en for stor mundfuld? - Myra

Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en hvid tanktop, hvor der er en masse huler i Link, hun har et par sorte bukser på. Hun har ingen sko på. Det hele er dækket af blod og snavs
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst og vildt Link. Hun har intet make-up på, men hendes ansigt er dog fuld af snavs og gammelt blod. Hun har to ringe på sine fingre, den ene er en forlovelsesring og den anden en ægteskabsring Link. Hun bær også en halskæde om sin hals, hvor i der er et billede af hendes datter Link
- Ar Hun har to lange ar, som løber lodret ned langs hendes skulderblad. Dette er resultatet af, at hun rev sine vinger af Link. Hun har en masse selvlavet ar, som glider hen over hendes ryg. De former to vinger Link
- Andet På grund af hendes evne, er hendes hud ligeså bleg som porcelæn.

Der var en stilhed i gaderne, hvilket i den grad var ukendt. Normalt ville man kunne høre skrig af smerte, eller i det mindste en masse snakken. Stilheden var nærmest betegnet, som værende blid og smuk. Det var monotont, og måske endda en støj i sig selv. I den gadedel, som hun var i, var der nærmest ikke en eneste sjæl at finde. Myra selv dansede rundt, der var en barnlig uskyld ved hende, men alligevel også en aura af noget sindssygt, som fortalte mere om hendes uforudsigelighed end noget andet. Derefter ville det nok havde været, alt den snavs hun havde på sin krop, og alt det tørrede blod, som var resultatet af alle de mord hun havde begået. Selvfølgelig så hun ikke dem som mord, hun kendte trods alt ikke konceptet omkring mord, eller for den sags skyld hvad der var rigtigt og forkert. I hendes verden havde hun aldrig gjort noget forkert.
Som hun dansede rundt, så hun farve i vinden, hver gang hun lod hånden glide gennem det, var det som om vinden selv, omfavnede hendes fingre. Synet af alt dette, fik hende til at grine. Latteren var en blanding af det maniske og uskyldige, men folk ville næppe tænke uskyldig, når først de kiggede imod hende. For uden alt blodet og snavses, havde hun et lettere psykotisk udtrykke i sine øjne, et tegn på alle de gentagende psykoser, som hun havde haft gennem årerne. Der var så mange af dem, at man kunne sige det var hendes virkelighed. Hun grinede og drejede rundt, og hvis folk så på hende, ville de også kunne se alle hendes utallige ar. Mange af dem var grundet hendes kære læge, men nogle af dem var selvforskyldt. Arene på ryggen var efter hun rev sine vinger af, men nogle af dem lignede også vinger, som var skåret ind i huden på hende.
Alt ved Myra var en blanding af det farlige, men også det uskyldige. Hun havde ingen minder og foruden det faktum hun kunne gå, snakke og spise, men hun var ikke i stand til så meget mere. Efter hendes psyke knækkede, havde hun trods alt aldrig lært at læse, skrive eller for den sags skyld fungere. Dog bar hun også det farlige gennem sine psykoser, hvilket kunne ses på de huller der var i hendes tøj. Siden hun ofte tog tøjet fra sine ofre, ville de enten være for stort eller småt, men et kendetegn ved det hele, var altid de huller som man kunne finde i tøjet, netop fordi hun ofte ville stikke sine ofre til døde. Som hun dansede rundt, var det med en vis ynde over sig, eller i hvert fald så meget ynde, som hun overhovedet kunne besidde, hun havde nærmest to venstrefødder. Selv i sin uskyldige tid, havde hun aldrig haft evnen til at danse. Hun stoppede dog op, da hun opdagede en ung engel. Nysgerrigt stoppede hun op, og med en barnlig uskyld i sine øjne, gik hun imod den unge kvinde

Hun lagde let hovedet på skrå, som hun betragtede den unge kvinde "We all know what you have to do, if the face falls off" lød det fra James, som var dukket op bag kvinden. Han lavede mærkelige ansigter, og et grin forlod Myra's læber "You would have to free her meathead" han havde altid været ekstremt manipulerende, selvfølgelig havde den virkelige James været værre, hvor ham der stod bag kvinden, blot var en del af hendes fantasi. Hendes blik flakkede imod James, og for kvinden ville det ligne, hun kiggede på et punkt bag hende, frem for på hende "Do not call me this" hendes stemme var hæs, og det var tydeligt, at hun ikke ofte snakkede, og det var også tydeligt, at hun ikke var oplært i grammatik, da hendes valg af ord grammatisk ikke passede sammen.
Hendes blik røg hurtigt tilbage til kvinden, og hun bevægede sig stille imod hende. Det venlige smil gjorde ikke meget, for i Myra's virkelighed så hun tingene helt anderledes. Folks ansigter så underlige ud, forvandlede sig endda ind til monstre. Dog så hun ikke slemme ting fra denne kvinde endnu, men hun var på vagt hvis nu ansigtet skulle falde af. Hun tog en mindre kniv op af sin lome, og stoppede først op, da hun stod få meter fra kvinden. Da hendes ansigt forblev på sin plads, formede der sig et lettere psykotisk smil "You face is still on, no one inside you need out" hun gav slip på kniven, og et grin forlod hendes læber.

Hun grinede over de forskellige udtryk, der syntes at komme frem i kvindens ansigt. Hun fandt det langt mere komisk, end hun fandt det mærkeligt, men så igen hun reagerede mærkeligt på mange ting, og ofte ikke som andre forventede hun ville. Spørgsmålet fik hende dog, til at stoppe sin latter, og hun kiggede på kvinden, som var hun direkte dum, hvorfor vidste hun dog ikke det? "Butterflies in people, they happy face stays on. But if not, the make face fall off and it shows black hole" hun lagde sin hånd imod kvindens mave "Then you cute out butterflies, this he told me" i hendes forklaring, var der selvfølgelig ikke det med, at ingen som sådan overlevede det, og at hun ofte ville spise vedkommende bagefter.
"such a stupid little girl, maybe you should just gut her, you know like they do to fishes" sagde Jane, hun havde som altid en irriteret klang til sin stemme, som om hun i bund og grund, faktisk slet ikke gad være der. Som James var hun en af de slemme hallucinationer, dem som kun ville drage imod fordærv "and then you could eat her, so you wouldn't be hungry" forslog hun, og som Jane nåede hen til kvinden, trykkede hun på hendes kinder, noget kvinden selvfølgelig ikke ville opdage.
"She looks juice" som hun sagde dette, begyndte hendes mave a rumle "See you're hungry" Pointerede James "You just have to eat her, and then it will all be better" Jane gik hen ved siden af James, hvor hun lavede en streg hen over sin hals, som for at vise Myra hvad hun skulle gøre "I would like to eat now" i stedet for at kigge på kvinden, som var hun mad, kiggede hun rundt, som ville det vise hende noget at spise

Enhver anden ville nok havde været stukket af, eller stillet spørgsmålstegn, til hvorfor pokker hun talte til ting, som man ikke kunne se. Dog virkede denne kvinde enten ekstremt stupid, eller også havde hun noget andet i tankerne, hvad kunne man dog ikke vide. Hun lagde let hovedet på skrå, og hvad man kunne betegne som et smil, formede sig på hendes læber og for et kort øjeblik, ville man ikke se monsteret i hende, men mere den uskyldige pige, som snart ville blive misbrugt og senere ødelagt. For et øjeblik, så man ikke den ødelagte kvinde, men derimod hende som kun ønskede sig en familie og en smule lykke. Det forsvandt selvfølgelig igen "This I like" sagde hun, da kvinden sagde hun havde set et sted, hvor de ville kunne spise sammen.
"We eat, fill belly with food" hun lagde sine hænder imod sin mave, og grinede. Myra havde anset hende som værende ikke farlig, og siden hendes ansigt ikke var faldet af, virkede der heller ikke til, at være nogen grund, til hun ville fjerne summerfuglene. Med andre ord havde hun ingen grund, til at ville gøre hende ondt og dog var der selvfølgelig hendes uforudsigelighed, som kunne gøre hende farlig. Hun gik frem, og passerede kvinden, og her ville kvinden have fri udsigt til alle hendes fine ar, som var placeret på hendes ryg. Hun kiggede tilbage over sin skulder på kvinden "you show way...right?" hun vendte sig igen helt om, og udtrykket i hendes øjne, mindede om det fra et barn, et barn der var bange for at gøre sine forældre surer, og selvom der var intet farligt var ved hende, så kunne man vel aldrig vide sig helt sikker