Just...Looking? (Cimberlie)

S: Sunfury, den rige del af byen
V: Lunt og med en svag vind
T: Aften

@Cimberlie

Som han trådte ud af huset gav han hånd til manden ved sin side. Huset vat i to etager og bestod af den lokale blege sandsten. Udenfor voksede der små kasser med blomster - men takket være den hede stedet havde oplevet, var der lige nu intet andet end alt for tørt jord og et par visne planterester. Ikke at den slags ikke kunne byttes ud, når der kom gang i det hele igen.
Huset var tomt og til salg. Sean havde været inde og se det for sig selv, men han var lidt i tvivl om det nu også levede op til hans ønsker. Det var flot nok og lå centralt nok. Men...Ønskede han at bo midt i byen eller længere væk? Med papirerne på huset i den ene hånd og et tænkende udtryk gik han væk fra huset. Ned i byen. Han sov på en kro i byen, mens han var ude og se på huse. Det var ikke særlig længe siden han var i Sunfury sidst, men at købe et hus uden selv at komme ned og se det, virkede ikke optimalt. Ikke for en som Sean, der gerne ville kontrollere mest muligt af sine omgivelser.
Tøjet var løst, mest for at modarbejde den varme der var i byen. Sean var ikke den store fan af meget varme, men kunne godt overleve den vinter-varme der var her lige nu. Det hjalp at solen var så godt som gået helt ned og mørket skabte en naturlig kølighed. Skoene var lette, bukserne af cremefarvet let stof og skjorten hvid. Der var ikke behov for en kappe, og hans rejseting lå på værelset i kroen. Dog hang sværdet stadig ved hans side, sammen med hans punge.

En hånd gled igennem det mørkebrune hår, der som så ofte strittede lidt til alle sider. Halvt fordi han havde været aktiv hele dagen, rejst rundt i byen og set på flere huse. Til dels fordi varmen havde gjort ham lettere svedig - og intet satte hår så godt som sved. Ja, et bad var helt klart tiltrængt. Hånden gled hen over hans svage skægstubber, der gjorde hans hage ru at røre ved. Så gled et svagt smil over ham.
Et sted til rekreation...Det var...Absurd. Og alligevel noget han var i gang med, på trods af alle de ting han havde at se til i Doomsville. Sult. Sygdomme. Et muligt voksende oprør. Og her gik han og kiggede på huse...
Men det var forfriskende. Forfriskende at være et andet sted, at tage sig til et andet projekt, også selv om dette var mere personligt anlagt. Desuden havde han gjort hvad han kunne hvad de andre ting angik. I øjeblikket kunne han ikke meget andet end vente og se hvordan tingene udviklede sig.
Han trak vejret dybt. Lugten af byen, en tør lugt af sand, varme sten og byens aktiviteter. Normalt ville der være en svag duft af blomster og planter, men næsten alt var visnet ned under tørken, som byen knap nok var kommet ordentlig ud af endnu. Hans blik gled op mod slottet, som han for et øjeblik havde udsyn dertil - burde han banke på og se om Fenrer var hjemme? Det var sjovere at gå her, under mandens næse. Smilet voksede en anelse, før han vendte sig og gik ned mod den midterste del af byen.
Byens kultur og ikke mindst erotik var anderledes end derhjemme. Måske han skulle fordybe sig i et lækkert måltid? Måske i badet? På trods af hvor svært det ville være at rydde op bagefter.

Kjolen

Alt for lang tid var blevet brugt på at kigge på bygninger deriblandt huse, og kroer, diverse spisesteder. Hun havde gået rundt på en gade og betragtet de flotte omgivelser som der var i Sunfury. Denne del af byen var utrolig betagende, og vejret var fantastisk. Det var ikke tit Cimberlie ankom til Sunfury generelt, mest pågrund af det gode vejr der tit var. Alt det solskin og varme var skadeligt for hende, men lige netop vejret på denne aften her var tilpas. Det var rart, og hun kunne mærke hvordan det lune vejr imod hendes kolde hud. Hun gik lidt videre ned ad gaden hun gik på, før hun stoppede op. Der bredte sig et bredt smil på hendes ansigt, og hun lod hendes blik glide rundt. Vinden havde flere gange taget fat i hendes blonde hår, og fik det til at flagre og det var rart med noget vind. Det var forfriskende, og efter at have stået og nydt vejret lidt gik hun videre.

Hun havde intet imod byen generelt, det var næsten trist hun ikke havde været her før sådan rigtigt. Hun opholdte sig tit i nærheden af Doomsville, hvilket var en skam for andre byer havde sikkert ligeså meget at byde på, og endnu mere at opleve. Som hun betragtede både huse, og bygninger hun kom forbi kunne hun se en kro længere fremme. Fordelen ved at hun var iklædt en hvid tætsiddende kjole var at den ikke flagrede, eller løftede sig op. Den blev siddende tæt ind til hendes krop, hun frøs ikke det gjorde hun sjældent mest fordi hun nød kulden. Men også fordi det var en vampyr ting at elske det. Om hun havde oplevet et lunefuldt vejr som det her var hun usikker på, men det føltes virkelig rart. Måden den lune varme rørte hendes hud, og måden hun følte det varmede hende uden at skade hende med selve varmen. Det var generelt rart, og hun gik lidt videre før hendes øjne hvilede sig på kroen hun kom tættere på.

Hun kiggede lidt rundt for at se om der mon var nogen i nærheden som hun kendte, men det så ikke sådan ud. Kendte hun enlig nogen her i byen? Hun tænkte lidt som hun gik videre, og fik et bredt smil frem som hendes øjne beundrede de flotte omgivelser. Som Cimberlie kom tættere på kroen lagde hun hovedet lidt på skrå, og hun placerede en hånd i siden som hun overvejede muligheden om at gå derind. Det kunne være rart med noget at spise, og en tår eller to at drikke. Det var ikke engang fordi hun tænkte på blod, hun var blot fristet til at drikke et eller andet. Hun gik lidt tættere på kroen som hun løftede en hånd op til hendes ansigt for at stryge nogle hårtotter væk fra ansigtet. Så stoppede hun op foran kroen, og drejede lidt rundt så hun stod med ryggen til kroen. Hendes øjne gled lidt rundt og hun stod og overvejede om hun skulle undersøge byen lidt mere. Her var faktisk ganske flot og hyggeligt, det ville næsten være alt for trist bare at stå og kigge på de samme ting hun allerede havde set på gåturen herhen til kroen"Hmm"lød det tænkende fra hende som hun drejede hovedet til den ene side, imens hun fortsat stod afslappet med en hånd i siden. Hun kunne enlig også godt stå her lidt bare for at nyde udsigten og den friske vind og på samme tid nyde det lune vejr. Det brede smil bredte sig på ansigtet, og hun lagde hovedet bagover så hendes blik landte på himlen. Kort lukkede hun øjnene for at nyde den køllige varme lidt mere. Det var rart det ikke brændte imod hendes hud, men bare føltes rart.

Sean noterede sig mest hvad der lå i nærheden af de huse, som han havde kigget på. Området måtte godt være pænt og roligt, med fornødenheder inden for rækkevidde - men det sidste var ikke et must. Han havde folk til at tage på handletur, hvis det endelig var. Og da han ikke selv spiste menneskelig mad, var det ikke for hans skyld at der skulle ligge et helt marked lige ved siden af. Men at sige han bemærkede alle de æstetiske skønheder, som mange andre nok gjorde, ville være at overdrive. Han var mere praktisk anlagt. At tingene gerne måtte se pæne og rene ud, var både fordi det var behageligt og fordi det lå til hans status. I princippet havde han ikke brug for to etager og en stor have...Men hans status havde. Og hvis han skulle have en form for feriehus, var det rart med plads til at gå lidt rundt efter smag og behag. At man ikke behøvede at forlade huset hele tiden for at strække benene. Faktisk var det netop den slags han ville undgå.

Han havde fået set på nogle gode huse i dag, men det var husene der lå udenfor byen der tiltrak ham mest. Omgivelserne var mere det han søgte - mere afsides, mere rolige og naturlige. Med et svagt smil tænkte han på et helt bestemt hus. Et hus Dannika havde nævnt hun godt kunne lide, da han havde præsenteret hende for ideerne. Hun havde haft ret. Det var et flot hus. Måske han ville tage ud til det igen i morgen, blot for at være helt sikker. Blot for at se om de andre skulle udelukkes, eller om der lå andre lovende huse i samme område.

Afslappet spankulerede han ned til den kro, hvor han havde et værelse. I en let bevægelse kørte han skuldrene rundt. Det ville være rart at slappe lidt af i kroppen. Takket være papirerne i en mappe, i hans ene hånd, kunne han ikke strække sine skuldre helt ud. Det måtte vente til han var kommet tilbage til kroen. Han glædede sig allerede til at ligge mere eller mindre nøgen og slappe af. Læse nogle breve. Læse om husene igen.
Som han nåede kroen fangede en hvid skikkelse ham. Bevares. I Sunfury, mere end i Doomsville, gik folk lyst klædt. Lyst tøj forjagede nemmere varmen end mørkt, hvilket mindede ham om at han også måtte købe mere passende tøj.
Måske var det lige så meget fordi han ubevidst genkendte skikkelsen, førend han rent faktisk genkendte hende. Af alle steder. Verden var lille, var den ikke? Og her forestillede han sig, at han kunne rejse til Sunfury og gemme sig lidt fra det hele. Men det virkede til at hans bekendtskaber ville jagte han ned alle steder. Ikke at Cimberlie var det tætteste bekendtskab, deres bekendtskab havde haft sine op og nedture - men de var aldrig nået så langt, at Sean tænkte dybere over det. Ikke for at være uhøflig. Men også lige så meget fordi han egentlig ikke gjorde sig i store venskaber eller lignende længere. Den slags gik altid i stykker og gjorde ondt senere - der var ingen grund til at gentage det.
Han overvejede kort om han overhoved orkede selskab på nuværende tidspunkt, udmattet som han allerede følte sig. Der var også en sandsynlighed for hun selv ville opdage ham. Med en dyb vejrtrækning stoppede han halvt op og stak en vinkende hånd i vejret.
"Godaften Cimberlie. Du er langt hjemmefra?"
Oh well...Måske deres forhold alligevel var nået over formelle hilsner. En adel fra hans egen by ville normalt blive hilst med et efternavn, frem for fornavnet.

Selvom hendes bekendtskab med Sean havde haft sine op og nedture, så havde det aldrig stoppet hende fra at møde ham, og se ham. Efter at have stået i hendes egne tanker, løsrev hun sig da hendes øjne fangede den bekendte skikkelse der nærmede sig hende. Kort lagde hun mærke til mappen han havde i den ene hånd, og hun løftede hendes blik op som hun hørte hans stemme, og havde gengældt hans vink. Hendes øjne hvilede sig på ham som hun heller ikke kunne undgå at følge hans bevægelser med øjnene. Efter at have vinket til han lod hun hånden hvile sig ned ad hendes side igen, imens hun fortsat stod med den anden hånd i siden. Det var godt nok noget tid siden, at hun havde set Sean. Hans stemme fik hende til at smile, og hun valgte at beholde blikket på ham, for det var uhøfligt at kigge væk især når han snakkede til hende, og dermed kiggede på hende. Enlig havde hun heller ikke lyst til at kigge væk, hun kunne godt nyde synet af ham eftersom det var så lang tid siden de sidst havde set hinanden"Godaften Sean"hilste hun venligt, før hun lod blikket hvile sig lidt mere på hans ansigt, før hun kiggede væk fra ham. Hun betragtede omgivelserne ved kroen, og lod smilet vokse sig en smule over hans ord. Ja det var virkelig underligt på en måde at hun ville være her i Sunfury, det var normalt ikke et sted hun normalt ville være.

Dog kunne hun godt lide stedet, hele byen var utrolig flot og hun følte sig afslappet. Vejret havde helt klart også en virkning på hende, og havde gjort at hun endnu bedre kunne lide byen. Havde der været for høj varme og solskin havde hun sikkert ikke været her. Hun vendte blikket tilbage på Sean, og lagde hovedet lidt på skrå, han lignede sig selv i hendes øjne, men det gjorde hun vel også selv. Gad vide, hvor han var på vej hen, var det kroen? Eller måske noget andet? Hun kunne sikkert spørge ham om det når det passede, lige nu var det ganske normalt for hende at svare ham på det han sagde"Alt for langt hjemmefra"grinede hun med en blid latter, og det var sandt. Enlig havde hun næsten fortrudt at hun ikke kom andre steder hen end Doomsville, det var som om andre byer havde ligeså meget at tilbyde som byen hun boede i.

Men fordi hun altid opholdte sig omkring Doomsville gik hun glip af alle de andre muligheder der var andre steder, og især de andre omgivelser. Det var virkelig rart at udforske noget nyt, og opleve noget nyt"Jeg er glad for at vejret er lunt, for så behøver jeg ikke bekymre mig for at brænde mig, eller mærke solen og varmen prikke til min hud"sagde hun og sendte Sean et større smil, imens hendes øjne hvilede sig på hans ansigt. Det lune vejr var afslappende, og meget rart og selvom hun stod med hendes fokus og opmærksomhed på Sean, så nød hun den lune varme imod hendes hud.
Som hun ventede på hans svar og reaktion, kunne hun ikke undgå at tænke på hvad mappen indeholdte, men det ville være at snage, hvis hun spurgte ind til det lige med det samme. Hun løftede en hånd op til hendes ansigt og strøg nogle hårtotter væk fra hendes ansigt.
Det var rart at se Sean igen, efter så lang tid siden sidst, så var det hyggeligt at støde ind i ham her i byen. Hun havde ikke regnet med det, for hun troede slet ikke der ville være nogen hun kendte, eller havde set før. Men der tog hun fejl, og hun holdte smilet på ansigtet, fordi hu enlig var glad for at se ham.

Seans blik gled ned over hende et kort øjeblik, mest for at vurdere situationen. Men hun virkede ikke travlt optaget af noget som sådan...Ikke noget han direkte kunne se, i hvert fald. Så skulle det være fordi hun stod og ventede på nogen.
Hans blik gled op til himlen, hvor mørket spredte sig endnu. Det var ikke lang tid siden at solen var kommet langt nok ned bag bjerget og husene, til at skabe et voksende mørke. Selv vampyrer kunne vel nyde den lune luft, som nok var det tætteste de kom på at opleve rigtig varme. Solen ville slå dem ihjel, trods alt. Og hernede var solen stærkere end derhjemme.
Som blikket vendte tilbage til Cimberlie, nikkede han let til det hun sagde. Det gav fint mening.
"Jeg har aldrig været glad for for meget varme. Men her om aftenen er det lige til at holde ud...Endnu. Det er værre om sommeren. Så meget kan jeg da huske"
Han havde ikke tilbragt tid hernede i mange år. Måske en smuttur eller to, men det havde mere været for et par dage eller en uges tid. Ikke længere end det. Og nu ville han formentlig bruge langt mere tid hernede end han havde gjort før. Varmen og de anderledes omgivelser gjorde det til et perfekt sted at gemme sig og slappe af...Hvis han overhoved kunne slappe af. Det ikke til hans natur at sidde stille hele dagen, trods alt. Men med en god samtalepartner kunne alt vel ske. Og hvis han tog både Dannika og Genevira med, ville han skam have snakkesaglige kvinder nok.

Han slog let ud med hånden, mod kroen bag dem.
"Jeg var på vej tilbage efter en travl dag. Kan jeg byde på noget?" foreslog han let. Det var blot en høflighed. Her i byen var han heller ikke hersker, men nok nærmere "bare Sean", hvad det så end betød. Næppe fordi folk ville glemme han var hersker...Og det var han jo stadig. Han bestemte bare ikke her. Det var rart at der ikke lå et ansvar omkring ham eller at alle genkendte ham lige så nemt. Her i byen var det nemmere bare at forsvinde lidt. Bare at være en gæst. Selv om folk nok ville kigge af det lyse selskab der i så fald ville være ved hans side. Der var intet der kaldte på opmærksom som klare farver - og en helt klar hvid var som et skinnende skær der kaldte på det.
Hvis hun var interesseret i det, ville han træde over mod kroen og holde døren for hende. Hvis ikke, ville han blive stående.

Den lune luft var virkelig også rar, det var helt anderledes end at være hjemme, og når hun alligevel befandt sig her i Sunfury kunne hun ligeså godt nyde det lidt mere lune vejr, end alt det kolde som hun tit havde været vant til, og nydt alt for meget. Som hun kunne mærke på hendes krop, så var kulden så småt begyndt at komme men det var ikke slemt. Der var stadigvæk masser af tid til at nyde den lune luft, og endnu bedre de mange flotte og rolige omgivelser. Cimberlie holdte blikket fortsat på Sean, og som hun hørte hans spørgsmål gav hun et nik fra sig, som han holdte døren for hende gik hun langsomt indenfor imens hun kiggede på ham"Udover deres selskab, vil jeg ikke have noget imod noget at drikke"sagde hun med en venlig stemme, som hun gik forbi ham.

Som han havde nævnt at han havde haft en travl dag løftede hun et øjenbryn som hun kiggede undrende på ham, men var nærmere nysgerrig efter at vide, hvad han havde lavet siden han havde haft det travlt. Hun lod blikket glide ned over hans ansigt, før hun kiggede væk fra ham. Hun tog nogle skridt frem for at betragte kroen lidt mere, før hun lod hendes øjne falde på nogle af de mennesker der var herinde. Et bredt smil kom frem på hendes ansigt, og hun drejede rundt så hun stod med fronten imod Sean igen. Hun lagde en hånd i siden, og skævede kort ned til mappen han havde med sig, og hun kunne ikke undgå at tænke på hvad han enlig lavede her i Sunfury.

Da han nævnte at han aldrig havde været glad for varmen gav hun ham et nik, for hun havde det på samme måde. Varmen havde aldrig været noget hun var specielt glad for, men lige her i aftenen der var den nærmest fantastisk, og føltes vidunderlig. Hun holdte blikket på ham, som hun fortsat havde smilet på ansigtet"Jeg har det på samme måde, jeg har altid været vant til kulde, og at der har været koldt men varmen her i aftenen er rar, og virkelig dejlig"sagde hun med en blid stemme. Hun skævede så kort rundt på kroens omgivelser, og mødte få blikke fra nogle af de folk herinde. Det føltes ikke så slemt at være iklædt hvidt for det virkede til at det nok var mere normalt i byen her, end i Doomsville. Men de fleste af folkene herinde på kroen så enlig ganske venlige ud, også selvom hun ikke kendte nogen af dem, eller havde set dem før. Så vendte hun hendes opmærksomhed tilbage på Sean igen"Jeg havde ikke troet at jeg ville møde dig her i Sunfury, hvad har du haft travlt med"spurgte hun undrende men med en venlig stemme.

De kom ind på kroen. Ikke overbefolket, men alligevel velbesøgt. Middelklassefolk, mest. Måske et enkelt lille selskab af rigere afstamning i det ene hjørne. Men ingen beskidte og ellers tvivlsomme grupper. Ikke nogen der var det åbenlyst, i hvert fald. Ikke at Sean bekymrede sig om den slags. Han ville gerne slappe lidt af nu og dette var ikke engang hans by: Han var ligeglad med hvad folk lavede ved deres borde. Med et svagt smil til Cimberlie, førte han an op til baren. Mappen blev lagt på bordet mens de gav deres bestillinger.
"En kop the til mig og...Hvad end mit selskab kunne tænke sig?" Han så over på Cimberlie, for at opfordre hende til at bestille hvad hun ønskede sig. Mens de ventede på det, fandt han nogle mønter at betale med. Så vendte han sig, så han stod med front mod hende, men med en albue på bardisken ved siden af sig. Hans ene hånd lagde sig på mappen og fingrene trommende næsten legesygt på den.
"Nysgerrig?" bemærkede han sigende, som hans øjenbryn gled udfordrende op i panden på ham. Så trak han let på skuldrene. De færreste ville spørge ham så direkte. Men dette var ikke et officielt besøg hos hinanden, deres titler - kunne man påstå - lå og ventede hjemme i Doomsville. Og selv da kunne man diskutere om de kendte hinanden for godt til at kræve den samme respekt som af enhver anden.
"Jeg kigger på huse" indrømmende han så i en let tone.

De fik deres bestillinger. Sean tog sin mappe og sit krus, lod Cimberlie om at tage sit, før de kunne finde sig et bord. Ved et vindue ud til en sidevej lod Sean sig sænke ned i en stol, glad for endelig at få den pause han havde haft behov for. Mappen blev lagt til siden på bordet, kruset med den varme the stående foran sig. Dens duft af frugt og grøn the var forfriskende...Også selv om intet slog den sorte the han drak derhjemme. Den grønne the lå i det mindste lettere i kroppen. Endnu for varm lod han theen stå, som hans blik fulgte Cimberlie.
"Mere præcis et slags feriehus. Selv en hersker får brug for nye himmelstrøg en gang i mellem. Og hvem skal ellers holde Kongen i ørerne?" bemærkede han, tydeligvis i godt humør. Og indrømmede samtidig at han kendte kongen af byen...Hvilket nok ikke var så underligt, egentlig.
"Og dig, hvis jeg må være lige ås nysgerrig?"

Hvad skulle hun vælge, for der var utrolig mange gode muligheder. På den ene side kunne det være fristende at prøve noget nyt, for hun var bare altid til det klassiske vin. Måske det bare ville være tid til at prøve noget nyt, hun gad heller ikke sidde i alt for lang tid, og overveje det ene og det andet. Så efter ganske få sekunder kom hun frem til noget, og bestilte det også. Det var bare blevet til te ligesom Sean, men det var nok også fordi det havde været alt for lang tid siden hun sidst havde fået te. Som han vendte sig imod hende, og trommede på mappen kunne hun ikke lade være med at følge hans fingre. Lyden af hans stemme fik hendes blik til at ende på hans ansigt, og hun blinkede til ham"Er det så tydeligt"grinede hun imens hun lod hendes albue hvile på disken.

Hun stod med fronten til ham, og lagde den frie hånd hvile sig på hendes talje. Allerede som de bare stod foran hinanden var der en nærmest hyggelig stemning, om det generelt var denne kro der gjorde det, eller om det bare var fordi de havde gang i den god samtale var ikke til at vide. Måske det var en blanding imellem de to ting. Cimberlie lod kort hendes blik ende på personen der kom med deres bestillinger, hun havde godt fornemmet det. Men hun havde bare haft hendes blik på Sean, så hun havde slet ikke bemærket personen var kommet med deres bestillinger. Hun tog hendes krus, og hun fulgte med ham hen til et bord ved et vindue. Trak en stol ud, og satte sig ned på den overfor ham. Hun satte så hendes krus på bordet, og lagde hænderne rundt om det. Dog gav hun ret hurtigt slip pågrund af varmen fra kruset, det var nok bedst at lade det stå lidt, før hun kunne tage rundt om det. Hun sukkede lidt for sig selv over hvor dumt det var at tage fat i kruset, når det stadigvæk var varmt, for de havde lige fået deres te. Hun fik indåndet den dejlige duft af frugt, og noget mint det var både anderledes men duftede utrolig godt"Feriehus, det lyder interessant, og eftersom jeg ikke lige kender byen her så godt bliver jeg nød til at spørge"sagde hun og holdte en pause som hun lagde det ene ben over det andet, og lagde en hånd ovenpå hendes kind, hvor at sidde lidt afslappet på stolen"Det må være rart ed noget nyt, findes der enlig mange feriehuse her i byen"spurgte hun undrende og en smule nysgerrig.

Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, og hun nød duften af frugt og mint igen, hun kunne sagtens have valgt noget med blod, men hvorfor skulle hun det. Det gjorde hun alt for tit, og hun var bare i humør til andet hun gad enlig heller ikke tænke på blod lige nu. Kort drejede hun blikket væk fra ham, og kiggede ud ad vinduet, som hun nærmest så drømmende på omgivelserne hun kunne se, og der bredte sig et smil på hendes ansigt"Jeg havde lyst til at udforske byen, eftersom jeg hele tiden opholder mig i Doomsville"sagde hun og efter få sekunder kiggede hen på Sean igen, stadigvæk med smilet på ansigtet.

Sean fyldte meget i et rum. Det var ikke fordi han tog hele æren for en stemningen i et lokale, eller i en samtale. Men det var ikke sjældent en samtale blev påvirket af hans egen stemning. Uden tvivl en del af stemningen kom af, at Sean også var i et godt og afslappet humør...Næsten til en forandring. Det var kommet snigende på det sidste, så nu var spørgsmålet bare hvor længe det ville holde. Hvor længe denne opgang i hans liv ville vare, før han faldt ned i det deprimerende og bundløse hul igen. Et hul der efterhånden var mere hans hjem end noget andet, med alt den tid hans humør brugte dernede.
Han lænede sig tilbage i stolen og lod blikket glide ud på sidevejen et stykke tid. Igen blev han ramt af en specifik tanke...Ikke at være hersker og kunne gemme sig hvor han ville. Bo hvor han ville. Lave hvad han ville. Var det ikke hans drøm? Men ville det være det bedste for hans fremtidige barn? For ikke at nævne...Natalie ville aldrig lade ham gå. Selv om hun ikke satte pris på ham, havde hun også brug for ham.
Men i det mindste kunne han stadig holde lidt ferie. Eller så godt som, for en arbejdsnarkoman som ham selv.
"Jeg tror Sunfury er en af de få byer med et egentlig marked for den slags. Mange vil gerne ned i varmen. Men ellers...Er det bare som at købe et almindeligt hus og blot bruge det til det man vil" bemærkede han roligt, som han så tilbage på sit selskab. Doomsville havde ikke som sådan feriehuse, men derfor kunne folk altid købe et hus og kun være i byen efter lyst og behov. Det var vel det samme i alle byer, så længe man havde pengene til det.
"Fundet noget spændende i byen så?" spurgte han let, som han strakte sine ben under bordet og lod den ene fod hvile over den anden. Hans ene albue hvilede på stolen ryglæn bag ham. Afslappet.

Sean havde været i byen før. Ikke for nylig. Men dengang han kun havde haft sin klan. Han havde prøvet at udvide den og få en afdeling i alle byer. Men det var ikke gået så godt, og så vidt han vidste, eksisterede den vist ikke i byen mere. Eller også var den så lille og selvkørende, at det intet rigtig havde med hans klan at gøre længere. Det var ærgerligt og måske noget han kunne arbejde på, når han nu fik et hus hernede. Eller han kunne nøjes med at trække vejret dybt og slæbe Dannika med rundt i hele byen efter mørkets frembrud.

Som hun sad med hænderne rundt om hendes kop, lod nogle finger kærtegne siderne, som hendes blik hvilede sig på Sean som i hendes øjne virkede til, at være i godt humør. Det smittede nærmest af på hende, hvilket kun var en god ting, og hun kunne heller ikke lade være med at have et lille smil på ansigtet. Enlig var hun i godt humør, så heller ingen grund til at være andet. Det var også som om både kroen, men også generelt omgivelserne som hele byen havde, havde en nærmest positiv virkning. Som hun lod fingerne fortsat kærtegne koppens sider, lagde hun hovedet lidt på skrå. Efter lidt tid løftede hun koppen op til hendes ansigt, lod hendes læber kærtegne kanten før hun tog en stor tår af teen.

Efter at have drukket en står tår, nød hun eftersmagen, som hun satte koppen ned på bordet. Holdte fortsat rundt om den, eftersom den ikke føltes særlig varm længere. Dog kunne hun stadigvæk godt mærke varmen, men det var ikke alt for slemt for hende, så hun kunne sagtens sidde med hendes te i hænderne. Med hendes blik hvilende på Sean stadigvæk, sendte hun ham et større smil som hun hørte hans ord"I mine øjne var mange af de huse jeg kom forbi meget flotte, selvom nogle måske kan minde lidt om nogle huse man har set før så er der en anden skønhed over nogle af de huse her i byen"sagde hun med en venlig stemme, som hun kort lod hendes blik vende ud imod vinduet.

Det var meget hyggeligt at sidde herinde på kroen, i Sean's selskab, især fordi det havde været lidt tid siden de sidst så hinanden. Byen var nok ikke den by, hvor Cimberlie mest ville komme, men det var nok mest pågrund af vejret. Måske hun måske kunne besøge byen lidt oftere, lidt varme skadede vel ikke så hun ville nok blive nød til at passe lidt ekstra på. Dog ville det nok heller ikke være det store problem. Som hun hørte hans spørgsmål vendte hun hovedet hen imod ham, og lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt igen, hun tænkte lidt dog ikke meget, som hun spredte læberne for at svare ham"Indtil videre har der kun været de flotte omgivelser, og de interessante huse, men måske jeg vil opdage noget der er endnu mere spændende"svarede hun som hun lod smilet vokse en smule.

Hovedet lagde hun lidt på skrå, som hun lod en finger glide hen over kanten af hendes kop hun sad med, teen var virkelig god. Det var så sjældent hun fik te, eftersom det primært altid havde været blod, eller vin som hun havde drukket. Hendes blik gled langsomt ned imod koppen som hun kort betragtede indholdet i koppen"Men hvad med dig, har du fundet noget spændende her i byen udover at kigge på feriehuse"spurgte hun i samme øjeblik som hun løftede blikket op, så hun kiggede på ham igen.[/color]

Hans øjenbryn gled op i en drillende gestus ved hendes sidste spørgsmål. Et svagt smil gled over ham, før han selv så ud af vinduet ved siden af dem. På skikkelserne der gik forbi udenfor. Jamen dog...havde han? Havde han fundet noget spændende i byen? Det virkede som om at hver gang han kom her fandt han noget nyt at underholde sig med. Eller slæbe med hjem. Hans blik så tilbage mod Cimberlie, i en skæv vinkel som han studerede hende lidt. Til sidst rettede han hovedet mod hende igen og trak legende på skuldrene.
"Har jeg? Hvad er spændende?" drillede han let. Tungen gled ud over læberne, før smilet voksede en anelse.
"Det tror jeg at jeg har. Måske ikke denne gang...Men andre gange. Spændende for en incubus, i hvert fald" bemærkede han roligt, før han lænede sig ind mod bordet igen og trak benene lidt til sig. Hans fingre slangede sig om kruset foran ham.
"Og der er folk at drille hernede. Eller holde øje med. Der er mange ting at få tiden til at gå med" tilføjede han afslappet, som var det ganske normalt at drille og overvåge folk omkring sig...Hvilket det måske også var for Sean. Lidt et krav for hans stilling, faktisk.

Han kom ikke yderligere ind på detaljerne. Hvis Cimberlie ønskede at høre en incubus små eventyr måtte hun spørge - Sean var klar over alle ikke satte pris på den slags løssluppenhed og detaljer. Faktisk snakkede han sjældent om sine erobringer. Det var nok for ham at vide han havde været der. En stilhed der tit gjorde folk mere tilpasse med oplevelse...Hvis de overlevede den.
"Så, Cimberlie...Vi har mødtes mange gange efterhånden. Til et par fester. Privat. Vi har blot været høflige bekendte og haft vores første uenigheder. Og nu mødes vi her...To personer, der kender hinanden, men så alligevel ikke" han så studerende på hende et øjeblik.
"Jeg kan ikke lade være med at overveje...Hvad dine planer er? Dine drømme? Hver gang jeg møder dig er det som om du flakker omkring. Men en flot ung vampyr som dig må næsten have større planer?" foreslog han. Stadig afslappet, men i den grad også nysgerrig. Og et direkte spørgsmål der måske - måske ikke - ville blive besvaret. Det var trods alt langt fra alle, især ikke af Seans specielle bekendtskaber, der ønskede at indrømme hvad deres planer gik ud på.