I hate you for making me feel this way! I hate even more that I can't hate yo

Tid Klokken er omkring 10 om aften
Sted Assorians værelse
Omgivelser Hans seng, hans ting og hendes ting
Vejr Der er koldt udenfor, himlen er klar og smuk. Man kan se halvmånen, stjernerne er klarer og smukke
Påklædning
- TøjHun har denne kjole på, og intet indenunder. Hun har bare tær
- Andet Hendes hår er sat således

Emnet er tilegnet @Assorian

Det kolde vand stak imod hendes nøgne hud, som hun satte sig ned i vandet. Der var enkelte piger omkring hende, som smed blomster og olier ned i vandet, en anden flettede hendes hår. Hun var ikke vant til denne form for livsstil, og alligevel var hun egentlig også ret ligeglad. Rigdom havde aldrig været noget, som hun var gået op i, eller for den sags skyld bekymret sig om. Hun sukkede og hvilede sin nakke imod kanten af den hårde kant. Selvom det kolde vand, fik alle hår til at rejse sig på hendes krop, så nød hun temperaturen. Måske var det fordi hun var et skyggevæsen, og den vej gennem ikke gad den varme temperatur, eller også kunne det blot være en personlig præference.
En af tøserne, begyndte med at snakke til hende. Pointerede hun måske ikke skulle forblive i det kolde vand, i alt for lang tid. Måske det kunne havde konsekvenser. Hun rullede med øjnene, men rejste sig ikke desto mindre op. I det hendes nøgne krop fjernede sig fra vandet, og blev rørt af vinden omkring hende, blev hendes krop dækkede til af en håndklæde. En hånd blev holdt frem imod hende, og hun tog imod den, som hun trådte ud fra vandet og ned på gulvet. Her blev hun tørt og derpå beklædt i en hvid, og halvt gennemsigtig natkjole.
Hun forviste tøserne, og trådte ud fra badeværelset, og ind i soveværelset. Omgivet af hans lugt, og alle hans ting, blev hun konstant mindet om de følelser hun havde for ham. Hun hade den måde, han fik hende til at føle, den måde hedes kolde hjerte nærmest begyndte kun at banke for ham. Hun havde lyst til at råbe af ham, men på samme tid ville hun også gerne have, at han lukkede sine arme omkring hende, og aldrig nogensinde gav slip igen. Et suk forlod igen hendes læber, som hun begav sig imod det ene vindue. En smuk blomst sad i sin vase, ved vinduskarmen. Men så smuk og livlig som den var, syntes alt livet at forlade blomsten, i det hun trådte tættere på. Sådan syntes det at være, al form for natur mistede livet, når først hun trådte tæt nok på. Hun lod sin hånd blidt røre ved den døde blomst krone, i det bladene faldt af, hendes øjne var dog rettet imod månen. Hun var så optaget af synet, at hun ikke opdagede døren gik op. Ikke desto mindre, fik lyden af fortrin hende til at fjerne blikket, og her rette det imod den mand, som hendes hjerte syntes at hungre efter. Et lille smil formede sig på hendes læber, og hun gav slip på den døde blomst og vendte sig imod ham.

Hun hævede øjenbrynet som han trådte ind, hun forventede halvt om halvt han ville sige noget, og dog syntes han hellere at hælde mod handlingerne, fremfor at lade ordende fører gangen. Det sitrede i hendes hud, nærmest i forventning, som han gik mod hende og hun kunne ikke holde smilet tilbage. Et gisp forlod hendes læber, i det han løftede hende op. Hun havde nok tillid til ham, til at vide han var så stærk at hun næppe ville falde til jorden. Derudover havde hun set ham uden tøj på, at sige han var muskuløs, kunne vel beskrives som lettere underdrivende. Hun låste sine arme om hans hals, og benene fandt sin vej rundt om hans liv. Det hele var så velkendt for hende, følelsen af hans arme på hendes krop, hans bryst imod hendes og hans kulde. Det mindede hende om alle de gange, hvor de havde delt samme seng og nydt af hinandens omfavnelser. Selvfølgelig var der også sexdellen, som hun aldrig brokkede sig over, for på trods af ikke at være en fan af den slags, så elskede hun det med ham.
De bløde læber imod hans, fik hende til at sukke nydende, og hun lukkede øjnene, mens hun nød dem mod sine egne. Hans ord fik hende til at grine "mhh en gang eller to, men jeg bliver aldrig træt af at høre det" indrømmede hun, alt i mens hendes hænder strøg gennem hans nakkehår. hun trykkede sig imod ham, som de fantastiske kys endnu kom. Hun gengældte dem alle, og med de samme former for følelser, som han gav mod hende. I det en seng med et ramte mod hendes ryg, lod hun sine ben hvile imod hans lår, samtidig syntes hendes natkjole at fremvise mere og mere af hendes bare lår. Et sted havde hun lyst til at sige det hele, hun havde lyst til at fortælle om sine følelser, og det faktum hun havde savnet ham. At hun endda havde været gået så vidt, som at sove i hans skjorter, blot for at kunne dufte ham mod sin hud, dog syntes ingen af disse ord at forlade hendes læber. I stedet lod hun sit hovedet falde mod hovedpuden, og hun betragtede ham med noget ukendt i sine øjne. Hun lod samtidig sine hænder glide op i hans hår "fandt du hvad du ledte efter?" spurgte hun nysgerrigt

Hun betragtede ham stille, og et sted undrede hun sig over, hvorfor hun ikke bare kunne sige det til ham. Var det på grund af hendes stolthed? Hendes frygt for at blive svigtet? Eller var det noget helt andet? Hun vidste ikke hvad det var, men af en eller anden grund, så havde hun virkelig svært ved at sige de tre ord. Det var som om hver evig eneste gang hun ville sige dem, sad de fast i halsen på hende. Hun var så slået fast af sine tanker, det først var da han forklarede det hele, hun kom tilbage til virkeligheden. Hun hadet ideen om at han skulle afsted, og igen efterlade hende alene, og dog vidste hun også det var hvad han ville, og hun respekterede hans ønske, uagtet hvordan det fik hende til at føle. Hun smilede, og strøg ham blidt hen over kinden "Jeg ved det betyder meget for dig, så jeg er glad for det endelig kan ske" hun lod sine fingre glide ned over hans hage. Hun elskede følelsen af hans skægstubbe imod sine fingre, det var så vant en følelse og hun ville ofte lade sine fingre glide hen over dette punkt. Hun hævede dog øjenbrynet , og greb fat i hans hage, således han ville kigge hende direkte ind i øjnene "Du har bare at komme tilbage" sagde hun alvorligt.
Da han med et skulle til at nyse, og derpå lagde sin hånd imod hendes bryst, rynkede hun brynet "Jamen dog, hvad laver den hånd der" spurgte hun med et skævt smil, der ligeså stille formede sig på hendes læber. Hans kys imod hendes pande, gav et sekund af hvad hun følte. Den måde hun lukkede øjnene, og nærmest søgte mod hans berøring. Der var ikke meget af det, og man skulle virkelig være hurtig for at se det, men efter de få sekunder forsvandt det igen. Som han lagde sig ved hendes side, puttede hun sig ind imod ham. Hans spørgsmål fik hende til at smile "Jeg vil gøre mit bedste, selvom Augrú ikke nødvendigvis er det sjoveste selskab, så kan han gå an" hun trak på skulderne, men smilede alligevel til ham. Hun havde egentlig intet imod Augrú, han var selvfølgelig ikke Assorian, man han kunne gå an. Selvfølgelig ikke i en seksuel forstand, fordi hun egentlig ikke fandt ham seksuelt tiltrækkende.
Da han med et tog hendes hånd, betragtede hun den stille, men som han flettede deres fingre sammen, lod hun sit blik endnu engang møde hans. Hun gav hans hånd et klem, og sukkede "Jeg kommer også til at mangle dig" indrømmede hun, og som han trak hende ind imod sig, hvilede hun sin kind imod hans bryst. Det var så tæt på de tre ord, som hun i dette øjeblik kunne komme, at sige hun ville komme at mangle ham.

Som han kyssede hende kind, lukkede hun kort øjnene og et overraskende blidt smil, formede sig på hendes læber. Et sted hade hun sine følelser for ham, men et andet sted vidste hun heller ikke hvad hun skule gøre, hvis hun rent faktisk ikke havde dem. Hun hævede øjenbrynet, som han forlod sengen og her bevægede sig mod vinduet. Som han stod det og betragtede udsigten, tog hun sig selv i at tage alle hans træk ind, som var det første gang hun så ham. For et øjeblik, følte hun sig næsten menneske, som den første forelskelse alle ville kunne huske. Hun kunne nærmest forestille sig, hvordan det hele ville havde været, havde hun nu rent faktisk været et menneske. Et lille uskyldig menneske, hvis hjerte helt klart ville havde været oppe i halsen på hende nu. Dog var hun ikke et menneske, og der var så mange komplikationer ved det hele.
Efter noget tid, rejste hun sig op og her bevægede hun sig imod ham. Hun lagde sine arme omkring hans liv, og hvilede kinden imod hans bryst. Givet han var højere end hende, ville hun næppe kunne være ansigt til ansigt med hende, medmindre de rent faktisk lå ned. Ikke desto mindre så elskede hun denne stilling, hun nød den tæthed hun kunne få fra ham, noget hun næppe ville sige. I noget tid kiggede hun blot frem imod udsigten, men efter noget tid lod hun sit blik glide op imod hans ansigt "Du virker så fjern, har du meget på tankerne" spurgte hun nysgerrigt, samtidig med hun lagde sin ene hånd imod hans kind.

Hun rynkede brynet, dette lignede ham ikke, normalt kunne han ikke fjerne sit blik fra hende, så at han slet ikke at ville kigge på hende, forvirrede hende blot grænseløst. Hun valgte dog ikke at kommentere på det, da hun vidste hvor irriteret han kunne blive, hvis man kom med alt for mange spørgsmål og specielt om emner han ikke gad snakke om. Om ikke andet, kunne hun ikke holde smilet tilbage, da han placerede hende foran sig. Hun lod sin hånd placeres i hans hår, og sukkede næsten, da han lagde sine arme omkring hende. Nok ville hun næppe indrømme, at hun faktisk havde stærke følelser for ham, men hun ville aldrig kunne benægte, de følelser det bragte op i hende, hver gang han kom tæt på eller lagde sine arme om hende. Det var både ophidselse, men også en blanding af tryghed og behag, noget hun næppe havde følt førhen.
Hun bed sig let i læben, da han kyssede hendes hals, og et tilfreds smil kom frem på hendes læber, da han sagde han ville have en gave med til hende "Du er altid der til at forkæle mig" lød det kælent fra hende. Hun havde intet imod de gave han gav hende, også selvom hun normalt var imod det. Det havde om ikke andet, en helt anden mening når det var fra ham, hvilket vel i bund og grund, var fordi hun havde de følelser for ham. Da han forklarede, hvordan han ville skrive en dagbog, så når først han kom tilbage, ville hun kunne læse det hele og det ville havde været som, havde hun været det ved ham. Hun nåede dog ikke at svarer, før han vendte hende imod sig og et par bløde læber ramte imod hendes. Hun sukkede og lagde sine arme om hans nakke, mens hun trykkede sig imod ham "jeg elsker di..." med et havde hun ingen kontrol, og ordene kom nærmest flyvende ud af hendes mund. Hun trak sig væk, overrasket over den manglende kontrol, og hun så bekymret imod ham "øh" hun rynkede brynet og trådte baglæns imod balkonen.

//SÅ blev ordene endelig sagt-ish!