Nye vare på markedet, interesse? - Sean

Tid: formiddag
Vejr: solrigt, med tildens til den varme side. En blid brise hilser i ny og næ
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Katrina var klædt i dagens anledning klædt i en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] af tyndt bomuld og et par sko af brunt læder. Hendes røde hår hang løst, som det næsten altid gjorde. Om livet havde hun et læderbælte med et par dolke, en pung og to poser med de sorte opaler, som hun havde fået med til at vise frem i byen. Der var elleve slebene og tolv som stadig var omfattet af klippe.
Som altid var Beldragon med hende. Det var sjældent han forlod hende ret længe af gangen, da han tros alt var hendes beskytter, men også hendes læremester omkring magi. Beldragon var klædt i en tynd hvid bomuld skjorte, brun skind kofte, brune skind bukser og brune læder støvler. Om livet havde han et læderbælte hvor der han både dolk og sværd, samt en pung.
De gik side om side op af gaden og så sig roligt rundt imens de nærmede sig deres endestation.
En uges tid før havde Katrina sendt et brev til byens herre. En foresprøgelse om tilladelse til at sælge sjældne sorte opaler. Hun havde skrevet at de ville komme forbi i dag og hvis herren ville tillade dem et møde i dag, ville de være beæret. Hvis herren ikke havde tid ville de tillade sig at høre om en anden dag.

Katrina håbede virkelig at herren af byen havde tid i dag, men hvis det ikke var tilfældet måtte hun vente her til han havde tid.
Godt nok havde hun været i byen før, men der var altid noget man kunne se på hos de handlende og så var der jo også tid til at øve sig på de forskellige evner fra lysbogen. Hun var ret god til at heale mindre skader og at fremkalde en hvid due til at sende beskeder med. Hun smilede til Beldragon, da de var nogle få meter fra vagterne ved porten.
"Nu bliver det spændende." Beldragon nikkede og smilede.

// Beldragon er NPC, styrret af Katrina.

Endnu et møde.
Sean gned sine øjne, som han havde lagt nogle dokumenter fra sig, han egentlig havde arbejdet med. Rapporter og tal om varelageret i byen, mest omkring maden, siden det var en ting der var blevet faretruende lavt over vinteren. Han måtte se om han ikke kunne få boostet deres høst i år...Hvis vejret var med dem. Han sukkede tungt og fik skubbet sig selv op fra skrivebordet for at strække sig og drikke resten af den nu kolde the.
En rejse kunne tage tid, men i brevet havde de påstået de ville komme i løbet af i dag. Men han gad ikke sidde hele dagen og vente på dem, som en liggehøne på æg. Så i stedet for at blive siddende, tog han en runde i borgen og tjekkede til sin skrædder og vagterne. Vagterne, de dovne, der aldrig helt virkede til at være hvor de skulle. Et problem Sean underligt nok havde mange af. Var han virkelig ikke streng nok? Skulle nogen dø, før de fattede det? Eller var det bare fordi Sean aldrig bad om personlig beskyttelse, for hvem kunne udgøre en trussel mod en archdemon?

Oh Well.
Sean stod allerede i entreen, da der lød en besked om der var ankommet gæster til porten. Vagterne der ville stoppe gæsterne og spørge hvad de ville, før nogen blev sendt op til borgen for at informere Herskeren.
Sean var let påklædt i dag. Vejret var lunt og da han ofte gik i sorte eller mørke farver, var der virkelig ingen grund til at være tæt klædt på. Som en incubus kunne han også godt lide at vise lidt af godterne frem. Denne dag var han iklædt nogle lange sorte bukser af et luftigt materiale og en sort skjorte, der var åben ved kravebenet. Om hofterne sad et bælte med tilhørende sværd. Han tog altid sværdet med sig. En vane han ikke ville vænne sig af med. Det manglede, når det ikke var der, selv i hans egen borg.

Gæsterne blev lukket ind af porten og to vagter ville følge dem derfra og op til borgen, hvor de ville blive lukket ind i entreen. Sean stod her allerede. Razor havde været der for lidt siden, men Sean foretrak at Razor ikke blandede sig i de daglige gøremål, selv om drengen var Seans eneste personlige bodyguard. Blot for en sikkerheds skyld. Den eneste Sean rigtig kunne stole på til erhvervet.
Sean slog let ud med armene, da gæsterne blev ført indenfor.
"Velkommen!"

Da de kom ind, afleverede både Katrina og Beldragon deres våben til vagterne, hvorefter Katrina nejede og Beldragon bukkede til manden der bød dem velkommen.
"Mange tak, Deres nåde. Jeg håber ikke De har ventet længe." Hun smilede høfligt til manden, imens hun diskret undersøgte ham. Noget i hende fangede at han så ret godt ud, selv om han sikker kunne have været hendes far.
"Er der en mulighed for at vi må låne et bord for at vise Dem vores vare?" Hun lagde en hånd på de to poser med opalerne.

Beldragon smilede ligeledes høfligt, og undersøgte selv manden diskret, imens Katrina førte ordet. Et instinkt sagde ham at de havde med en dæmon at gøre. Men han var ikke sikker på hvilken type. Han håbede inderligt at de ikke fik problemer her, for så stod han muligvis til balade med Taliia og det havde han aldeles ikke lyst til.

Mens gæsterne henholdsvis nejede og bukkede, gled hans blik over dem. Han kendte ikke meget til øen, som Katrina efter historierne at dømme skulle komme fra. Det var en del af verdenen Sean ikke havde givet meget opmærksomhed og desuden, lige så snart man skulle sejle noget sted hen, mistede Sean som regel sin interesse. Han brød sig ikke om havet eller at sejle på det.
Siden det var Katrina og ikke manden ved siden af hende, der nok stod for forhandlingerne, valgte Sean at give hende sin opmærksomhed. Det meste af den, i hvert fald. Det var unormalt kvinder stod for den slags i denne verden, men øen kørte vel sine ting anderledes? Ikke at det gjorde Sean noget, som han sendte Katrina et af sine charmerende smil, før han trådte et skridt til siden og med en armbevægelse lod vide i hvilken retning de skulle. Og selvfølgelig ventede med at gå, til han kunne slutte sig til Katrina og gå ved siden af hende.
"Jeg håber rejsen var overkommelig?" spurgte han roligt, mens han viste vej til et modtagerværelse, han ofte brugte til denne slags små møder.
Engle havde en aura. Det var en del af deres væsen og hvis ikke det snød Sean, var han ret sikker på han gik ved siden af en lille engel. Men frem for at blive beroliget af deres normale aura, irriterede den ham altid lidt. Ikke nok, til at han reagerede på det, men han var bevidst om at det var der.

Værelset var indrettet som mødelokale. Med en pejs - der i denne varme ikke var tændt - og et rundt bord med stole rundt om. Ved pejsen stod også et par lænestole, hvis man nu trængte til en pause fra møder og forhandlinger. På gulvet var der et gulvtæppe og vinduerne var dækket af et broderet, hvidt gardin der gav lidt privathed. På bordet var der allerede stillet en kande med vand og glas frem, foruden en skål med lidt frugt og kiks. Sean havde allerede planlagt de skulle herind. En vagt havde holdt døren for dem alle, da de trådte indenfor. Sean kommenterede ikke på hvis manden, bag Katrina, skulle med også. En kvinden rejste vel ikke alene eller blev efterladt alene...Og ærlig talt var det heller ikke selvsagt at Sean ville holde sig helt fra hende. En kvindelig, uskyldig engel i hans borg? Det var jo som...Legetøj.
"Kan jeg byde på noget? Eller I ønsker jer måske noget andet?"

Katrina hjerte sprang et slag over, da han sendte hende et chamerende smil. Smilet blev en anelse bredere og hun nød den opmærksomhed han gav hende.
Dog var der noget i hende, som bad hende om at være opmærksom, men hun kunne ikke sætte fingeren på hvad det var.
"Jo tak Deres Nåde, rejsen var ganske fin. Vi har i den sidste måneds tid haft travlt med opbygningen af et handelshus i Sunfury City."
Katrina var lige ved at fløjte imponeret over værelse som de gik ind i. Hun var fascineret af indretningen og så sig nysgerrigt rundt. Hun noterede sig bordet, hvor der stod en kande vand, glas, frugt og kiks. Smilet var stadig ærligt og venligt, da hun så over på ham.
"Et glas vand vil være fint." Hun løsenede de to poser med opalerne inden hun gik over til bordet. Her hun lagde de elleve slebene og de tolv rå opaler frem, så han kunne se og røre ved dem. syv af de slebene opaler havde den rødorange ildtunge og resten var et sandt farvespil af alle regnbuens farver. Beldragon kom ligeledes over til bordet og lagde den samlede rulle med de to pergamenter, der var ens.
"Disse pergamenter indeholder en delvis udarbejdet kontrakt om handlen, så der er plads til særlige aftalte tilføjelser."
Han havde en del sæt, som Jake havde skrevet samt underskrevet, med på rejsen. Katrina smilede til sin beskytter, som en niece vil smile til sin ynglings onkel.
"Mange tak for at du huskede dem." Derpå vente hun igen opmærksomheden mod byens hersker.
"Deres Nåde. Vi fik ikke præsenteret os ved ankomsten. Mit navn er Katrina Valcyriel Leigan og dette er Beldragon Torkiane. Han er min læremester og rejsekammerat. Vi kommer på vejene af Jake Blackfire, leder af klanen Blackfire, som også er min stedfarfar. Jeg ved der går mange rygter og historier omkring klanen Blackfire. Og nogle er sande. Men i løbet af de sidste par år, har tragedie ramt klanen og koste den dyrt. Her i år smilede Hydra, havets gudinde, til klanen ved fundet af opalerne og vores leder, min stedfarfar, valgte at det nok var et tegn på at klanen skulle ændre sin levevis."
Beldragon bukkede smilende, da Katrina præsenterede ham ved navn. Han prøvede stadig at regne ud hvilken type dæmon byens hersker var. Men udadtil viste han intet andet end høflig venlighed.

// de slebende sten:
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
de rå sten:
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Sean var gået over til bordet og havde hældt vand op i glassene. Han var ikke finere, end han sagtens kunne værte gine gæster lidt selv. Han havde ikke behov for en tjener ved hver en finger, selv om han kunne få det hvis han ønskede sig det. Han tog det ene glas og gik over til Katrina, hvor han med endnu en charmerende bevægelse tilbød hende glasset med et let buk og et skinnende blik. Da Beldragon blev introduceret, sendte han manden et blik. Der var lige så varmt, omend mere drillende, end dem han havde sendt Katrina. Lærermester og kammerat...Mere bodyguard. En kvinden rejste ikke alene. Hvis han virkelig ville, kunne han så få Katrina for sig selv? Det lød som en udfordring, men han kunne ikke beslutte sig for om han burde forfølge den eller ej.
"Sean McGivens" besvarede han introduktionen, omend de sikkert kendte hans navn i forvejen.

Han tog en af de slebne og en af de rå sten og lænede sig afslappet op af bordets kant, før han holdt de to forskellige sten op foran sig, så lyset kunne spille i dem. Han havde set dem før...Men for længe siden. De var i sandheden sjældne. Han havde ikke hørt om dem eller set en i lang tid og den sidste, der måske havde haft en, havde vist været en dværg. Af hvad Sean havde kendt til. Det var ikke en sten der lå i boderne nede i byen. Han vinklede dem, for at se farvernes spil. Så mange farver i en sten. Det var både flot og lidt for meget til Seans personlige smag, men nu var det heller ikke det, som det handlede om. Han lod sine tommelfingre glide over deres overflader, den ene glat og den anden ru. Han slog en af dem mod en af sine tænder. Blot for at sikre det ikke var glas i mange farver og Katrina tog røven på ham.

Stenene blev lagt tilbage og han rakte ind over dem for at fange en af pergamenterne i stedet.
Handelshus i Sunfury...Hos Fenrer...Hmm...
"Jeg er ligeglad med om folk har en kriminel fortid" bemærkede han så. Han havde hørt om deres...Pirateri. Fordi Sean ikke var ved havet så ofte, havde han ikke selv fået fornemmelsen af at se dem. Men nogle af historierne var blevet båret helt herop, trods alt. Men Sean var selv mere end blot en hersker, selv om offentligheden ikke vidste det. Han rullede pergamentet ud og kigget i det.
"Så...Jeg vil egentlig hellere høre din smukke stemme, end spilde tiden på at læse..." Hans øjne gled skimmende ned over pergamentet, før han sænkede det og sendte Katrina et blindende smil.
"...Hvordan skal det ske? Håber I på at åbne jeres egen forretning her også, eller sender i pakker med sten til mig som jeg selv kan sælge videre efter behov?"

Hun smilede venligt og et lille glimt af nysgerrighed sneg sig ind i hendes øjne for en kort stund, da hun tog imod glasset fra Sean. Jo mere hun så af hans væremåde, jo mere nysgerrig blev hun efter hvad han var for en. Særligt fordi en del af hende bad hende om at være forsigtig. Hun kunne ligeledes fornemme på Beldragon at der var noget som han ikke var glad for. Var deres vært en dæmon? Og i så fald hvilken? Nysgerrigheden voksede stille og roligt, men hun var ikke sikker på om hun fandt ud af svaret i dag eller om det måtte vente til en anden gang.
Hun kunne dog ikke tilbageholde et overrasket udtryk, da han sagde at han var ligeglad med om folk havde en kriminel fortid, det fik hendes nysgerrighed til igen at vise sig kort i hendes ansigt. Og hendes forestillinger om hvad han var, samt hvad han kunne have været før han blev hersker her i byen begyndte at køre rundt i hendes baghoved. Hun smilede og rødmede en smule, da han åbnede det ene af pergamenterne og sagde at han heller ville høre hendes smukke stemme, end spilde tiden på at læse.

Begge pergamenterne var ens.

____, hersker af Doomsville City og Klanen Blackfire er enige om at indgå aftale om handel med sorte opaler.
(et åbent område på pergamentet, hvor parterne kunne skrive hvad de blev enige om)

Begge parter er bundet af overstående. Skulle der opstå problemer omkring aftalen skal begge parter indkaldes til en ny forhandling.

Begge dokumenter havde et felt til at skrive under på til begge parter, samt forhandleren. Ved feltet Klanen Blackfire var der underskrevet: Jake Blackfire, samt et stempel af en sort flamme. Felt: Handelspartner var fri til den kommende handelspartner. Og feltet: Forhandleren, var ligeledes fri.

Hun havde sat sig i stolen overfor og Beldragon stillede sig ved siden af hende og drak lidt af sit eget glas. Han undrede sig over hvorfor Sean havde sendt ham det drillende blik. Det var næsten som om han prøvede at finde ud af hvor langt han kunne gå for at få Katrina alene i rummet. Ikke at Beldragon havde tænkt sig noget i den retning. Han var tros alt hendes beskytter, og han ønskede ikke at hun skulle komme i problemer på denne rejse. Særligt ikke hvis deres vært var en dæmon. Derfor var Beldragons instinkter åbent overfor hvad end Sean prøvede på.
Katrina smilede og gav sig til at tale igen, selv om en del af hende var betaget af det blindende smil fra Sean.
"Det åbne område i begge pergamenter er netop til det formål at vi nedskriver hvad vi bliver enige om omkring handlen.. Vi tænkte på om det var en mulighed for at åbne eller opbygge et handelshus her i byen. Disse opaler, som de ser her er bare et lille udvalg af det vi kan tilbyde. Det vil være muligt for selv den almindelige borger at kunne købe en lille opal eller kugle, ligesom det vil være muligt for den mere velhavende, at købe en større og dyre opal. Hvis De vil tillade det, har vi også mulighed for at både købe og sælge andre vare, så som klæderuller, drikkevare og madvare. Tanken var at handelshuset her i byen skulle samarbejde med vores andre handelshuse i Sunfury City, Aquener og Dead Mans Rock." Hun drak lidt vand inden hun forsatte.
"Men hvis De fortrækker at være den som sælger dem videre, kan vi også finde ud af det." Hun smilede lidt mere venligt end før, inden igen drak lidt vand. Hun havde lidt på fornemmelsen at han prøvede at lokke hende ud på lidt dybere vand, men hun var ikke sikker endnu.

Han rejste sig og stillede på den anden side af bordet, af fra hvor Katrina sad. Seans blik gled over de to skikkelser mens han overvejede situationen. Men ikke bare forhandlingen med opalerne, men også selve Katrina. Jo mere han fornemmede Katrinas interesse og Beldragons utilfredshed, jo mere fik han lyst til at afprøve det...
Hvor interesseret var hun? Nok til at bede sin beskytter gå? Sandt at sige var der andre ting i hans tanker, end blot opaler. Han lagde rullen fra sig igen på bordet og trådte over til Katrinas stol, hvor han lænede sig op af bordet tæt på hende. Ikke for tæt, men sikkert alligevel for tæt end man normalt ville gøre - eller normalt ville acceptere.
"Det er fint med et handelshus. Det kan vi sagtens finde ud af. Men jeg syntes ikke opalerne skal være for alle. Lige nu er de sjældne og giver jer en god indkomst, netop fordi de er det. Men hvis I giver alle muligheder for at eje en, er de ikke længere specielle og folk vil ikke længe betale det samme for det. Jeg har ikke set jeres miner, men jeg vil vædde med I heller ikke kan blive ved i uendeligheder. Før eller siden er der jo bare ikke flere sten..." Hans blik gled over til stenene der lå skråt bag ham. Så så han tilbage på Katrina.
"Det er selvfølgelig bare et råd. Når det kommer til stykket er det jeres sten og jer der bestemmer. Jeg vil blot tage en skat, for at I kan sælge dem videre i min by"
Hans blik gled over på Beldragon for et øjeblik, før han så på Katrina med et smil, der voksede. De fleste ville mene der lå noget djævelsk over ham, over smilet. Andre ville måske blot blive tiltrukket af det.
"Er du træt? Jeg håber det ikke. Jeg går ikke fra det er hver dag I er i byen. Jeg vil gerne give dig en privat rundtur. Jeg kunne godt tænke mig at diskutere nogle flere detaljer angående handlen i privathed...Jeg er sikker på vi kan finde ud af noget. Trods alt vrimler her med mine vagter, så der vil ikke lide dig nogen overlast..." Det var tydeligt det sidste mest var tiltænkt Beldragon, selv om han samtidig prøvede at overbevise Katrina i det gode i ideen. Hvem vidste hvilke detaljer han snakkede om? Måske var der en specifik grund til at ønske det alene, med Katrina. Og selvfølgelig kunne et afslag jo også virke...Fornærmende?

Da han rejste sig fulde hun hver af hans bevægelser, hvorfor viste hun ikke helt selv, men hun gættede på at det var nysgerrigheden som var ved at tage over. Hun var lidt overrasket over at han stilledte sig så tæt på hende, og kunne fornemme at Beldragon tog et skridt tættere på hende. Hun prøvede virkelig at finde ud af hvad det var ved ham, som gjorde hende så nysgerrig.
Da han talte om opalerne og gav sit råd, nikkede hun med forståelse og accept for hans venlighed. Han havde ret i at de var sjældne og at der ville være en fordel i at det kun var de velhavende som kunne købe dem. Selv Beldragon nikkede til Seans råd, som forståelse.
"Det giver meget god mening. Og regnskaberne viser at det kun har været de velhavende som har købt dem indtilvidere i de andre handelshuse." Katrina så kort op på sin beskytter og læremester med et forstående smil, inden hun igen fokuserede på Sean, hvis smil var blevet lidt djævelsk, hvilket overraskede hende en del, men alligevel virkede interessant.
Hun glippede overrasket med øjnene over hans pludselige emneskift. Hvorfor spurgte han om hun var træt? Og at han gerne ville give hende en privat rundtur. Privat - uden Beldragon og uden at vide hvad han var.. Var det klogt? Hvad mente han med at han ønskede at diskutere nogle detaljer om handlen i privathed? Var han utilfreds med Beldragons tilstedeværelse?
Næsten som et lyn gik det op for hende at han ønskede hende alene, så han muligvis kunne overtale hende til at gøre noget hun normalt ikke ville. Lidt ligesom et par af dæmonerne havde prøvet på hjemme på øen, inden hendes mor havde sat en stopper for det. Den ene havde været en blodsdæmon og den anden.. Hvad var det nu han havde været for en? Hvorfor kunne hun ikke huske det..
Hun så stadig på ham, imens tankerne havde vivlet rundt i hovedet på hende. Nu smilede hun lidt drilsk.
"Jeg håber ikke De tager dette som en fornærmelse, men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om hvem jeg har med at gøre, inden jeg tager imod sådan et generatieøst tilbud."

Beldragon havde af vane grebet fat om sit bælte, der hvor sværdet normalt sad og ansigtet var letter anspændt. Han fandt absolut ikke situationen sjov eller nysgerrig, som han fornemmede at Katrina gjorde. Hans sind var fokuseret på at indsætte Sean i den dæmonrace, som han var overbevist om at Sean en af..

Sean kunne ikke lade være med at grine svagt over situationen. Beldragon, der blev anspændt, præcis som forventet. Desværre var Katrina ikke bare gået med på den. Blot at drille Beldragon alene havde været det værd, udfordringen i at Sean kunne få alt som han ville have det og der var intet, selv ikke Beldragon, kunne gøre ved det. Men alt var jo ikke tabt endnu. Han måtte vel bare opnå en anelse tillid fra Katrinas side.
Han lod blikket glide fra Beldragon og til Katrina. Så trådte han væk fra bordet, kun så han kunne vende sig mod hende og bukke dybt.
"Jamen jeg er Sean McGivens. Hersker af Doomsville og forhenværende hersker af Dragons Peak. En ting jeg har opnået ikke med vold, men gennem diplomati"
Næsten i hvert fald. Dragons Peak var gået meget roligt, også fordi Sean allerede havde fået fjernet dem, der ville give problemer. Og fordi han havde sikret en aftale med draconianerne. Doomsville var gået næsten uden vold. Slottets tidligere vagter havde troet de stadig havde noget at beskytte...
Han rettede sig op og slog let ud med armene, som om han viste sig selv frem. Et drillende glimt legede i hans øjne.
"Hvis der er noget specifikt du vil vide...Eller noget specifikt der bekymrer dig... Så lad mig det vide, så jeg kan fjerne alle bekymringer. Du har intet at frygte i min by, som min gæst" tilføjede han sigende.

Beldragon blev mere anspændt over Seans svage grinene. Han ønskede at gøre Katrina opmærksom på at deres vært lege med hende. Men det så ikke ud til at han kunne gøre det uden at sætte forhandlingerne på spil, så han holdt sig i ave.

Katrina slog en perlende latter op over Seans svar, hvilket fik hendes unge, men lidt over gennemsnittet, barm til at hoppe med. Hun kunne have sagt sig selv at hun skulle sprøge mere detaljeret før han ville svare hende. Hendes øjne spillede af latter og drillesyghed. Hun kunne lide denne fanden i voldskhed, som hun fornemmede fra ham. Han mindede hende så meget om nogle af hendes venner imellem piraterne.
"Lad os nu ikke begynde at blande tingende sammen, Deres Nåde." Stemmen havde en anelse sukker sødt over de sidste to ord, bare for at drille lidt.
"Vi var i gang med forhandlingerne om de sorte opaler som vi ønsker at sælge i denne skønne by, med Deres tilladelse. Hvis vi afslutter den del først, skal jeg gerne stille et par små spørgsmål inden jeg giver det endelige svar på Deres generatieøse tilbud." Hun smilede lidt drilsk til ham, eftersom hun fornemmede at han ikke ville tage det ilde op.

Sean sukkede svagt og dramatisk, som var det en pine Katrina trak ham igennem. Det hele var blot et skuespil, men det var forfriskende. Noget nyt, ikke bare det samme stivstikkeri. Han trådte over til bordet igen.
"Jeg anser allerede den første del for afsluttet, men jeg går ud fra du mener jeg også skal skrive under med det samme"
Der stod et blækhus med tilhørende fjer på bordet, så Sean trak det hen til sig og ved hjælpe af nogle glas holdt han pergamentet åbent. Hans blik gled hurtigt ned over teksten igen, før han med et svagt smil begyndte at skrive.
"Jeg tilføjer handelshuset som vi snakkede om og at I selv mere eller mindre styrer hvor meget i vil sælge og til hvilken pris. Og så skriver jeg under...Det skulle være alt vi snakkede om, ikke?"
Der. Overstået. Det mindst interessante i dag var overstået. Fjeren gled tilbage i sit hus og han sendte Katrina et lille smil, som han så over på hende. Mest for at tjekke om alt var som det skulle være og om hun havde andet at tilføje til aftalen.

Hun kunne ikke tilbage holde en hjerteligt klukken, da han sukkede svagt og dramatisk. Hendes tanker var at han ville være en formidabel pirat, hvis han engang fik lyst.
Da han stod og skrev på det ene pergament, rejste hun sig og gik hen ved siden af ham, så der var en hånds bredde mellem dem og læste hurtigt det han havde tilføjet.
"Det ser rigtig fint ud." Hun selv fjeren og skrev under ved forhandleren. Derpå rullede hun det andet pergament ud og blinkede drilsk til Sean.
"Så mangler vi kun at gentage det på dette, så vi begge har en kontrakt på aftalen." Hun kopirede hurtigt og effektivt det Sean havde skrevet på det første pergament og skrev under ved forhandler, hvorefter hun rakte ham fjeren, med et koket smil på læben.
"Deres tur en sidste gang." Hendes blik var stadig letter drilsk.
Hun overvejede om han kunne være en incubus eller en blodsdæmon, men uanset hvad, så var hun ret sikker på at han ikke ville dræbe hende. Hvorfor var hun ikke helt klar over, men hun plejede at stole på sine fornemmelser.

Der var også tilføjet noget om at de skulle betale skat af handlerne. Men om ikke andet, var det ikke mere end de havde snakket om. Sean havde nævnt det tidligere.
Med et svagt smil tog han fjeren fra hende, tjekkede at hun havde skrevet det samme, før han skrev under. Til sidst pustede han på blækket, for at få det til at tørre hurtigere, før fjeren gled tilbage i blækhuset og pergamenterne kunne blive rullet sammen. En til hver.
"Og så nævnte du noget med nogle spørgsmål?Jeg kan forstå du er nysgerrig. Jeg er mysteriøs, magtfuld mand!" bekendtgjorde han, men med den samme lette tone, der lod vide at han drillede. Også selv om han i virkeligheden tænkte det om sig selv.

Katrina smilede skævt til ham. Han prøvede at drille, men det gjorde mange mænd, der ønskede mere.. Hun overvejede hurtigt tingene, og indså at hun muligvis var villig til at ende i sengen med ham. Noget hun havde været meget fastholdende om at hun ikke ønskede med mændene på øen.. Ikke engang de unge mænd på hendes egen alder. De tiltalte hende ikke på samme måde. Men hvis han var incubus, var han jo i stand til at lokke hende til nærmest alt. Var det derfor hun var så interesseret i ham? Indvendig rystede hun på hovedet, hun viste stadig ikke hvad han var.
"Jaa, De er en mystisk og magtfuld mand. Men jeg var mere nysgerrig efter hvilken race De er?" Stemmen var lettere forførende og så lavt at det kun var Sean der kunne høre hende. Hendes øjne viste ægte nysgerrighed og en hvis respekt for hvad han end sagde.

Bag hende rynkede Beldragon brynene lidt. Han kunne ikke fordrage når hun sænkede stemmen, så han ikke kunne følge med i samtalen og særligt ikke når hun stod med ryggen til ham.

Sean lænede sig lidt frem mod hende, så de kunne konversere i fred. Og drille Beldragon, selvfølgelig. Det var ikke uden at sende manden et blik, at han lyttede til Katrinas spørgsmål. Og det var ikke uden et lille smil, at han svarede lavmælt tilbage, så kun Katrina kunne få nyheden. Ikke fordi det var en hemmelighed og han ville da heller ikke stoppe hende, hvis hun valgte at dele den med Beldragon.
"Incubus"
Hvis folk allerede kendte til dæmoner, ville de vel vide hvilken gren af dem det var. Hvis ikke, var det blot endnu et mysterie. Alle dæmonerne var farlige af deres egne grunde, men Sean kunne godt lide at tænke incubus og succubus var lidt over resten - uanset hvor krigerisk, snu eller kedelig resten var, var der vel næsten intet der kunne modstå forføring, modstå sine helt basale lyster...
"Jeg behøver ikke være et farligt møde. Du behøver ikke frygte mig, hvis det overhoved har været til overvejelse. Men jeg kan give dig en oplevelse du ikke vil glemme"
Igen, lavmælt og kun til Katrina. Der var ingen tvivl om hvad Sean havde haft i tankerne, da han havde snakket om at de skulle være private for et øjeblik. Men hvis de skulle slippe af med Beldragon, skulle Katrina være med på ideen. Sean sendte hende et forførende smil, i stilen med det han selv havde opfanget hos hende. Han havde en ide om at hun kunne mærke den naturlige tiltrækning, der var omkring en incubus. Enten det...Eller også var han bare uimodståelig.
"Tør du?"

En svag kribleben gled igennem hendes krop da han lænede sig tættere på hende. Og da han fortalte hvad han var, lukkede hun øjnene halvt og en behagelig gyssen fyldte hende og fik hendes krop til at skælve svagt, samt et ufrivilligt svagt støn undslap hendes læber.
Hendes sind var i kog. Hun havde haft ret. Han var incubus, hvilket også forklarede hvorfor hun følte en særlig tiltrækning til ham. Hun lod tungen fugte sine læber, imens hun lyttede til han ord om at han ikke behøvede at være et farligt møde og at han kunne give hende en oplevelse som hun ikke vil glemme.
Hun havde tit tænkt på hvad det var med incubus og succubus, som fik folk til at glemme dem selv. Hun havde diskret holdt øje med nogle af dem hjemme på øen, når de trak sig ud i skoven sammen med den de ønskede at være sammen med. Hun viste at de kunne 'spise' en efter samleje, men størstedelen havde overlevet. Bare tanken om noget af alt det hun havde set, fik hende til at ønske at hun selv kunne prøve. Men hendes mor og Beldragon havde altid været modstander af at hun blev alene med en mand eller en dæmon, uanset køn.
Nu havde hun igen chancen, serveret på et sølfad så at sige. Men kunne hun få over talt Beldragon? Hun tvivlede.. Med mindre Sean muligvis gav sit ord eller en anden overbevisning om at hun blev afleveret i live.
Hun havde fået samlet sig en smule, da hun kastede et hurtigt blik over på Beldragon.
Og da Sean spurgte om hun ture? Ja, der blev hendes beslutning taget. Hendes krop stivnede et sekund, inden den blev fyldt med en nygerrighed og varme, som fik kroppen til at sitre lidt.
"Ja... Så længe du lover Beldragon og mig, at jeg bliver afleveret tilbage i live. Han er svær at overbevise." Hun kunne næsten ikke vente til de blev ladt alene, men det kunne også være at Beldragon forlangte at blive for at sikre sig at hun ikke led overlast, men hun tvivlede stærkt på det. Han var af den mening at sex var personligt og at han aldrig ville overvære andre i det.

Beldragon havde forsøgt at følge med i hvad de to hviskede om, uden held. Dog så han tydeligt den svage skælven, hvorefter han ikke var et split sekund i tvivl om havde samtalen omhandlede. Sean var incubus og ønskede være sammen med hende. Han havde rystet på hovedet, da hun havde kort havde set over på ham. Han ville til at sige noget, da han så hendes krop stivne kort. Som et chok - eller en beslutning. Men da hendes krop så begyndte at sitre svagt, slog han sig for panden. Hun havde givet efter.. Det betød at der kun var en udvej. Han sukkede træt og så på Sean. Han havde kraft edemene bare at komme med en virkelig god forsikring om at hun kom tilbage i live.. Ellers var han nærmest tvunget til at overvære det, noget han ellers hadede som pesten.

Sean havde ikke brug for yderligere bekræftelse. Hans ene hånd gled op på Katrinas skuldre, en varm og let berøring. Som et rovdyr der lagde beslag på sit offer. Han så over Katrina og hen på Beldragon med et voksende smil. Sean ville personligt intet have imod at manden hverken overså eller deltog efter eget behov, men lige nu var det ikke noget der lå i Seans tanker.
"Stærkt mod den offentlige mening, kan vi andet end slå ihjel. Sex er ikke kun mad for os...Men også en lige så stor nydelse, som for alle andre. I dette tilfælde er jeg både mæt og har indøvet mig selv den bedste kontrol over mine instinkter i øjeblikket. Der vil intet ske" lovede han højtidligt. Han havde intet imod at sige det hele højt, for han havde opfanget at dette mere handlede om Beldragon end Katrinas overbevisning. Efter at have kigget på Beldragon et øjeblik, slog han let ud med den ene arm, som tegn til at om Katrina og ham selv skulle trække sig tilbage. Beldragon ville have alt han havde brug for her, så Sean så ingen grund til at henvende sig til manden yderligere. Sean havde vundet udfordringen, hvilket måske også havde vist sig lidt nemmere end normalt. Også selv om Katrina gav en fornemmelse fra sig, Sean normalt kun mødte fra engle. Denne irriterende...Et-eller-andet. Men den slags kunne ignoreres.

Sean vidste vej til et mindre gæsteværelse ikke langt derfra. En vagt havde fulgt dem rundt, men Sean gav udtrykkeligt ordre til ikke at forstyrre dem. Vagten ville blive stående udenfor døren for at sikre de ikke blev det.
Hvad der skete inde i rummet var mellem Katrina og Sean. Men Sean ville være blid, da det ikke havde taget ham lang tid at gennemskue hun var jomfru. Næppe fordi han ville have haft svært ved at overbevise hende om andre ting, da hun tydeligt var faldet for hans medfødte incubus-charme. Men der var ingen grund til at krydse grænsen.
Hvor lang tid det tog vidste Sean ikke. Måske blot for at drille Beldragon, tog det længere tid end man skulle tro. Og måske blev det ikke kun til den ene gang, men to eller tre. Sean blev ved, til en af dem blev for udmattet til mere.

Bagefter sørgede Sean for der blev lavet et bad til dem. Og efter at have forfrisket sig og kommet i tøjet igen, var han vendt tilbage til Beldragon, mens Sean havde besluttet for at lade Katrina komme sig i fred. Beldragon ville sikkert være bekymret for hende, så Sean havde sørget for en vagt kunne vise ham vej til gæsteværelset - og endelig. De måtte gerne blive der så længe de havde behov for.

//Out

Beldragon så på Sean med et irritabelt blik, men sagde intet. Han gjorde sig i stedet for klar på at lukke så mange erotiske følelser ude som muligt.
Katrina smilede letter nervøs for en gangs skyld. Nu var det nu at hun skulle miste sin mødom, og det var sammen med en incubus. Hun fulde med Sean, da han gik hen til det værelse han havde udset sig.

Hvad end der skete inde på værelset, så var Katrina så udkørt og letter øm efter turen med Sean, så hun måtte have hjælp af nogle tjenestefolk for at vaske sig. Derefter fik hun hjælp til at komme tilbage i den ny redte seng, hvor hun omgående faldt i søvn.

Da en vagt hentede Beldragon, var han en smule rød i hovedet, eftersom det ikke var lykkedes ham helt at lukke af for Katrinas følelser. Han fulde med vagten hen til værelset og lukkede sig selv ind, da han mærkede at Katrina sov. Han satte sig i en stol og ventede på at hun skulle vågne. Hvorefter han gav hende en gevaldig skideballe. Katrina svarede igen og de havde et lille skænderi inden de forlod værelset, for at se på de forskellige bygninger i byen, hvor de kunne starte deres handelshus.

//OUT