Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Seneste emner
» Oh, My Sweet Summer Child - Juniper
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptyFre 1 Nov 2024 - 12:48 af Juniper

» Bog klub - idetråd til bøger
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptyTors 31 Okt 2024 - 15:29 af Genevira

» A royal search for knowledge
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptyTirs 29 Okt 2024 - 19:47 af Renata

» What do you get, when you mix a broken heart with bad company?... A sinful cocktail.
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptyMan 28 Okt 2024 - 23:38 af Victoria

» Wait a meow-ment... this can't be good! - Dr. Trott
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptySøn 27 Okt 2024 - 2:02 af Vinyx

» Ny hersker af Aquener (admin nyhed)
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptyLør 26 Okt 2024 - 17:53 af Victoria

» In the Hands of a Demon - Emery
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptyOns 23 Okt 2024 - 23:18 af Emery

» Your new home, my little sweetheart
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptyTirs 22 Okt 2024 - 20:12 af Renata

» As if anything would change (Valentine)
Where Nothing Stays Buried - Klaus EmptySøn 20 Okt 2024 - 23:20 af Valentine

Mest aktive brugere denne måned
Juniper
Where Nothing Stays Buried - Klaus Voteba13Where Nothing Stays Buried - Klaus Voteba14Where Nothing Stays Buried - Klaus Voteba15 

Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Victoria

Vores brugere har i alt skrevet 164955 indlæg i 8752 emner

Where Nothing Stays Buried - Klaus

Go down

Where Nothing Stays Buried - Klaus Empty Where Nothing Stays Buried - Klaus

Indlæg af Gæst Ons 20 Apr 2016 - 8:21

Endnu en nakke knækkede. Lyden kunne give de fleste kvalme, men for Josette var det en lettere smuk melodi i tone i hendes øre. Blodet flød i hele den smalle gade. Det var ikke det første lig, heller ikke det sidste. Nogle dage var man bare mere morderisk anlagt, specielt under et angreb. Josette var smurt ind i fjendes blod. Man kunne knap nok se hendes ansigt, og dog ville man tydeligt kunne se fornøjelsen af fjendes smerte som hun flåede dem fra hinanden. Nogle kropsdele lå spredt udover jorden. Hvorfor gav nogle bare ikke op? Det var som om, at de havde set sig vrede på hende? Ikke at hun havde tænkt sig at spørge om, hvad eller hvorfor. Hvis de ville have kamp, så skulle hun give dem kamp. Josette løftede blikket op og stirrede på de sidste fem. Hendes blod var blandet med fjendes. Snit sår på armene, et ved maven, og en rift i øjenbrynet. Hendes opmærksomhed på fjenden fjernede hendes tanker fra skaderne. Ikke at skader nogensinde havde gjort hende noget, sådan mentalt. Hun havde været så tæt på døden forleden, at hun havde set den i øjnene - og hun havde vundet. Så hvorfor skulle hun ikke vinde dette slag? At udfordre døden. Hvorfor ikke? Hvad sagde man til døden? Ikke i dag.
"Giv nu bare op Josette." Sagde en af dæmonerne vredt. Josette lavede en grimasse.
"Nah, hvad ville det sjove være i det. Desuden tror jeg at jeg fører... ikke at jeg tror jeres venner husker at tælle points." Hun smilte legende stort til flokken.
Klædt i sort som nu var malet rødt. En fantastisk aften. Kunne det blive bedre?

//[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum