A new slave for you //Miss Smith og Zero//

S: Gyderne i Doomsville
T: Nat
V: kølligt
O: Huse, skrald mm
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + en sort kappe med hætte. Hendes hår er sat i 2 rottehaler der derefter blev flettet sammen til en hestehale.
Rækkefølge: Rafaela, Miss Smith og Zero

Rafaela havde sendt en brevdue afsted til Miss Smith, hvor de skulle mødes ved gågaden, hvor de kunne tage i byen og hygge sig lidt. Hun havde nemlig tænkt sig, at Miss Smith skulle være den anden slave hun skulle finde til Zero. Miss Smith ville være et nemt offer da hun blot var et menneske samtidig med, at hun ikke havde noget arbejde eller noget så hun søgte med lys og løgte efter et arbejde. Hun havde ikke den store relation til Miss Smith overhoved så hun ville ikke have særligt meget imod, at give hende til Zero som slave, men hun ville ikke finde ud af det før det var forsent.
Hun havde lært fra fejlen sidst med Nancy, at hun ikke havde bundet Nancy eftersom det var en kidnapning derfor ville hun prøve, at presse Miss Smith i slaverollen frivilligt så hun ikke ville få de store problemer der.

Da Miss Smith endelig kom begyndte Rafaela, at gå hen imod gyderne, hvor hun skulle mødes med Zero og overbringe ham den nye slave. "Jeg ved jo, at du søger noget du kunne beskræftige dig med og vi snakkede om sidst, at jeg ville kontakte dig, hvis jeg hørte om nogen som manglede tjenestefolk til madlavning, rengøring og hvad det nu ellers kan være" startede hun med, at forklare sig og fortsatte "Jeg har fundet en rig fyr. Han er lidt stræks overfor sine tjenestefolk, hvis de altså ikke passer deres arbejde eller ikke gør det ordentligt nok, men han er en man godt kan blive glad for, at tjene. Jeg har hørt fra andre, at de piger som har arbejdet i hans hjem ender med, at blive nogle af de bedste tjenestefolk man egentlig kunne ønske sig" sagde hun roligt til Miss Smith. Hun smurte lidt tykt på måtte hun indrømme, men Rafaela havde haft nogle gode stunder i den tid hun havde været slave for Zero, men det var også kun de tidspunkter, hvor hun rent faktisk passede sit arbejde og var lydig.

Da de var kommet hen til mødestedet i gyderne smilede hun roligt til Zero. Hun håbede inderligt, at Zero ville spille med på det hendes plan gik ud på så det blev så smertefrit som muligt "Her er den kvinde jeg nævnte overfor dem som ville være god til, at passe deres hjem og yde en god service for dem" startede hun roligt med, at forklare Zero. Hun kiggede på Zero med et tiggende blik om, at han spillede med på den. Bare lidt så hun kunne få Miss Smith helt hjem til Zero før helved brød løs.

Miss Smith viste ikke helt hvorfor en kvinde som Rafaela kontaktede hende, efter bare et møde mellem dem, men hun havde jo ikke ligefrem noget og miste som sådan, så hvorfor ikke lige se hvad det var hende Rafaela ville hende, siden hun havde sendt det brev ud til hende.

Efter noget tid hvor hun havde været på vej imod hvor hun skulle møde Rafaela, og roligt stoppe hun op, og så roligt på hende og fulde med og alt det "rig eller ej er personen ikke rar og den slags så jeg den der ude for sådan nogen folk gider jeg slet ikke, bare fordi man arbejder skal de jo huske at der skal være respekt fra begge parter hvis du kan følge mig på den slags"sagde hun roligt, mens de gik der og alt det, og stoppede så op da hun gjorde og kiggede, så på denne her mand som hun så ud til at snakke til og alt det, og nu kunne man jo kun vente på og se hvad dette lille møde ville føre til, for en job kunne altid bruges, men hun havde sine holdninger, og dem havde hun jo også lige sagt til Rafaela.

Da Rafaela kom hen til ham. Så han roligt på Rafaela. Et enkelt kig i hendes minder takket være deres øjenkontakt. Og han vidste hvad Rafaela var ude på. Det var nu snedigt. Men det ville højst sandsynligt gå galt. Han plantede et minde i Rafaela's tanker. Et han vidste hun kunne se ikke var et der var sket. De stod i mørket i mindet for sig selv. Helt alene. "Godt tænkt. Det er ikke dumt. Men Det vil gå galt. Men bare for fornøjelsens skyld vil jeg spille med." Takket være det at han kunne plante minder ind i andres sind kunne Miss Smith ikke høre hvad de snakkede om hvilket var en stor fordel.

Da han vendte blikket imod Miss Smith kunne hun se hans øjne. Den blodrøde farve som viste sig. "God aften." Sagde han roligt med et venligt smil. "Zeronium Elliot Bang." Sagde han roligt og gik hen imod Miss Smith og bukkede sig kort. Før han roligt tog hendes hånd og kyssede den svagt. "Jeg håber de kan beklage mine øjne. Det er en gammel ulykke der har ændret mine pupiller." Sagde han kort før han roligt rettede sig op igen. "Jeg må sige Rafaela de overdrev ikke med denne kvindes skønhed. Jeg ville elske at få serveret min aftensmad af hende." Sagde han kort og rettede sig op. Før han smilede roligt til hende.

Hun kiggede på Natasha imens hun snakkede "Det kan jeg godt forstå, at du synes. Jeg er helt enig med din mening" sagde hun mildt selvom hun vidste, at hun direkte smed hende ud i et liv i helved. Det syntes hun ihvertfald af og til, men hun ville også ud af det slaveliv så hurtigt som hun kunne.
Rafaela stirrede kort tomt ud i luften da hun så mindet. Hun vidste godt, at det ville gå galt på et tidspunkt med hendes plan, men var det ikke bedre det først gik galt når de var inde for murerne end ude på gaden? Det mente hun ihvertfald. Hun smilede taknemligt til Zero. I et kort øjeblik kunne hun omfavne ham af glæde, men hun stod roligt og kiggede skiftevis på Zero og Natasha. Hun smilede sødt til Zero "Tror faktisk jeg underdrev lidt overfor dem min gode herre, men jeg er sikker på, at de vil blive tilfreds med sådan en som hende" sagde hun venligt og kiggede roligt til Natasha "Jeg kan ihvertfald sige, at Zeronium er en dejlig herre, at arbejde for. Han passer ihvertfald rigtig godt på hans folk. Jeg er ihvertfald utroligt stolt af, at arbejde for ham" sagde hun venligt. Hun vidste godt, at det var en fed løgn hun lige smed ud og hun lige roste Zero langt over skyerne hvor han ikke burde være, men hun måtte vel snakke godt om ham indtil de kom indenfor murerne hjemme hos ham.

Miss Smith stod roligt der og kiggede på dem og lyttede til hvad de sagde til hinanden, og anede ikke hvorfor de sagde de ting om hendes udseende og alt det, på en måde så troede hun ikke ligefrem på det med hendes udseende, men hun kunne dog ikke lade være med og smile af det, for det var jo sødt af dem og sige den slags.
Hun kiggede på Zero og smilte roligt "det lyder vel alt sammen godt kan jo altid godt bruge noget og lave og den slags"sagde hun roligt og anede ikke hvad hun endeligt skulle lave andet end og hvad rydde op her og der.
Men det var altid noget at hun kunne få noget og lave og ikke bare prøve og leve på at male/tegne for andre folk.

Han smilede roligt til Miss Smith. "Må jeg spørge om deres navn forresten?" Spurgte han kort og så på hende roligt. Han havde slet ikke fået navnet på hende. Kun blevet bedt om at stå her og vente på Rafaela. Han ville nu godt vide hvad navnet på personen som han skulle påtvinge en kontrakt på. Men først ville han vide hendes navn. Han så roligt på Rafaela. "Lyt ikke for meget til hende. Hun ønsker en lønforhøjelse selvom hun personligt allerede er højt betalt. Jeg er lidt for gavmild med mine lønforhøjelser." sagde han roligt og grinte svagt som tegn på det var en vits.
Han smilede kort. "Jamen det lyder jo fint. Jeg håber du vil falde godt til på mit palæ ude i Ashen Woods forest." Sagde han kort og smilede svagt. Han så roligt frem og tilbage på Rafaela og Natasha. "Lønnen kan diskuteres men for nu synes jeg at vi skal bevæge os ud til mit palæ så vi kan diskuttere kontrakt." Sagde han roligt og vendte sig roligt siden til dem og viftede hans hånd afsted mod den side han var kommet fra. Nede for enden af gyden stod en hestevogn med en tjener som holdte døren. "Hvis i vil være så venlig at træde ind." Sagde han kort og ventede til de var gået forbi ham før han selv fulgte med.

Rafaela kiggede roligt på Zero. Hun vidste godt, at hun havde smurt lige rigeligt tykt på, men han ville have en ny slave og Natasha var en der skulle have lidt mere fylde på end hun normalt ville sige for, at kunne få hende med på ideen. Hun smilede sødt til Zero "Jeg ønsker ikke nogen lønførhøjelse. Jeg siger bare hvad jeg mener" sagde hun sødt og smilede venligt til Zero. Hun fulgte roligt med Zero. Hun kiggede lidt undrende da hun så hestevognen dukkede op. Det overraskede hende lidt, men hun smilede venligt til ham. Da hun og Natasha var gået forbi ham kiggede hun om på ham med et undrende blik før hun gik ind i hestevognen og satte sig. Hun vidste ikke helt hvad Zeros planer var, men det ville hun nok snart finde ud af.

Miss Smith stod lidt der og kiggede på ham "navnet er Natasha"sagde hun roligt og smilte bare til dem, mens hun lyttede til hvad der eller blev sagt, omkring det med hendes løn og hun kunne jo kun give ham ret, i at den kunne diskuteres.
Hun kiggede på selve vognen som lod til at være kommet for at hente dem, hvilket hun ikke ligefrem havde set komme, men det var vel altid rart og prøve noget nyt af og til, så roligt som hun så Rafaela gå ind i vognen og gjorde det også, og roligt satte hun sig ned, hvor der var plads til at sidde ned og alt det.
Hun sad stille og roligt der og kiggede så rundt, mens de sådan set ventede på at Zero skulle komme ind, så de kunne komme vider og alt det, for hun kunne godt tænke sig og vide hvad det var hun kom til at arbejde med, og det var nu selve stedet hun skulle rydde op hun tænkte på og alt det halløj.
Hun kiggede lidt ned af sig selv og rettede på sin hvide med små røde prikker her og der på den, man kunne godt se på hende, at hun var glad for at der var nogen som endeligt havde brug for en der kunne gøre rent og rydde op, så længe hun havde noget og lave var hun sådan set glad.

Zero satte sig roligt ind efter dem begge. Og satte sig overfor dem. Tjeneren lukkede døren kort. Før han hoppede op på vognen og satte hestene igang. De små sten på vejen kunne dårligt mærkes på grund af fjedrene. Til gengæld gyngede vognen en smule hvis de ramte en stor sten.
Han så roligt frem og tilbage på dem. "Nyd turen. Vi vil være fremme om 20 til 30 minutter." Sagde han roligt til dem før han så ud af vinduet. "Jeg beklager den høje mur. Jeg har en svag form for paranoia så jeg går meget op i mit personlige selvforsvar." Han vendte blikket imod dem roligt og grinte svagt for at fremvise det som en svag joke.
Han så roligt på Natasha. "Fortæl mig. Har du nogen erfaring i at være stuepige?" Spurgte han kort og smilede roligt afventende. Mens hestevognen fortsat gled igennem byen for at komme ud til skoven der var i den nordlige top af byen.

Rafaela satte sig godt til rette i sædet og kiggede ud af vinduet. Hun sad med foldede hænder på sit skød. Hun kiggede op på himlen. Der var mange stjerner fremme denne nat. Rafaela syntes faktisk det var en smuk nat. Faktisk en af de nætter hvor hun ville elske, at komme ud og gå en tur helt alene og bare
nyde stilheden og lyset der kom fra stjernerne.

//Undskyld det korte svar//

Miss Smith sad roligt der og slappede af, men hun mærkede at vognen kørte stille og roligt, men roligt rettede hun sit syn mod Zero og lyttede til hvad han sagde og smilte roligt "man kan aldrig være for forsigtig for man ved jo aldrig hvad der kan være når man drejer omkring det næste hjørne"sagde hun roligt og kiggede over på Rafaela og smilte roligt til hende "du blev stille"sagde hun roligt til hende og vende så sit blik tilbage på Zero, da han spurgte hende om noget og smilte bare stille "altså jeg har da lidt erfaring efter min barndom hvor jeg sådan set gjorde alt slags arbejde bare for at overleve og hjælpe mine forældre dengang de var i live"sagde hun roligt, det tog ikke rigtig på hende at snakke omkring hendes forældre, da hun regnede med at de var døde naturligt eller det havde hendes mor så vidt hun vidste, da hun stadig ikke havde set sin far siden han forsvandt ud af hendes liv.
Hun sad lidt og kiggede rundt og slappede sådan set bare af mens de kørte og nu var hun da lidt spændt på at se hvad det endeligt for et sted som hun sådan set skulle gøre rent.

Han så roligt på Natasha med et smil. "Fortæl mig hvad dit bedste minde med dine forældre er." Sagde han kort og så ud af vinduet. "Jeg lærte aldrig mine forældre at kende. Så jeg kan godt lide at høre om andre folks forældre." Det var sandt. Hans forældre døde den dag han blev født. Selvom hans far sådan set ikke var 'død'. Men han var ikke sig selv. Ikke efter hvordan han havde fået af vide han var. Han havde hørt han var en rar og respekteret mand. At han gik efter at få et ærbødigt liv. Hvilket slet ikke lignede hans far. Zamandron. Også kendt som Zann Den Døde. Han sukkede kort og vendte blikket imod Rafaela. "Jeg har engang mødt Rafaela's mor." Sagde han kort og smilede fortsat mens hans blik var på Rafaela. Han grinte kort indeni hovedet. Det var på tide at se hvor meget Rafaela ville gå i panik. "Kan du huske det Rafaela? Da jeg mødte Luce samtidig med dig? Hvad var det nu der specielt skete den dag." Spurgte han kort. Selvom at den sande historie den dag nok ikke ville være den bedste ting at fortælle. Hvordan han mishandlede dem begge to. Men han ville se hvordan Rafaela kom ud af denne knibe.

Rafaela var væk i sine tanker om en rolig gåtur i natten og blev først hevet tilbage til virkeligheden da hun hørte Natasha snakke til hende. Hun kiggede på hende og smilede venligt til hende "Jeg er bare lidt træt det er det eneste. Det har jo været en lang dag" sagde hun venligt og smilede. Hun kiggede ud af vinduet igen. Hun ville tilbage til sin fantasiverden, men nåede aldrig før hun hørte Zero snakke om hendes mor. Hun trak vejret dybt og kiggede på Zero. Hun kiggede på ham med et blik der viste, at det var et meget ømt punkt han var kommet ind på. Hun trak vejret dybt og smilede venligt til Zero "Ja det kan jeg. Hvad der skete specielt den dag? Du fik vist hende, hvor meget jeg havde ændret mig siden jeg kom i dit hjem. Hun var blevet stolt af, at se hvor god en indflydelse du har på mig" sagde hun stille. Hun trak vejret dybt og kiggede på Natasha "Har ikke set min mor længe så det går mig lidt på når min mor bliver nævnt" sagde hun stille for, at forklare hendes reaktion på, at snakke om sin biologiske mor.

Miss Smith kiggede på Rafaela og smilte roligt "når okay så kan jeg da bedre forstå du blev stille"sagde hun roligt og kiggede så tilbage på Zero, og lyttede til det han sagde til hende "mit bedste minde med mine forældre hmm det vil nok være dengang i var samlet i en park før min far sådan set forsvandt"sagde hun roligt og kiggede lidt ud af et af vinduerne og anede ikke hvad hun ellers kunne sige til ham, omkring hendes bedste minde og hendes forældre.
Hun sad stille der og lyttede så til hvad de to snakkede om og kunne jo ikke ligefrem sige noget til det, da hun jo ikke anede hvem det var de snakkede om udover at det var Rafaelas mor de snakkede om.
Hun så på dem "hvor langtid er der endnu indtil vi er fremme"spurgte hun stille og ville endeligt bare se om hun kunne ændre deres samtale lidt, eftersom hun kunne forstå på Rafaela at det område med hendes mor gik hende på.

Han vendte blikket imod Natasha. Og nikkede kort til hendes minde. "Det gør mig ondt at han forsvandt. Men du ser ud til at ha klaret dig fint alligevel." Sagde han kort. Mens han smilede til hende roligt. Han vendte blikket imod Rafaela der begyndte at snakke om hendes mor. Han nikkede kort. *Ikke dumt valg af en historie.* Tænkte han kort for sig selv.
Fordelen ved Zero var at han holdte øje med alle der havde en form for betydning. Hvilket betød at han vidste præcis hvor Luce var lige nu. "Jeg skulle forresten hilse fra min far." Sagde han kort med et svagt smil. Og et blik rettet stift imod Rafaela.
Da Natasha snakkede vendte han blikket imod hende kort. "Der burde ikke gå længe. Jeg vil tro det vil være omkring 10 minutter endnu." Sagde han roligt og så ud af vinduet for at tjekke en ekstra gang. Ja de var nået ud af Doomsville hvilket betød de burde nå Ashen Woods Forest om lidt. Derfra var der kun 10 minutter til hans palæ.

Rafaela kiggede ud af vinduet. Hun hadet når Zero spillede de kort han vidste ville ramme hende hårdt så hun ville få en eller anden form for negativ reaksion. Hvorfor kunne han ikke bare lade det ligge til efter de var kommet indenfor murerne? Så kunne han køre alt på hende som han ville og uden der ville være de store problemer med Natasha. Hun kiggede hurtigt på ham da han nævnte hans far *Hvorfor hilse fra ham?* tænkte hun for sig selv da hun vidste, at han holdt øje med, hvert et minde og hver en tanke hun havde. "Du må hilse ham igen når du ser ham" sagde hun venligt og smilede roligt til ham for, at skjule hun sådanset ikke brød sig et hak om hans far, men det vidste han højst sandsynligt godt i forvejen. Hun kiggede ud af vinduet igen og lagde sit hoved imod væggen. Hendes øjne var halvt lukkede og viste tydlige tegn på, at hun ikke sov særligt godt om natten overhoved hvis hun overhoved sov. Hun hælede mest imod det sidste for hun sov næsten ikke de uger hun var hjemme ved Zero.

Miss smith kiggede roligt på Zero og nikkede roligt "tja det er jo bare sådan jo og klare mig skam selvom det har.været hårdt"sagde hun roligt og kiggede bare på ham, og kunne godt lide og ha sig noget og lave, så på en måde var hun glad for at Rafaela havde fået det her job til hende, så nu ville hun endeligt bare i gang.
Hun kiggede lidt ud, mens hun hørte på hvad de sagde, men havde ikke noget og sige, da hun ikke kende til denne mand de snakkede om, udover det at det lod til at være Zero's far, og vente så sit hoved mod dem, da der blev snakket til hende og smilte "okay så er der lidt tid endnu"sagde hun roligt og kørte så en hånd over sit hår og slappede af, men nu kunne hun snart ikke vente mere for hun ville ha at der skulle ske noget nu, men hun måtte jo håbe på at de 10 minutter kunne gå hurtigt og alt det.
Hun kiggede over på Zero og smilte roligt "bare så jeg ved lidt om hvad jeg skal lave kan du måske forklare mig lidt om det"spurgte hun roligt og ville sådan bare vide lidt mere, end der var blevet fortalt af Rafaela og det var jo bare hende i en nøddeskal og spørge om ting flere gange eller noget i den still.

(Skrevet på min mobil håber det et okay svar)