Hungry you say? - Cimberlie

Tid: 21 ca. det er blevet mørkt
Sted: Udkanten af parken
Vejr: Koldt, sne, men vindstille
Omgivelser: Der er ikke mange mennesker i parken, de fleste er på vej andre steder hen.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Parken var et uhyggeligt sted om natten, de store træer skabte mærkværdige skygger og deres hvislen med bladene gjorde det ikke bedre. Ikke desto mindre var der ofte folk der endte med at overnatte i parken. Hjemløse uden fast tag overhovedet, forældreløse børn, der fare vild i nattens mørke eller bare dumdristige unge mænd med lidt for meget alkohol i blodet. Marcus derimod var på ingen måde lige som dem. Han var kun i parken for at finde en snack, eller måske noget underholdning? Dem han fra tid til anden fandt i parken vidste somregelt aldrig hvad han ville byde dem på når de tog væk fra parken. Han lovede normalt penge eller en bedre tilværelse, men det endte ikke sådan. Marcus levede kun for sin egen skyld. Der var endnu ikke nogen der havde kunne holde hans interesse længe nok til han rent faktisk gav dem det han lovede dem. Planen var egentligt det samme denne aften, men han havde været meget i tvivl om det var smartest at finde en kro i stedet for parken fordi der var så mange der efterhånden holdte sig fra den på grund af de mange mystiske mord der fandt sted om natten.
Tanken fik ham til at smile. Fjolser. Døden var ikke noget han frygtede, det havde han levet for længe til. Alligevel gik det ham på at der ikke længere var så mange i parken som der plejede. Han vidste at han ikke var den eneste der brugte den til at jage i. Vampyrene i Doomsville var ikke alle lige gode til at rydde op efter sig selv, det skabte for meget frygt og gjorde det efterhånden mere svært at finde en person der var værd at dræbe.

Denne nat var ikke meget bedre. Sneen gjorde ikke ligefrem det hele bedre. Forlod man stierne ville ens fodspor være tydelige. Marcus stod midt på en af de større stier og overvejede om det var det værd. Han kunne jo bare gå tilbage og finde en kro og måske en dum tøs han kunne invitere et sted hen. Det plejede at være dejligt nemt.
Han droppede tanken, nu var han kommet så langt. Han kunne lige så godt se om der faktisk var nogen i parken. Hvis ikke så var en kro et fint sted at gå hen ellers. Han begyndte at gå imens han stak hænderne i lommerne på hans frakke. Kulden bed ham ikke som den bed andre, men der var ingen grund til at vække opsigt hos eventuelle forbi passerende.

Efter at have gået rundt i sneen i lidt tid, uden rigtigt noget selskab eller noget at lave, blev hele kursen ændret, før havde hun bare gået rundt i ring næsten, og betragtet omgivelserne lidt. Lidt efter lidt var det også gået op for hende at hun virkelig trængte til selskab, fordi det var efterhånden begyndt at blive ensomt at vandre rundt i sne, og kulde. Det generede hende slet ikke, hun kunne godt lide sne, og kulde mest fordi sneen var så smuk at se på, og kulden så forfriskende. De andre flygtede nok fra begge dele, det var nu klart nok hvis man ikke var et væsen der kunne tåle det. Cimberlie som hun hed, vandrede lidt mere rundt, og der var virkelig ikke nogle mennesker at se, hun var både i humør til en bid her og der, og måske lidt sjov og ballade. Det var så lang tid siden at hun faktisk havde lavet noget rod hist og pist, og det havde godt nok også været lang tid siden hun havde fået sig lidt blod i sig. Hun sukkede dybt med blikket rettet på parkens omgivelser, og natur. Hendes påklædning var det som hun altid plejede at have på, hvid blondet knælang kjole, et par hvide stiletter på fødderne. Det blonde bølgende hår hang lidt ned over de kolde bløde skuldre, og hendes øjne udstrålede en glød der kunne få flere mennesker til at gyse, og flygte. Udover det var hun en køn kvinde, og gik elegant rundt i sneen, og det kunne slet ikke undgås at have et lille smil på læben. Hun var sikker på at hun nok skulle finde en eller anden, og muligheden var der, fordi hun fik snuset en dejlig duft ind, og det var tegn på en duft der fortalte hende at det var en person som var som hende selv. Se det skulle nok blive sjovt, hun satte straks kursen mod duften, og holdte øjnene åbne for mulige skikkelser af mennesker, eller væsner. Da hun så begyndte at nærme sig duften, stoppede hun op, kun fordi hendes øjne fangede personen, han så mest ud til at dødkede sig, måske næsten var ved at gå i spåner over at der ikke var nogle mennesker hernede. Det kunne Cimberlie sagtens forstå, men alligevel, valgte hun at træde frem mod ham”Dejligt at se jeg ikke er den eneste der vandrer rundt heromkring i sne og kulde”sagde hun med venlig stemme, og et lille smil på læben. Så lod hun hendes øjne betragte ham, bare for at få hans udseende med, så hun måske næste gang ville kunne finde ham, og vide hvordan han så ud. Det var ret sjovt at der faktisk var nogle hernede udover hende, de fleste mennesker var væk, og det skulle ikke undre hende, hvis det var pågrund af sneen og kulden. Cimberlie mærkede få snefnug falde ned fra himlen, og stod lidt væk fra ham, men stadigvæk i hans nærvær, og omkreds.

Blikket blev så rettet ned mod hendes fødder, de fleste ville nok ikke foreslå stiletter til sne, men det var hun ligeglad med, lidt elegance kunne man vel godt have. Desuden elskede hun at forføre sig frem smukt, og elegant. Så flyttede hun blikket op igen, og lod det falde hen på denne person hun stod ved”Leder du også efter et bytte, eller leder du måske efter selskab”spurgte hun så nysgerrigt, og undren. Der måtte da være en grund til at han bare havde gået rundt, og måske lignet en der bare kedede sig, og ikke havde noget at lave. Cimberlie holdte sig ikke tilbage, var der noget hun ville vide, så spurgte hun til hun fik svaret. Hun stod i en afslappet stilling, og nød snefnuggene der bare dalede lidt ned, og dejligt koldt var det, hun havde næsten savnet sne, og dens skønhed.