I'm friend and want to help ~ Rafaela

Tid: 11.49
Dato: 12
Dag: Tirsdag
Sted: Hospitalet i Sunfury
Omgivelser: På vej gennem de mange gange mod barselsafdelingen

@Rafaela


Sygeplejsker og læger gik rundtmellem hinanden. Enten i stor hast eller i dyb samtale. Familier og venner var rundt omkring. Mange var neutrale, men indeni var de enten fyldt med sorg, lettelse eller glæde. Man kunne høre gråd af glæde og sorg. En skikkelse iklædt kappe gik fejende gennem hospitalet. Hans lange skridt var lette og hurtige. Man kunne se en lang fletning hænge ved hans højre skulder. Han så sig ned af gangene før at tog et brev fra. "Værelse 110." mumlede han.

Yu-Sien havde skyndt sig til Sunfury da ham hørte rygter om en speciel søn var født. Han havde smidt hvad han havde i hænderne for at komme til. Han far og farfar kendte slægten, men fordi de havde hænderne fulde blev Sien sendt. Han havde været lidt tøvende. Han farfar havde bogstavlig talt smidt ham ud af huset kun med tasker og sin kappe. Han stoppede foran værelset og tog en dyb indånding. Han så sig rundt. Vidste ikke helt hvad der kunne ske. Enhver mor ville være meget beskyttende overfor sit barn. Troede han ellers. Hans mor var en af dem der aldrig skulle have haft et barn.

Rafaela lå i sengen kun iført en for stor hospitalsskjorte og med en tynd dyne over sig. I sine arme holdt hun sin nyfødte søn som var blevet født dagen inden. Hun var faktisk lykkelig over, at have født sit barn. Hun vidste dog stadig ikke hvad drengen skulle hedde da hun ville snakke med drengens far så de kunne finde et passende navn til ham som de begge var enige i. Drengens far var Assorian og havde været med til fødslen selvom de ike havde snakket særligt godt sammen længe, men hun vllle have, at han var der til fødslen og det var han.
Hun lå og ammede sin lille dreng som suttede på hendes brystvorte for, at få mælk til sig. En lille draconianer dreng som havde blåt skær i huden. Han ville blive en flot drage når han blev større det var hun 100% sikker på.

Han bankede kort på og åbnede døren. Hvad han så fik ham til at sænke blikket i respekt. Den unge kvinde lå med sit barn. Han måtte dog indrømme selv med det korte blik han fik på barnet, kunne han allerede fortælle at det var specielt. "Du er Rafaela, ikke Madam?" spurgte han, kom ind og lukkede døren bag sig. Han havde fået banket ind i knolden at han skulle vise respekt for dem der behandlede folk ordenligt. Han kastede et kort blik på kvinden. Hvidt hår og gyldne øjne. Det mindede ham stærkt om nogen. Et blik på sønnen og et stille smil bredte sig over hans mund.

Rafaela kiggede op fra sin søn og hen på døren da det pludselig bankede på. Hun undrede sig lidt over, hvem det kunne være, men hun troede det var en af sygeplejerskerne som kom ind indtil hun så en fremmed mand komme ind. Hun kiggede undrende på ham. Hun kunne ikke genkende ham. Hun holdt stadig sin søn ind til sig og kiggede på fyren der var kommet. Hun nikkede stille "Jo det er mig, men hvem er de?" spurgte hun nysgerrigt. Hun havde ingen ide om, hvad han ville men hun vidste, at prøvede han på noget blev han skadet. Hun lagde tydeligt mærke til, at han smilte efter han havde set på hendes søn. Hun var temmelig skeptisk over denne mand, men hun fandt forhåbentlig snart ud af, hvad det egentlig var han ville.