Første dag på nye stier.

Gautham tænkte over Fenrers tilbud.. var det meget mere end blot et kødsår ville det tage ham endnu længere tid at komme ovenpå igen, han havde endnu ikke selv grundet den korte tid nået selv at prøve på at undersøge den "det ville spare mig en del tid med stokken i alt fald" sagde han lettere eftertænksomt, mest henvendt til sig selv

Han tog imod dunken, og sad lidt med den i mellem hænderne og tænkte på fordele og ulemper.. det var nu ikke så svært, der var kun fordele ved hvis manden kunne heale hans fod.. og især hvis han havde fået bidt noget i stykker eller af led under deres lille fighte
Han tog en hurtig tår af mjøden inden han satte dunken på kærren.. "lad gå.. jeg er frisk på at prøve" sagde han og hoppede lidt længere ind på kærren, "bare gør hvad der skal gøres"

Fenrer smilede og hoppede ned fra sin plads på kuskesædet, med krukken endnu i hånden. Han åbnede krukken og nød duften af eg, jord og Røllike, som steg fra miksturen i den nu åbne lille lerkrukke. Fenrer satte krukken på støvlehvilet af kærren og hankede op i sit vandskind. Han lirkede proppen op og skyllede Gauthams fod, hvorpå han satte proppen tilbage på vandskindet med den ene hånd, da han i den anden havde en smule vand, som han ville bruge til at rense skidt fra såret.

Fenrer gned det værste af skidtet fra foden og såret , hvorpå han fik taget de mindre dele ud af såret. Han så op på Gautham med et letteren skyldbetynget ansigts udtryk.
"Undskyld.." sagde han med en afslappet tone".. Havde jeg vidst du kunne tales til fornuft havde jeg ikke angrebet dig"
Men det passede ikke, for Fenrer havde i virkeligheden gerne ville bevise overfor sig selv at han ikke behøvede folk som Victor, for at kunne komme helskindet igennem en voldelig situation. Men når Fenrer så tilbage, virkede det ret upassende med en sådan opførsel.

Fenrer tog fat i krukken og dyppede et par fingre ned i miksturen, som han så smurte på Gauthams sår. Fenrer så atter op på Gautham og sagde"Det her gør ikke ondt, men det kan godt føles ret underligt"

Fenrer lukkede øjnene med en hånd på Gauthams sår, tog en dyb indånding og sagde sagte:
"Caitheadh amach an wounds domhain a thabhairt ar craiceann ar ais arís Ní mór a bheith ar fad"
Som den grønne glød vendte tilbage i hans rune i panden, healede Fenrer Gauthams fod, og faldt derpå på røven, nu svimlede hans hovede for alvor "Phew.." sagde han mellem nogle dybe åndetræk".. Det tog på mig det der"

Det var helt behageligt.. da vandet fra Fenrers vanddunk løb ned over Gauthams fod, det var ikke så slemt det her.. i alt fald ikke endnu
Først da Fenrer begyndte at gnide i såret rettede Gautham sig atter op i et sæt "DAUGHITH og så ved Ragnerok og alt Lokes afkom" udbrød han og så ned på manden, havde det været en almindelig læge tilbage fra klanen havde han helt sikkert brugt den raske fod til at sparke ham i siden af hovedet.. men han lagde låg på sig selv, og tog blot endnu en god tår af mjøden, han ruskede let dunken hvilket afslørede der ikke var det store tilbage i den
"ja havde du blot spurgt til en start havde vi kunnet undgå meget" sagde han imens han knugede hånden og ventede på mjøden ville begynde at slå til
Han måtte dog indrømme at det ikke bar så slemt da manden gav ham salven på.. og pluslig begyndte manden at messe noget underligt.. lidt a la før han var løbet i flæsket på Gautham, og begyndte at få andre overvejelser, men kom hurtigt fra dem da mandens pande begyndte at gløde op.. "..
er du helt okay?" spurgte han og pegede på panden "jeg syntes du begynder at lyse"

Fenrer nikkede og fortsatte med at trække nogen dybe indåndinger. Han lagde en hånd på sine pande og gned sit mærke, som gløden døde hurtigt ud, uden at gnubbe for meget af sin pande markering af. Fenrer så op på Gautham med et forsikrende smil på sine læber
"Ja ja.." Sagde han lettere stakåndet".. Jeg er okay, har bare brugt meget af min energi på én gang så jeg har brug for at hvile lidt"

Fenrer rettede sig op og rejste sig så op. Han skulle lige bruge et par sekunder på at balancere sig selv, så han ikke væltede på måsen igen. Han greb fat i kanten af støvlehvilet og overvejede at hive sig selv op ved siden af Gautham, men besluttede sig for at det ville kræve for mange kræfter, kræfter som han hellere ville opspare netop nu. Istedet lænede Fenrer sig op ad kærren og så op på Gautham med et kækt udtryk.

Han besluttede sig for at bortlede samtalen fra ydereligere spørgsmål angående hans velbefindende og spurgte da Gautham "Hvem er Loke? Og hans afkom.. " da sprang endnu et spørgsmål frem i hans sind, et om noget som Gautham havde kaldt ham flere gange i løbet af deres møde. Fenrer lod Gautham få tid til at svare på hans første spørgsmål, før end han så spurgte "Og hvad er Fenris så? Eller fik du bare udtalt mit navn forkert?"
Fenrer fik et kækt smil op på ansigtet og gjorde en rullende fagt med hånden han ikke støttede sig med og sagde i et lille hån"Det er FenRER, ikke FenRIS"

Gautham rakte atter dunken imod Fenrer, "om hvem Loke og hans afkom er, er en længere historie" begyndte han imens han trak det nu healede ben op og ligge ovenpå det andet og prikkede lidt hvor sået havde været
"Loke er en gud af narrestreger ifølge en gammel tro.. en tro Mennesket fra den anden side af portalen tror på, og som enkelte bragte med sig her til" forklarede han, "hans afkom blandt andet Sleipner, Midgårdsormen, Hel, samt Ulven Fenris" det sidste blev sagt med et svagt smil, og et kækt blik ned til Fenrer
"Det er blandt andet derfor jeg kom til at kalde dig dette.. ikke fordi jeg tiltaler dig forkert eller noget 'Mie' men simpelthen fordi du mindede mig om denne fra fortællingerne"

Fenrer lyttede med åbne ører og store øjne, som Gautham fortalte ham om denne nye tro, en tro fra en anden verden. Hvordan kunne en skabning danne afkom af flere racer, for som Fenrer talte det så var der to menneskelige afkom, Sleipner og Hel, men så var der også en orm, eller rettere en midgårdsorm og så denne ulv, hvis navn Fenrer måtte indrømme faktisk mindede om hans eget, Fenris.

Fenrer så op på Gautham med et tryllebundet og lettere måbende udtryk. Det var noget interessant at han havde en navnefælde i en anden verden, som også var en ulv, eller rettere blanding mellem ulv og menneske, lidt ligesom at mennesket havde taget fortællingen om deres ulv med sig. Fenrer greb sig selv i blot at står der og stirre, hvorpå han rømmede sig og sagde " Leidolf.. Loke... Fenrer... Fenris.." sagde han sagte.

"Det lyder ihvertfald som en om ham Fenris er en interessant person.." Fenrer var fristet til at udfritte Gautham om Fenris søskende, Lokes andre afkom, men han måtte bare vide mere om denne ulv som han næsten delte navn med. Så efter kort at have overvejet sit valgt spurgte Fenrer Gautham ".. Er der ikke noget mere du kan fortælle om ulven ?"

Gautham lod atter benet falde stille og roligt ned og dingle sammen med det andet ben, og lænede sig en anelse frem over, og begyndte fortællingen om Fenris, kæmpeulven omtalt i myterne og sagne fra verdenen på den anden side af portalen
Om hvordan denne startede som en lille hvalp, der hurtigt voksede sig stor.. unaturligt stor og ustoppelig for en ulv, om hvordan ingen kæder kunne holde den fanget, på nær et fortryllet reb.. smedet af dværgene, om hvordan Tyr mistede hånden i gabet på dyret da det ikke kunne sprænge rebet, og om hvordan det nu stod bundet i en hule i Jotunheim indtil Ragnarok og verdens ende

Da Gautham var færdig med sine beretninger så han imod himmelen, solen var efterhånden forsvundet, og stjernerne begyndte så småt at kigge frem
"når men.. men måtte jo nok hellere til at komme videre" sagde han og hoppede forsigtigt ned fra kærren, hvor han afprøvede foden, han kunne dårligt mærke ulven nær havde bidt den af.. "jeg drager imod Doomsville.. ønsker du at følge mig skal du være velkommen.."