What's a young lad like you doing here? - Matthias

Det havde været en okay tur indtil videre. Ikke det fedeste nogensinde, men nu han havde en hel uges fri skulle man da længere væk end blot til oasen, for en gangs skyld. Så Mizu havde pakket det vigtigste - hvilket havde inkluderet en hel del vand og mad til et par dage - før han var fløjet afsted. Heldigvis havde kortene ret i hvor der var små forholdsvist sikre huler at overnatte i, hvor han så havde spist sin mad førhan var fløjet videre. Han drak selvfølgelig bare mens han fløj - der var en blid brise der gjorde varmen udholdelig, og samtidig også gjorde at han ikke behøvede baske helt så meget med vingerne som ellers, da han kunne ride lidt på vinden, når den blæste den rigtige vej. Han havde længe været nysgerrig omkring hvordan en barbar by ville se ud - og nu fik han set det. han vidste han var tæt på da han kunen se skoven i horisonten lidt oppe af eftermiddagen. Et par timer senere va rhan ankommet til byen, og landede lidt udenfor den, før han gik ind.

Han ignorerede de få blikke han fik grundet de store hvide vinger der nu var foldet pænt sammen ind langs hans ryg, som han undersøgte de forskellige ting på markedet. Men de lette abstinenser slog snart til, og han fandt derfor hurtigt en bar i udkanten af byen, ikke forfærdeligt langt fra floden der forsynede byen med deres vand. Han bestilte en stor kande af deres kraftigste mjød,og tog den med sig udenfor hvor han satte sig ved et af de få borde de havde derude, og hældte sit første glas op, tog en stor slurk - og gav et lettelsens suk. Når man var vandt til at drikke hver eneste dag, havde det været så forbistret kedeligt ikke at kunne mens han havde fløjet herhen. Godt han da havde nogle dage til a tindhente det forsømte, før han skulle flyve hjem, igen! Men mon ikke han kunne finde noget andet at lave her i byen også, noget sjovere? Eller... Nogen sjovere?

Tøj:


En ung teenager gik gennem gaderne i skyggerne. Klædt i nomadetøj med en kniv ved sin side. Han bevæger sig langsomt og hvis man så efter, lidt tøvende. Han var ikke fra byen eller omegnen, så meget kunne man se. Han var bleg i huden og følte sig ikke hjemme. Han dækket sit ansigt til med et tørklæde, mens han gik hen mod en bar. Folk så efter med nysgerrighed. To nye gæster på samme dag. ”Det var dog utroligt. En engel og den anden er for bleg til at være herfra.” mumlede en ældre mand til sine venner. Matthias Aleksis Kirkland så sig om med sine blå øjne. ”Men dmn. Denne fyr har en flot krop.” ”Englen var hellere ikke værst.” Matthias gik hen til en bar og gik ind. Ud af øjenkrogen så han en engel. Flotte hvide vinger og flot krop. Matthias stoppede op og lod sit blik glide henover denne person. Tog øjnene til sig og gik ind.

Indenfor lod ham tørklædet falde. Der var køligt og skygge indenfor. Matthias vidste også denne by ikke var for helt uskyldige. Det var derfor han kom bevæbnet. Den flod han kom ind fra havet af, var ikke langt væk. Han gik op til baren og så på de drinks som kunne serveres. Han tog imod den drink som gives til ham. Sippede til den og satte sig i skyggen udenfor. Han hvilede sin ryg op af muren og så ud på de folk som gik forbi. Hovedet let bøjet og så hen mod englen. Hvad var der med ham, som var tiltrækkende?

Mizu havde blot siddet og passet sig selv, koncentreret sig mere om sinmjød end noget som helst andet indtil den lette hovedpine begyndte at forsvinde, som alkoholen arbejdede sig vej ind i hans system. Han var vel nok egentligt på grænsen til at blive alkoholiker, sådan som han begyndte at få abstinenser når han ikke kunne få sit daglige alkohol. Men sådan var det nu engang, alkohol var stadig en dejlig ting for ham, gjrode hverdagen nemmere, festerne sjovere. Så han ville jo nok aldrig give det op for noget som helst. Medmindre valget stod mellem alkoholen og hans liv, altså. Han havde grundet sin koncentration om sin druk ikke rigtig lagt mærke til hvad de ældre herrer snakked eom, og han var ærligt talt også rimelig ligeglad. Det var sjældent han hørte efter hvad folk sagde, også selvom de snakkede om ham. Han var blevet vandt til at ignorere al den hvisken og tisken i krogene.

Han kiggede dog kort hen mod den unge knægt der også satte sig udenfor. Han så absolut ikke ud til at være herfra, heller... Og han så nu sød nok ud. Derudover manglede Mizu generelt bare noget at lave, så han smilede ved sig selv som han rejste sig op, og gik hen mod det bord knægten sad ved. "Har du noget imod jeg sætter mig her? Hvis jeg ikke tager helt fejl, er du heller ikke fra disse kanter, er du vel?" så snart han fik tilladelse - eller det lod til at knægten ikke ville have noget imod det, i alt fald - satte han sig ned overfor ham, og sendte ham et blidt, venligt smil. Han vidste jo også godt at en af de ting der gjrode det endnu nemmere for ham at være social, var den der beroligende aura han havde, som alle andre engle. Den var godt nyttig af og til.

Matthias så op på englen og smilte skævt. ”Er det så afslørende?” spurgte han og lagde hovedet på skrå. ”Men vær min gæst. Det er ensomt at drikke alene.” sagde han og satte bedre op. Han slap ikke den anden af syne. ”Men du kommer ikke herfra? Du føler dig ellers meget hjemme.” sagde han og slikkede sin overlæbe for den søde drink som han havde i hånden. Der var mange som stod og så på dem. En engel, men hvad var den anden? Damn en krop, tænkte Matthias og så ind i den andens øjne. ”Oi. Er I to nye her.” En ung kvinde kom hen og så på dem. ”Måske.” mumlede Matthias fra bag sit krus. ”Har brug for ”selskab” fra os kvinder?” spurgte hun og Matthias himlede med øjnene. Det var tydeligt at hun var interesseret i den ældre. ”Nej tak. Vi var på vej…” Han kunne ikke snakke for den anden, men så ned i bordet.

Det var længe siden han have haft selskab. Og ham her, virkede til at være noget for sig. ”Og hvad kan du tilbyde? Vi er kvinder.” ”Der kan ende op med barn.” Matthias mødte hendes røde øjne neutralt. Hun emmede med vrede og ydmygelse. ”Kom med, gode mand. Vi kan give dig en nat som du sent ville glemme.” lokkede hun og Matthias tog en slurk af sin drink. Gjorde mine til at rejse sig op og så på hende mens han gjorde. Den unge krop var slank og musklerne sad ved benene og hans overarme. En svømmers krop, hvis man vidste hvad man skulle se efter.

"Måske lidt. Ikke så mange der ser ud som dig, hernede." sagde han helt ærligt, men med et venligt smil på læberne, før han tog endnu en tår af sin mjød, som han havde sat sig ned, glad for at knægten ikke havde noget imod det. "Nej... Jeg er vandt til varmen, men ikke lige denne by. Hvis du kender til Sunfury? Det er der, jeg bor." han trak let på skuldrene. Sunfury var trods alt en stor by, så han havde aldrig det store problem med at sige han var derfra - hvis nogen ville lede efter ham skulle de trods alt finkæmme en hel storby og det var der sjældent nogen der gad, især ikke når det var ngoel dagsrejsers FLYVEN væk herfra - altså var det i alt fald en uge til hest gennem ørkenen.

Han kiggede dog op fra sin samtale - og sit krus - da den unge kvinde kom hen til dem. Han gav hende per automatik et kort elevatorblik, før han så indvendigt sukkede og vendte tilbage til sin mjød. Aldeles ikke hans type kvinde. "Hvad så hvis vi er?" svarede han blot. Hans eget sværd var nærmest ikke til at overse hvor det sad på hans bælte, og han vidste udmærket godt hvordan man kæmpede, så hvis de ikke brød sig om at han svarede ligetil, så måtte det sku være deres eget problem. Han smilede skævt af den unge knægts kommentar til kvindens tilbud, dog, og vendte sig først igen da hun atter en gang talte.

"Det tror jeg skam på. Nok desværre bare i den gale retning af hvad du håber og tror. Tag et hint. Du er tydeligtvis ikke typen for nogen af os. Skrid." det kunne godt være han var en engel... Men bare på grund af det skulle man absolut ikke forvente at han var høflig. Mizu lagde godt mærke til et halv chokeret blik fra nogen af dem der lyttede med, men han var fløjtende ligeglad. Folk skulle da kunne forstå et vink med en vognstang, ikke? Han rettede i alt fald sin opmærksomhed tilbage mod knægten. "Skal vi finde et mere privat sted at nyde vores alkohol?" sagde han og kastede let med armen ud den vej der gik ned mod flodens bred. Han havde godt lagt mræke til der ikke sad mange ude i selve skoven, langs floden, så det ville da være et oplagt sted.

Matthias så på englen og gik ned mod floden. Kvinden stod og så efter dem. Den unge sirene tog tørklædet af og afslørede hans mørke hår. ”Ikke din smag?” spurgte han og så sig over skulderen. Floden var fredfyldt og Matthias følte sig mere sikker nær vand. Stadig med sin drink i hånden satte han sig på en sten. Øjnene gled henover englen med hævet øjenbryn. ”Selvom man godt kan forstå hun spørger dig. Ser slet ikke dårlig ud.” Han smilede skævt og tømte sin drink. Slikkede læberne og lænede sig tilbage på hænderne. ”Men hvad er din type så?” spurgte han og tippede hovedet på skrå.

Der var ikke mange nede langs floden. Matthias lukkede øjnene og nød brisen som gled rundt om ham. Kærtegnede hans krop og han sippede atter til sin drik. Han vendte sig mod den anden og lagde hovedet på skrå. ”Men seriøst. Hvorfor komme helt her ud, hvis det ikke er for kvinder?” spurgte han. Matthias var ikke bange for at spørge, selv om det kunne lyde uhøfligt og helt uden skam, men det var en del af ham. En del han havde bygget op for at beskytte sig selv.

Mizu fulgte ham blot stille derned - altså, indtil knægten stillede et spørgsmål, der fik ham til at smile skævt. "Ikke lige dem, nej. Folk må skam gerne have lidt mere værdighed end bare at kaste sig over en." det kunne godt være nogen ville finde det mærkeligt at han talte om værdighed nu han selv arbejdede som stripper - men i hans øjne var det noget andet, det var et arbejde, og han underholdte folk. Det andet der var jo at kaste sig for folks fødder og håbe på det bedste.

Han satte sig ned ved siden af fyren, og tog endnu en tår af sin mjød... Og smilede derpå skævt med komplimentet han fik, og så over på ham igen. "Jamen tak for komplimentet, da. Du ser heller ikke helt værst ud, selv." måske en smule ung, men absolut ikke værst. "Min type? Tja... Lidt af hvert, for at være helt ærlig. Tror ikke jeg har nogen helt fast type." Ikke af hvad han selv havde lagt mærke til, i alt fald. Han havde da også sjældent problemer med at få dem medhjem han havde lyst til den pågældende dag.

"Hvorfor jeg kommer helt herud? Tja, jeg har besøgt oasen utallige gange. Jeg havde lyst til at se noget andet end ørken og palmer. Det bliver lidt kedeligt i længden. Plus... Så er jeg også langt væk fra alle dem der kender mig. Jeg er lidt mere fri herude. Ikke så mange ting folk derhjemme ville ende med at få at vide, af hvad jeg laver herude." sagde han smilende og drak videre. "Hvad med dig selv? Hvor langt er du rejst for at nå hertil?"

Matthias dukkede hovedet. "Jeg beklager alle de spørgsmål." Sagde han og blev rød i hovedet. Han vidste ikke hvordan englen ville reagere når han fortalte om hans race. "Jeg tilhører havet. Kommer fra revet nær Minotaris. Mange af min race holde mest til i vandet." Sagde han og smilede tøvende. Han lod en hånd glide tøvende over englens arm. Der var noget ved ham så fik Matti til at føle dig tiltrukket. Nok ikke af kærlighed, men af lyst. Et knust hjerte, men en god nat, kunne måske være i vente. Matthias satte ikke sine håbfor langt op, men Dmn. Man kan have lov til at håne, ikke?

"Du hænger mest på One-night-stands?" spurgte han og lænede sig tilbage, men lod stadig sin hånd glide over den andens arm. Ikke muskuløs som de mange andre han havde mødt, men slankere og højere.

"Ingen grund til at undskylde. Alle er vel mere eller mindre nysgerrige af natur." Mizu trak bare let på skuldrene, og tog endnu en tår som knægten forklarede. Race der holdt til i vandet? Tja, så måtte det vel være en sirene han var. Gav også mening med hans udseende - de var jo godt kendte for at være flotte. Hans øjne fulgte roligt sirenens hånd som den strøg op langs hans arm, og et skævt smil dukkede da også op på hans læber.

"Minotauris? Så er du da godt nok svømmet en del for at komme herhen," kommenterede han så, lettere imponeret. Det var jo flere måneders rejse. "Men ja... Det er mest det jeg kører med. Nemt, simpelt, ingen komplekse følelser involveret. Hvorfor?" han drak igen lidt mere af sin alkohol, mens han så på knægten med et løftet øjenbryn. "Forresten, hvad er dit navn? Jeg er Mizu. Eller, det ermit kælenavn. Det er sjældent andre gider at bruge Haneul."

//undskyld den blev lidt kort :/

”Hanuel? Navnet er Matthias. Sommetider bruger jeg navnet Aleksis til tider. Kommer an på om jeg er jaget eller om jeg er bare mig.” sagde han. ”Jeg er en sirene. Vi er skabt til vandet. Dette her er en nem tur for mig. Det er hårde hvis vi skal rejse i flok med småbørn. Længere tid og flere farer.” sagde han og trak på skuldrene. Han havde aldrig været sammen med nogen, men vidste allerede hvilket køn han var til. Tippede hovedet bagover og tømte sit glas. Slikkede sine læber og mærkede varmen sprede sig i sin krop. ”Nogensinde været sammen med nogen, Hanu.” Han vidste ikke om han måtte bruge det navn, men det lød bedre til ham end Mizu. I hvert fald kunne Matti lide det.

Hvorfor blev han tiltrukket af mænd? Matti følte sig flov, men ligenu var alkoholen i hans system og slørede hans tanker. ”Tror du, at vi kunne have det sjovt sammen?” Han var virkelig fuld, hvis hans mund ikke havde noget filter.

Mizu nikkede let og tog endnu en tår af sin alkohol. I modsætning til sirenen ved siden af ham, mærkede han ikke det mindste til alkoholen endnu. Eller, jo, de lette abstinenser var forsvundet så hovedpinen var væk, og han følte sig bare... Normal, igen. Ikke det mindste påvirket af alkoholen, sådan som hans krop igennem årene havde fået opbygget en god, stor tolerance for stadset. "Sirene? Det er ikke tit man ser jer tage turen ind mod landet. Især ikke heromkring... Er varmen ikke slem for jer?" spurgte han, oprigtigt nysgerrig. Han mente i alt fald at have hørt at sol og varme vist ikke liiige var så godt for væsner så vand afhængige som dem.

Knægtens spørgsmål fik ham dog til at grine, som han strøg en hånd igennem sit hår, før han svarede. "Mange. Alt, alt, alt for mange til jeg nogensinde ville kunne give et tal. Men igen, jeg har jo også haft dejlig lang tid at nyde livet i... Et godt stykke over de 600 år, i alt fald." afslørede han med et skævt smil. Men nu døde engle jo heller aldrig af alderdom, så hvis man bare passede en smule på, så gik det som regel godt. Kælenavnet kommenterede han ikke på, folk måtte skam kalde ham hvad de ville så længe det ikke var et øgenavn.

Han løftede dog et øjenbryn da sirenen kom ud med idéen om, om de kunne have lidt 'sjov' sammen. Mizu's blik var nok en anelse mere skeptisk som han igen lod øjnene køre over knægtens form, vurderede hvad der kunne være af mulige konsekvenser af at ligge med en så ung. Og kom frem til at det nok ikke var det værste der kunne ske, især ikke når de normalt boede så langt væk fra hinanden. Ikke den store chance for at nogen som helst i Sunfury ville vide hvad han havde gjort her. "Muligvis," svarede han endelig, med et skævt smil der var blevet blot en anelse frækkere. "Hvis du da er sikker på du ved hvad du går ind til."

Matthias nikkede. ”En one-night-stand. Vi har det sjovt og skilles enten efter det sjove eller morgen efter.” sagde han og lænede sig op mod den anden med et smil. ”Jeg burde nok fortælle dig dette. Jeg har evnen til at blive gravid, men.” Han rakte en hånd op hvis nu spørgsmål skulle komme. ”Det er kun når jeg har drukket teen som gør det muligt, og den skal drikkes en uge før. Jeg har ikke taget den i flere måneder dog.” sagde han og så ærgerligt på Mizu.

Matthias vidste at Mizu ikke kunne være mere end en one-night-stand. Han havde også et crush på sin bror. Han lænede sig tilbage og så på den anden. Ikke en dårlig udsigt, hvis man var til mænd. Han kom på benene og strakte sin krop. ”Tager lige et dyp.” Han gik ned og smed tøjet. De slanke ben bar ham ned i det kølige vand. Han gav et suk da det nåede han til lænen. Den slanke krop blev oplyst af solstråler som kom gennem træerne blade. Han samlede sine hænder og øste vand op. Det kølige vand var dejligt mod hans skin.

"Netop," sagde han stille til det første, og strakte sig lidt - også vingerne, der for et kort øjeblik var strukket ud i deres fulde størrelse... Hvilket nok så rimelig imponerende ud, for dem der ikke var vandt til at omgås engle, i alt fald. Han løftede dog et øjenbryn af knægtens næste ord. Virkelig? Det var en lidt spøjs evne at have... Men måske også praktisk, hvis han måske kun var til sit eget køn?

"Godt..." sagde han så til det sidste. For det med en unge? Det gad han virkelig ikke. Det var alt for meget ansvar til noget han nogensinde ville gide. Det var slemt nok at han vidste, når han fandt nogen værdig til det, så ville han skulle beskytte den person eller selv dø, hvis de døde. Det var mere end rigeligt ansvar for ham! Heldigvis havde han endnu ikke fundet nogen han synes var værdig til den beskyttelse, og håbede måske også lidt at han aldrig gjorde, selvom han stadig kunne mærke den trang til at beskytte, der meget gerne ville have han snart fandt nogen.

Han observerede stille som sirenen gik ud i vandet, beundrede hvordan benene blev til en hale da han kom langt nok ud. Det ville nok freake mange andre, men for at være helt ærligt, havde han oplevet meget mærkeligere ting i sine over 600 år, så det der var absolut ingenting. Men nu de vidste hvad der nok snart skulle til at ske, så tog han toppen af, fik forsigtigt lirket den udenom sine vinger, og smed også sko så han nu sad kun i sine bukser, med vingerne frie bag sig.

Matthias så tilbage på den anden og øjnene blev spærret op. Kroppen som englen havde, var ikke noget at klage over. Slank og let bygget. Han svømmede ind til land og trådte op på de nærmeste sten. ”Hvordan kan du være et syn for guder.” mumlede Matthias og trådte forsigtigt nærmere. Hans hofter var slanke og bar hans krop over til den anden mand uden problemer. Han lod en tøvende hånd nærme sig vingerne bag englen. Han vidste ikke om det var et skridt for langt, men han havde virkelig lyst til at stryge sine fingre gennem fjerne. Bare for at føle dem.

En hånd kom ned og hvilede på englens knæ. De smidige og slanke fingre bar hans kropsvægt, mens Matthias selv lænede sig mod englen som stadig sad. ”Jeg kan stadig nå og smutte, hvis du ikke vil, Mizu.” mumlede den unge sirene og tippede hovedet på skrå. De blå øjne skinnede i det efterhånden påtrængende mørke. Han var selv nervøs, da han aldrig havde været sammen med nogen før.

Mizu grinte let da han hørte sirenens ord. "Tja... Jeg har vel generne på min side? Og godt med træning har vel også en del at sige omkring det..." sagde han så med et skævt smil. Som Matthias trådte tættere på ham, lod han sine øjne glide ned over den slanke, veltrænede krop atter en gang. Da han lagde mærke til hvor hånden var på vej hen, sænkede han vingerne en smule, netop for at lade ham røre - det var ofte at folk godt ville røre dem, og så længe det blev gjort blidt, havde han nu ikke noget imod det. Det værste var at rette på fjerene bagefter når folk ikke havde været blide, trods alt, så der var intet problem så længe den blev taget med ro.

"Ingen grund til at smutte..." sagde han dog med et skævt smil, som han trak drengen ned på sit skød, og uden videre lænede sig ind for at fange hans læber i et langt, dybt kys, mens den ene hånd gled op langs sirenes ryg, mærkede godt efter med de mange slanke muskler der gemte sig der.

//den blev desværre ikke så lang :/