A little act might play the trick - Quentin

af Gæst Tirs 11 Jul 2017 - 20:37

DEt var en smuk sommerdag. Ganske rigtig var det ikke fordi at stolen ligefrem strålede. De hvide skyer dækkede den flot til, men det holdt ikke solen fra at sende varmen ned. Hvilket nok også var derfor at Valerie var klædt i et par short og en top - samt et par fancy sko. De mørke brune lokker hang i sine fyldige krøller henover skuldrene på hende, og de mørke øjne så opmærksomt på sine omgivelser. Valerie bar en anelse mere make up end Selene måske gjorde - øjnene var mere markante på grund af eyelineren og vipperne var det mørkere - og læberne det mere røde. Måske ønskede hun i virkeligheden at spille Selene, den tøs der i sidste ende var hendes søster men havde taget kontrollen over 'deres' liv. Valerie havde ingen i sit liv. Kun dem Selene kendte, hvilket nok også var derfor hun kendte en person, som hun søgte lige nu. Selene søgte altid Quentin, og Valerie vidste hvorfor. Valerie kendte alle Selenes hemmeligheder - det var et plus når man havde levet i hovedet på tøsen. Det var måske også derfor hun tænkte, at hun selv kunne søge noget stabilt der. Et kram, kontakt - et eller andet. Hun havde trods alt 'været' Selene, så måske kunne hun agere bare lidt som hende. Det burde ikke være svært at spille frøken glad. Markedet var dog ikke ligefrem en ting hun ville misse, og efter et besøg hos Moria - som heldigvis ikke havde været hjemme - kunne Valerie låne lidt penge af Selene. Derfra havde hun da fået fat i et halssmykke. Selene gik altid med halskæder og armbånd. Måske hvis Valerie havde tænkt over det, så bar hun ikke de bidemærker som Razor havde efterladt på Selenes hud. Quentin havde set de mærker, kunne hun bilde ham ind - at Tatia havde healet dem? Det skulle nok gå, hvis hun nu bare lod vær med at tænke alt for meget over tingene. Til sidst løftede hun let på det ene øjenbryn da hun fik øje på dagens mål.
"Quentin," sagde hun med en lettere hævet stemme for at fange Quentings opmærksomhed først. DEt var ikke ligefrem Valeries ting at springe på ryggen af folk, som Selene sommetider gjorde - men det gjorde sikkert ingenting. Valerie gik tættere imod ham og sendte ham et varmt smil.
"Hey Cutiekins, how are you?" Spurgte hun og vippede kærligt hovedet let på skrå. Det var måske lidt nemt for hende at give ind i Selenes måde at bruge kropssproget på - trods alt havde de delt krop. Valeries blik var måske bare ikke ligeså varmt og glad - den unikke gnist Selene altid havde i øjnene bar hun ikke - men igen man skulle kende Selene rigtig godt for at bemærke forskellen på dem.

//Du sagde; do it! I did it.. little did you know it was for you.. so hope it's okay! <3
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

af Gæst Tirs 25 Jul 2017 - 21:40

Quentin havde - hvorfor fandt han altid sig selv steder som dette? Sikkert fordi han fandt alting interessant når han endelig nåede afsted. Der var altid et eller andet der kunne bruges på markeder, også selvom han faktisk sjældent faktisk købte noget når han spadserede omkring i boderne. Det var mere folkene der solgte ting der fangede hans opmærksomhed. Der var altid et hav af forskellige væsner - hvilket i de fleste tilfælde betød et hav af forskellige evner han gerne ville undersøge. Nogle gange ville han ønske han kunne se hvad folk havde af evner uden helt at skulle behøve sig dem selv, men tingene var nu som de var og der var ikke rigtig så meget at gøre ved det.
Han stod ved en bod der solgte læder støvler - typisk nok et sted at stoppe. Men disse var lidt ud over det sædvanlige - syninger var flotte og der var noget helt rustik og den måde de var bygget op på. Han skulle lige til at spørge manden der havde boden om noget da en velkendt stemme ramte hans øre - og i stedet for det halv alvorlige udtryk og tone, røg der et smil frem over hans læber og den noget mere venlige og fritkomne Quention kom til overfladen. Han rettede blikket mod - hvad han hvert fald troede var Selene da hun kom nærmere mod ham.
" Heeey Pipsqueak " Sagde han så bare og sendte hende et smil. Det var altid et rart ansigt at møde. Han bemærkede dog godt de små ændringer. Om det var fordi han normalt var meget iagttagende eller bare opmærksom på de små ting Selene nu gjorde ved hvordan hun så ud. Han vidste det ikke. Men forandringer var der. Måske var han bare meget observerende uden helt at være klar over det selv.

" I'm great - actually. What about you? What brings you to the land of.. I don't even know what you would call this place. Land of the unknown. I just saw a woman selling bracelets made out of cat teeths. Known but unknown. " Han rynkede kort panden en smule. Nogle gange blev man overrasket over hvad folk de faktisk valgte at sælge steder som dette - også rent faktisk slap afsted med det. Okay katte tænder var måske ikke det værste. Men tasker ud af mavesække ville måske have været. De kunne bilde folk ind det var hjerte skind og alle ville tro det medmindre man vidste hvad de i virkeligheden var. Hvorfor tænkte han på det lige nu. Hans blik fandt Selene igen før han rettede sig lidt op. " Where's my hug? You never leave that out? " Sagde han så bare og hævede kort lidt et bryn.

af Gæst Søn 30 Jul 2017 - 17:53

Gud hvor hun ønskede at hun havde de relationer Selene havde, hvor ønskede hun sommertider at hun var Selene. Alt hun havde gjort for Selene, og hun var pludselig den onde for at ønske sit eget liv. I hvert fald til sandheden ville gå op for Quentin, valgte Valerie at spille den søde uskyldige Selene lidt endnu. Først virkede det ikke til at der var nogen mistanke, utroligt at hun alligevel bare kunne gå ind og spille sin tvillingesøster. Måske hvis Valerie var sig selv ville man klart opdage det, men lige nu gik det smurt. Det var først da han snakkede om stedet og en kvinde der solgte smykker af.. katte tænder, at hun løftede let på et bryn af undren.
"Some people are just weird, like Kubo and his wall of stones," ikke ligefrem fordi hverken Selene eller Valerie havde set denne her mur - men der havde været tale om den. "Not that there is anything wrong with that," skyndte hun at pointere - hun skulle huske ikke at komme med for mange af sine meninger. Hvilket nok i bund og grund var hvad der var sværest for Valerie - fordi hendes meninger og holdninger var voldsomt stærke på det punkt. Valeries læber løftede sig fra hinanden da han nævnte hun havde glemt hans kram. Selvfølgelig! Inden i havde hun mentalt slået sig i hovedet et par gange for at glemme det. Selene ville aldrig undlade at kramme Quentin, aldrig! I stedet smilede Valerie blot med et kært lille grin, før hun svang armene omkring ham. Det var vidunderligt, at have et andet menneske så tæt på sig. Det gik hende til at ånde lettet ud, for hvor hun egentlig bare ønskede kontakt med nogle. Det var nok også derfor at det var heldigt at det var Quentin hun var rent ind i, eller var det? I hvert fald i Valeries hoved, var det en god ting.

Lidt efter trak hun sig ud af krammet og smilede blot varmt til Quentin.
"I'm sorry, there has just been a whole lot of stressful things lately. My brain is this far," sagde hun og viste to finger op med kun lidt afstand fra hinanden,"from exploding or worse," tilføjede hun. Quentin vidste Selene arbejdede meget gjorde han ikke, jo det gjorde han. Alle vidste Selene arbejdede hårdere end hun burde. Men ville hun nogensinde indrømme det, ikke tale om. Valerie vippede hovedet let på skrå og åndede så let ud.
"So, do you wanna go for a walk with me, into these unknown lands?" Spurgte hun med et skævt smil. "I might just tell you what I'm doing here," tilføjede hun som om hun prøvede at være lidt mystisk.

af Gæst Tors 3 Aug 2017 - 20:23

" A wall of stones? Out of eeeeverything - that is what you choose to be weird? " Han rynkede kort panden, dog stadig med en halv grinene tone og en rysten på hovedet. " Did it ever occur to you that it might just be your whole family who's weird? " Spurgte han så bare lidt og lod blikket hvile mod hende et øjeblik - drillende selvfølgelig. Han gengælde med det samme det kram han så fint før havde manglet - måske endda savnet ligefrem. Det var ikke så tit han så Selene lige for tiden. Sikkert fordi de begge havde travlt med arbejde og det liv der nu fløj om ørerne på dem. Der var hvert fald intet at sige til at Selene havde travlt, hun havde sit eget sted som skulle passe - nok var det ikke alle opgaver der var hendes. Men hun var stadig den der tog de endelige beslutninger hvilket var et stort arbejde i sig selv. Han tvivlede desuden på at hun kunne lade være med ikke at blande sig i alting der foregik - om det så var en hjælpende hånd eller det at være en del af selskabet. Det var trods alt Selene.

Han rystede kort lidt på hovedet. " Stop.. No need to apologizing. " Sagde han så bare og puffede kort til hende. " I get it - you're famous now. That does make people go crazy sometimes. " Endnu et drillende smil fandt vejen frem over hans læber.
" Lets walk! " Tilføjede han kort efter og lod kort blikket flakke rundt på omgivelserne - der gik dog ikke mange sekunder før han begyndte at gå. Han havde da intet imod at spadsere omkring sammen med Selene - også selvom der stadig var noget ved hende der virkede anderledes. Noget manglede. Han kunne ikke helt sætte en finger på hvad det var - men hun virkede ikke helt så Selene agttig i dag som hun plejede. Han forsøgte dog ikke at tænke for meget over det, selvom at det dukkede op til overfladen hver gang.
" So tell me - what are you doing here? If you're not going to tell me.. Then - I'll figure something out. I always do.. " Sagde han så bare, mindst lige så mystisk som hun selv for få øjeblikke siden havde virket. Han hævede kort lidt udfordrende et bryn men rystede så bare lidt på hovedet. " But.. Before you say anything - I wanna know. Who are you and why do you look like Selene to the point of goosebumps? " Spurgte han så og stoppede op. Han lod blikket falde lidt tænkende, overvejende på hende før det til sidst fangede hendes blik. Han lod armene glide lidt over kors. Om det var en test eller han faktisk mente det var ikke til at spore i hans ansigt. Quentin var trods alt ret god til hvad de fleste ville kalde 'poker fjæs' - Selene ville normalt kunne se direkte igennem det. Men var hun virkelig Selene. Han tvivlede noget så gevaldigt. Og vidste at dobbeltgængere fandtes så det at Selene havde en ville ikke være umuligt. Skuespillet skulle dog have en medalje hvis det i sidste ende viste sig ikke at være hende. For hun klarede det ret godt.

af Sponsoreret inhold

A little act might play the trick - Quentin

A little act might play the trick - Quentin

Sv: A little act might play the trick - Quentin

Sv: A little act might play the trick - Quentin

Sv: A little act might play the trick - Quentin

Sv: A little act might play the trick - Quentin