Fire & Ice ~Camille~

Sted: Angerforge Park
Tid: 15:32
Vejre: solskind, med et smulge skyer på himmlen.
Omgivelser: folk går i parken med deres kæle dyr, nogle går blot for dem selv mens andre har taget sig til at pakke op og forlade parken efter en hyggelig skovtur, og så småt begynder parken er virke mere og mere tom, mens få enkelte løber rundt om parken for at få motion.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Påklædning: ventor's sorte hat, med hans sorte hansker, en hvid skjorte og sort læder vest, sorte bælte, med en bue over ryggen mens pile koft ligger ved hans højre side, lætte rejse støvler og en kniv i hans venstre side.

Ventor lod blikket på sin hest og smilede roligt, mens han han trådte ind i pakken og tænkte at dette ville være et udmærket sted at overnatte for dagen da der nok ikke ville være det store problem at skulle overnatte her en enkelt nat før han tog afsted, han kiggede på sin hest som bar største delen af hans oppakning, og så ud til at være ret så træt, så de nærmede sig søen tæt ved parken og planlagde at skulle slå telt her og give hans hest mulighed for at kunne få noget af drikke, så han begyndte lige så stille at pakke telted og mad resurserne samt forskellige af skind fra hestens ryg så den fik mulighed for at drikke noget vand uden at overanstrenge sig mens han lod sig gå over og sætte tingende orden så han havde overblik over det ''gå nu ikke for langt væk'' sagde han roligt til sin hest vel vide at den ikke ville stikke af fra ham.

En dag med afslapning.
Sådan en der bare skulle nydes , solen slikkes og det gode humør plejes.
En af dem hvor pligterne var lagt på hylden og man kunne gøre hvad man lystede.
- En sådan dag var det lige nøjagtig desværre ikke for Camille St.Clair.
Hun skyldte penge til Sean, og meget kort tid tilbage til at indkassere dem i.
Grunden til hun lige nu arbejdede om dage, var at Aleck var begyndt at holde lidt mere øje med hendes natlige aktiviteter, sååå det betød at hun for tiden havde justeret lidt på arbejdstiderne.
Hun spadserede rundt i parken, med et tæppe under armen- det perfekte cover...alle ville tro den blonde pige i den dueblå figursyet kjole og de flade hvid sko, var ude for at finde et sted og nyde eftermiddagens sidste stråler af sol.
Hvad de ikke kunne se var hendes heckler , fastspændt om det baileyfarvet lår og heller ikke den forholdsvis store kniv hendes hånd havde et fast greb om, under det sorte tæppe.
Hendes øjne fangede en hest ...eller var det et føl ? Den virkede så klejn i forhold til de Valens heste hun nu var vant til.Hun nærmede sig den flotte hest, med rolige bevægelser og hendes blide stemme talte til den på beroligende vis..." Hey..skat...er du her alene?" hun rakte ud for at klappe den på mulen.

ventor lod sig igang med at sætte telted op og hørte en stemme bag sig hvor efter han vendte sig roligt om for at se hvem det nu skulle være ''bare rolig, min ven er ikke alene, har passet på ham siden han var helt lille, og det gør jeg skam stadig, men idag er han gammel nok til at passe på, og intet fangeskab skal holde på ham, men kun den lænke af venskab skal forblive mellem os'' hans smil var på læben og han vendte sig der efter om for at fortsætte med at sætte den siste ting fast for at skulle holde telsted på plads, hvor efter han rejste sig om og gik over til kvinden som klappede hans hest ''mit navn er foresten Ventor og deres?'' han rakte en hånd venligt ud for at hilse på hende.

Årh nej, IGEN havde hun været ukoncentreret.Hun havde ikke bemærket fyren der nu stod frem og talte til hende, hestens ejer.Damn...hun måtte virkelig blive bedre til det her, ellers ville det ende galt en dag.
Camille rettede dog nu sin fulde opmærksom på den mørkhåret fyr, og hendes blik undersøgte ham nøje...hele hans krop, men det var kun med et formål, nemlig at forsøge afdække hvor eventuelle kontanter eller værdier ville blive holdt.
Hun kunne dog ikke andet end at træde imod ham med et ægte smil på læberne.
Han var tydeligvis dyreelsker, så kunne han jo ikke være udelukkende en dum skid, vel?
Ærgeligt for ham, at han nu havde indtrådt hendes domæne og var havnet i hendes klør." Camille" sagde hun roligt og hendes blik fejede hen over den lille lejer han var ved at sætte op.
Hun strammede grebet om hendes kniv, der stadig var skjult under tæppet, da hun spurgte " Hvorfor slår du lejer her Ventor?"

han lod sin hånd tilbage og kiggede let på lejren ''at leve for mig selv har jeg gjort siden jeg var lille, det er alt jeg kender til, og der er få mennesker som gider og snakke med en som mig'' han gik over til sine ting for at sikre at der ikke var noget han manglede at ligge ind i telted ''udover dette fortrækker jeg at blive tæt ved naturen så meget som muligt, da det er noget som ligger tæt hos mig, og med dette siger jeg ikke at jeg ikke er et menneske, men blot at jeg fortrækker naturen frem for livet i byen eller på landet'' han smilede roligt og lod blikket på søen ''er de på vej til skov tur?'' han blik blev lagt på hendes tæppe som hun havde båret med og et let smil var stadig på hans læber, mens ordne blev formet, men det undret ham lidt at hun virkede overasket over at han havde snakket til hende, som om at hun skulle være usynlig for ham.

Hun blev instinktivt nysgerrig , da han nævnte at han var menneske.
De var svært i undertal i Underworld og slet ikke så lette at støde på.I Camilles bevidsthed var hun stadig bare det...en pige...en ung kvinde...selv om en milliard ting insisterende krævede og fastholdte hende i at hun var alt andet end normal.
" Hvorfor rejser du rundt alene, det er dog et noget flakkende og ensomt liv, er det ikke?" spurgte hun stille, og hendes tanker kredsede nu om hestens sadeltasker.Dér havde Eric haft pengene stoppet ned, måske var det et oplagt sted at gemme værdier?
Hun havde som altid en sort samvittighed, og var på ingen måde stolt af hendes gerninger, men hun måtte være hård....leve med den, det gavnede jo ingen at hun bukkede under.Hun gjore det ikke for sig selv, men for....alle de andre, ik?
Camille smilede da hun gik helt tæt på Ventor...rundt om ham , lod tæppet falde til jorden og med en hurtig bevægelse fik fik hun sat kniven mod hans strube, da hun stod bag ved ham." Skovtur....desværre ...min tid tillader det ikke, med...dine penge, tak" hendes stemme var nu mere hård.

ventor lod blikket på i hendes øjne og sukkede roligt ''hvorfor stjæle fra en som rejser? og jeg som troede du var mere fornuftig?'' hans indre begyndte roligt at sætte sin magi igang men han overvejde hvad mulighederne ville være, at få hende under hans manipolation eller lege uskyldig, men valget blev hurtigt efter hun havde lagt kniven for struppen og hans øjne skiftede farve fra de normale blå kort til grå og der efter tilbage til de normale blåe øjne, ''har du så tænkt at slå mig ihjel for meget få skillinger, det ret trist, men hvorfor ikke bare snakke om det?'' hans stemme var stadig rolig, det havde ikke været første gang en havde truet hans liv for at få en skilling eller to, og der plejede han jo at let slippe uden om denne lille sag '' du har foresten smukke øjne vidste du det?'' sagde han roligt mens hans magi lod sig stille og roligt intrænge hendes sind. . .

Camille hviskede i hans øre med en sagte døsig stemme..
" det eneste du behøver vide er , at ikke en enste af dine mønter vil blive brugt på mig selv".
Det var sandheden, og den eneste dyne af trøst hun kunne holde sig varm med, når samvittigheden lå sort og kold over hende om natten, var at hun ikke gjore det for sin egen skyld.
" hmmm så du er typen der vil snakke....giv mig dine penge , og jegvhiver dig ti minutter af min tid bagefter?" lød hendes deal.Alternativet var at hun om to minutter forlod stedet her, på ryggen af hans hest med hans med hans værdier i lommerne.Det var sådan hun drømte det ville være da.
Da han gav hende et komliment førte hun kniven tættere på hans hals og lo stille
" søde skat....den ting der preller heeelt af på mig, så spar på luften til de andre små dukkepiger....penge! " gentog hun.

han sukkede kort ''en skam, men du skal vide at jeg ikke har nogle intentioner om at slås mod kvinder da jeg ser dette som at være svag og ussle'' han lod hænderne stille ved hans side og kiggede roligt på hende ''og du ved lige så godt som jeg at her på dette sted er sikkert fyldt med vagter, så muligheden for at stjæle når jeg nu allerede har set dig vil være nytteløs, og spicielt på denne tid om dagen'' han kiggede stadig med sit blik på hende ''livet har andet og byde på istedet for tyveri, men fint hvis du gerne vil eje de 2 skillinger jeg har så værsego, men det tag nok noget tid for mig at hente dem'' han lod blikket stadig fokusrende på hende og ventende på hendes reaktion, tanken om at lade hende tag hvad der tilhørte ham var ikke noget som lyd til talende, men så aligevel, hvis hun allerede tog de første skridt havde han muligheden for at indhændte hende.

Camille synes det begyndte at udvikle sig lidt på samme måde som da hun mødte Eric første gang.Han var også et helt umuligt og meget snakkende offer.
" Hør nu her...Ventor, jeg er faktisk meget rar og omgængelig.Hvis du mødte mig på en kro kunne vi hygge snakke og have det sjovt.Men desværre- for dig.- er jeg på arbejde, og eftersom du er menneske sf race , står du ikke en jordisk chance imod mine evner...så vær nu en god fyr og stik mig dine penge, for du har ret...vi skal ikke have nogen opdager mig!"
Hun stillede sig lige foran ham, og holdte kniven mod hans bryst , denne gang var stemmen ikke hård, men mere... Bedende " Vil du ikke godt samarbejde, så jeg ikke behøver gøre dig fortræd Ventor, så er du meget sød ?" Camille så op på ham, han måtte da hjælpe lidt til her...for deres begge tos skyld.

ventor tænkte over situationen, men hvis dette kunne rede andre som hun nu påstod kunne han vel godt donere, men hvis hun blot havde spurgt ham istedet for at ligge kniven for struppen havde han acceptede det, men så igen han havde jo lagt et løfte om aldrig at ligge en hånd på kvinder, så et tvunget løfte lagde ham i knæ på denne situation, ''nuvel hvis jeg på vende mig om og hente det,'' han lod 2 fingre på knivens spids og skubbede den lige så stille væk mens han talte ''hvis du havde spurgt mig om at donere penge til at hjælpe andre kunne du havde spurgt, istedet for at ligge en kniv tæt ved mit bryst'' han vendte sig om for at gå mod telted ''jeg formoder at du står hvor du stadig er eller vil du stadig sikre dig at jeg intet ondt skulle gøre?'' ventor var frem for alt en freds elsker, han var ikke en som gad vold, det eneste tidspunkt han skulle gøre dette ville være mod en mand, men at begå vold mod kvinde så han som svag og ussel

Camilles øjne glimtrede , som havde i et islæt af sølv støv drysset i dem.
Hun kunne havde spurgt ? Jaaa, men det ville jo efterlade muligheden for et afslag, og hun tog ikke imod et nej! " Ventor...vil du ikke bare være en skat og give mig hvad du har?" sagde hun lidt provokerende.Hun behøvede sådan set ikke følge efter ham, for at sikkre sig han ikke stak af- eller sladrede.Men hendes lille raffineret evne, kunne hun rammemham med kniven, sålænge han var i hendes synsfeldt....og da han var menneske kunen mange flere ....fine triks....hvis han besluttede sig for ballade.Men da han virkede som en sød fyr....meget sød...håbede hun ikke dette blev nødvendigt.Hun kunne slet ikke lide sig selv i lange perioder efter hunnhavde været nød til at messe med folks indvolde.Ikke just noget hun var stolt af.

han tog fat i de få mønter han havde i sin træ æske, selv om det ikke så ud af meget, han lod sig der efter tilbage til hende ''jeg forstår ikke hvorfor du prøver at stjæle fra en rejsende, da det i mine øjne ikke er det værd'' han rakte hånden frem med de penge han havde selv om det mest af alt var blot små mønter at hvis man væsklede de til den virkelige mønt ville det ligge på 100-200 kr. hans blik kiggede let undrene på hende '' der er mere i denne verden end kun penge, men at leve under disse vilkår ville jeg ikke engang byde dig op til, du er meget mere bedre end dette simple skuespil'' han kiggede lidt bekymret over hende og havde mere ondt aff hende end sig selv over at skulle give mønter til en kvinde med en kniv.

Camille modtog mønterne og fik et let bekymret udtryk.
Hun så op på ham med spørgsmålstegn i øjnene og spurgte " Er det alt du har ?" .
Hun blev overmandet af sort samvittighed.Hun var jo ikke interesseret i at sende manden direkte på fattiggården, eller at han intet mad skulle kunne få.
Hun kæøede sig i nakken imens hun klagede tavst i sine tanker.
HVORFOR er jeg så håbløs til dette.Jeg når jo aldrig at samle penge til Sean i det her tempo.
" Jeg VED udmærket der er mere i denne verden ....forstår du ikke at ...j-jeg prøvet at gøre den til en bedre sted?" spurgte hun.Det var et dumt spørgsmål...for hvordan skulle han dog vide det.Ventor anede intet om Camille, og hun kunne bare være en egoistisk kvinde der skrabede nemme penge sammen til sig selv, ikke?
Hun så på pengene og rakte dem frem til ham igen, hun kunne ikke tage dem...ikke når han så måtte undvære og ikke havde nogen selv.
" Her...jeg kan ikke tage dine penge ....du må undskylde...bare glem det hele her" sagde hun småtræt.Det var også en dårlig ide, sådan at forsøge at røve penge midt på formiddagen, det var som hendes tanker...var overskyet?

han lod hånden frem og lukkede hendes og smilede roligt ''behold dem, mig og min ven her overlever og det er ikke første gang jeg har hjulpet en som ønsker at hjælpe andre, og da jeg kan se i dine øjne at du kun ønsker det bedste for andre giver jeg gerne de få mønter fra mig'' han smilede let og kiggede roligt på hende ''og du skal da ikke havde dårlig samvittighed over mig, selv om det er sjovt nok mig som skulle være ofret'' han smilede lidt og lyd stadig glad i stemmen som altid, som om intet ondt var sket ''men du skal altså være bedre til og være kold, det går ikke at du viser medlidenhed i dine øjne. . '' han smilede lidt og lyd lidt drillinsk i hans tone. . .

Arh...for helvede da også.Hun stank jo til det her landevejsrøveri.Hun måtte jo være den værste røver i mands minde? Eller måske den bedste?? Hun fik jo nærmest offeret til at tigge hende om at tage hans penge og give hende gode råd? Camille så ind i hans øjne...det var jo helt omvendt, det her. " Tak" mumlede hun, men hun vidste allerede nu at hun ville efterlade pengene hos ham når hun gik igen.Så måtte hun finde sig et andet offer, med flere værdier.
" ja..jeg skal forsøge blive mere...hård" mumlede hun lidt forlegent.Manden havde jo ret!
Hendes samvittighed sad altid lige dér..parat til at sænke sine irriterende skarpe tænder ned i hendes kød, hver eneste gang hun lånte nogle penge til hendes fri køb af slaver.

ventors blik lod roligt på hende og smilede mere og mere på trods af at hun så ud til at være helt rund på gulvet ''kunne du tænke dig og spise med?'' sagde han roligt og kiggede let på hende om hun havde tid eller skulle finde andre offer for at skaffe penge, selvom hans tanker om at røve en rejsende virkede lidt tyndt i hans sind, men så igen, hun viste jo vel ikke han var en rejsende. . .

Hmm...faktisk var hun sulten.
Hendes spisavaner havde ændret sig ved at bo sammen med en dæmon.Aleck var ikke tvunget til at spise almindeligt og regelmæssigt. som hun.Han havde sine øh...måltider...som hun slet ikke ville kunne rumme at høre om lige nu, men han proppede hende med de lækreste pandekager og spiste også selv med for hyggens skyld, men stadig....de seks måltider om dagen hun burde spise, var hun meget langt fra.
" tjoo...hvis det ikke er ubejligt vil jeg gerne" sagde hun lidt beklemt over at blive behandlet så godt og sødt, når hun selv havde været mindre flink...selv om hendes uvenlige forsøg , naturligvis var i en god sags navn.

han smilede lidt og lod sig tag en gryde frem, og satte sin lejre båls gril op, hans blik lod på hende, mens han lod et par træstuppe han havde inde i sit telt og lagde brænde på bålet for at kunne opvarme den gryderet han var ved og lave, han lagde nogle små tøre kviste og der efter lod hånden ned i bålet hvor hans tanker begyndte om smerte og vrede over dem der havde drabt hans far begyndte og vokse og han fokuserede nu vreden på bålet, hvor et let flamme blev lagt, hans øjne var kort ændret fra hans ellers normal grå blåe til ild røde, og der efter tilbage igen, hans smil var stadig efter han havde ladet sig kunne bruge sin evne som en veninde havde lært ham, men så igen der var vel få af hans slags som kunne overleve her ude i denne verden kaldet underworld. . .

Hun satte sig på en kævl af træ og så på Ventor begyndte at rigge til.
" Du må sige til h is jeg skal hjælpe dig...med et eller ande?" bad hun og syntes at det næsten blev hyggeligt med bål og det hele.
Noget angede hendes opmærksomhed...det var ganske kort, men det var der! Hans øjne...hvad skete der lige for dem? Og hvorfor falmede hans smil på samme tid?
Camille der var en smule nysgerrig og samtidig meget interesseret i at forstå hvad der skedte omkring hende, kunne ikke modstå chancen for at spørge ...bare lidt...indtil emnet.
" du...ehm..ventor? Er du egenlig menneske eller ?"

han kiggede på hende, med et lidt undrende blik, ''hvad mener du?'' han lyd ret så nervøs i stemmen da han viste at han lige havde unyttet sin forbandelse til noget nyttigt og om pigen nu havde opdaget ham gøre dette var uvist. . . han smilede lidt over hendes spørgsmål for at virke uviden men hans øjne afsløret alt for meget til at kunne bekræfte han prøvede og skjule det. . .

Nervøsitet i hans stemme lod sig ikke overhøre, den lå lige i overfladen.
Årsagen derimod skulle man nok grave dybere efter.
Hun havde dog to bud på det, sådan lige umiddelbart.
Enten anede han intet om det overnaturlige eller om andre racer, men det ville faktisk være en del underligt , da det var menneskene der var i absolut mindretal i Underworld.Her var det væsner der herskede og dominerede og udgjore den største del af befolkningen. og med orker ,sortelvere og drager spadserende omkring, ville det være...ja, næsten imponerende at have overset, ville det ikke ?
Men han kunne også være blevet grebet i et eller andet, noget han ikke ønskede afsløret...men hvad dog?
" hvorfor den nervøse lyd i stemmen ?" spurgte hun så blidt hun kunne , og gav ham dermed et spørgsmål,istedet for selv at besvare sit.

han sukkede kort ''jeg gætter på at du har fundet og set min forbandelse'' sagde han kort og kiggede på hende med lidt iriterrende stemme, ''jeg er ikke her fra, og at finde ud af efter så mange år hvor jeg har levet blandt mennesker også finde ud af at de ikke er menneske race er nyt for mig'' sagde han kort og kiggede på hende med et lidt iriterrende blik, ''hvis jeg kunne ville jeg tag tilbage til mit eget hjem, men det er jo blevet destrueret fordi andre væsner ville se menneskets verden, og deres nysgerrighed bragte min races næsten distruktion og udslettelse'' han sukkede kort og rejste sig op for at hente noget kød

Camille kunne ikke lade vær med at fatte sympati for fyren her.
Hun kunne se at han ikke var glad, måske nærmere lidt ulykkelig?
" Fortæl mig om den...din forbandelse?" opfordrede hun i en blid tone.
At der lå var en lang og sikkert 'tung' historie gemt i hans rygsæk, det tvivlede hun ikke på- og hun havde tid...og lyst til at lytte lidt, hvis han ville fortælle hende lidt mere.
Hun rakte ud efter en lang gren, og brugte den til at rode lidt rundt i bålet, varmen og gløderne...og naturligvis flammerne var hyggeligt og kastede et varmt skær omkring alt der var det nær....inklusiv Ventor og Camille.

ventor smilede lidt og vidste ikke hvor han skulle starte, der var jo aldrig nogle som helt havde spurgt ind til ham, hans blik lod på hende kort og smilede lidt over at hun faktisk viste medfølelse frem for afsky som de fleste gjorde, han tog blikket kort på bålet og tænkte at den godt kunne stå et stykke tid mere, mens blikket på hende forblev ''vil du havde den korte version eller den hel tykke bog som tag nok resten af dagen'' sagde han lidt ironisk mens et let smil kom på hans læber, han havde godt nok lidt ondt af sine forældre den gang, men han kunne jo ikke helt gøre noget ved det, det eneste som betød noget for ham var og finde gernings manden eller kvinden som stod bag det og spørge hvorfor. men så igen hvem ved måske var hun eller ham lige for næsen af ham.