sooo, whats up, vampire? ( Allyson )

Snefrid vandrede stille igennem i sin hjemstavn, The Forest, dog et stykke væk fra alt og alle, hende's kæmpe ulv, Buller, gik ved siden af hende, imens Bjorn gik på den anden side, hun havde sin ranger dragt på, i form af en grøn maske for ansigtet så det gyldne hår blev dækket lidt til, med en hætte slået over, hendes grønne særk over kroppen så hendes kvindelige dele blev skjult, dog var armene frie, hendes grønne små stramme bukser sad som de skulle med de bløde læder støvler om fødderne, med hendes bue silent i højre hånd med pile koggere spændt over kroppen så hun hurtigt kunne trække en pil forude havde hun sin dolk, Drageklo, klar i bæltet, imens Bjorn havde sit dragesølv panser på med det tunge to hånd's sværd over ryggen da var næsten lige så langt som ham selv, dog havde Buller ikke noget rustning udover en læder rustning som kun var til let brug dog var den hærdet så den ville kunne klare sig.

de gik fortsat videre rundt på deres territorium, imens de små sludrede på gammel elvisk, dog luntede Buller bare glad ved siden af sin ejer imens den store sorte ulv logrede med halen, for tiden var det kun de to, dog generede det ikke Snefrid, de havde deres sjov, dog varede deres typisk fredlige dag ikke så længe endnu, da nogen åbenbart besluttede sig for at larme i denne stille sky frie nat med fuld måne og hele turen, dog begyndte de at løbe, imens Bjorn trak sit enorme sværd så musklerne begyndte og arbejde i hans arme, imens Buller begyndte og løbe med, for at se sig omkring efter eventuelt fælde eller overfald, dog kom der intet i vejen, de så sig kort omkring for at bemærke en fremmede blive jagtet af 6 mennesker, og uden at advare, skød Snefrid en pil afsted på under 2 sekunder og knap 1 sekund senere, faldt det ene menneske sammen, imens Buller sprang på en anden for at bide halsen over på denne, 4 tilbage, Bjorn stormede imod 3 af dem og huggede med et vildt sving den ene nærmest midt over, imens Buller sprang på en mere, og Snefrid skød en pil mere afsted, for at se en mere falde, og nogle slagsmål senere, lå de 6 mennesker pænt døde spredt på jorden.
Buller sad roligt og slikkede sin snude rent for blod, imens Bjorn tørredet blod af sit sværd forude hentede Snefrid's pile, Snefrid så roligt rundt for at lokalisere den fremmede, for så at bevæge sig imod denne og spurgte så venligt ''er du okay, kære?'' hun lød høflig og venlig, dog en kende lav med en blid strøg i sin tone, da hurtigt kunne få enhver til og regne ud, at denne var en skov elver, selv om folk havde sine tvivl ved den enorme Bjorn som nu havde sat sit to hånd's sværd i hylster og nu stod bag Snefrid som en mur af dragesølv stål, muskler og en højde på over 2 meter, han sagde intet, stod der bare og holdt øje med den fremmede kvinde, imens Buller roligt så rundt på dem alle sammen med et spørgende blik som en Ulv nu kunne mønstre.

Allyson hoppede over et væltet træ og løb derefter videre. Hun løb så hurtigt som hun kunne. Hun havde en sort kappe, hvid skjorte, sorte bukser og sorte sko på. Bag hende løb en flok vrede mennesker efter hende. De holdte fakler, da de vidste at vampyrers svaghed var ild. Selvom Allyson ikke havde skadet nogen, så jagtede de hende. De havde opdaget at hun var vampyr ved at en af dem ved et uheld havde skåret sig, og Allysons hugtænder var blevet tydelige mod hendes vilje. Hun havde prøvet at dække sine hugtænder, men det havde svært for hende at modstå fristelsen til at drikke menneskeblod. Hun havde ikke fået drukket blod i lidt over et døgn. Hun kunne ikke forklare menneskerne at hun faktisk havde prøvet at modstå fristelsen og at hun ville beskytte dem imod vampyrer. De ville sikkert ikke tro på hende.
Afledt af sine tanker så Allyson sig ikke for og derfor var hun lige ved at falde over en mellemstor sten som lå gemt under et par blade. Allyson vendte sig om imod menneskerne og åbnede munden for at sige noget, men hun lukkede straks munden, da en af menneskerne blev skudt ned med en pil. Forvirret og overrasket så Allyson på mens to personer og en ulv dræbte menneskerne.
Ærlig talt var hun imod at de dræbte menneskerne, men hun havde ikke tænkt sig at blande sig. For hvad stoppede dem fra også at dræbe hende? Måske havde de slet ikke opdaget hende endnu? Hvis de ikke havde opdaget hende endnu var de blinde, så chancen for de ikke havde opdaget hende var lille. Allyson blev afledt væk fra sine tanker, da en høflig stemme spurgte om hun var okay. Hun så først lidt forvirret på personen, hun kunne ikke helt se hvordan personen så ud på grund af masken, men hun kunne høre på personens stemme at det var en pige. "Øh.. J-ja, jeg har det fint!" Sagde hun. Der havde været et lidt irriteret tonefald i hendes stemme, men irritationen var rettet imod hende selv. Hvorfor pokker stammede hun også altid når hun blev nervøs? Hun overvejede kort at trække sin pistol, som var gemt i en skjult lomme i kappen, men kvinden og hendes venner virkede ikke som om de ville skade hende. "Hvorfor hjalp i mig?" Hun så spørgende på kvinden.

// så da svar, tog sin tid, men måtte lige mixe noget sammen i forhold til min nye karakter!

nogle af Snefrid's brødre da var på jagt sammen med hende, hvilket var årsagen til de havde buer, ellers var deres fortrukne våben Økser, sværd og spyd, forude kaste skyts, dog gik hun stille i sit tøj, i form af en typisk Valkyrie uniform med en hærdet læder kofte ( profil billede ), dog havde hun en brun hætte og maske for ansigtet, da de jagtede på en anden klans territorium, dog var hun stolt af sit skud med bue, da hun ikke just var en god bueskytte, men efter kampen, og Snefrid var gået over til væsnet, da måtte være vampyr, ud på duften, da hun som varulv efter hånden genkendte forskelige dufte, dog stoppede hendes tankegang da denne vampyr snakkede og hun svarede høfligt ''godt at høre, ellers skulle vi også ordne dine skrammer vist'' hun smilede et mildt smil bag masken, dog generede det ikke Snefrid at den frememde stammede, men lidt efter hørtes en vred knurren fra flere hjørner da hendes brødre kom trampende fra flere hjørner, da de havde hørt kamp og var kommet stormende, for skuffet at erkende at Snefrid og Bjorn allerede havde ordnet kampen sammen med Buller, da var 15 af dem i alt, alle sammen i vikinge tøj og lugtede af varulve, ligesom Bjorn og Snefrid gjorde, dog brummede de utilfredse af deres store søster og store bror da de havde taget alle dræbene, men de var ikke sene til og glo nysgerrigt på den fremmede vampyr, nogle med nysgerrighed, nogle en smule fjendelige, da de ikke forstod hvorfor de absolut skulle hjælpe alle og enhver de mødte som de utilfredse sagde påbemærket til Snefrid på nordisk som bed hovedet af dem med et skarpt svar som fik dem til og vifte opgivende med armene og ryste på hovedet, deres fjendelighed var ikke vendt imod vampyren, men simpelt fordi de mere var helte end vikinger, som ikke helt stod højst på deres dagsorden, dog glodet de alle sammen på vampyren da hun sagde noget, for at få et muntert svar af Snefrid i form af ''tja for det første, forskræmte de mennesker vores bytte væk, for det andet er du en køn sag, for det tredje havde vi lyst'' hun smilede bredt med de gule ulve øjne som om de svarede på alle spørgsmål i verden, mest fordi Snefrid var optimist, som fik hendes brødre til og rulle bredt med øjnene bag stofstykkerne for deres ansigter, som de træk ned, så de mere tydelige varulve træk kom frem, dog havde nogle af dem typisk skæg som vikinger, mest de ældre, da var også nogle unge, som mest glodet på vampyren af blid nysgerrighed, som fik enkelte af de ældre til og ryste opgivende på hovedet, og begynde at rode de døde igennem for værdi, Snefrid havde bemærket vampyrens irritation, men havde ikke synderligt taget sig af det, da det ikke generede hende spor.