The Shadowhunters - Jasper

S: Shadowflame
T: Nat
O: En klan af vampyrer og dæmoner
V: Koldt
P: Beskrives.
Emne til: @Jasper

---

De var på farlig grund. To mennesker på fjendernes område, i kernen til alt det ødelæggelse der var. Her var de fleste og de farligste mørkets væsner. Det var deres legeplads og Jakira havde sat sig for at deltage. Det mørke hår var blevet sat op i en høj heste hale, så det ikke kom i vejen under hendes mission.  Hendes påklædning var ikke anderledes end mange andre snigmorderes, sort - sorte bukser og en mørkerød tanktop og en sort jakke. Våbnene var gemt så de ikke ligefrem ville blive opdaget med det samme, hvad var der sjovt ved det? Jakira var gået lidt mere i sport over dette end hun måske burde, det var stadigvæk kun mørkest væsner hun slog ihjel, men hun gjorde det ikke for penge - det var mere hævn og den opdragelse som hun havde haft, som drog hende i disse baner. Men i det mindste var hun ikke alene. Hvis han ville have penge for at hjælpe hende, så ville hun da give ham det. Jakira havde selv overvejet det, lejemorder. Så både at slå ihjel og tjene penge på samme tid. Det var to fluer med et smæk - en alligevel genial ide. Så hun havde prøvet det, og nu var hun ved at overveje at gøre det til noget fast. Efter i aften ville hun vide det.

Jakira var kommet til kernen af alt det onde. Hun kunne se vampyrer der drak fra deres skrigende bytte, og det gøs helt ind under huden på Jakira. Grebet om hendes kniv blev en anelse strammere af vreden ved synet. Jakira tog en dyb indånding og begyndte at tænkte om det overhovedet var fornuftigt. Let tog hun sin kniv og skar et snit i sin håndflade. Blodet slap fri, og hun lagde hånden på væggen hun stod op af og satte sine duft spor. Så bakkede hun og fandt en vej lidt længere væk. For hvert hjørne hun gik om, så satte hun et nyt duftspor. Så ventede hun i en lukket gyde.
"Stupid child." Hørte hun en hvisken, og derved løftede Jakira hagen let op. Hun vendte blikket om imod vampyren der trådte frem i skyggerne. "You should know better then this." Tilføjede kvinden som kom imod hende. Let lagde Jakira hovedet på skrå og så sig tænkende om.
"Maybe.. or maybe.. this is what I wanted?" Sagde hun med et skævt smil på læben. Vampyren løb imod hende og snart mødte Jakiras ryg og muren hinanden.
"Bye bye little girl." Lo vampyren og blottede sine tænder. Jakira trak sin kniv frem for ærmet og hamrede den i maven på vampyren. Vampyren trak sig tilbage i chokket, og her trak Jakira kniven tilbage til sig og brugte den til at skære hovedet af vampyren.
"Bye." Mumlede hun for sig selv og pustede let ud. "One down.. " Hviskede hun for sig selv og kiggede til siden.
"Right on time." Sagde hun da hun kunne genkende sin makker. Der var flere vampyrer på vej nu.

For en mand der brugte hverdag på at overleve fordi de jobs han fik aldrig bare var noget så fredsommeligt som at give selskab skulle der en del til rigtig at få ham ud af stolen. Jakiras tilbud om at jagte overnaturlige væsner blev derfor noget der rigtig kunne få ham op at stå, især når han hørte om den sjat penge der fulgte oveni. Der havde derfor ingen tvivl været da han sagde ja til at tage med hende. At hun så først ville mødes ude i kapellet forstod han absolut intet af, men hun havde nok sinde grunde. Jasper havde alligevel sagt til sig selv at nu måtte han ikke komme forsent, hvis der nu gik noget galt. Trods dette højhellige løfte til sig selv var han alligevel blevet forsinket for der var lige noget ekstra at lave på hjemmebanen.

Til sidst kom han dog ud af hullet og fik reddet det første stykke af vejen før det var for risikabelt at tage en hest med videre. Så måtte han ned og på gåben videre ud i verdenen. Som en skygge bevægede han sig lydløst igennem skoven indtil han nåede frem til kapellet og hørte en vampyr snakke. Først tænkte han ikke over at det var til Jakira, men da han hørte stemmen der besvarede kunne han straks genkende den. Et lille smil voksede sorgløst op på hans læber før han sneg sig langs væggen for at komme tætter på vampyren. Desværre nåede han aldrig så langt før vampyren var afgået ved døden - og han var opdaget. Sukkende opgivende rejste han sig op i sin fulde højde af knap to meter og rettede lidt på sit tøj. I dagens anledning havde han taget to langbladet dolke som næsten også kunne ligne små svær.

"Got a bit caught up, but now I'm here and I see that you have already started the festivities without me!" Lød det med en påtaget fornærmet tone, før smilet fra tidligere lyste op. "Let's go." Han sprang hen over liget af vampyren og forsvandt ind i skyggerne. Så skulle der jages små blodsugende kryb. Med en dolk i hver hånd ledte han efter den næste. Noget der næppe kunne være nogle svær opgave med en blødende makker. Jasper var godt klar over, at det intet alvorligt var, men han mente alligevel at det var en anelse hovedløst. Dømme skulle han dog ikke. Hans eget mellemnavn var jo selv modigt - og hvilke sjov var der i at skulle lede efter bæsterne?

"You should cut a bit deeper." Drillede han med da der gik mere end et minut før den første vampyr fandt dem - eller også var de fundet, men de gemte sig bare i skyggerne? Tænksomt stoppede Jasper op af en væg og kiggede imod Jakira. "Tell me again, who are we trying to hunt down?" Det var måske en lille detalje der var forsvundet i hans tidligere altopslugende begejstring. Bare en lille svipser.

Et skævt smil sneg sig op på hendes læber over hans ord. Let trak hun på skulderen og skar en grimasse. Et fnøs forlod hendes læber før hun svarede; "I was afraid you wouldn't show up." Svarede hun og lyste selv en anelse mere op da han gjorde. Så trådte hun selv henover liget og fulgte efter Jasper ind i skyggerne. Det var alligevel utroligt som man kunne gå i med mørket. Blodet fra hende var nok det eneste der ville afslører dem, men Jakira elskede at tiltrække bare lidt fare. Hvad var der sjovt ved hele tiden at have kontrollen over situationen? Kommentaren om hendes lille snitsår, fik hende til at rulle let med øjnene. Lige som Jakira ville kommentere på det, var de opdaget af den næste vampyr. Så snart han stoppede op gjorde hun det samme. Det var mere sikkert at være to end en på sådan en mission her. Ellers ville det blot ende med hende død, hvis hun var alene.
"Next time I could just cut you. I shall remember to cut deeper." Svarede hun drillende og kiggede fremad. Vampyrerne nærmerede sig i en anelse større flokke end regnet med. Let bed Jakira sig i læben og sank en klump.
"There is a group. Few vampires and blooddemons. They have some kind of dinnerparty. I didn't count them. I was counting on them to come for me, so I could kill them one by one." Sagde hun med et skævt smil.
En af vampyrerne gik til angreb med deres hvæsen og blottede tænder. Tænder dækket til i den klistrede røde væske, der hang fra tideligere bytte. Lugten af blodet gav hende engang kvalme, nu var hun blevet van til at lukke den ude af hendes verden. I hvert fald til angrebene var overstået. Den første sprang imod hende, og takket være sine hurtige reaktioner. Så var hun i stand til at holde den på afstand af sig ved at strakte sine arme. Vampyren landede ud efter hende, som en blanding af en zombie og en hund som var gået fra forstanden.

Små dråber af spyt ramte hendes kind, og verden synes alligevel at gå i slowmotion. Var det hendes hjerte hun kunne hører springe en takt over? Jakira stirrede fjenden i øjnene og gjorde alt for ikke at fjerne blikket. I mellem tiden var en anden gået til angreb på Jasper. Det tog tid før Jakira kom til sig selv, og egentlig huskede på - at hun kunne godt slå fra sig. Hun løftede sit knæ op i maven på vampyren så den sprang tilbage. Her greb hun fat om hovedet på vampyren med sine hænder, og løftede atter knæet for at hamre vampyrens kranie ned i sit knæ. Der lød en knasende lyd. Vampyrer var udholdende væsner. Et knæk lød så snart hun havde fået knækket nakken på bæstet. Så stak hun sin kniv i hjertet for at ende det sølle væsen. Så kiggede hun op for at se om Jasper klarede sig.
"Well some people like to party at night.. I like to kill these poor creatures." Mumlede hun for sig selv. Jakira havde disse to sider af sig selv, hun var den blideste person nogensinde, når hun ikke var i nærheden af mørkets væsner. Let åndede hun ud.
"Ready for some more? Or was that one more then enough for you?" Spurgte hun med sit sædvanlige drillende skæve smil. Blidheden var i hendes øjne, det skiftede voldsomt hurtigt efter hvem hun snakkede med.

Svar var der ikke tid til før Jakiras blod endelig havde en effekt og tilkaldte den første gruppe. Jasper var hurtig klar med knivene og med et hurtigt trænet øje fik dem vendt og korrigeret således at han til sidst ubesværet kunne støde et af bladende op i skabningen. Det første var blot i mave regionen for at have lidt styr på det hidsige bæst. Den andet blad blev plantet i hjertet og gjorde en ende på det stakkels væsen. Med en fod fik han skubbet kroppen af klingerne, hvorefter han vendte sig imod Jakira der efter en lidt uventet overraskelse fik bugt med sin vampyr. Så gik turen videre til de næste.

"I haven't even begun!" Udbrød han før han skiftede sit greb i dolken og kastede den af sted som havde den været et kastevåben og ikke et mindre svær. Trods sin størrelse ramte den sit mål der var en vampyr der havde gemt sig i skyggen. "You gotta move fast if you want to kill more than me." Udfordrede han så før han løb hen for at trække sværdet ud. Noget han selvfølgelig ikke fik lov til uden at en anden vampyr kom fra sidelinjen. Som en ål fik han sig snoet væk fra dens rækkevide og kom fik fat i sin anden dolk som han lige nået at trække ud før den anden vampyr var klar på spring. Med brug af sin egen ryk som skjold kunne han lige få tid nok til at vende dolkene i hænderne og sende dem om bag hans skuldre så de fik fat i vampyren der så kunne løftes over hoved og gøres kål på. Perfekt! Tilfreds med sin egen indsats vendte Jasper sig imod Jakira med en yderst tilfreds mine.