Maybe you could help me? - Katlin

Sted - Ashen Wood - Syd for skoven.
Tid - En sen middags dag.
Vejr - Lette briser hist og pist, men ellers solskin.
Omgivelser - Træer, andre dyr og hvad der ellers befinder sig i skoven.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emnepartner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

Ella var langt fra den gode i flokken. Måske var Luna i virkeligheden ved at være godt træt af hende. Alt den hidsighed hun havde fået fra sit indre dyr. Jaguaren var ikke let at styre, men ulven var endnu sværer. At have evnen til at forvandle sig til en ulv var heller ikke ligefrem nemt. Hendes forældre havde heller ikke just accepterede hende som teenager, langt fra. Hun var blevet sendt væk fra hjemmet, allerede som 13 årige, hvor hun fandt sin nuværrende flok.
'' I'm gonna go a.. walk. '' Havde hun overhovedet behov for at sige hun forlod flokken kort? Alle lavede hver deres ting. Nogle trænede, andre lavede med og en tredje flok lavede våben. Måske var det bare på tide at tage en pause fra virkeligheden.
Ingen lod til at reagere på hendes ord.

'' Get her! '' En ukendt stemme fangede hurtigt hendes opmærksomhed, sammen med en flok andre. '' Don't let her escape. Maybe Luna wanna like to get her back. Maybe not. '' Inden Niella havde set sig meget mere om, havde flere forskellige dyr omringet hende. Dyrene gav hver deres knurren eller tegn på utilfredshed imod hende. Det var i hvert til fald ikke en mulighed at flygte, men i hærdigt tog hun forsøget. Da hun havde forsøgt at løbe imod en mulig udgang fra dem, havde endnu engang omfanget hende. '' What are you gonna do with me? '' Shapeshifterne så ud til at forvandle sig tilbage til deres menneskelig form.
'' Let me- ... '' '' No '' Inden Niella overhovedet fået sagt mere, blev hun stoppet af personen, der så ud til at være lederen af denne flok. '' Who are you? '' Et nysgærrigt blik satte sig op på hendes ansigt.

Lederen af den anden gruppe, gav et stort gisp fra sig, efterfulgt at et hyl af smerte. Han var ikke ligefrem tilfreds, da man kunne se vreden pludse op i ham. Han havde måske ikke tænkt planen helt igennem, da han havde gået igang med den. Hans blik vendte sig imod retningen af en ukendt stemme, samt skriget fra sit ene medlem. Niella havde ikke set sig meget mere end to sekunder om, før lederens stemme brød ud. '' Do you really think, that i'm gonna let her go? You must be stupid then. '' Hans stemme var fyldt med vrede og utilfredshed.
'' Katlin, just let them do it. Go get help instead. '' Niella's stemme var hverken fyldt med tilfredshed, eller utilfredshed. Det her måtte vel bare være en af de ting man blev nød til at opleve, med livet som skovbeboer.
Lederen slap ikke blikket fra Katlins bevægelser. Han var parat nok til at tage dem begge med sig, hvis det var det, der var nødsaget for at få dem med. '' Just get them both. I don't care. '' Niella, kunne ikke tro sine egne øre. Hvis han var ligeglad, hvorfor ville han så overhovedet tage hende i første omgang? For sjov skyld? Hun fnyste alvorligt af ham. Inden hun havde fået set sig meget mere om, var der kastet et net over hende. At forsvar sig var ikke muligt lige nu, hverken som ulv eller jaguar. Hun var fanget. Forsøget tog de også med Katlin.

Niella havde aldrig været typen der så det onde i folk. Måske var det på tide for sig selv, at lade den gode del af hende forsvinde en anelse for at komme fri. Både hende og Katlin var blevet kastet ind i en grotte, uden muligheden for at kunne forsvare sig. Måske var skæbnen i virkeligheden blot ment, til at de skulle skabe ny alliancer, uden at spørger Luna om lov.
Luna havde altid været et af de omsorgsfulde mennesker i Niella's liv. Det havde oven i købet været hende, der i sin tid, havde taget hende med ind som en del af flokken.
'' If we gonna die, then i really need to tell you something. '' Selvom Niella inderst inde godt vidste hun intet havde at frygte, sad følelserne stadig ude på tøjet. Hun var ikke mere end 17 år, og det var første gang hun havde været kidnappet eller taget til fange. '' I really love you. You are one of the most importen people in my life. '' Ville Katlin måske se det som forelskelse, eller rent venskab.
Niella havde ingen hensyn til at være forelsket i Katlin, så det var bestemt heller ikke den måde det var ment på. '' You know..
The first time I saw the group, scared me a lot. In all seemed not to want to have new members, but still took me to your group. '' Niella trak vejret dybt, inden hun forsatte med de næste få ord. '' Thanks for being there. '' Hun ånede roligt ud.

-- Spoller lige et par timer i emnet. --

Niella slog hurtigt øjne op, da der blev grebet fast om hendes arm. Hun var faldet i søvn i evighedens venten. Hendes blik søgte dog naturligt efter Katlin, som allerede var blevet rykket et andet sted hen.
'' What are you gonna do to us? '' En enkelt tåre forlod roligt Niellas kind. Ingen af dem havde lagt mærke til det. Måske et held for hende. De ville se hende som svag og måske se muligheden for at dræbe hende.
Blikket blev dog hurtigt sort efterfølgende, da en sækpose blev trukket over hovedet på hende. '' Don't do it! '' Niella var fyldt med panik i stemme, da en velkendt duft ramte hende. Katlin. Hun blev ført i samme rum som hende, men de blev begge plantet i en stol. Var dette endens time?

Katlins ord til Niella gjorde hende ikke kun glad, men lykkelig. Katlin var hendes bedsteven og det ville hun nok altid være. Hun havde ret i det hele. De skulle nok komme igennem dagen, eller dagene, hvis de skulle være der i længere tid.
'' My parents was no the parents a child could hope for. But my grams.. She is the most wonderful women. She has always been there for me. '' Et smil havde sat sig på Niellas læber. Det var længe siden hun overhovedet havde hørt noget til sin bedste eller taget sig tid til at besøge hende. Det havde taget meget af hendes tid, at blive en del af flokken.
Hun vidste dog, at inderst inde var hendes bedste stolt af hende, for hvad hun havde formodet at opnå.


Niella kunne tydeligt mærke posen blive fjernet fra hendes ansigt. Det var ikke glæde der fremstod ud af hende, men bekymring og nervøsitet. Hun åndedrag var ikke roligt, men hurtigt og ustyrligt. Hvordan skulle hun komme igennem dagen overhovedet? Hun havde aldrig oplevet ting som dette før.
Et kort skrig, veg ud fra munden fra Niella, da hun så og hørte slaget imod Katlin. '' STOP IT! '' Panikken steg hurtiger til hovedet på hende.
'' I don't get it. What is this for? '' Niella forsøgte desperat at få sig selv til at blive mere rolig i kroppen, men hver gang hun forsøgte, steg panikken mere og mere op i hende. Inderst inde ønskede hun langt hellere at dø, end at skulle leve sådan her i lang tid.

(( Det er helt okay <3 Kort svar kan også være gode ))

Niella kunne tydeligt mærke hvordan Katlin ikke gav op, i forsøget om at tale 'kidnapperne' til fornuft. Det var i det mindste forsøget værd, men Niella havde ikke energien eller lysten til det meget mere. Inderst inde ville hun blot have lov til at krølle sig sammen som en lille klump.
Hun trak sig forsigtigt tilbage da hans ene hånd gled ned af hendes kind. Det var ikke en behagelig følelse længere, derimod en ubehagelig en. Normalt ville hun have nydt aen imod hendes kind, men herren var ikke hendes ven.
'' Please sto..p.. '' Niella var ikke i stand til at tale ordentligt. Hun stammede et par gange i ren frygt. Ville de gøre noget slemt ved dem, eller blot have dem for morsomhedens skyld. Panikken begyndte rigtigt at gå løs, da Niella tydeligt kunne mærke et par fingre, strejfe hendes underliv. Med en hurtigt bevægelse var hendes fod allerede sparket ud imod ham, men hun blev hurtigt holdt fast. '' Stay still. '' Hans stemme var kynisk og kold. Der var intet kærligt at spore i den og hun var heller ikke sikker på hun ville møde det, hvis hun en dag mødte ham igen.. Hvis hun kom i live ud.
'' Please stop! '' Tårene trillede langsomt ned af hendes kinder. '' Please, make it stop.. '' Hans stemme gav endnu engang en gennemklang '' Shut up. '' To lidt yngre herre bevægede sig ind imens, men deres blik var ikke på Niella, men på Katlin. Var det her voldtægt eller blot morskab fra deres side af?
Inden Niella havde fået tænkt meget mere over tingene, var hendes bukser allerede blevet skåret op, så han kunne få et bedre greb. '' You gonna love this. '' Herren sagde det ikke med en sød stemme, men med den mest ondskabsfulde stemme hun havde hørt. Der var et grin efterfulgt. Selvom Niella inderst inde gerne ville skrige, så vidste hun godt at de eneste der ville høre det, ville være Katlin og denne gruppe.
Underlivet var intet han så ned på, fra hans side af. Han havde allerede trukket sin stang frem, og gjort klar til at gå amok på Niella.
Katlin havde fået samme bestilling fra de to andre herre.

Havde de virkelig tænkt sig at gøre dette? Gå ind og krænke dem på den måde? Det gav hende næsten kvalme, at se måden manden gik mod Niella. Måden de andre kom nærmere hende. Katlin kendte deres tankegang, og selvom hun ikke ønskede at gøre det- så gjorde hun. Hun lukkede øjnene i, nærmest som om, at hun havde tænkt sig at lade det blive overstået - men det var ikke helt rigtig. Katlin havde brug for sin evne mere end nogensinde før, og den var ikke ligefrem vist for andre end Kubo. Evnen til at trække kopier ud af sig selv, og faktisk være til stede flere steder på engang - kunne være utrolig. Og snart stod der tre udgaver af hende udover originalen. Den første greb fat om manden der var på vej til at røre Niella, og de andre to tog kampen op mod dem der ville overfalde Katlin. Originalen sad dog helt stille, da det krævede fuld kontrol at kæmpe kampene. Det måtte koste hende energi, men hun kunne ikke lade dem skade hende og Niella på den måde. Takket være Kaeden var hun okay god i nærkamp, og hun var hurtigere grundet der var hele tre af hende. Så snart en var nedlagt, gik hun igang med at befri Niella.
"It's okay, it looks weird I know.. but it's going to be fine, just run. I will be right behind you," pointerede hun til Niella. "Now go, I got this," tilføjede hun og vendte tilbage til kampen. Det handlede for hende ikke om at slå ihjel, men om at slå dem ud - så hun selv kunne slippe væk.

Da alle var bevidstløse galt det om at få sig selv fri, så snart hun var fri - lod hun sine kopier sive ind i sig selv igen. Et gisp forlod hende som hun slog øjnene op. Lidt øm efter diverse slag og skader - men ikke noget som havde skadet hende fysisk. Det svimlede dog let for hende som hun rejste sig op, og de sorte pletter dannede sig for øjnene af hende. Hun kæmpede sig alligevel ud, en anelse sløv i bevægelserne som havde hun svært ved at finde sin balance.

Niella lagde hurtigt mærke til hvordan Katlin tog styringen. Hun havde ikke længere så meget at frygte, men hele situtationen sad stadig fast i hovedet på hende. Var det her virkeligt sket? Havde en anden mand virkeligt overskredet hendes grænser? Niella havde aldrig været seksuelt sammen med nogle, på nogle punkter. Hun havde ikke engang ladet sine læber røre end anden person, så hele oplevelsen havde været for skræmmende til hun ville glemme det forløbig.
Alle de kopier af Katlin, eller folk der lignede hende, der kom ud af hende, tog en stor overraskelse fra Niellas mund. Hun kunne tydeligt se hvordan de alle desperat kæmpede imod de andre shapeshifter. Da hun havde fået nedlagt dem nok til hun kunne nå at befri Niella, tog hun chancen.
It's okay, it looks weird I know.. but it's going to be fine, just run. I will be right behind you. Now go, i got this Der var ingen tale om at Niella ville efterlade sin bedsteven, lige meget hvor meget hun ønskede kun at tænke på sig selv. '' No! ''
Men alligevel fulgte hun Katlins ordre. Med hurtige bevægelser var hun allerede nåedet en anelse ud af bygningen, da hendes øre hurtigt opfangede kampen værende slut. Katlin kunne umuligt have det godt. '' I have you. '' Med hurtige bevægelser lod Niella sig selv løfte Katlin op. Trods hun var tyve år, virkede hun ikke til at veje det helt store. Jaguarens personlighed satte ind nu. Det handlede om at passe på sine kære.

Der gik alligevel et stykke tid, før Niella faldt om foran flokken. Flere stomede hen for at finde ud af hvad der var sket, og hvorfor Katlin så ud til at være en anelse skadet.
Niella var rystet over hele oplevelsen og trak sig selv tilbage fra alle de forsøgte at komme hen til hende. Hun havde ikke lyst til at røre eller snakke med andre end Katlin efter oplevelsen.

((Du kan tage Luna med i emnet, hvis du har lyst. xD ))

Trods Niellas lyst til at være i nærheden af andre mennesker, eller væsner for den sags skyld, lod hun sig selv følge Katlin op til hendes værelse. Smilet fra Katlins læber, sagde meget mere end ord. Tilliden til hende, var langt større end Niella længe havde haft det til en person. I virkeligheden var den eneste anden hun havde tillid til i sit liv, hendes bedste. Katlin ville og ville altid være hendes bedste veninde, trods hun inderst inde godt vidste at Katlin i virkeligheden måske ikke havde det på samme måde.
'' I'm sorr..rry.. '' Det hele sad stadig fast i hende. Hun havde godt hørt Luna spørger hvad der var sket, men Niella havde langt fra haft lysten til at fortælle noget af det. Lysten til overhovedet at snakke var ikke ligefrem den største.
Hendes far havde aldrig været den far man ønskede sig. Han mente kvinderne hørte til i køkkenet og da han havde opdaget Niella ikke ligefrem var et menneskebarn som han havde forventet, var hun blevet sat til endnu mere arbejde i huset, sammen med hendes mor. I følge ham, havde det været moderens skyld at de havde fået et misdannet barn. Ikke at hun på nogle punkter var handicarpet, men hun var ikke ligesom dem.

Niella lod få sekunder køre igennem i sit hoved, før hun svingede armene om Katlin igen. '' Y..You s..s.a...ved.. My life.. '' Stammen sad fast i hende lige nu, og når hun følte sig klar nok til at åbne mere op, ville den helt sikkert forsvinde. Det vigtigeste for hende lige nu, var blot at fortælle Katlin, hvor stor en helt hun i virkeligheden var.

((Sorry det korte svar. ))

Katlina tog Niella med sig, op til den lille hytte - som egentlig lagde okay tæt på Lunas. Mest på grund af Kaeden og Luna boede sammen. Katlin ønskede at være så tæt på sin bror som overhovedet muligt. Hytten var meget hyggelig indrettet. Simpelt og på et punkt, hvor man hurtigt kunne finde sig tilpas. Katlin havde placeret dem i sofaen, som var dækket med det blødeste lammeskind - så man sad rigtig blødt. Hun lod Niella svinge armene omkring hende. Niella havde brug for at komme sig over chokket, og Katlin forstod det. Hun forstod usikkerheden, angsten og panikken. Det havde trods alt været hende engang. Y..You s..s.a...ved.. My life.. Katlin svang sine arme omkring Niella, og holdt hende tæt ind til sig.
"No one deserves to be that close to something like that, and I know right now.. the shock of what happened feels like the end of everything," startede hun stille ud mens hun strøg Niella henover ryggen," but it's not. It's not the end Ella. They tried to take away your pride, your self worth - but they didn't success," tilføjede hun og holdt sine hænder på Niellas skuldre - som hun så hende i øjnene.
"I've lived that nightmare, I wasn't going to let any other do that. But you can talk to me okay?" Sagde Katlin med et varmt smil. Fortidens dæmoner var skræmmende, men den eneste måde at bekæmpe dem på var ved ikke at lade dem vinde.
"But hey, you saved my life to you know. You could have left me outside the cave to find home myself. I wouldn't have made it on my own, so thank you,"

Følesen af Katlins arme omkring hende, var ikke blot rart, men en stor trøst for alt der var sket den følgende dag. Det havde langt fra været en dag de kunne håbe hurra for, men en dag de altid ville se ned på.
'' I..I.. I Know.. '' Som sagt, sad stammen stadig fast i hende. Hun var endnu ikke parat til at åbne sig hundrede procent op også selvom det var hendes bedste veninde, der sad og holdte armene om hende. Følelsen af hendes stryg over ryggen, gav kun Niella en større tryghed til Katlin. '' They didn't because you were my hero. '' Trygheden fra Katlin, gjorde nok til Niella følte sig frisk nok til at kunne snakke ordentligt om tingene.
'' I know. You are my best friend, and will certainly always be. '' Følelserne sad ikke længere inde i huden, men ude på tøjet. Niella ønskede at fortælle Katlin hvor meget hun holdte af hende og hvor meget hun satte pris på hendes evige hjælp.
'' I love you, that's why i never lefted you behind. I know all others would do it, but i'm not like that. I can't. '' Sandt nok, ville hun ikke kunne få sig selv til at efterlade et menneske der stod hende kært. Selv da forældrene havde smidt hende ud af familien, havde hun aldrig glemt sin bedste. Hun havde altid skænkt hende en tanke for hvert eneste sekund hun kunne.
'' Maybe we should fine something to eat and drink, and then go train a little. '' I virkeligheden havde Niella langt fra lyst til at lave noget resten af dagen, eller resten af ugen, men hun vidste også godt, at det var vigtigst at komme så hurtigt videre, som overhovedet muligt.