Uventede artikler på markedet ~Drommon

Sted: Markedet
Tid: 12:33
Omgivelser: En masse folk ved forskellige boder
Vejr: Vindstille, en smule kølligt. Det har regnet tidligere, så der er lidt fugtigt.
Påklædning: Grøn omslag-kofte, Brune benviklinger, barfodet, brunt slag, rygsæk og hans taske.

Emne partner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

På det store marked kuttede folk sig mod kulden med kapper, uld tøj og skindstøvler. Fenrer derimod gik barfodet frem, dog med sit slag trukket godt op om skuldrene. Han gik frem mellem de handlende der havde vovet sig ud i det kolde efterårsvejr. Han kunne godt mærke kulden om hans bare fødder, og forstod hvorfor der ikke var så mange folk ude at handle som der ellers plejede at være. Regnen var kun lige stoppet da han ankom til Doomsville, men kulden havde ikke fortaget sig endnu. Fenrer kunne dog sagten klare kulden, for han var trods alt opfostret i bjergene nær is-markerne, nord for byen. Denne smule kulde var derfor ikke så slem for Fenrer som den var det for alle de mennesker der boede her i byen, men med sine 'runer' som Gautham kaldte de markeringer som han havde malet over hele kroppen, den askgrå markerede pande og indsmurte hår, stod han nu også ud fra mængden.

Fenrer havde en pung med rigeligt sølv velv i den ene hånd, som han skulle bruge til at handle ind til vinteren for. Ikke at han skulle købe en hel masse, men Cody havde bedt ham finde nogle ting her i byen, som de to skulle bruge i løbet af vinteren.
Han så rundt på de mange boder, hvor købmændende prøvede at få de folk der var ude, til at købe deres goder. Ligesom Baszarren var her mange ting som Fenrer endnu ikke var vant til at se. Men tingene her var bestemt ikke i ligeså variabel kvalitet som det var på Baszarren. Fenrer en hånd til hagen som han prøvede at huske hvad han skulle købe. En økse til at kløve træet, til kaminen. Fem kilo korn, til bagning og sukker. Hvorfor han skulle hente sukker hjem vidste han ikke, men han havde svært ved at argumentere mod Cody. Han rykkede op i rygsækken og kunne høre kornet han allerede havde købt vælte rundt.

Fenrer Fandt sig et sted på markedet hvor han kunne se rundt omkring på de forskellige boder, og håbede på at spotte en bod med mad artikler eller en smed hvor han kunne få fat i en økse, ellers kunne han jo bare bede Gautham om at låne ham en økse.

"Alt imellem himmel og jord, kom og se mine fantastiske produkter!" råbte en munter lille mand der sad på en højere tre benet stol, han pakkede uld kappen lidt bedre omkring sig, og tog endnu en kop varm øl til at lune sig på

Han så ud på alle de forskellige racer der gik frem og tilbage ude på markedspladsen, enkelte handlede rent faktisk, men en del gik bare og 'osede' kiggede på varene for at gå videre.. hvor han ikke kunne klare det
Endelig fik han lokket en til, som rent faktisk også købte lidt skind af ham til en pæn fortjenste

"Kom og kø...!" Drommond rystede kort på hovedet da han syntes han så en skikkelse, en som han mente at have mødt før
"hey du!" kaldte han efter personen imens han gennemgik de mange forskellige ansigter han kendte/kendte til fra alle sine handler og aftaler
Men endelig huskede han den markerede mand.. men hvad hed tossen nu..?? ..?
FEN....?? FENRER?! og han.. noget med en handels rute? kærren med vare der aldrig kom frem!?
"Fenrer din søn af en hund!! Du skylder mig stadig for den kærre du fejlede at få til sin destination!"

Fenrers hoved vendte skarpt mod en af købmændende, som havde udbrudt "hey du!" og som Fenrer nu kunne se, stirrede på ham. Manden var af lavstammet statur, men fejlede vist ikke af underernæring. Han havde vist held med handlen ud fra hvad Fenrer kunne bedømme af hans påklædning og han havde da også flere kunder end de andre boder havde kunne præstere i dag. Kunderne og Fenrer selv, gav et let ryk fra sig da manden kom med endnu et udbrud, hvor han nævnte Fenrer ved navn og skældte ham ud over et fejlgjort arbejde.

Fenrer der ikke kunne genkende manden, og var sikker på at han blot ville rende efter ham, hvis han stak af, traskede over til mandens bod, hvorpå kunderne der vistnok var en anelse forvirrede trak sig og skyndte sig videre. Fenrer sank en klump som han tog de sidste skridt mod mandens bod og rømmede sig "Jeg undskylder, men kender jeg dem hr?" Fenrer gav manden et ekstra kig og lagde mærke til lugten af formskifter, som sneg sig op i hans næsebor. Fenrer glanede på manden med et løftet øjenbryn.

"Jeg mener ikke at have haft gjort dem noget, så hvis de kunne gentage deres ord, så jeg kan være sikker i min sag, ville jeg være dem taknemmelig" Fenrer vejede sin tone og sine ord grundigt. En mand som den han stod overfor, var stensikkert, godt i lag med de lokale autoriteter, noget Fenrer hurtigt havde lært i sin korte tid i dette samfund.

Drommond trak en stok frem han havde stående bag stolen og kom på benene, han tog sig ikke af de personer som var ved at dreje hovedet af led grundet hans mindre udbrud
Han gik de tre - fire skridt hen til bordet hvor han trådte op på en lille tre trins skammel så han trods alt kom op og var lidt højere end den person han havde anråbt til sig, han lænede sig op af bordet og viftede en mand væk som stod og kiggede, en mand som Drommond havde set rende rundt og kigge på en masse af boderne men han havde endnu ikke købt noget, så han var jo nok en af de 'osere' der som blot kiggede
"skal du nu også være fræk?!" spurgte han da ham han havde anråbt endelig kom hen til boden, "jeg sagde: Fenrer din søn af en hund!! Du skylder mig stadig for den kærre du fejlede at få til sin destination!" råbte han atter
"forsøg ikke at spille dum.. jeg ved Viggo valgte dig til at til at få min kærre med dufte og andre vare, og ikke mindste et lille skrin som lå under førens side plads!

Fenrer spærrede øjnene op da den lille mand viftede en af sine egne kunder væk, det var ikke hver dag man så dét. Men værrere blev det da manden råbte ad Fenrer igen, hvilket fik Fenrer til at sætte den ene fod tilbage med et skridt. Han så uforstående på manden som han fortsatte med at skælde Fenrer alt hæder og ære fra. Fenrer forstod ikke hvad det var manden var så sur over, lige indtil han nævnte en 'Viggo' og et pengeskrin. Fenrer kunne godt huske det job, det var det eneste han nogensinde havde haft.

"Mener du Victor?" spurgte Fenrer forsigtigt og tænkte tilbage på den gamle mand der havde ansat ham som healer, for en kærre og de vagter der skulle beskytte den. Den gamle mand havde stukket halen mellem benene da Fenrers ven Gautham havde skræmt ham og de andre væk. Fenrer havde på daværende tidspunkt ikke kendt Gautham, men blev 'fanget' i situationen, hvorpå bjørnemanden og ham havde stiftet bekendtskab. Fenrer var endt ud med at rende afsted med pengeskrinet, af hvilket han havde brugt de fleste penge på Cody og ham selv.

Fenrer lagde armene og kors og rykkede et skridt tilbage "Jeg skylder ikke dig noget som helst så vidt jeg ved!" Fenrer var blevet en anelse fornærmet over mandens beskyldning "jeg var ansat som healer, ikke vagt og jeg blev ansat af Victor, ikke dig" Fenrer smilede en smule triumferende. Han hankede op i rygsækken og kunne høre kornet atter en gang køre rundt, hvorpå han knugede taget om sin pung "Så hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg gerne have lov til at fortsætte med mine køb"

Drommond løftede en lille tyk finger af manden, "Viggo.. Viktor.. nu skal du ikke være fræk! Han var et fjols.. det indrømmer jeg, sådan at løbe fra MIN VOGN på den måde.. med halen mellem benene som en anden kujon" han rystede på hovedet, han var ved at kravle op på bordet i arrigskab over de velv samt de vare han havde mistet
"Jeg har en liste over alle de ting jeg havde, alle duftene, fyldte krukker og flasker, samt de velv der var i MIT SKRIN
Det kan godt være det ikke var dit job at få kærren til sit bestemmelses mål, men jeg er helt sikker på Viktor ikke betalte dig af MINE PENGE for at stjæle fra mig?
havde du den mindste form for ære i livet havde du da i det mindste returneret hvad der tilhørte mig!"

Fenrers ansigtsudtryk ændredes til ligegyldigt. d han var sikker på at Gautham ikke havde fortalt den lille mand om at Fenrer havde taget skrinet, siden det var Gautham selv der havde angrebet vognen, og der havde ikke været andre vidner til hvad der skete. Fenrer der havde været ved at vende sig om og gå sin vej, vendte sig nu tilbage mod den lille mand, der havde stillet sig på en taburet. Fenrer lagde armene over kors og så på manden med et skeptisk udtryk i ansigtet og gav et frustreret suk fra sig.

Fenrer løftede kort den ene arme for at gnide næseryggen mellem hans øjne, i irritation over manden, som i virkeligheden fik ham til at svede lidt over nakken. Fenrer gik frem mod mandens bod og lagde sine hænder på bordet, som han lænede sig ind over. Han så manden direkte i øjnene og sagde med en kold tone "Jeg har ikke noget at gøre med at dine ting er væk.." Fenrer rejste sig fra bordet og gjorde et udslag med armene".. grunden til at jeg ikke var i nærheden er at jeg løb den anden vej!" sagde han med en nu vred glød i tonelejet og lod efter sit udbrud, sine arme falde ned langs hans side igen, hvor den ene hånd faldt på hans bæltetaske.

Fenrer fortsatte med at stirre på manden. I mellemtiden var folk så småt begyndt at stimle sammen i et par grupper, på to eller tre personer, hvor de fulgte agtsomt med på afstand.

Drommond rystede på hovedet, han troede ikke en tøddel på hvad manden her sagde, at han var stukket af, løbet den anden vej end hvad de andre havde gjort.. løgn og historier, Drommond fulgte sin mavefornemmelse som han så ofte gjorde, og den slog knuder hver gang denne Fenrer talte

Han så sig omkring på de personer som stod rundt omkring, han kendte mange af dem, flere af dem handlede han med, både af køb og salg, flere af dem ville have hans ryg.. man vidste ikke hvad denne mand ville kunne finde på

Viktor sagde han ikke så sig løbe nogle steder da de andre stak af, men da de endelig fik nosset sig sammen til at komme tilbage til kærren så det ud som om der havde været en kamp der.. blod,
et træ der havde fået et ordenligt huk samt en masse pels totter" sagde han, Viktor og de andre uduelighedder havde han sat for porten, han ville ikke have noget at gøre med dem efter at de havde løbet fra deres arbejde på den måde, og mistet HANS vare

Fenrer smilede selvtilfreds ved synet af Drommons ærgrelse, men det selvtilfredse smil skulle ikke vare ham længe. For da manden bag boden løftede sit blik og så rundt på de forskellige små ansamlinger af mennesker, fulgte Fenrers blik med rundt. Det gøs ham koldt ned ad ryggen. Fenrer havde ikke i sinde at skabe et postyr, mest af alt fordi han udmærket var klar over at hans anklager, formentlig var langt mere på eget territorium end han selv var det. Fenrer sank stille en klump og så tilbage på manden.

Da manden fortalte om at Viktor og de andre havde fortalt den lille mand om det efterladt scenariet, som Gautham og ham havde efterladt, blev Fenrer mundlam. Det kunne ikke betale sig at prøve at snige sig udenom længere, i hvert faldet ikke helt udenom. Fenrers tanker farede vidt om, i alle afkroge af hans hoved, for at finde på en forklaring der kunne redde ham. Han rømmede sig og skulle lige til at forklare sig, da en stor hånd greb fat i hans skulder. Fenrer vendte sit hoved mod en høj og bredskuldret mand, med skægstubbe og halvmåne. Manden var iklædt et læderforklæde til smedearbejde, og holdte i den frie hånd en letvægts smedehammer.

Mandens gennemborende øjne stirrede stålsat på Fenrer, fra under de knortede øjnbryn, inden manden vendte sig mod køb ”Dav mester Drommon..” dundrede mandens ru stemme ”.. er der ballade?”
Fenrer så fra manden tilbage på købmanden og sank en besværet klump” Som jeg var ved at sig..” sagde Fenrer, hvorpå manden afbrød ham med en snerren ”Jeg talte ikke til dig”
Fenrer bukkede hovedet og sneg en hånd ned i hans task, hvor Drommon ikke ville kunne se det.

Drommond smilede let til den tilkommende mand, og rystede på hovedet, imens han endnu engang løftede sin fede finger imod Fenrer, "bare tag det roligt Steffan" sagde han lettere træt, men glad for Steffan var kommet ham 'til undsætning' som han nu var

Steffan og Drommonds historie gik langt tilbage, Steffans gruppe havde 'forvist' ham fra deres midte da han trodsede en af gruppens ældste, en handling han havde fortrudt lige siden, foruden de havde fjernet to fingre på hans højre hånd, samt givet ham ar for livet, de sendte ham ud i slavehandel hvor Drommond ved et tilfælde købte ham i et lot med nogle andre slaver også
Han havde hurtigt fundet ud af Steffans forkærlighed for smede arbejdet, og brugte ham til dette formål i en rum tid, hvor han tjente godt på det, da Steffan havde mere end tjent sin udgift ind valgte Drommond at lade ham gå fri, med en klein slat penge og nogle gode ord på vejen til at begynde på at opstarte sit eget, og siden havde de været i god forbindelse med hinanden

"Jeg prøver blot at forklare denne..
dette 'fjols' at jeg ikke bryder mig om når folk stjæler fra mig, bevidst eller ubevidst, så har denne mand til raget sig noget der tilhøre mig, og det er noget jeg ønsker at få igen.. kunne du måske ikke hjælpe ham til at forstå hvad jeg mener?"

Fenrer så på Drommon med et arrigt blik, som den fede lille mand tiltalte ham en forbryder, eller i hvert fald i det nabolag. Fenrer blottede tænder da han mærkede Steffans tag i ham gro i styrke. Fenrer så fra den lille fede mand til den store muskuløse ”Jeg har på INGEN MÅDE taget hvad der ikke var mit eget!” sagde han med så rolig en tone han kunne præstere i situationen. Fenrer så tilbage på Drommon ”Jeg var ansat som HEALER! IKKE kriger!” Fenrer så atter tilbage på manden ”Han har ingen beviser for de beskyldninger han kommer med! Og faktum er at jeg løb fra stedet da en bjørn angreb kærren! Jeg havde hverken rustning eller våben, så hvad ville jeg kunne gøre!?”

Smeden så ned på Fenrer og hævede et øjenbryn ”Hvis mester Droomon ansatte dig til at få kærren frem, så har DU også et ansvar for at den når frem” kom det over hans læber, med en stemme der mindede og en svag torden der kunne høres kilometer borte. Fenrer så uforstående fra Steffan til Drommond ”Jeg blev ikke ansat af Drommond… eller af hans mand Victor!” sagde han utilfreds og så tilbage op på smeden” Jeg blev ansat af de vagter der var blevet hyret af Victor! Og jeg blev ikke bedt om at sørge for noget som helst, udover at heale de fire vagter, såfremt de var kommet til skade..” Fenrer så tilbage på Drommon”.. hvilket de ikke blev, men i stedet stak af og efterlod mig!”

Smeden slap sit greb på Fenrer og kiggede på Drommon med et smil ”Jeg går ud fra at de let kan få knægten her indsat i tremmely for kontraktbrud?” sagde Steffan og kiggede dernæst lumsk ned på Fenrer ”Mester Drommon har ALTID en kopi af sine kontrakter!”
Fenrer kvalte et grin, han var fri af fælden nu. Fenrer havde nemlig aldrig underskrevet en kontrakt, formentlig fordi at vagterne ikke havde turde officielt ansatte ham, uden Drommons samtykke, hvilket Fenrer godt kunne forstå. Så Fenrer stod blot og kiggede på Drommon med en listig mine.

Drommond rystede på hovedet, "den går desværre ikke denne gang gamle ven" sagde han med stadig rolig stemme for at ned tysse Steffan ned inden han blev for ophidset i omkring dette emne.. "Viktor og hans uduelige mænd fik aldrig lagt en kontrakt ind over ham her.. en fejl de ikke kommer til at lave igen, de er 'sat ud' hvis du ved hvad jeg mener"

Enkelte af personerne var begyndt at lade som om de ikke lyttede spørgene med, og små snusede ved de forskellige borde, nogle for at komme tættere på. andre for at komme på afstand af Steffan
Ingen ville vide sig af det, men nogle var nysgerrige, andre skrækslagne for hvad der ville komme til at ske, enkelte vagter var også begyndt at stille sig sammen i grupper hvis Steffan skulle finde på noget, han var efterhånden godt kendt af disse

Et lusket smil gled over hans læber "jeg tror hellere vi må ordne dette..
på den mere traditionelle måde hvis du fanger hvad jeg mener Steffan"

Fenrer gyste ved samtalen som Steffan og Drommon førte, og hvordan Drommon omtalte de fire personer han havde mødtes med i Firewood, som ’sat ud’. Fenrer behøvede ikke mangen et sekund til at forstå hvad den lumske handelsmand mente med dét. Han blev en anelse arrig ved tanken om at den fede mand der nu stod overfor ham, havde gjort ved Fenrers bekendte. Nok havde de efterladt ham til sin egen skæbne i Ashenwood skoven, men det havde trods alt været under omstændigheder der var til at forstå.

Fenrer så sig omkring med blikket farende mellem de forskellige mennesker der nu virkede til at lytte med til de tre mænds samtale, selvom de prøvede at virke som om de havde deres opmærksomhed rettet andetsteds. Hvorfor var der ikke nogen der hjalp ham, de kunne vel for pokker da se at han var i knibe, og blev uskyldigt dømt. Selv vagterne der stod endnu ikke så langt derfra, virkede til at være blinde overfor hans situation.
Fenrer tænkte hurtigt da han så hørte Drommon sige at Fenrer skulle håndteres på en ’traditionel måde’. Fenrer vidste godt at dette betød at han ville blive sat ud, ligesom de andre fra kærren.

Steffan nikkede med et smørret grin Drommon ”Naturligvis..” sagde han og løftede en hånd for at lægge den på Fenrers skulder igen ”.. en gæstfri behandling for denne lille misforståelse ” sagde han med en nærmest sadistisk tone i stemmen. Fenrer spildte ikke tiden og jagede den ene albue ind i siden på Steffan, hvorpå han satte af mod jorden og hoppede op på Drommons stand-bord og sprang videre ind i den næste stand og fortsatte på den måde, hvilket fik skab panik mellem de lokale som før havde stimlet sammen i de små grupper. Som folkene spredtes og løb rundt sprang vagterne efter Fenrer for at få fat på ham, men i deres tunge udrustning, kunne de ikke holde trit med den unge shaman, som trods alt havde brugt det meste af sit liv på at løbe igennem bjergenes knoldede terræn.

Drommond forsøgte forgæves at få fat om anklerne om Fenrer da han sprang hen over boden, tydeligt frustreret over Fenrer havde taget flugten i stedet for at tage den til tænkte straf, "så lad da være med at stikke af på den måde kryster" kaldte han efter manden der allerede var løbet igennem boderne, han skulle lige til at kaste en luftkugle efter manden, men stoppede sig selv da han huskede man ikke måtte udøve sådanne ting her i byen.. havde de dog bare været hjemme i Firewood Village havde piben haft en helt anden lyd

Drommond rejste sig op og gik ned af den lille stol han ellers var kommet op på for at være nogle lunde samme højde som de andre når han skulle handle eller snakke med både købere eller sælgere
Han samlede en lille håndfuld velv og smed dem ned i en lille læder pose som han smed ind i brystkassen på Steffan
"Har du det stadig i dig? så er belønningen endnu bedre end denne.. alt du skal gøre er at fange denne mand, og plante denne på ham
VAGTER!! TYV!!" råbte han og pegede ned af den vej Fenrer var stukket af, "han har stjålet fra mig, stop ham!"

Steffan snappede den lille læderpung ud af luften da Drommon smed den til ham, som den store smed atter vendte sig opmærksomhed til den barfodede mand der løb bort gennem markedet ”Med fornøjelse mester Gautham!!” snerrede med en tilfreds hånende tone i stemmen. Steffan greb ekstra godt fat i den lille hammer og satte i sprint mod Fenrer, med den lille læderpung gemt væk i den anden hånd.

Fenrer kom hurtigt ud på den lille gade igen og rettede sig op. Han nåede lige at høre Drommon råbe efter vagterne, hvilket fik ham til at skære tænder. Han havde ikke tænkt sig at lade Drommon ødelægge hans fremtidige færden i byen, så han havde tænkt sig at stoppe så han kunne forklare sig til vagterne og vise at han ingen penge havde, udover den pung han havde i tasken som Drommon ikke ville kunne forklare sig på. Fenrer opdagede dog at det at stoppe var en rigtig skidt ide, for dundrende imod ham kom Steffan nu løbende.

Fenrer vægtede kort sine muligheder om hvad han skulle gøre nu. Han kunne ikke vente på at Steffan kom frem, eller at vagterne kom, begge muligheder ledte til uheldige udkom, og Fenrer havde ikke tænkt sig at blive et gulvtæppe i en fængselstue på grund af en fed uduelig gnom som Drommon. Fenrer Vendte sig om mod bymuren, som man kunne se for enden af den kommende gade. Fenrer behøvede ikke tænke længe over det og løb alt hvad remmer og tøj kunne holde. Han så sig kort over skulderen og følte sig taknemmelig over at hverken Steffan eller de lokale vagter kunne løbe hurtigere.

Hvis han kunne nå muren heroppe, så kunne han klatre ned hurtigt til basaren og derfra kunne han nå byporten, og det forhåbentligt uden at blive opdaget. Fenrer håbede ligeså bare at der ikke ville være nogen vagter nedenfor ham der ville sig ham på vejen ned.
Da Fenrer nåede den nedgående mur, greb han fat ved kanten og spildte ingen tid. Han svang sig udover siden, hvor han lod sig drøne ind i den næsten lodrette side nedad, og begyndte den forhastede klatretur.

Steffan forbandede sig selv som han så den underlige mand smyge sig ind i menneskemængden for bunden af muren. Han var ikke just særlig selvtilfreds eftersom at han havde svigtet mester Drommon, og frygtede lidt hans reaktion.

//Lukket