It seems we are very much alike

af Gæst Søn 1 Maj 2016 - 19:21

Tid Klokken er 21:45
Sted Et sted i Ashen Wood forest, tæt ved en sø
Omgivelser Hvad man normalt finder i en skov, derudover er der en smuk sø. Hvad angå personer, er der Rhaella og Rashka
Vejr Det er ganske behageligt, dog er det ved at være nat, så det er ligeså langsomt ved at blive koldt
Påklædning Hun er nøgen

Emnet er tilegnet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det kolde vand, fik hendes hud til at trække sig. Det fik hvert enkel hår til at rejse sig, og gav hende små prikker, der ligeså stille beklædte hendes nøgne hud. På trods af nærmest hele tiden at leve i sin ulveform, så var der de få tider hvor hun rendte rundt som et menneske. Her enten betragtede hun sit udseende, eller også vandrede hun rundt i skoven også var der selvfølgelig også de få gange, hvor hun badet. Selvom den slags ting ikke betød noget for hende, så var det nu alligevel en behagelig følelse, det at kunne føle det kolde vand imod sin nøgne hud. Da hun samtidig også skulle vænne sig til tanken om blottet hud, så var dette blot en af de ting hun nød.
Hun oplevede for første gang sin menneskelige form, da hun var 17 og det var kort efter her hun oplevede sin første store kærlighed. Han lærte hende at tale, fik hende endda til at gå med tøj og hun gjorde alt dette for at gøre ham glad. Så da han friede til hende, sagde hun ja og dette var på trods af hun ikke fattede hvad han mente. Kort efter dette blev de gift og her gik der ikke lang tid før han blev myrdet. Han havde givet hende lyset af kærligheden, vist hende et andet liv end hvad hun havde levet før. Dog da han døde, gik hun lidt tilbage til de gamle vaner. At leve som et normalt menneske, det havde aldrig været hendes stil og hun havde egentlig kun gjort det, for at gøre ham glad og nu var han jo død.

Selvom tabet af ham havde gjort ondt, så tog hun det ikke så tungt igen. Hun var først ved at lære om de menneskelige følelser, og endnu havde hun svært ved at forstå dem. Hun forstod sig på lyst, kærlighed og alligevel reagerede hun ofte ikke som alle andre. Hun reagerede ikke menneskeligt, og tog derfor ikke disse ting så tungt. Ja det havde gjort ondt, og hun havde skreget i smerte, men han var hævnet også gik hun videre. Hun gik videre med livet. Det var alligevel godt 3 år siden, så derfor tog hun ikke tingene så tungt igen. Han havde været død længe, og de levende havde behov ikke de døde.
Hun blev kastet ud af sine tanker, ved lyden af en fremmede tæt ved. Havde det været en belurer, havde hun ikke forstået sig på det. Hun ville havde taget det som en trussel, på det grundlag han kom for tæt på hende og ikke fordi vedkommende skulle stirre på hendes nøgne krop. Hun gik nysgerrigt op fra vandet, hvor hun betragtede sine omgivelser og her fik hun øje på en ung kvinde. Hendes krop var stadigvæk våd fra vandet, dog som hun vandrede rundt omkring planterne, blev hun igen beskidt "Du er?" hun fik et spørgende blik frem i de brune øjne, alt i mens hun betragtede denne kvinde

af Gæst Søn 1 Maj 2016 - 21:09

Hun var ude og løbe i skoven. Nyde, hvordan de små sten på jorden lettede en anelse når hun kom løbende. Dog var det ikke ligefrem en hyggetur hun var på. Hun var på jagt. Ikke efter mad. Efter jægere. Når hun følte der var fare på færre, så gjorde hun hvad hun kunne for at flokken var i sikkerhed. Blod var om hendes mund og snude. Øjnene rettet imod sit mål. Hun kastede sig over byttet og rev hovedet fra kroppen. Så var hun sikker på, at de ikke kom efter Niylahs pack. Hendes familie. Ingen jægere skulle prøve at adskille hende og hendes flok igen. Det ville hun ikke lade dem gøre.
Raskha bevægede sig imod søen. Der var lidt vej, så hun luntede i sin ulve form. Dog skiftede hun om til menneskeskikkelse lidt efter. Det var vigtigt at hun sørgede for at skifte ofte, fordi hun havde så svært ved at skifte tilbage til menneskeform. Hun var på vej da en fært stoppede hende. En anden ulv. En anden shapeshifter. Let stoppede hun op og så opmærksomt. Du er? blev der spurgt. Kvinden stod som hende selv. Nøgen. Var ligeglad med kroppen var uklædt. Raksha havde blod i ansigtet og på sine hænder. Hun pegede hen imod søen.
"På vej hen for at få vasket blodet af. Jæger smager ikke ligeså godt som man skulle tro." Svarede hun kort, og vippede hovedet en anelse på skrå. Der var noget over kvinden som mindede hende om sig selv. Måden hun stod på, måden at agere på.

Raksha så beundrende på kvinden foran sig. Hun var smuk. Det var tiltrækkende. Ikke at hun var nøgen. Det var ikke det. Men der var noget der tiltrak Raksha. Måske var det den måde at kvinden foran hende agerede som hende selv. Det var dragende. På en måde hun ikke kunne forklare. Det fik Raksha til at synke en klump ganske kort.
"Så. Hvad laver du her ude?" Spurgte hun. Takket være Niylah fra starten af havde tvunget Wade til at lære hende at tale, så kunne hun sagtens tale flydende når hun lystede. Det var vel mere om at orke end egentlig at kunne. "Har du en flok i nærheden?" Spurgte hun igen. Nysgerrigheden var i hendes øjne. Fremmede var en ting. Hun brød sig ikke om fremmede. Men en shapeshifter var ikke altid ligeså meget en fremmed som man skulle tro. Raksha kunne sagtens være venlig overfor shapeshifters. Andre racer, ikke så meget. Jo en enkelt eller to faktisk. Hun havde været mild overfor Nora, men også overfor Audrey. Audrey var fordi, at Niylah havde ladet hende komme i flokken. Og alle i flokken var Raksha med og ikke imod.

af Gæst Ons 1 Jun 2016 - 20:20

Hun betragtede nysgerrigt kvinden. Der var noget ved hende, noget som mindede hende om sig selv. Måske var det den åbenlyse dyriske natur eller det faktum de begge to, egentlig intet tøj havde på og i bund og grund havde det fint med det. Rhaella havde været vant til intet tøj at have på, Jack havde forsøgt at få hende i tøj, men det havde aldrig rigtig fungeret og efter hans død, gik hun tilbage til sine gamle vaner. Hun betragtede blodet, og da kvinden rent faktisk snakkede nikkede hun blot og gjorde plads. Det var ikke mange hun fik chancen for at se, så denne kvinde var helt klart den smukkeste hun havde set længe. Hun bevægede sig imod hende, uden at have den mindste tanke imod hvor tæt hun stod. Så efter lidt tid stod hun knap cm fra hende. Her løftede hun det mørke hår og snuste til hende "ligsom mig?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Hun mødte ikke mange shapeshifters, faktisk var kvinden her den første hun nogensinde havde mødt.
Uden en tanke om hvordan denne kvinde måtte have det, begyndte hun at gå omkring hende. Hun betragtede hver enkel detalje, som en der aldrig havde set sand skønhed før. At leve i det vilde, gav hende ikke just mulighed for virkelig, at se den skønhed der var i folk. Så mødet med denne kvinde, var helt klart mødet med den første smukke kvinde hun havde oplevet. Hun stoppede op foran hende, netop som kvinden igen begyndte snakke "hjem" forklarede hun kortfattet. Hun forstod nok ikke spørgsmålet, mest af alt fordi hun aldrig havde været en hurtig lære på lige netop det sproglige. Hun tog blidt kvindens hånd i sin egen, hvor hun her trak hende med ud til vandet. Hun fortsatte ud, således vandet gik dem til hofterne. Ude i vandet, begav hun sig til at vaske kvindens krop. Hun kendte hende måske ikke, men der var et eller andet ved hende, et eller andet som gav hende lysten til at tro hende. Hun hælde vand ud over hende, og kørte blidt sine fingre hen over hendes hud. Her blev blodet vasket væk. Det var en blid process, og en der viste en nænsom side til hende selv.

Da der blev nævnt flok, hævede hun øjenbrynet. Det ord forstod hun, det var et ord hun havde lært fra Jack. Spørgsmålet tog hende noget tid at forstå, dog da hun rent faktisk fattede det, rystede hun på hovedet. Hun havde ikke en flok og da slet ikke i nærheden "Dødde, er alene" sagde hun og trak på skulderne. Tabet af sin familie havde slået hende hårdt, men hun havde lært at leve videre. Dog mindet tabet af Akayla hende også om den periode, hvor hun var fanget af sin blodtørst og lyst efter hævn. En hævn hun skam havde fået, men åbenbart ikke var nok for hendes ulv. Hun blinkede de mange minder væk, og som hun fik vasket blodet væk, gav hun den anden et kys. Der lå intet i kysset, men i hendes familie havde det været et tegn på tillid. En måde at sige: Hej jeg stoler faktisk en smule på dig. Hun gik væk fra kvinden, og her begyndte hun at vaske snavset væk fra sin krop.

af Gæst Ons 1 Jun 2016 - 20:55

Raksha sagde intet til at kvinden gik nærmere hende. Faktisk mindede det hende blot om tiden med ulvene, og mindede hende mere og mere om sig selv også. Hun gav kvinden et nik da hun spurgte, om hun var ligesom hende. Raksha vendte hovedet blidt til siden da kvinden gik omkring hende. De mørke øjne betragtede skønheden foran sig. Hendes blik var ikke truende langtfra. Det var utroligt at møde nogen så meget som sig selv. Ja hun levede i en flok med shapeshifters, men hendes tideligere måde at leve på var meget li det hun så ved kvinden foran sig. Det mindede hende om hendes gamle skikke. Den måde hendes dyriske side blev draget imod det. Grebet om hendes hånd fik hende til at slå blikket ned, inden hun så gik med ned til vandet. Det kildrede imod hendes krop da vandets kulde ramte den nøgne hud. Hun lukkede let nydende øjnene imens kvinden vaskede blodet af hendes hud. Det var langtfra alle som fik lov til at placere deres hænder imod hendes hud. Følelsen af tillid strømmede dog ud af kvindens berøringer og gav ende den form for tillid hun egentlig manglede.

Dog slog hun øjnene op da kvinden fortalte hendes flok var død. Raksha tog forsigtigt om kvindens hånd og gav den et lille klem. Hendes øjne var ikke fyldt med falsk medlidenhed eller en som prøvede at forstå smerten i det. Raksha havde oplevet det på egen hud. Let løftede hun en hånd op til sit hjerte. Let sank hun en klump og sendte hende et nik. Fordi det nonverbale var det som Raksha var sikker på, at kvinden i hvertfald forstod let. Raksha vendte sig også hurtigt til, at snakke mere kortfattet.
"Min gamle flok. Døde også." Sagde hun så og sank let en klump igen. Det var aldrig rart at tale om, og hendes øjne glimtet også kort af den smerte det indebar. "Fandt ny flok." Let trak hun på smilebåndet let.
Kysset var ikke forventet. Men udfra måden ulve reagerede på med at nusse hinanden. Et nus og et kys måtte betyde det samme. Raksha havde ikke rigtig haft tid til at tænke på, hvad sammenhængene var. For hun havde ikke været alene og tænkt meget over tingene. Raksha måtte dog indrømme at læberne imod hendes var yderst behageligt.

Kvinden trådte væk fra hende. Raksha sank en klump. Hendes hjerte sprang en takt over og lod sine øjne glide henover kvinden foran sig. Rakshas øje opfangede hver eneste detalje kvinden bar. Hver eneste bevægelse hun fortog sig. Så stillede hun sig bagved kvinden og lod sin hånd vaske snavset af kvindens ryg. Raksha stod tæt på, man ville kunne fornemme Rakshas varme ånde imod nakken. Raksha var meget blid i sine bevægelser.
"Raksha." Sagde hun så for at give et navn som kvinden kunne sætte på hende. Et navn til ansigtet. Hendes navn var et givet af ulve. Det var ikke ligefrem et navn mennesker gik og kaldte hinanden. Et besynderligt navn havde flere sagt til hende. Men hun elskede sit navn, for det havde hendes mor givet hende.

af Gæst Ons 1 Jun 2016 - 21:25

Hun lagde hovedet på skrå, da hun nævnte den nye flok. Det måtte havde været rart, det at blive taget ind på ny også ikke opleve ensomheden mere. Hun havde været smidt ud af sin flok som 15-årig, og efter alfaen havde myrdet hendes elskede mor Akayla, mistede hun kontrollen. Hun havde altid hadet ham, som han havde hadet hende, så at dræbe ham havde ikke været svært. Faktisk havde den eneste hun kunne holde ud i sin flok været Akayla, men med hende død, mistede hun også sin eneste mulighed for kontrol. Så at sige de var døde, det ville være en formindskning af hvad der rent faktisk havde været sket, dog var de om ikke andet væk og hun talte faktisk aldrig om det længere. Dog smilede hun til kvinden "Det være rart" sagde hun smilende. Hun kende dog ikke til denne nye flok, men hvis denne kvinden her var glad for sin flok, så måtte den da være et godt sted.
Vandet imod hendes hud var fantastisk, det var koldt og alligevel ikke for koldt. Da kvinden med et begyndte at vaske hende, smilede hun og fortsatte blot sit eget vaskeri. Hun tog ikke det helt store i situationen, for mange ville dette nok være intimt og på sin vis var det vel også, men dog så hun ikke det store i det. Hun havde vel være væk fra civilsationen i for lang tid, så derfor tog hun det ikke så slemt igen. Følelsen af kvindens ånde imod hendes ryg, hendes nakke og skuldre, fik hende dog svagt til at gyse. Det fik de små hår til at rejse sig, og fik hende til at bide sig i læben. Som kvinden præsenterede sig, vendte hun sig imod hende. Hun smilede og nikkede "mac tíre....Ulv" sagde hun og smilede. Hun lagde samtidig sin hånd imod Raksha's bryst. Hvad hun havde sagt betød ulv, og havde været et ord af tegn på respekt.

På trods af ikke at kende meget om den menneskelige verden, så vidste hun lidt og hun vidste at det var her hun skulle præsentere sit eget navn. Hun lagde sin hånd imod sit bryst, samtidig med hun lagde hovedet på skrå "Rhaella" svarede hun tilbage. I sin flok havde hun været kendt som an badhbh badhbh, hvilket betyd store stygge ulv. Hun havde fået dette navn, grundet sin store størrelse og det faktum hun ikke just lignede nogen anden ulv de nogensinde havde mødt før. Hun havde været den store stygge ulv, og som de døde skreg de dette navn ud. De huskede hende, for hun var det sidste de havde set og fra det øjeblik af tog hun vel rollen som den store stygge ulv på sig.

af Gæst Ons 1 Jun 2016 - 22:43

Hun nikkede da kvinden sagde det måtte være rart, eller det var i hvert fald der sætningen førte hen af. Raksha havde engang selv været lige så dårlig til sproget. Takket være Niylah havde skubbet til Wade om at hjælpe hende, så var det kommet til det hun kunne i dag. Intet under at Wade hadede hende med alt det han var påtvunget til at lære hende. Dog fandt hun det en smule sjovt også. Hun slog tanken ud af hovedet igen. Det havde været hårdt i starten.
"Ondt først. Bedre bagefter." Sagde hun og trak på smilebåndet. Hun forholdt sine sætninger kort som fra da hun var mindre god til sproget. Dog for at få mest ud af samtalen. Raksha havde været mindre glad i starten, men så snart hun havde lært Niylah at kende fandt hun sin plads i den nye flok. Og hun var så tilpas, at man kunne hurtigt tro at hun havde været der hele livet. Kvinden vendte sig om imod hende. Raksha så hende i øjnene. De ord kvinden sagde, forstod hun ikke helt, men hun kunne regne meningen lidt ud blot ved lyden at tonelejet, samt ansigtets mimik.

Raksha kunne intet andet end at smile en anelse større, da hun fik navnet på skønheden foran sig. Rhaella.
"Rhaella." Gentog hun og smagte lidt på navnet. Det var smukt. Unikt. Ligesom hendes eget. Raksha stilte sig helt tæt på Rhaella af instinkt. Hun kunne næsten ramme hendes næsetip. Øjnene var plantet imod shapeshifteren foran sig. Det som kunne ligne et kys på grund af den måde som Raksha bevægede hovedet tættere imod læberne. Dog lod hun blot let den strejfe henover og videre hen forbi Rhaellas ører. Hun havde sit ansigt tæt mod shapeshifterens hals og snuste ind af duften. Færten af shapeshifter gjorde hende rolig. Faktisk gjorde Rhaellas duft hende ret rolig. Det var underligt og dog rart. Raksha trak sig stille tilbage og trådte et enkelt skridt væk fra Rhaella. Det var for respektens skyld. Raksha så beundrende på Rhaella. Hun forstod ting om kærlighed en smule nu. I det mindste bare en smule. Det var nemt at spørge Tatia modsat, hvis hun skulle til at plage Wade om informationer. Desuden lød det også til, at det var ting man ikke behøvede at nævne for sine brødre, hvilket Raksha ikke forstod, så hun ville nok alligevel prøve at spørge Wade om, hvordan nogle enkle følelser i kroppen betød. Når alt kom til alt, havde han trods alt været den som havde sat ord på hendes følelser og handlinger før hen. Derfor lagde den tillid ved ham. Om han ønskede det eller ej.

Ganske elegant satte hun sig på en sten ved kanten af floden. Hun vippede hovedet let på skrå imens de brune øjne hvilede på Rhaella. Rakshas hår fulgte hovedet bevægelser med en ynde. Raksha havde ingen ar, ingen tegn på kamp. Ikke rent fysisk. Man kunne hurtigt tro, at hun ikke havde forstand på kamp, hvilket jo var totalt modsat af sandheden. Ganske let bed hun sig i underlæben, dog slap hun den kort efter. Den mystiske måde Rhaella dragede hende på gjorde hende nysgerrig. Selvom deres kommunikation forgik mest nonverbal, så havde hun intet imod det. Handlinger sagde mere end ord gjorde. Det mente Raksha i hvert fald.

af Gæst Tors 9 Jun 2016 - 18:27

Hun nikkede, selvfølgelig gjorde det ondt først og blev bedre. Det gjorde vel altid ondt først. Det var lidt ligesom da hun mistede sin mand Jack, det havde også gjort ondt først, men efter noget tid blev det bedre. Dog var hun også vant til at smide sådan noget bag sig, så hun gav det faktisk ikke meget af en tanke. Så selvom tabet af Jack gjorde ondt, så havde hun hurtigt derefter glemt det også var det ikke mere end et minde. Som Raksha begyndte smile, lagde hun hovedet på skrå. Folk havde aldrig før været så glade for at høre hendes navn, åbenbart fandt denne kvinde det godt. Som hun gentog navnet, nikkede hun og smilede. Få kunne udtale det den rigtige måde, netop fordi der var sådan en stærk rullen på r'et også gav de to l'er en form for lj lyd. Dog fik Raksha det i første forsøg.
Som Raksha trådte tættere på, hævede hun øjenbrynet. Hun havde intet imod det, og faktisk var det behageligt. Det var længe siden hun havde været så tæt på en anden person og denne kvinde syntes at forstå hende, hun syntes at forstå hendes dyriske væremåde. Hendes brune øjne fjernede sig ikke et sekund fra Raksha's og her betragtede hun hende blot nysgerrigt. Hun sukkede svagt, og som varmen fra hendes ånde ramte imod hendes bare hals, gispede hun svagt. Som per automatik, blottede hun sin hals mere. Dog da kvinden trak sig væk, rettede hun sig op og her lagde hun hovedet på skrå. Hun betragtede hvordan hun gik væk og derpå hen imod stenen.

Med sine øjne imod Raksha dansede hun rundt i vandet, med blide bevægelser kunne hun nærmest ligne en vandnymfe. Hun bevægede sig frit og elegant rundt. Vandet så ikke hårdt ud for hende, men det var nærmest hendes tøj. Den blide følelse, som det gled hen over hendes hud. Det kunne nærmest beskrives som værende erotisk. Hun forsvandt under vandet, og her svømmede hun rundt under vandet. Da hun endelig dukkede op på overfladen, skød hun næsten op og det var næsten et magisk syn. Hun smilede til Raksha og her begyndte hun at gå imod hende "Smuk" hun lagde en hånd over Raksha's bryst, for at vise hun mente hende

af Gæst Tors 9 Jun 2016 - 19:09

Hun var faktisk sikker på, at Wade kunne lære Rhaella sproget bedre. Næsten helt sikker. Han havde talenterne til det, han ville kunne føre en samtale med hende og vide, præcis, hvordan han skulle lære hende det... ikke? Det mente Raksha i hvert fald. Det kørte i hendes hoved, hun havde lyst til at tage Rhaella med sig tilbage til flokken og lade hende blive der. Det var en følelse hun kun havde oplevet en enkelt gang før og det var dengang hun var ulv. Den var ny i hendes menneskeskikkelse. Det var ikke det samme som da hun havde kysset Nora. Det var noget andet. Noget stærkere... Raksha hadede når hun ikke kunne sætte sine fingre på hvad der forgik. Rakshas øjne fangede noget. Det var ikke blot at kigge på Rhaella, men hver eneste lille bevægelse hun fortog sig var en fryd for hendes øjne. Hjertet bankede hårdere og hårdere i hendes brystkasse. Det var underligt. Hun havde mest af alt lyst til at tilbringe hvert eneste lille sekund med Rhaella for ikke at miste noget tid med hende. Let sank hun en klump da Rhaella forsvandt under vandet. Raksha kunne ikke selv svømme. Hun var en ulv, og nok kunne de fleste det og hun nød at stå i vandet.. men hun kunne ikke svømme og hun havde aldrig følt behovet for at lære det - men hun frygtede ikke vand. Hun frygtede ilden, men ikke vandet. Ikke at hun besvare, hvorfor, det var bare sådan tingene var.

Dog som Rhaella skød elegant op fra vandet fik hende næsten til at tabe kæben. Hun blinkede for ligesom at komme tilbage til denne verden. Det føltes som om, at verden blev at på pause i øjeblikket eller bare gik ufattelig langsomt. Hvad var det for en følelse? Var det sådan her det var? Kærlighed? Det var den første tanke som ramte hende. Hendes hjerte bankede hårdere end nogensinde før. Aldrig havde det banket så hårdt eller hurtigt. Det gjorde næsten ondt. Ordet smukt fik hende til at blinke let et par gange. Et smil spredte sig stort op på hendes læber. Med en hånd lagt over Rakshas bryst forsvandt ømheden ved hendes hjertebanken snart. Det var underligt. Raksha rejste sig op og kiggede intens Rhaella i øjnene. Hun havde rejst sig bestemt op målrettet. Ulven var blevet klar over, hvad den ønskede. Hvad den ville have. Hun pustede lettere nervøst ud dog. Lige til hun uden at tænke mere over det, placerede, en smule mere aggressivt end hvad der var mening, hænderne under Rhaellas kæbeparti. Her plantede læberne sig imod Rhaellas ganske kort efter hænderne havde placeret sig. For hun ønskede dette. Og følelsen fra hendes side var helt igennem fantastisk. Det føltes som om, at hun var hel. Det faktum at hun følte at hun stod ved en, som fik hende til at føle sig.. varm inden i på en måde hun aldrig havde oplevet før. Til sidst trak hun sig dog for blot at se Rhaellas reaktion på hendes adfærd. Rakshas øjne glødede ganske kort tyrkis før det gik i sig selv igen. Hun åndede let luften ud imellem sine læber. Hjertet bankede hurtigere og hurtigere.

af Sponsoreret inhold

It seems we are very much alike

It seems we are very much alike

Sv: It seems we are very much alike

Sv: It seems we are very much alike

Sv: It seems we are very much alike

Sv: It seems we are very much alike

Sv: It seems we are very much alike

Sv: It seems we are very much alike

Sv: It seems we are very much alike

Sv: It seems we are very much alike