En stille og rolig dag - Åbent for alle

Sted: Rotten Root District's gågade.
Tidspunkt: Middag.
Vejr: Skyet men med optræk til solvejr.
Årstid: Midt-sommer.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: Alle som har lyst til at joine
NB: Korte svar er nemmere at svare på når vi er mange. Men man bestemmer selv. Kom frisk

Han havde bevæget sig ud af skoven, måske for egentlig at tilbringe tid med andre end blot Niylah. Han savnede omgivelserne omkring ham i byen og generelt sine venner. Lavender, Emma og Wade - ikke fordi at han regnede med at Wade ville andet end give ham et slag når han fandt ud af hans relation til Wades mor. Det var dog en historie der hørte en anden tid til, og lige nu gik han faktisk bare rundt. Caleb var i ført et par halv slidte cowboy bukser og en t-shirt der i hvert fald var et par størrelser for store. Måske han skulle opsøge boghandlen og skaffe et par spændende bøger med hjem? Alt om alt fanget i sine egne tanker bemærkede han knap nok en herre på vejen før han næsten var gået ind i ham. Heldigvis og uheldigvis slog Calebs evne ind og han nåede at undgå et styrt. Alligevel var der noget som fik shapeshifteren til at stoppe op, en underlig fært han aldrig havde haft for sine sanser før. Det gjorde måske at Caleb endte med at stirre underligt på den fremmed, mere end han først havde ønsket.

Katrina kom løbende ind igennem gågaderne med et smil på ansigtet. Hun var klædt i en lysblå skjorte, brune bukser, sort bælte med tilhørende dolk, en læderpose og pung, samt brune støvler. Håret var delvis sat op, så det ikke faldt i øjnene, men ellers hang det løst og nåede hende til midt på ryggen. I hælene havde hun en lille flok børn som grinede og lo af glæde over deres lille leg med Katrina. Hun standsede omgående da hun fik øje på en mand som stod et par meter fra hende, med hovedet lidt på skrå og talte med en anden mand. Hendes instinkter skreg til hende at hun stod overfor en af samme race som hendes farfar og stedfarfar, og den anden kunne meget vel være shapeshifter eller noget andet. Børnene omringede hende og råbte fanget, hvilket fik Katrina til at se smilende ned på børnene. Hun løsnede læderposen, som indeholdte små farvede sukkerkugler fra sit bælte og gav den til børnene. De jublede, snuppede nogle stykker fra posen og løb videre med resten af posen for at dele den med nogle af de mindste eller syge, som ikke havde være med. Katrina stod og så smilende efter børnene en stund, inden hendes blik igen diskret søgte hen mod mændene. Hun var nysgerrig, men viste ikke om det var en god ide, eftersom hun i øjeblikket var alene. Beldragon havde haft nogle ernær længere inde i byen og hun var blevet tilbage for at lege lidt med børnene.