Where Nothing Stays Buried - Ramsay

---

Var Rowan glad for hun var tilbage i Draongs Peak, højest sandsynligt ikke. De var heller ikke sammen længere, så hvorfor dog overhovedet tænke over det? Draget af mørket, eller hvad man nu kunne kalde det. Sean, Josette måske også Assorian dragede hende tilbage til sine gamle baner - sine egne baner. Det føltes rart ikke at holde sig tilbage, så hvorfor dog gøre det? Caroline var klædt i et par sorte short og en mørkerød tanktop. De blonde lokker krøllede henover hendes smalle skuldre. Huden marmorbleg, hvilket gjorde de krystal blå øjne mere dramatiske. Læberne røde som blod. Caroline havde banket på døren. Hun skulle se en fange som havde noget enten blot imod hende eller på hende. Så ærligtalt havde hun ikke tænkt sig at lade sig stoppe af nogen. En tjeneråbnede op. Det tog ham kort tid egentlig at registrer om det var Josette eller ej. Det kunne han så stå og tænke over imens hun gik igennem rummet. Blod. Duften af blod og død hang over stedet her. Den søde duft. Den fik blodårerne under hendes øjne til ganske kort at træde frem. Selvbeherskelse fik det trukket tilbage igen. Så fortsatte hun ind i rummet. Blodet fangede hendes opmærksomhed og fik hende til at gå igennem stuen, og igennem torturlokalet. Blod. Så meget spildt blod. Caroline blev mødt af en lærling som lavede håndtegn til hun kan stoppe. Hun hævede let på et bryn.
"Ramsay har ikke tid til at tale.." Caroline greb fat i lærlingens krave og flyttede ham til siden.
"Undskyld mig.. jeg har ikke rigtig tid til at vente." Svarede hun blot og gik videre ned af trapperne. I mørket. Josette havde snakket om Ramsay. Meget faktisk. Caroline havde ladet som om, at hun ikke lyttede, men hun havde lyttet.

Audrey havde været væk så længe nu, men hun vidste også, at Audrey kunne klare sig selv og nok blot var sammen med sin gruppe. Josette var her. Så hun kunne ligeså godt få lidt søster tid med hende, og det havde de haft. Caroline havde haft et mindre kontrol slip, eller sådan så man det i menneskelighedens verden. Ærligtalt havde hun givet slip og det havde føltes så fantastisk. Caroline stoppede op så snart hun var nede i fangekælderen. Hun så Ramsay for første gang. Let sank hun en klump og lagde armene overkors.
"Jeg er her for at se Austin." Sagde hun meget direkte. Hendes måde at tale på var ret målrettet. De blå øjne havde ikke i sinde ikke at blive overhørt. Hvis han sagde nej, ville hun gøre det alligevel. Gad vide om det var endnu en af Nicolas spor? Caroline var ikke ligeså legende som Josette, men kunne være mindst ligeså blodig. Det var meget forskelligt. Fortiden var hun sukkersød og hun afskyede det. Hvorfor havde hun prøvet at overtale Josette til at gå i de baner Caroline havde været tvunget til. Hvorfor havde hun prøvet at hjælpe Audrey med at nægte deres søster den frihed? De havde næsten ødelagt hende og det havde blot været skænderier. Måske var det Audrey som var galt på den i sidste ende? Caroline smed tanken til siden og sank en klump.
"Oh.. og jeg er Caroline.." Sagde hun og lavede en lille sjov bevægelse med hånden. Caroline var rådgiver for Assorian og gode venner med Sean.. en af de få personer som nærmest havde informationer og venskaber med alle omkring sig. Derefter trådte hun frem imod cellerne, hun ville trods alt finde Austin.