I can't tell it! //Assorian//

Han lyttede til hende og hun spurgte, hvad de skulle gøre med Reine, lige nu tænkte han, at han hellere måtte få et værelse klar til ham, så han fik en af tjener til at rende ud og købe noget legetøj til den lille mand og en anden tjener til at få klargjort værelset, så han kunne "flytte" ind her, selvom Assorian ikke var vild med tanken om det. Han gik lidt frem og tilbage og tænkede og tænkede på, hvad han skulle gøre skulle han give hende hans blod til Luce når hun ankommer? Eller lade hende få et normalt skyggevæsensblod, som ikke er lige så kraftig som hans men stadig er nok til at virke, han vidste det ikke, det var bare et spørgsmål om tid før Augrú var tilbage med Luce. "Reine kan bo her,
men vi må skiftes for jeg har ikke tid til ham hele tiden" sagde han og kiggede på Reine og gav ham et knus, han var dog lidt vild med den lille møgunge alligevel og skulle måske vænne sig til tanken om at han skulle være her fra nu af.

Rafaela var bange for om Assorian ville tage Reine fra hende for altid eller om de måske kunne lave en ordning så Reine kunne vænne sig til sin far. Det ville kun glæde hende selvm det ville stikke hende i hjertet, være gang hun skulle aflevere Reine til Assorian igen, men så ville hun måske få tid til nogle af de ting hun havde brug for, at arbejde med for sig selv så hun kunne være mere stabil. Det glædet hende på en måde, at Assorian så mere rolig ud end han gjorde før, men han kunne vel lige så godt pludselig fare op i det røde felt igen. Hun havde ihvertfald valgt og holde sig så langt nede som muligt så måtte tiden vise, hvad der ville ske.
Da han sagde de skulle skiftes til at passe ham forstod hun det som om, at Assorian havde Reine nogle dage/uger og derefter hun. Men om det var det han mente vidste hun ikke helt. "Det er også i orden.
Det ville kun glæde mig, hvis det bliver noget godt ud af det her. For hans skyld" sagde hun stille. Hun kunne se på Asso at han var alligevel lidt glad for Reine, men Raf ville blive utroligt ked af det, hvis Asso valgte, at beholde ham fast i Dragons Peak.

Assorian havde dog ikke tænkt sig at beholde ham helt, nej fandme nej, de skulle skiftes til det han kunne nemlig også fornemme det på Rafaela at hun var bange for, at han ville beholde Reine her på Drageborgen, men nej han skulle skiftes til at være hos dem og Asso skulle med glæde nok sørge for, at han kom frem og tilbage mellem dem. Han gik over til Rafaela sammen med Reine og fik tjenerne til at sende en besked til Chéf om han skulle begynde at lave middagsmad til dem og de fik så sat et bord derind, som de kunne sidde ved "kom lad os spise vores første middag sammen" han gik så over til bordet og fik så en anden tjener til at rydde op efter det han havde ødelagt.

Rafaela blev siddende på sengen for hun vidste sådanset ikke hvor hun havde Assorian. Han havde været rasende og det hele hvor han havde slået hende. Endda haft hende bundet til sengen og truet hende. Hun vidste ikke om hun skulle være sig selv eller holde sig til den facade hun spillede overfor Zero når hun var hos ham. Hun så ned i jorden og selvom Reine var inde hos dem kiggede hun ikke rigtigt op på Assorian længere. Hun ikke en gang gav sin egen søn en krammer overhoved. Hun lod Assorian tage sig af Reine. Hun vidste virkelig ikke hvilket ben hun skulle stå på og Assorian havde fra hun havde sagt slave ordet første gang behandlet hende som Zero gjorde og som Sakref gjorde som straf i månedsvis som gjorde, at Rafaela ikke kunne tage til Doomsville uden, at der ville blive det rene kaos og krig.
Hun kiggede kort op på Assorian da han sagde de skulle spise deres første middag sammen. Hun var faktisk ikke sulten. Hun rejste sig langsomt op fra sengen og gik hen til bordet og satte sig så Reine sad mellem hende og Assorian, men hun kiggede dårligt nok på Assorian for hun vidste ikke hvor hun havde ham længere. Hun kendte ham ikke længere. Han havde ændret sig for meget siden han begyndte, at være noget mere end bare en raceleder. Han var ikke den Assorian hun kunne lide hverken som person eller noget helt andet. Hun havde sådanset ikke sagt et ord i lang tid og dårligt nok set på Assorian. Hun vidste godt, at hun måtte få styr på det med Assorian for Reines skyld. Hun kunne endda mærke på Reine, at det gik ham på, at hans forældre ikke snakkede sammen og Reine var van til, at se Rafaela stå mere stærkt og stabilt uden nogen form for negativ mine. Det var faktisk første gang han så hende sådan og det gjorde Reine også mere usikker på hele situationen.