What do you do here? //Assorian//

S: Doomsville - Gågaderne
T: Middagstid
V: Solen skinder og det er varmt
O: Butikker og folk
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Rafaela gik roligt igennem gågaderne og kiggede på forskellige butikker. Hendes far havde nærmest smidt hende ud af slottet i nogle uger, hvor hun nu boede i et hus sammen med Zantanna og Emily som var 2 piger hun havde reddet fra en magtgal fyr som egentlig varZantannas adoptivfar. Hun boede der også med sine 2 storesøstre Zaela og Surzi. Hun var dog alene i gågaderne den dag for hun havde brug for og få luft og få tankerne i ro da hun syntes det havde været overvældende og utrygt, at hun pludselig fik en form for frihed når hun hellere ville være på slottet hos sin far ved hans side. Hun havde været ved hans side 24/7 i flere måneder, men pludselig havde han bedt Zantanna om og tage sig af hende imens hendes storesøstre skulle træne hende i forskellige ting imens hun ikke var på slottet.
Hun styrede stadig klanen, men det var mere og mere i skjul da hun blev overvåget konstant så hun snakkede med nogle fra klanen i skjul og snakkede kun med dem som var de forbi passerende eller kunder ved en bod så det virkede helt naturligt.
Der var mange mennesker ved gågaderne, men det var også forståeligt da det jo var godt vejr og de fleste havde valgt og holde en lille fridag sammen med deres familier og nyde vejret ved og shoppe.

Assorian var ude på sin daglige gåtur efter vare til huset, nu når han havde Hecate og bo med sig nogen gange, så var der behov efter mere mad og drikkelse, måske købte han også lidt forkælelse til hende.. hvem ved?.
Imens han gik og kiggede rundt, tænkede han på kære Hecate den skønne gorgon.. som han måske er lidt forelsket i, han var ihvertfald i et andet humør end man plejer og se ham i, han er mere smilende, men stadig hadede han på nogen stykker fordi de prøvede og snyde ham for dyre varer hvilket irriteret ham sååå han fik deres vare til at rådne med sin røg, ligeglad det var han i den grad. Han gik forbi nogen mennesker men der var et bekendt ansigt da han gik forbi og vendte sig straks, "hvor er det jeg har set hende fra? er hun ikke royal eller noget?" han følgede efter hende for at finde ud af noget mere om hende og fordi.. han er så fandens nysgerrig som altid. Hun var iført en slags sommerkjole?, hvor Assorian er selvfølgelig iført sin jakke. "jeg mener jeg har set hende før.. måske da jeg var mindre? eller hvad.. jeg ved det ikke men jeg er ivrig i at finde ud af det!" - sagde han til sig selv mens han ivrigt gik efter pigen.

Rafaela gik bare roligt rundt og vidste ikke helt hvad hun skulle tage sig til. Hun magtede ikke til og tage hjem eller det som var hendes nye hjem i noget tid. Hun magtede bare ikke til og se og høre på hendes storesøstre. De var så kommanderende. Hun var dog stadig ikke helt tryg ved det da hun i flere måneder havde levet som slave for hendes egen far. Det var nærmest skræmmende, at tænke på, men ingen i byen kendte til det udover, at hun havde været blevet straffet pga hun blev vred over, at hendes forældrede ventede en lille dreng.
Efter hun havde gået i noget tid følte hun sig overvåget og vendte rundt og kiggede rundt, da der var et ansigt der virkede lidt bekendt. Hvor havde han set ham før? Hun stod stille og kiggede undersøgende på ham. Havde det været ham som havde forfuldt hende i et stykke tid?

Assorian fulgte efter pigen i noget tid i langt tid faktisk, hun virkede virkelig bekendt.. men hvor fra havde han dog set hende?, er hun kendt eller noget?, det irriterede ham at han ikke vidste det og han skulle nok finde ud af det!, efter den forfølgelse af pigen vendte hun sig om og kiggede lige på ham - han standsede op og da han kiggede hende først dybt i øjnene - gik det op for ham.
Det var hans gode veninde fra hans barndom? Rafaela? - han havde troet at han ALDRIG ville få lov at se hende igen! han blev både glad men tænkte også *hvor i hele hulen har hun dog været?* - han gik langsom men smilende hen til Rafaela, gav hende et helt uventet kram! og sagde - "jeg kender det ansigt, det er ikke et ansigt jeg ikke har glemt siden vores barndom Rafaela" sagde han med et smil på læben - "det er mig Assorian" sagde han til hende imens han kiggede for at se hendes reaktion.

Hun kiggede fortsat undrende på personen der gik imod hende. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle forholde sig til det, at en fremmed fulgte efter hende samtidig med det, at hun ikke kunne plasere hvor hun havde set denne person henne.
Hun stivnede kort i hele kroppen da han krammede hende. Der gik dog ikke lang tid før hun gengældte hans kram. Hun tænkte tilbage da han nævnte noget med barndom. De måtte have været en af dem hun havde leget meget med som barn. Da han nævnte sit eget navn smilede hun stort og gav ham en ordentlig bjørnekrammer. Hun havde ikke troet, at hun nogensinde i sit liv skulle se ham igen. Hun smilede stille til ham imens hun trak sig ud af krammet. Hun kiggede undersøgende på ham og smilede stille "Sikke du har forandret dig meget igennem alt den tid der er gået siden vi sidst så hinanden" sagde hun stille med en sød stemme.

Han kiggede på sin gamle veninde fra barndommen, de var gode venner dengang, og legede sammen hele tiden, men så lige pludselig var hun væk? hun forsvandt bare huskede han, og han huskede også hvor ked af det han var over at hans veninde forsvandt uden nogen besked eller noget. Så glad var han i hvert fald for at se sin veninde igen, og nu kunne han måske finde ud af hvad der skete med hende? han blev nysgerrig.

"Ja jeg har forandret mig, dengang var jeg lille, nu er jeg blevet ret høj.. Men tænkte på om du har et sted hvor vi kan snakke? gerne under fire øjne, gider ikke alle de folk der er her omkring, nogen af dem er belastende, men det er dejligt at se dig igen min ven, du har været savnet" - Assorian går meget op i sine venner og veninder og vil beskytte dem med livet, uanset om de ikke har set hinanden i noget tid, så er han altid loyal.

Mange tanker kom til hans tanker, da han var blevet rigtig nysgerrig, og ville så gerne vide hvad der var sket med sin veninde, havde han bare havde haft sine evner dengang, havde han sikkert prøvet og finde sin veninde, men han var ikke mange år så det var lidt svært dengang, men lige nu er han egentlig bare glad for at have fundet hende igen, men hun havde godt nok også forandret sig.. meget.

Hun stod lidt og tænkte over det han spurgte hende om. Hun kunne ikke rigtigt komme i tanke om nogle steder da hun vidste, at hun konstant var under overvågning selvom hun ikke direkte boede på slottet længere. Ihvertfald ikke for en tid.
Hun stod lidt og kiggede rundt omkring sig og kom i tanke om et forladt hus ikke så langt væk fra hvor de var. Der var der aldrig nogen udover det havde været der hun og hendes klan havde mødtes for og dele opgaver ud hurtigt. Det var ikke deres hovedkvater for alle rummene var tomme. "Ved faktisk hvor der er et sted, hvor vi kan snakke sammen uforstyret. Du har også været savnet Assorian." sagde hun stille imens hun begyndte og gå hen til en gyde. Nok var hun prinsesse, men hvis folk vidste hvad hun lavet udenfor slottets mure når alle sover og hvilke opgaver hun kunne få af hendes far så ville hun ikke være en typisk snoppet prinsesse.
Da de havde gået rundt et godt stykke tid imellem en masse smalle veje der var i gyden kom hun til et efterladt hus der ikke var særligt stort. Det lignede noget der ville styrte sammen hvis man bare kiggede på det hvert øjeblik det skulle være. "Her er det" sagde hun stille og smilede kort for sig selv over tanken, at der havde hun mødtes med mange af sine medlemmer fra klanen.
Hun gik hen til et smadret vindue da døren var lukket til med brædder. Hun klatrede ind af ruden og kiggede ud til ham "Kommer du?" spurgte hun drilsk og smilede stille til ham. Nok var hun blevet mere voksen selvom i draconianernes verden ville hun blive set som en umulig teenager. Hun var stadig lige så drillesyg som da hun var barn det måtte hun indrømme.

Han fulgte glædeligt efter sin veninde som kendte et sted hvor de kunne snakke i fred og ro, uden at der kom for mange mennesker forbi og blandede sig i deres samtale eller lyttede med det havde han nemlig oplevet før og de har alle sammen fortrudt at de legede snushaner. De gik rundt nogle steder men hun virkede som om hun holdt øje med nogle? *hvorfor holder hun så meget øje?* tænkte han, og gik så videre med hende og holdt øje omkring sig om der var nogen mistænkelige personer omkring dem.

Efter en lidt tids gåtur kom de til et efterladt hus, meget ødelagt men han var nu ret ligeglad, han ville bare gerne snakke med sin veninde. Rafaela kravlede ind af en rude og fik så den låste dør op imens Assorian stadig kigger rundt omkring sig indtil hun siger han skal komme med ind, stadig har hun sin drillende, smilende måde den har ikke ændret sig fra da de var små.

Da han så kommer ind fandt de et sted og sidde og han spørger så "okay ven, nu må jeg vide hvad der skete dengang, hvorfor forsvandt du fra os alle sammen? jeg har så mange spørgsmål jeg vil stille dig omkring det hele" sagde han og kiggede på sin veninde.

Hun vidste godt, at det sikkert ville undre ham hvorfor det var, at hun holdt sådan øje, men det var hun nød til. Hun var jo prinsessen af Doomsville og folk holdt øje med hende konstant.

Hun gik ind i noget der lignede en gammel stue, hvor der var en slidt sofa og gammel seng. Overfor sofaen stod der et lille stuebord. Hun gik hen i sofaen og satte sig så der stadig ville være plads til Assorian, at sidde.
Hun kiggede lidt på ham da hun hørte hans spørgsmål. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle svare på det da det jo var svært og snakke om, hvad der skete dengang "Ja som du jo ved er jeg jo Sakref Morladins datter ergo jeg er prinsessen af denne by og der kom den tid, hvor der blev holdt mere og mere øje med mig og da vi jo kun sås i det skjulte vidste ingen det og det skulle være hemmeligt. Så måtte forsvinde for og redde min egen bagdel" svarede hun stille til hans spørgsmål selvom hun vidste godt, at der havde været 1000 andre problemer der sikkert ville haft været meget værre end hvis de 2 havde fortsat og holdt kontakten.

Assorian kiggede på sin ven, han havde fuldstændig glemt at hun var prinsesse, det var først da hun nævnte det, at han så kunne huske hvorfra han også havde set hende, fra billeder i byen osv men der kunne han ikke genkende hende, først da han så hende rigtig, så kunne han rigtig genkende sin gamle veninde. "Gud ja.. det er du jo?! det havde jeg glemt alt om, men jeg er ret ked at du blev taget væk på den måde, jeg husker tydeligt de dage hvor jeg ikke havde dag mere ved min side, men du er vel ikke ude i problemer vel?" sagde han og kiggede på sin ven, han ville ikke lade noget ondt mere skade hende, for han kunne fornemme at der var noget andet gemt noget hun ikke ville sige, men det er ligemeget for mere skulle der ikke ske med hende, specielt ikke nu når at han har fundet sin veninde igen.

Men pludselig kunne han høre skridt og stemmer, der kom udenfor det efterladte hus, nogen af stemmerne kunne han høre at de nævnte "Rafaela" men mere kunne han ikke høre "du så vel ikke nogen der fulgte efter os vel? fordi jeg tror der er nogen udenfor som leder efter dig, da jeg hørte dit navn blive nævnt, vi må gemme os" sagde han og rejste sig op og kiggede rundt efter et sted at skjule sig.

Det kom sådanset ikke bag på Rafaela, at Assorian ikke helt kunne huske, at hun var prinsessen af Doomsville for opførte sig sådanset sjældent som en ordentlig prinsesse. Hun ville hellere være fri og jagte de mænd der mishandlede kvinder og føle, at hun gjorde noget nyttigt i verdenen istedet for og sidde på et slot som en prinsesse jo for det meste gjorde og ikke lavede noget særligt.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det spørgsmål om hun var problemer for det var jo en stor hemmelig. Faktisk en stor kongelig hemmelighed som kun skulle være indenfor slottets fire mure. Hun sad lidt og tænkte over det "Jeg savnede godt nok også dig efter jeg måtte forsvinde, men jeg er glad for, at jeg har fundet dig igen. Jeg er ikke i de store problemer kun de normale med vagter konstant og alt det der kongelig pjat som også var inden jeg forsvandt fra dig" sagde hun stille for og feje det ind under gulvtæppet. Det var ihvertfald det nemmeste da hun ikke ville have, at han skulle bekymre sig om hende.

Hun kiggede underligt på ham da han pludselig lignede en der lyttede nøje efter. Hun begyndte selv og høre nogle skridt og stemmer udenfor huset. Hun rystede stille på hovedet til hans spørgsmål "Nej jeg så ingen overhoved da vi gik herhen. Kom med" sagde hun og gjorde tegn til, at han skulle følge efter hende. Hun kendte dette hus som var det hendes egen bukselomme.
Hun gik hen til en dør, hvor der var en masse trapper som gik ned til en meget smal gang. Hun gik derned og førte ham ned til en lille hyggelig kælder som kunne ligne en kælder, hvor folk kunne gå i skjuld ligesom et beskyttelsesrum.

Assorian fulgte efter hende, noget var galt, nogen havde fulgt efter dem og var sikkert ude på at skade dem. Han blev ført ned i et beskyttelsesrum, han kunne se på hende at hun vidste lige hvor de skulle gå hen, hun kendte sikkert stedet rigtig godt men det er jo intet nyt selv da de var mindre så havde hun altid været den der kunne finde vej og huske steder. "Okay vi må være stille, de skal ikke høre os når de er gået synes jeg vi skal komme gå op i slottet hvor du kan være i sikkerhed, men ved du om der er nogen der vil dig ond? med mindre der er mange, du er jo prinsesse så der er nok mange der vil have fingrene i dig, sig til hvis jeg kan hjælpe dig" sagde han og kiggede på hende, intet skulle gøre hans veninder eller venner ondt for så mærker de styrken fra et skyggevæsen.
Assorian lyttede nøje efter og kunne tydeligt høre skridt ovenpå, og fandt så nogen ting som han brugte til at blokere døren med, ingen skulle komme herind.

//undskyld det korte svar, de skal nok blive længere, i promise! xD

Nede i rummet var der en lille seng, nogle hylder der var tomme og et bord med nogle stole til. Hun gik hen til sengen og lagde sig på den. Hun kiggede hen på ham og smilede stille "De kommer ikke her ned så bare rolig. Men som du selv siger så kan alle og en hver være efter mig pga jeg er prinsesse" hun havde ikke lyst til og tage hjem på slottet. Hun havde behov for og være sammen med sin ven alene. Hun kiggede på ham og smilede sødt til ham "Vi bliver bare her. Der sker intet kom og slap af for der går nok noget tid før de forsvinder fra stedet af" hun vidste, at der ville gå længe for det var ikke første gang nogen var efter hende.

Han lyttede til sin ven, og blev så hernede indtil faren var over, selvom han ved at han har Hecate gik han stadig over, satte sig ved siden af sin venide og begyndte at nusse hendes hår, dengang de var mindre gjorde han altid det fordi han synes hun altid har haft noget blødt hår, han nussede hende og hviskede så til hende i øret "du ved ikke hvor glad jeg er for at have fundet dig Rafaela, tænk min veninde min gode veninde har været prinsesse hele tiden, jeg fatter det ikke" sagde han og nussede hendes hår endnu "nogen idé til hvad vi skal lave min skønne og dejlige Rafaela? sagde han og nussede stadig hendes hår og lyttede godt efter for at høre skridt ovenpå.
Asso lovede sig selv, at ingen skulle få lov at tage hans veninde fra ham igen, og hvis nogen sårede hende, ville de komme til at fortyde det, rigtig rigtig meget.

Hun smilede roligt til ham og var glad for, at han lyttede til det hun sagde. Hun lukkede stille sine øjne da han begyndte og nusse hende i håret og lagde sit hoved på hans skød. "Er også glad for og se dig Ass. Ja utroligt hvor meget der er blevet holdt skjult for dig i alle de år var?" grinte hun stille og slappede af imens han nussede hende i håret "Det ved jeg ikke vi kan sove?" sagde hun drillende hun åbnede sine øjne og kiggede op på ham med et sødt blik.

Asso kiggede på hende da hun lagde sig på hans skød, han nusset hende endnu "ja det er sgu mange år jeg har undværet dig, håber bare ikke det kommer til at ske igen" sagde han og kiggede på hende, han ville ikke miste hende igen, ikke efter hvor han har fundet hende igen, det nægtede han "altså hvis vi skal sove så bliver jeg jo nok nød til at lægge mig ved siden af dig, og ligge tæt da sengen ikke er ret stor medmindre du vil have mig til at sove på gulvet.." sagde han og kiggede på hende og kyssede hende så på panden, hvorfor han gjorde det ved han ikke, nok fordi han har savnet hende og er glad for at de kan være sammen igen.

Hun smilede stille til ham og aede kort hans kind "Det håber jeg heller ikke for det har været for mange år" sagde hun stille og slappede af. Hun grinede lidt over hans kommentar om, hvor han skulle sove. Hun rykkede sig lidt så der også var plads til ham på sengen, men de var stadig nød til og ligge tæt for, at de begge kunne ligge ordentligt "Du lægger dig da bare her på sengen. Der er plads nok til os begge to" sagde hun stille og fortsatte "Du kan så også ligge på gulvet, hvis det er det du vil, men det er nok ret hårdt og sove på så jeg ville foretrække sengen, hvis jeg var dig" sagde hun drillende.

Asso lagde sig ved hende og holdt så om hende "hvad ville din far.. gøre ved mig hvis han så mig ligge så tæt med hans prinsesse?" sagde han og nusset hende lidt under hendes ryg og bare nød at være tæt ved hende, han synes også det var dejligt, dejligt at have sin gode veninde så tæt på igen efter det store savn til hende var det her det bedste, og han var glad for det og følte sig også lidt træt.

Hun puttede sig tættere ind til Asso da han lagde armene omkring hende. Hun trak let på skuldrene "Ved jeg ikke og er også sådanset ligeglad med, hvad han synes" sagde hun stille og vendte sig om så hun lå med fronten imod ham og smilede stille til ham "Har virkelig savnet dig og den tryghed du giver mig når du lægger dine arme om mig og er der for mig" sagde hun stille med et sødt smil på sine bløde læber. Der var glæde i hendes øjne som der ikke havde været der længe da der havde været meget modgang i hendes liv de sidste års tid.

Asso kunne lide at hun kom tættere ind til ham og holdt så om hende og tæt ind til ham det måtte gerne vare længe det her tænkte han "så længe han ikke finder ud af det så går det, lige nu vil jeg bare nyde at du er her med mig Raf" sagde han og smilede til hende og gav hende et kys i nakken "du kan altid føle dig tryg ved mig, jeg vil aldrig miste dig igen og vil aldrig lade nogen gøre dig ondt, aldrig" sagde han og holdt godt om hende så hun kunne føle at hun er tryg i hans selskab.
//det er skrevet over mobil håber det er godt nok x.x

Hun elskede og ligge ved hans side og ind til ham og en måde ønskede hun lidt, at hun kom til og lå sådan her sammen med ham resten af sit liv. Hun lyttede stille til det han sagde "Slap af det skal nok gå" sagde hun stille og lukkede sine øjne da han kyssede hende i nakken. Hun smilede stille til det han sagde selvom hun vidste, at han ikke kunne redde hende for hendes egen far da han virkelig sårede hende og skadet hende psykisk så det bare baskede, men det ville hun ikke fortælle ham.

//Det er helt ok ^^//

Asso holdt godt om hende, og begyndte at nusse hendes hår, han rejste sit hoved over hendes og gav hende et kys på kinden, han havde lyst til at give hende et på munden, men var bange for at hun vil synes det var for meget, så han gjorde det kun på kinden og lagde hovedet tilbage igen "skal vi få en lur søde? så kan vi komme væk når vi vågner op igen" sagde han og nusset hendes hår.

Hun lå stille og nød, at han nussede hende i håret. Hun var sådanset ikke træt, men hun var heller ikke helt frisk. Hun var forvirret over de følelser der var begyndt og vågne op indeni hende. Hun smilede stille da hun mærkede hans læber imod sin kind. Hun ville nu hellere have, at han kyssede hende på munden, men hun turde ikke og sige det. Hun vendte sig op så hun lå med fronten imod ham og kiggede på ham "Læg du dig bare til og sove jeg er ikke træt overhoved" hun aede ham stille på kinden og smilede sødt til ham. Hun lagde sig tæt op af ham og slappede af.

Asso ville ikke sove hvis hun ikke ville, sådan var det, man han.. havde en virkelig lyst til at bare vende hende om, og så give hende et ordenligt kys på munden, han havde måske følelser for hende, måske ikke.. han ved det ikke.. han var i hvert fald bare glad for hende, rigtig meget endda..
Han kunne ikke mere, han rejste sig op, vendte hende op, og gav hende et stort kys på munden "håber det var okay.. jeg har haft lyst til at gøre det der.. i rigtig langt tid.." sagde han og gav hende et mere.

Hun lå stille og kiggede på ham da hun pludselig mærkede, at hans læber rørte hendes bløde læber. Hun blev helt overrasket over det. Ikke på nogen negativ måde overhoved. Det var en meget positiv måde. Hun kunne lide og mærke hans læber imod sine. Hun smilede sødt til ham og lagde sit hoved let på skrå "Det er helt i orden har selv ligget og tænkt på, hvornår du gjorde det" sagde hun flovt og gengældte hans kys imens hun lagde sine arme omkring hans hals. Hun lagde sig tæt op af ham og ville ikke væk fra ham igen overhoved.