Problemer på flere fronter - Jazmin og Raco

Tid: formiddag
Vejr: overskyet, køligt og letter blæsende

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Endelig havde en brevdue bragt godt nyt, selv om det stadig var et par måneder gammel. De havde modtaget et brev om at nogle medlemmere af Fire klanen, Racos familie, var set i byen Firewood Village. Jake havde omgående gjort Draconia klar sammen med Sea Hawk, men han var ikke alene om at tage afsted. Hans elskede soulmate og mage var taget med ham.
Nu hvor de var ankommet til Firewood Village, var Jake kun glad for at Raco var taget med. Han ville havde savnet sin elskede utroligt, men han ville alligevel have foretrukket at han var blevet tilbage på øen. Men alligevel forstod han godt at Raco havde krævet at tage med, Seuzan havde tros alt været hans ældste søn. Selv Jake havde taget Seuzan ind som sin søn.
Han gik et stykke ind i byen, fuldt af den gruppe folk de havde valgt at tage med. Jake havde samlet sit lange sortbrune hår i en hestehale, da det blæste en del. Han havde sit sværd og dolke hængende i sit bælte, og bar en lun kappe som værn imod den værste kulde. Han så sig rundt, men genkendte ingen ved første runde. Han så hen på Raco.
"Jeg håber vores meddeler stadig er her i byen."

Den ældre Draconianer brummede og stak tommelfingerne i bæltet. De var ankommet tidligt og de skulle nu vente. "Vi etkammersystem tidligt. Mange kan lide atsove længe." brummer han til sin mage og hvilede sit hoved kort mod den anden. Han var godt klar over at hans mage ikke ønskede ham her, men Seuzan var hans søn. Den først søn og en far ham selv.

"Det er svær tid for vores klan. De har mistet en prins og Taliia har mistet sin mand. Katrina sin far og Connor sin bror." Det gjorde stadig ondt på Raco, men han var nød til at nå til bunds i det her, ligemeget hvor ondt det gjorde. Han havde dog mest lyst til at have Connor her eller at han var hos ham. Et suk kom fra lederens læber mens han kiggede rundt. Kvinder og mænd gik forbi. Mange i dyb samtale.

Han nikkede til Racos ord og følte endnu engang sorgen kravle ind over sig. Han skubbede den væk og skubbede blidt til sin elskede, da han fornemmede at han savnede deres søn.
"Hvis vi er heldige, så får du snart lov til at dele lidt bank ud. Jeg..." Han gik i stå, da hans blik kort faldt på en kvinde som lignede den blodsdæmon, som havde afpresset ham til at give hende blod og sex. Han rynkede øjenbrynene, men endte med at ryste kort på hovedet. Det kunne ikke være hende. Hun boede i Dragons Peak. Alligevel rykkede han lidt tættere på Raco, som om en del af ham var bange for at det var hende og at hun ville prøve på noget igen. En anden del af ham begyndte at blive vred og ønskede at give hende ren besked om hvad han mente om hende. Han knugede hænderne, så neglene bed sig ind i hans håndflade. Den lette smerte fik ham til at slappe en smule af, men ikke meget. Han så om på en af de folk han havde med sig og gjorde et næsten usynligt kast med hovedet i retningen af kvinden. Manden som Jake så på, nikkede og skilte sig ud som om han havde fået øje på nogle vare at han ønskede at købe. Han stilte sig ved boden med smykkerne og begyndte at forhandle med bodens ejer om en halskæde. Efter et halvt minuts tid, betalte han den pris som de var kommet frem til og gik tilbage til gruppen. Et blik og et usynligt nik var alt hvad Jake havde brug for.
Han snurrede rundt på foden og hastede hen til kvinden, som han nu var sikker på var Jazmin. Han rakte armen rundt om hende, greb fadt i kjolens udskæring og tvang hende rundt. Hans øjne var næsten sorte og lovede intet godt.
"Hvad fanden laver du her? Har du ikke ødelagt mit liv nok?"

Raco så efter sin mage og rynkede brynene. Han virkede rasende på kvinden, men hvorfor? Han skiftede sin vægt så den blev båret på et ben og så til med hævet øjenbryn. Den lange kappe bevægede sig blidt i takt med vinden. Hårtotter, der var gået løs fra hårpisken, fulgte også vinden. Hans blik gled afmålende rundt. Deres kontakt kunne komme når som helst og han vidste at de måtte være klar. Han gav et suk fra sig og gik hen imod sin mage.

Støvlerne knuste kviste og blade. Kaptajnen bar sig med en værdighed der viste hans mange års erfaring i kamp og på havet. "Jake. Hvem er dette?" Han stillede sig på afstand, men stadig så han kunne høres. Krydsede armene og så på kniven med lettere nysgerrighed. Han ville hellere stå ved sin mand, men dette så ud til at være mellem dem så han stod blot og så på. Skiftede igen vægten og strakte sine ben. Uvilkårligt hvilede en hånd på hoften for at støtten vægten. Noget han ikke havde gjort længe.

Jake drejede hovedet halvt og talte til Raco.
"Det er den bloddæmon jeg fortalt om. Hende som ikke ville lade mig gå uden at hun fik noget af mit blod."
Han knurrede dybt over hendes ord og rykkede sig væk fra hende da hun nærmede sig ham. Det gjorde at han kom et par skridt tættere på Raco.
"Du gav mig intet valg. Du truede med at dræbe mine folk, hvis jeg ikke gik med. Den eneste grund til at jeg muligvis nød det, var fordi du manipulerede med min hjerne." Han holdte stemmen i en normal højde, frem for at skrige som han enlig havde lyst til.
"Og ja, jeg fortalte min soulmate, vi har ingen hemmeligheder for hinanden." Han havde lagt armene overkors og så skulende på hende. Han stolede ikke på hende, og have på fornemmelsen at hun kunne finde på lidt af hvert. Inklusiv at råbe op om at han var til sit eget køn.

Piraterne fornemmede at der var optræk til en større gang ballade. Og var derfor ekstra opmærksomme på alt omkring dem.