Something isn't right- Valerie

Tid: 12:30

Sted: I Selenes hus

Omgivelser: kun hende og Miss Cuddles

Påklædning: hun har en kjole på som faktisk var den første Selene syede til hende.

Amber havde samlet en masse bøger som lagde på gulvet i en lille bunke som  lage ved siden af hende, hun lagde selv på gulvet, hun vidste ikke helt hvor det var Selene skulle hen, men hun var alene hjemme  og hyggede sig med en masse bøger. Hun var begyndt at falde bedre til og så dette her som sit hjem. Hun havde stadig ikke fortalt Selene en helt masse omkring sig selv endnu, men det var fordi hun var bange for at Selene skulle synes mindre om hende hvis hun fortalte om alt det ulykkelige i hendes liv. Desuden ville hun gerne starte forfra og skabe sig nyt og bedre liv med Selene. Selvom hun ikke havde renget med det så havde Selene alligevel sneget sig ind under alle de mure hun havde dannet, imens hun havde følt sig så alene. Hun havde ikke rigtigt haft nogen hun kunne stole på og hun stolede på Selene og det handlede sikkert bare  om at hun skulle finde modet til det.  Miss Cuddles lagde på en stol og holdte øje med hende hun kiggede ganske kort hen på katten og sendte den et smil. Katten havde vidst ikke helt vænnet til  hende endnu, men hun kunne heller ikke bebrejde katten den havde været alene med Selene længe og nu hvor Amber var  kommet skulle de lige pludslig være flere og hun var for katten fremmet. Det gjorde at hun kun snakkede med den hvis den selv ville. Hun satte sig op og kiggede sig en smule omkring måske hun skulle udforske huset en smule? Hun kiggede på katten som sendte hende et dovnet blik som Amber rejste sig.  Hun gik ud i køkkenet for finde noget at spise da hun ikke var særlig høj fandt hun en stol og kravlede op på bordet. Huset kunne være stille når der ikke rigtigt var nogen. Hun fandt noget brød til sidst og hoppede af for at finde mad og vand til katten og efter noget tid kom katten ud for at spise. Amber satte sig på en vis afstand  af den og spiste sammen med den. Da hun var færdigt med brødet blev hun siddende på gulvet ude i køkknet.
Hun håbede snart at Selene ville komme tilbage så de kunne være sammen, selvom Selene havde lovet at hun ikke ville forlade hende sad frygten alligevel en smule i hende, men hun blev også nød til at tro på hende for havde hun aldrig mødt Selene så havde hun aldrig fået det bedre, for hun følte selv at hun fik det bedre ved at være her og skulle hendes onkel finde hende måtte de tage den derfra. Hendes onkel havde ikke fundet hende endnu og hun var sikker på at han heller ledte efter hende.

Endelig var Valerie kommet til Terrorville, og endelig kunne hun måske se sig omkring der. Dog var hun i løbet af sin udforsken gået hen og blevet så umådelig sulten. Så sulten, at hun i sidste ende måtte finde til et sted hun kendte. Selvfølgelig kendte hun Selens hjem. Selene og Valerie havde for mange dage siden været den samme person, mere eller mindre - Valerie havde været fanget inde i Selenes sjæl siden de havde været ufødte. Nu var Valerie sin egen person, og hvor Selene ærligtalt var henne vidste hun ikke. Hvis hun vidste det, ville hun ikke være så tæt på. Tvillingesøstre, to dråber vand. Det gjorde det lettere at spille Selene at have været en del af Selene, kende alle personer Selene nogensinde havde talt med - uden de kendte noget til Valerie. Derfor tænkte Valerie at hun selvfølgelig sagtens kunne opsøge huset i Terrorville uden problemer, at spille Selene burde der ikke være noget galt i. Ikke spor. Amber var klog, men var hun så klog - det tvivlede Valerie alligevel på. Så hun gik blot imod huset. Klædt i et par shorts, en stop og nogle gode sko. En halskæde og håret krøllet og fyldigt. Blikket var ikke ligeså varmt som Selenes normalt var, men mon ikke det gik. Dog som hun trådte ind reagerede miss. Cuddles på den fremmede fært og rejste sig opmærksomt op. Valerie kom ind i stuen og skruede op for det bedste smil hun kunne præstere.
"Heey Amber, miss cuddles - sorry I was gone for so long. Me and Aaron got a little lost in the woods, I hope I didn't worry you or anything," startede Valerie ud ganske uskyldigt. Miss Cuddles reagerede dog på det ikke var Selene, normalt ville katten have sprunget i favnen på Selene uden at tøve. Lige nu trak hun sig nærmere og rejste børster bare en smule. Valerie opfangede det dog, og tog sig til hovedet. "It was one hell of a ride, never think I will go on any adventures in those woods again without an guide or something," tilføjede hun for at lette stemningen bare en smule.
"Did you have some good days, I hope you haven't bored yourself to much - at least got a little something out of the days."

Amber hørte Selene eller det troede hun ihvertfald, men blev alligevel en smule i tvivl da hun så hvordan katten reagerede på at Selene var hjemme. Hun vidste om nogen hvor glad katten var for Selene " what's wrong girl?" spurgte hun og skævede ned til katten. Kattens reaktion fik hende op på sine mærker. Hun blev mere opmærksom og hun hvis ikke det var fordi hun mærkede hvordan tvivlen skyldede ind over hende. Så havde hun nok alligevel givet denne person foran hende som lignede Selene et kram, men miss cuddles ville have været glad for at se Selene og det forvirrede hende, men katte var nu engang deres egne og det kunne vel være at dette her bare var en af kattens egne måder at være på. Hun rejste sig op og trak sig en smule væk bare for en sikkerheds hun måtte stolede på kattens instinkter og denne fremmede som lignede Selene så meget hun havde de samme venlige øjne og det samme varme smil, men alligevel kunne ikke glemme katten. Hun tog stolen samlede den op og lidt akavet satte hun den på plads, hun gemte sig bag ved stolen imens hun kneb øjnene en smule sammen og på den måde kunne finde ud af om det var den rigtige Selene som stod foran hende. Hun lyttede til  Valerie og gjorde op med sig selv at hun måtte se tiden lidt an. Hun kunne ikke bare komme med  beskyldninger og da slet ikke hvis hun var den rigtige Selene.  Hun kom efter lidt tid ud bag stolen, men holdte sin afstand.
Hun smilede forsigtigt prøvede på  skjule at hun ikke stole på den Selene foran hende, men det  var svært fordi hun faktisk blev en smule bange. Hun var kun et barn og hendes dyreform var ikke speciel god til at skræmme folk væk, deusden ville den fremmede sikkert bare grine af hendes dyreform " Is it really that bad?" spurgte hun og prøvede på skjule nervøsitet i hendes stemme. Havde den fremmede ikke snart fornemmede den trygede stemning så gjorde hun så snart at Amber undslap lille fnøs. Hun syntes skoven måtte være et vidunderlig sted. Hun lagde svagt armene over kors for på måde at beskytte sig selv imod den fremmede.

Hun havde på en måde lyst til løbe op på sit værelse og skifte from så hun kunne kravle under sengen, men på anden side blev hun også nød til at holde øje " is Aaron okay?" spurgte hun og man kunne ane noget bekymrende i hendes stemme. Hun kendte ham ikke, men han var Selenes bror så derfor bekymrede hun sig alligevel. Hun trådte nogle skridt frem og gjorde noget som den fremmede måske ikke troede hun ville efter at hun været en smule kold, hvis bare hun kunne trække tiden ud til Selene ville komme tilbage så kunne hun hjælpe. Hun greb den fremmedes hånd og inden hun kunne nå at trække hånden fra sig havde Amber trukket hende med sig ind i stuen " I never get bored I read all the books except this and thought we should do something together now that you're home safe" sagde hun og lige nu lod hun bare som om at troede at dette var Selene og med sin frie hånd pegede hun på bøgerne som lagde i en lille bunke.
Hun vendte sig derefter imod Valerie kiggede op på hende og smilede " maybe you could teach me draw or sew It will nice if make my own clothes" sagde både for at trække tiden ud men også for at sikkre sig at denne fremmede ikke roede i noget hun ikke skulle.