The meet by the fire - Marcus

Morgenen havde lagt op til, at resten af dagen ville være fuld af solskin, og dermed ville Grahem kunne få arbejdet lidt med dyrene på gården. Hele formiddagen gik derfor med at luge ud, mens dyrene var ude og græsse. Det havde været noget af nogle forløbene uger, med vejr der ikke tilbød god oprydning i dyrenes bure, da det havde været alt for koldt at lukke dem ud for længe. Det havde ikke været nemt, så at kunne få ryddet godt ud i dag, var rigtig fedt. Landmanden havde klaget over vejret, hvilket kom til udtryk ved, at han skældte Grahem ud for manglende arbejde ved dyrene, og det havde ikke været til kulden de havde mistet et par dyr, men mere mangel på renlighed og mangel på normalt, rent luft for dem. Det havde sat sine spor i Grahems humør.
Efter at have arbejdet i lang tid for at gøre rent, og efter at have lukket dyrene ind, da det begyndte at blive mørkt, kunne Grahem gå mod Doomsville, for at få sig en forfriskende, kold drik på en kro. På vejen derind viste det sig, at dagen ikke ville holde sig tør, så han satte farten op, da han ville i tørvejr. Han havde kort overvejet at gå tilbage til sit rum i laden, men efter nærmere eftertanke, så havde han dobbelt så langt hjem, som han havde til kroen, så det blev hans mål at nå dertil inden han var gennemblødt. Kroen Det Vilde Svin var kroen han havde sat næsen op efter at komme ind på. Her var der godt gang i den – nogen gange til for godt gang i den, da nogle havde det med, at drikke sig så stor en kæp i øret, at de viede mere til at slå folk end at synke sammen i rusen i et hjørne – dog holdt det ikke Grahem fra at komme derind. Han kunne lide, at få en samtale i gang, og han havde sjældent selv været med i slagsmålene.
Han kom indenfor med dryppende vådt hår, vådt overtøj og benklæder der havde fået en væsentlig mere mørk farve nu hvor de også var våde, men varmen inde i kroen ville helt sikkert hjælpe ham med at blive tør ret hurtigt. Han stod på dørmåtten og rystede det værste vand ud af håret, der fik ham til at virke lidt som en hund der havde været ude og bade, og ville ryste det værste af sig. Da han var tilfreds med, hvor meget vand han var kommet af med, fortsatte han længere ind i kroen, indtil han fandt frem til baren, hvor han besluttede sig for, at bestille en mørk øl og en lille bid mad bestående af dagens ret, hvilket var ragout. Han fandt et sted, så tæt på pejsen som muligt, og begyndte at mæske det hele i sig.

Dagen havde endelig tilbudt dårligt vejr! Det var godt, Marcus havde været fanget inde i et lusket hotel hvor værten blev ved med at genere ham. Marcus havde overvejet om det var et dødsønske han havde, men han besluttede sig for at lade hver fordi at værten kun havde Marcus som gæst og det ville gøre det for let at spore Marcus så.
Han var sulten, og det så ikke ud til at der ville være så mange mennesker på gaden sådan som det regnede. Marcus trak sin jakke på og trådte så ud i regnen. Det generede ham som sådan ikke, det var jo bare vand. Han begyndte at gå fra hotellet imens han mærkede sulten nage ham. Han havde fordrevet tiden på hotellet med at drikke dårlig bourbon, men selv om den var dårlig, så havde alkohollen sat sit præg. Marcus var ikke fuld, men han havde fået en lyst til mere og denne gang ordenligt bourbon! Han vidste godt hvor han kunne få det og måske også en snack.

Han satte kursen mod den kro der oftest blev hans mål når han var i Rotten Root distriktet. Det var en okay kro de havde som regelt en del gode ting man kunne drikke og det var oftest slummen eller folk der alligevel ikke ville blive savnet man kunne møde der.
Der gik ikke længe før Marcus var nået til kroen, i midlertid var regnen ikke stoppet, men blevet værre. Marcus' hår var gennemblødt og de ellers mange krøller han havde var druknede af regn. Det gjorde ham ikke noget så snart det blev tørt ville de komme tilbage alligevel. Marcus trådte ind af døren hos kroen og lod en hånd glide gennem det våde hår så det kom væk fra hans ansigt. Han så sig kort om i kroen. Der var godt proppet. Han gik så hen mod baren imens hans overtøj dryppede så der var et lille spor af vand efter ham. "Jeres bedste bourbon!" sagde han imens han smilede charmerende til den kvinde der havde spurgt ham hvad han ville have. Hun havde straks givet sig i agt med at finde det frem og hælde det op i et glas. I mens havde Marcus taget sig tiden til at se rundt på de mennesker der var tilstede. Mange gamle drukkenbolde, enkelte skøger der sikkert både var syge og tynde, men også nogle enkelte anstændige mennesker sad ved de små borde. Marcus smilede kort over det. Det skulle nok lykkedes ham at finde en eller anden der kunne tilfredsstille hans sult. "Her er din bourbon" sagde kvinden med en lyst og lidt kvidrende stemme. Marcus nikkede og sendte et skævt smil til hende, da han tog glasset og vendte sig væk fra baren. Hvor skulle han sætte sig?

Hans overtøj var meget vådt og det var ikke så meget fordi han frøs, men han foretrak at være tør frem for våd. Der var en fri plads henne ved pejsen, der sad godt nok en ung mand der, men det generede ikke Marcus. Han gik så derhen og smed sin jakke over ryglænet på sin stol og satte sig ved bordet. Han kunne se at han ikke var den eneste der havde været ude i regnen. "Helvedes vejr" sagde han kort uden egentligt at mene det, men det kunne man ikke høre på hans tone.