A meeting, by fate.//Aria

S Aquener nede ved Skibene
O Folk som fragter vare på og fra skibet, plus forsyninger.
Tid 16,00
V Der er meget fredeligt, når man tænker på stormen der har været kort før.
P https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/736x/90/8b/4d/908b4d62cb360a269e1458b1f8706bea.jpg
EmnePartner @Aria
”Kom så mænd vi har ikke hele dagen.” Lød der en ordre, som nærmest blev råbte over hele skibet. Kaleb ånde tungt ud, hvorefter han selv hjælp dem med og bære varerne ned og ind på kajen. Kaleb kunne mærke solens stråler ligge sig mod hans hud, hvordan han brænde men af en eller anden grund var han ligeglad. Han var både en soldat og sømand, efter han havde slået op med hans Kæreste Aramis, havde manden han arbejde for ude i stalden givet besked om at, det nok var bedste at han kom væk fra byen og lærte et par ting. Han var derfor blevet sendt ud af Dragons peak, inden krigen fandt sted om det, hvor de så, havde trænet ham op til begge disse ting. Han, havde faktisk os fået en meget vigtig rolle på skibet som første styrmand, men selv om han havde det hjælp han hvor de, havde behov for det og lige nu var det med og få vare ned.

Kaleb nynnet forsigtigt en sang, mens han bevægede sig gennem det lille Handels markedet, Efter varerne var blevet udleveret. Kaleb smilede svagt for sig selv mens han bevægede sig gennem gaderne og så sig omkring det var dejligt og være tilbage på Land. Han kunne dog desværre ikke huske noget nyt, hele hans fortid var nærmest et sort hul, han kende ikke sine rigtig forældre eller nogen andre. Men sådan var verden jo var den ikke, lige meget hvad man gjorde ville man aldrig få alt selv om han ville gi alt, for at huske noget af hans fortid måske hans vinger oven i købet. Kaleb så sig omkring, hvor han så kunne føle en anden meget tydelig Aura, dette måtte være en skyts engels Aura han fulgte den, hvor han så kom til og støde ind i en person da den var stærkest. ”Undskyld.” Mumlede Kaleb og så op på den kvinde han var gået ind i, hvilket os var denne engel på grund af Auraen.

//håber, det er okay. //