I don't belong here. - Jason.

Blair blev nød til at tjene nogle penge, hun havde ikke evner nok til at stjæle så hun kunne overleve af det. Men hun var ikke god til noget? Så hun blev nød til at tjene penge på det eneste hun kunne finde ud af. Sex. Hun var meget imod det, men hun ville overleve. Blair lå i sengen med en mand der helt sikkert ikke betalte nok. Men penge var penge, hvis hun ville have penge måtte hun tage det hun kunne. Blair satte sig ned af ham og væmmes ved det. Han var langt fra den pæneste man kunne finde i byen. Blair rejste sig fra sengen og tog sit tøj på før hun ventede på de penge hun helt klart fortjente. Hun stod utålmodigt og ventede på han fandt sin pung frem. Et suk lød fra ham da han tog pungen fra bordet ved siden af sengen. "Det passer." Sagde han og lagde nogle seddler i hendes hånd. Fornemmelsen af penge var længe ventet for Blair, hun havde manglet penge i lang tid. Hun gik ud af døren og ned mod bordellets start. Hun så sig omkring for at se om nogle af de andre derinde kunne være et muligt bytte. Hun valgte dog at vente på de andre kom til hende. Hun havde tjent en del den aften, hvis hun ikke tjente mere ville hun nok overleve. Blair ville aldrig have fået lov til det af Alian, men han var ikke længere i blandt dem. Et suk gled over hendes læber ved tanken om ham. Hun gjorde det for at tjene penge, men også for at glemme minderne om Alian. Hun havde ikke lyst til at tænke på ham, det gjorde hende i trist humør.

Jason gik langs gaden og kiggede rundt på de mange ting,
han vidste næsten ikke hvad han skulle forkusere på.
Når han ankom til en ny by, var han som en dreng i en slikbutik, alt for mange ting at vælge imellen på en gang.
Men det var som om han var kommet til en lidt mørkere del af byen, der var en del mindre mennesker end der var for blot få sekunder siden.
Men da han passerede en hestevogn, fik han øje på det enorme skilt der hang over den farvestrålende bygning.
"The Dream Girl Bordel" stod der med store bogstaver,
han stod lidt og kiggede, men overbevidste hurtigt sig selv om lige at tage et kig, det kunne jo aldrig skade.
Da han skubbede døren til side blev han mødt af en blanding af en meget afslappende stille musik, og en sød duft i luften.
Rundt i rummet og op ad trapper, stod letpåklædte damer og prøvede at se så tiltrækkende ud som mulige. Han skævede ned mod hjørnet af rummet hvor en flok mænd stod ventende, de var alle nogle mærkelige typer, den ene mere ulækker og se på end den anden.
*Stakkels piger* tænkte han, og tog et par skridt ind i rummet.
Allerede nu var flere af pigerne begyndt at nærme sig,
"Er du ude efter en hård omgang" hviskede en piger der havde bevæget sig op bag ham uden han havde lagt mærke til det.
"Jeg tror jeg kigger lidt videre, men der er vidst nogle frække typer derover" sagde han og pegede over med de mange mænd.
Han gik lidt videre, der var mange tiltrækkende kvinder, men der skulle mere til.
Men pludselig, fik han øje på en blond pige der stod og så mindre bedrøvet ud.
Han gik elegant mod hende, men hun havde ikke fået øje på ham endnu.
Da han stod bag hende lænede han sig frem og sagde stille, "Hvad laver sådan en sød pige som dig, et sted some dette?" mens han smillede sødt, og blottede sin ene hugtand.

Blair kaldte en bartender hen med en enkelt bevægelser med hånden. "En øl, tak." Blair havde ikke lyst til de finere drikke den dag og så havde hun heller ikke lyst til at blive fuld. En øl var ikke ligefrem en fin drik og alkoholdprocenten var ikke så høj som i andre der stod på menuen. Et stort krus der var større end Blairs hånd blev stillet foran hende. Hun tog en stor slurk af den og tørrede hendes læber med overfladen af hendes hånd. Hun så over på de meget desperate piger der var der. De var helt klart misbrugere af et eller andet, ellers ville de ikke være så desperate. Der var ikke mange typer som Blair derinde. Hun virkede bare klogere og mere samfundsbevidst end de andre. De troede at de levede livet. Men sådan var det overhovedet ikke. Langt fra. At leve livet er at finde sin store kærlighed, få børn, falde til ro, få børnebørn. Blair havde gjort tre af de ting, men med et snuptag blev det taget fra hende. Det hele skete så hurtigt at det virkede som en drøm, et mareridt. Men hun ville aldrig vågne, hun skulle leve i det mareridt indtil den dag hun ikke længere eksisterede. Hun tog endnu en slurk af øllen og havde nær fået det i den gale hals da en stemme lød tæt på hende. "Jeg skal tjene penge. Når jeg ikke dur til andet må jeg jo leve af det her." Blair drejede rundt på stolen så hun kunne se på ham. Han så bestemt ikke dårligt ud, men det var overhovedet ikke det man skulle tænke på sådan et sted. Da han blottede en hugtand der var skarp, skarpere end normale hugtænder, hvis normale hugtænder overhovedet fandtes. Hun gik hurtigt ud fra han var vampyr, men man kunne aldrig vide. Måske var det bare en dårlig joke? Men den slags var ikke normale i den verden. Blair tog glasset og drak fra det mens hun stadig holdte øjenkontakten med ham, så hendes øjenvipper ramte glassets yderside når hun blinkede.

Jason kiggede ned af kvinden foran ham, det var skam ikke noget dårligt syn.
Hun var slet ikke som de andre i piger der stod linet op som vare i en butik.
Hun virkede mere, normal.
"Det kan da vidst ikke være rigtigt, du hører vidst ikke til her" sagde han smilende, og lagde sine hænder på hendes skuldrer.
Hun var spændt i skulderene, som om hun var bange for et eller andet.
Han var ikke selv den største ladies man, men han forstod hvordan man skulle behandle kvinder.
Han kunne fornemme at hun havde lagt mærke til hans hugtænder.
Han lænede sig ind til hende og hviskede ind i hendes øre, "Du skal ikke være bange, jeg har en svaghed hvad angår søde piger som dig"
Han trak hovedet til sig og kiggede hende ind i øjnene, det var først nu han lagde mærke til hendes klare blå øjne.
Der var noget over dem, som han ikke lige kunne beskrive.
Det var lidt som om han ikke kunne kigge væk.

Blair trak på skulderne, hun burde nok ikke være der, slet ikke for at arbejde. Men hvis hun ikke havde andre færdigheder må hun jo bruge det hun kan. Blair rodede blidt i hendes hår for at skabe et mere.. rodet look. Hun satte stortset aldrig håret op. Hun elskede sit hår og så ingen grund til at skjule det. Blair så kort ned på sin højre skulder da han lagde sine hænder der. Hun havde ikke noget imod det. Det skadede jo ikke nogle, og hvis han så prøvede på noget hun ikke ville have kunne hun sagtens forsvare sig selv. Men mange andre er alt for stærke til at hun nogensinde kan overvinde dem. Hun så smilende på ham da han gav hende en kompliment. Hun kunne ikke sige det var en uvant situation for hende, men det var altid rart at høre det fra en ny. "Mange tak." Sagde hun og så ham i øjnene som han gjorde ved hende, selvom han virkede langt mere fæstnet til hendes. Blair gik meget op i øjne, hvis de havde tiltrækkende og pæne øjne var hun næsten som solgt. Han havde pæne øjne. Hun lagde en hånd på hans arm for at se om det kunne fjerne hans opmærksomhed fra hendes øjne. "Er der noget galt?" Men det var da rart at en fyr langt om længe kunne s hendes i øjnene, frem for hendes krop.

Han stirrede ind i hendes øjne i nogle sekunder,
men han kom ud af trancen da hendes ord ligsom sivede ind.
"Nej, der er bare noget specielt over dine øjne" sagde han og smilede.
Da han kiggede ind i øjnene på de mange andre piger da han trådte ind i bodellet så han ikke andet end fortvivlelse og desperation, men pigen overfor ham udstrålede mere stolthed end du kunne finde i alle de piger her til sammen.
"Hvad siger du til vi smutter herfra, du høre tydeligvis ikke til sammen med disse fortabte sjæle" sagde han med et nu mere alvorligt blik.
Han koncentrerede sig normalt ikke om andres liv, for de fleste mennesker var bar en måltid der ventede på at blive spist for ham, men der var noget anderledes over hende.

Blair rødmede svagt da han igen komplimenterede hende. Hun blev aldrig vant til at få komplimenter, selvom hun fik dem ret tit. Blair fjernede sin hånd fra hans arm igen da han kom ud af den form for trance han var kommet i. "Tak." Sagde hun og sendte ham et genert smil. Hun var stadig som en teenagepige, selvom hun var blevet voksen langt før mange andre piger på hendes alder. Hun tog kruset med øl og bundede det før hun rejste sig og vaklede lidt da hun kom op at stå. Det krævede ikke meget for hende at blive fuld, hun var ikke fuld som hun stod nu. Men når hun drak bare en smule alkohol på kort tid krævede det ikke meget for hende at blive svimmel. Blair så sig omkring for at se mange stakkels piger. Hun syntes det var synd for hende. Men hun var jo selv enaf dem, men knap så desperat og opmærksomhedssøgende. Hun gjorde det udelukkende for penge, hvis hun havde brug for opmærksomhed kunne hun sagtens få det gratis. "Det vil jeg gerne." Hun lagde et par mønter på baren og sendte ham et smil.

Han følte sig pludselig glad over hendes svar.
Han anede ikke hvorfor han gjorde dette, hvis de havde været hvilken som helst anden pige,
så havde hun været føde få sekunder efter de havde trådt ud af døren.
Han greb let fast om hendes hånd, for han kunne godet mærke at hun var en smule svimmel.
De gik mod døren, der kom nogle sære blikke fra de forskellige piger der stod spredt rundt omkring,
deres blik var nærmest et skrig efter hjælp.
Han skubbede døren til side, og kom igen ud i den kolde natte himmel,
men det var nu dejligt at komme ud i den friske luft.
Han stod lidt og nød den friske luft, men vente sig hurtigt om mod pigen, "Hvor vil du hen, hvad vil du lave, det er op til dig" sagde han og smilede, mens han gav hendes hånd et klem.

Blair mærkede hans kolde hånd i hendes, det gjorde hende bare endnu mere overbevidst om han var en vampyr. Et menneske ville, hvis Blair havde ret, få blod rundt i kroppen så snart de eller det, blev en smule køligt. Men Blair var ikke helt sikker. Hun fulgte ham uden for og sendte pigerne et blik på vej ud. Hun havde ondt af dem. Virkelig meget. Blair så sig omkring og mærkede en kølig brise kærtegne hendes ansigt. Hun trak på smilebåndet da han blidt trykkede hendes hånd. "Vi kan gå en tur? Jeg kender ikke ret mange steder her omkring." Blair hadede beslutninger, hun følte bare at hvis hun gjorde det forkert kunne det ødelægge en hel masse. Men lige den beslutning var ikke så vigtig at den kunne ødelægge noget, så hun turde godt træffe den beslutning.

"Okay" sagde han og begyndte at gå.
Faktisk kendte han heller ikke området, for han havde jo faktisk lige trådt ind i byen, men det var nu også ligemeget, der måtte jo være et eller andet spændende.
Han gik langsomt hen af gaden, stadig hånd i hånd med en pige han faktisk lige havde mødt, han begyndte først nu og tænke over at han faktisk ikke anede noget om den pige.
Han kiggede over på hende, smilede let, men han vidste ikke helt hvad han skulle sige.
Han følte sig som en teenager igen lige pludselig.
"Fryser du?" spurgte han, efter han ligsom havde lagt mærke til at der faktisk var begyndt at være ret koldt.
Det var ulempen ved at være Vampyr, mange følelser blev svækket.

Blair fulgte efter ham, han havde været så sød ved hende og redde hende fra det sted, hvor hun tydeligvis ikke hørte hjemme eller havde lyst til at være. Det var måske også tydeligt for andre, siden han kunne se det. Blair sendte ham et smil og svingede roligt deres hænder frem og tilbage, som teenagere der troede de havde fundet livets kærlighed, men sådan gik det bare aldrig, man tror man er lykkelig indtil han stikker en kniv lige ned i ryggen på en og roder rundt på organerne. Ja, Blair var blevet såret. Hun så kort ned i jorden, men så op på ham igen da han spurgte hende om noget. Hun havde ikke lagt mærke til om hun frøs eller ej, men det var lidt køligt. "Ja, en smule. Men det gør ikke så meget." Sagde hun og lod to fingre køre igennem hendes hår og få en knude opløst.

Han gav stille slip på hendes hånd, og lod sin arm lægge sig hen af hendes skuldre,
så de nu gik lidt tættere.
Uden at sige noget gik han stille videre med armen om pigen.
Han vidste ikke engang hvad hendes navn var kom han i tanke om.
De gik rundt om et hjørne og blev mødt af en lydbøjle af musik og råben,
da de var kommet tættere på kunne Jason godt se at det var kro.
"Vil du med en og ha' en drink?" spurgte han og kiggede på hende med et skævt smil.
Han havde det med at blive lidt vild når han indtog alkohol, men man skulle jo også ha' det lidt sjovt engang imellem.

Blair så smilende på ham, det var rigtig sødt af ham. Han havde gjort meget for hende, selvom hun frivilligt have gået med. Men hvis han ikke havde spurgt om hun ville med ville hun været blevet der i det afskylige sted hun kortvarrigt har kaldt hendes arbejdesplads. Blair så hen imod stedet hvor musiken kom fra. Ja, en drink lød helt fantastisk. Nu havde hun også selv penge til at betale med, så det skulle de helt klart gøre. "Rigtig gerne." Sagde hun og lod stadig blikket være vendt mod baren. Det ville være underligt hvis hun konstant så på ham, det havde hun heller ikke grund til.