"Forward onto Dawn" ~ Gautham, Cody, Elizabeth ~ Rejseemne

Havnen ved Aquener var en af de travleste der fandtes i Underworld, det var Fenrer ikke for to sekunder i tvivl om. Sandt at sigehavde han lidt ondt af Gabriello der nok havde rigeligt at se til, uden også at skulle gøre sin havn rede på at der passerede et kejserlig transportskib igennem. Havnen var havde nu heller ikke været hvor de var stoppet. De skibet havde ikke engang gjort hvil der, men det var den letteste og hurtigste vej at tage fra Doomsville.

Rejsen i sig selv havde ikke været det store problem, udover Fenrers bange anelser. Netop nu sad den unge kejser i den aflange kahyt på det midlertidige skib, der skulle føre ham og Elizabeth til det kejserlige flagskib, hvor Gautham og Cody var.
Fenrer havde haft taget sin datter med på denne rejse, efter at have haft en lang diskussion med hende om det i Doomsville. Hun begyndte at ligne sin moder mere og mere på det punkt, for selvom Fenrer havde sagt nej, til at tage hende med på denne rejse, til en start, havde hun alligevel overtalt ham, uden han selv helt havde opdaget det. Fenrer smilede lidt ved tanken.

Gautham skulle have mødt Cody ved kysten i Sunfury og taget ham med hertil, sammen med resten af Fenrers generalstab. Gautham og Generalstaben havde de sidste uger brugt en masse tid på at opstille en magtposition for Sunfury i Sagros'nerne, så Fenrers første kampagne ikke var forgæves.

Som Fenrer sad der alene i kahytten, med enkelte lysstråler der skinnede ind på det snævre bord i halvmørket, glimtede hans tanker tilbage på kampen på Minotauris. Han vidste godt at det i den sidste ende havde været nødvendigt for at komme pirateriet til livs, men alligevel knugede det i hans bryst ved tanken.
Det var en dårlig vane han havde fået, først at handle, og så tænke derefter. Selvom dette havde givet hans herskerdømme og position på tronen fast grund under sig, så havde det flere gange bragt ham i fedtefadet med sin egen morale. Hvad mon hans far ville have sagt til dette? Hvad mon hans far i det hele taget ville have sagt til at Fenrer nu var kejser? Der var lang vej og tid mellem Fenrer og hans barndom i bjergene.
Der var nok ingen der dengang havde set dette komme, og mindst af alt Fenrer.

Fenrer lagde en hånd til panden, og opgav at studere kortene mere. han var ved at blive træt i hovedet af alle de længde- og bredde-grader. Han havde alligevel ingen ide om hvordan han skulle bruge dem fra et skib.
Ikke meget mere end 2 sekunder efter at han havde gevet op, blev der banket på døren til kahytten. Fenrer kiggede op "Come on in Rayne.." sagde han træt, hvorpå døren blev åbnet. Ind trådte kaptajnen for Fenrers livgarde, Sir Rayne, der så en anelse forvirret ud, men det gjorde han ofte når Fenrer vidste hvem der stod for døren på forhånd. I virkeligheden var kongen knapt så forud-anende som Rayne nok gik rundt og troede. Fenrer havde dog en yderste skarp hørelse, som gjorde det let at genkende gangmønstre.
"We've spotted the royal flame my liege.." sagde han med et uformelt nik. Fenrer var glad for at dele et venskab med denne mand der gjorde det formelle mere eller mindre overflødigt ".. we'll arrive there shortly"

Fenrer nikkede indforstået til Rayne "Good.." sagde han og rejste sig "..find out where my daughter is and tell her to get ready to board the flagship"
Fenrers stemme var blevet fyldt med en lille sprudlende glæde, ved tanken om endelig at skulle rigtigt afsted. For ikke at sige at han glædede sig til at se både Cody og Gautham igen.

Fenrer gik ud på dækket ganske kort tid senere, men allerede nu, syntes flagskibet skræmmende tæt på dem. Fenrer blev stående midt på dækket, der var langt lavere end det store flagskibs. Han smilede ved synet af solen på skibets side, og lod blikket glide op til rælingen, hvor han hurtigt mente at få spottet en gammel ven "Gautham?!" Råbte han med et smil, som mandskabet fra de to skibe fik gjort klar til at Fenrer og hans følge kunne gå ombord på det store skib.
"Good to see you my friend! How was the Sargros'ner?"

Da de to skibe lå relativt tæt ved hinanden, så Fenrer, Elizabeth og livgarden kunne gå ombord, skyndte Fenrer sig i et par enkelte svuptag, at komme ombord på skibet, klar til at lægge armene om enhver af hans to venner der måtte møde ham først.

Hun lænede sig stille imod skibets kant, som hun så ud på alle de hårdtarbejdende skibs medarbejdere som fik skibet til at kører ordenligt rundt. Hun var glad, men alligevel savnede hun Sunfury City, det var trods alt hendes hjem.
Hun havde formået at overtale sin far til at komme med på rejsen. En rejse han i lang tid havde ment hun ikke var stor nok. Hun havde alligevel arvet nogle gode ting fra sin mor af, som havde fået hende til at kunne overtale ham. Måske havde hendes mor alligevel haft et rigtigt godt greb på hende.
Hun smilede stille, som Rayne trådte tættere på hende. ‘’ Princess, it’s time. ‘’ Elizabeth så kort på ham, som hun rettede blikket ud mod havet igen. '' Rayne.. Do you think it is gonna be a good journey? I am afraid, but at the same time so excited..  '' Hun trak vejret stille, inden hun fortsatte med at tale til Rayne. '' What if my dad think i'm not good enough? What if he has regret that he made my mom pregnant with me? '' Han så på hende med et roligt blik.
‘’ My Lady.. If i may speak freely? ‘’ Hun nikkede stille til ham, som svar på hans spørgsmål. " I know your father well, just as I knew your mother.. I know he loves you, Elizabeth... I cannot tell you how much he misses you in the times you and he is apart.. He knows you always do the things you do for a reason, and even though I can tell that he doesn't always understand the rease.. and frankly... neither do I. " Sagde han stille, med et grinesmil ".. I know he is always proud of his 'little pup' as he likes to call you '' Han lagde stille en hånd på hendes skuldre, som han så hende dybt i øjne endnu engang. " He loves you as you are.. So don't be so scared. " Han ville være sikker på at hun forstod hans ord. Hun smilede til hans ord. Hun vidste godt at hendes far elskede hende, helt inderst inde, men til tider kunne det være svært at se, at spore. Han forlod hendes side, som hun stilte sig hen og omfavnede hendes far hånd. Hun var parat til at møde de to andre der skulle med på turen, selvom hun alligevel var en del skeptisk over det. Ukendte ansigter var ikke altid godt. Hvad hvis de ikke brød sig om hende? Hun så stille på sin far, med et smil på læben. ‘’ I love you dad. ‘’ Hun klemte stille hans hånd, som hun rettede blikket imod det andet skib, de skulle træde over på.

Hun bemærkede hvordan hendes far omfavnede de to mænd, han havde råbt imod. Gautam? Var det hvad hun havde hørt? Og en mand vis navn stadig var ukendt for hende. Hun måtte hellere hilse på dem. Hun trådte et par skridt tæt på dem, som hendes far havde hils på dem. ‘’ Hellow. My name is Elizabeth Cassandra Descouteaux-Lemaire Daughter of Fenrer. ‘’ Hun smilede til de to herre, som hun ivrigt rakte en hånd ud imod dem. ‘’ It’s nice to finally meet you. ‘’ Så hun imod den der tog imod hendes hånd.

Tøj:
https://vignette.wikia.nocookie.net/omnibattles/images/e/e2/Obi-Wan_ROTS.jpg/revision/latest?cb=20161221232429

Cody stod ved siden af Gautham ved synet af det andet skib. Klædt i brun kappe og lyst tøj med hænderne folet på ryggen. Han så op på Gautham. Den store bjørn havde været godt selskab og Cody var inderlig taknemlig for Gauthams rolle ved Fens side. Han så ud på vandet og tænkte på hvad der ville ske. Denne rejse ville være lang, men Cody nægtede at blive efterladt tilbage efter han mistede Rollo. Et suk kom fra hans læber. Der havde han fejlet som healer og som far. Han havde ønsket at komme med Fenrer, men også så han kunne bevise at han stadig kunne redde folk. Han var stadig en healer.

Han smilede da Fen trådte ombord og en lille klukken kom fra hans læber da han omfavnede Gautham og ham. Den velkendte duft som kun kongen havde. Den beroligede ham. Han klappede den anden på ryggen og vred sig fri. Blikket faldt på den unge kvinde som stod bag dem. Der var noget ved hende der virkede bekendt. Selvfølgelig. ”Vals daugther.” mumlede han for sig. Han huskede stadig de dage som ham og hans familie havde tilbragt sammen med Val. Han var lidt ældre end hende, men de var taget derfra for at bo i Ashen Wood Forest. Han tog hendes hånd der blev rakt frem. Gav den et let klem før han løftede den op og kyssede den. ”My princess. It’s an honor of finally meeting you. My name is Cody Yu-Sien Rín. Son of Obi-Wan Wolffe Rín. You are just as beautiful as your mother.” sagde han og smilede varmt. Han trak sig tilbage for at lade Gautham komme til. Han bøjede hovedet til Fen før han gik lidt længere væk. Han var stadig den fremmede. Selvfølgelig kendte han Gautham nogenlunde og Fenrer endnu bedre. Med han havde været væk i mange år.

Han hvilede sig op ad rælingen og så ind mod Aquener. Hvorfor turde Fenrer at lægge til her? En latter fik ham til at dreje hovedet mod en flok generaler. Generalerne virkede dog glade for at have hans selskab. De historier som han kunne give og hans evner som healer. Ham og mange andre healere var en af de vigtige punkter for at kunne klare dette. Uden dem til at heale og beskytte de sårede vil det kunne gå, men ikke så godt. Han så igen mod landet og de grå/blå øjne blev tænkende. Han havde aldrig rigtigt sejlet. Blikket gled ned mod vandet som kærtegnede skibets køl. Vinden tog let i det rødlige hår og en hånd gled gennem det. Et blik blev kastet tilbage mod den kongelige familie. Han var glad på deres vegne. Han var nødt til at holde pokermasken oppe. Han kunne ikke lade andre se hvad han følte. Han ville elskede at tilbringe tid med dem, men som sagt: han var den fremmede ligenu.

Påklædning

Atter var tiden kommet, Gautham havde sammen med en god del af Fenrers mænd, fået opbygget en base for SunFury i Sagros'nerne, også så de havde haft et fast sted hvor de havde kunnet komme sig, tilse de der havde været mindre heldige under kampen med Minotauerne, mænd var blevet sendt tilbage til fastlandet tidligt, men Gautham havde sammen med en stor gruppe mænd frivilligt sat sig til rådighed for at blive tilbage
Gautham havde taget et skib noget senere end mange af de andre for tilbage til fastlandet efter at have modtaget en besked fra Kongen, han var ønsket andet steds..

Han drog med båden til fastlandet.. stadig ikke en sjov tur, men han havde jo en mindre gruppe af bersærkere med sig, og de brugte mange tider på at træne og meditere, for at gøre turen mere tålelig
Da de endelig nåede SunFurys havn sprang han fra borde.. der var enkelte ting han skulle nå, både i SunFury, men også i Blood Village.. og tiden var knap, men han skulle nok nå det

Da han atter ramte SunFurys havn, og var kommet op på det kongelige flagskib mødte et velkendt ansigt ham.. "Cody!" råbte han så snart han havde fået manden i sigte, han.. ja han nærmest snublende løb hen imod manden, og han gav ham et ordenligt kram, "my old friend.. how have i missed you" sagde han med et smil, og lagde en arm bag ryggen på sin ven, "come.. come.." han gik imod indgangen til skibets indre, "tell me how you've been, and what you have been doing"

Efter mange tider på vandet skete der endelig noget på det kongelige flagskib, en af mændende kom med hurtige skridt ind i Gauthams gemakker, døren stod alligevel åben, og Gautham sad let vippende på en stol med ryggen imod døren, og en dunk mjød roligt hængende ned langs siden
"Master Faust.." begyndte manden
Det gav et chok i Gautham det havde siddet og halv sovet, og han væltede baglæns i stolen, og ramte gulvet med et ordenligt raballer, og en del eder og forbandelser
"Yes? ewhat can i do for you Mattis?" spurgte han efter han var kommet op op stå, og han gned svagt sine øjne
"Master Faust.. the kings ship is in sight, it will not be long before we will be ready to take them on board" sagde manden og blev stående i døren og kiggede på Gautham
"Jolly good.." Gautham kiggede på manden.. og forstod ikke helt hvorfor han ikke smuttede igen.. det begyndte at blive underligt.. "we.. you can go now.. i will be there in one moment" og med de ord vente Mattis ryggen til og gik tilbage op på dækket hvor der var fuld gang i den for at køre klar til kongens ankomst

Gautham stavrede roligt op på dækket, og missede imod solen, han tog en tår af dunken imens han gik hen imod rælingen, og som Kongens skib kom tættere på, kunne han snart se folkende der nede, og Fenrer selv stå midt i forsamlingen, han rakte en arm ud, men da han hørte Fenrer råbe hans navn opdagede han at det var hånden med mjød han havde stukket ud imod kongen, hurtigt trak han armen til sig igen og gemte dunken under rælingen, "Fenrer!" kaldte han tilbage ned til den anden båd, "it's good to see you again"

Gautham stilte op ved siden af Cody ved landings gangen der var blevet sendt ned til kongens båd
Efter Cody havde hilst på kongen og hans datter var det Gauthams tur, han stak kongen armen, og trak ham ind til sig, "now you haven't maken any trouble while i was gone hopefully" sagde han med et smil og trak Fenrer ind til sig og gav ham et kram "how have you been?"
Efter han var færdig med at velkomme kongen vendte han sig mod Elizabeth.. det var lige før han tabte både næse og mund.. han måtte lige ryste på hovedet for at tage sig sammen, og tog imod hende, dog ikke ved at give hende hånden, men han rakte lige det længere ind så han lod sin store hånd lukke om hendes underarm
"Eli.. it's been to long.. im glad to see you again" sagde han med et smil.. "you probably can not remember me, im Gautham"

//Cody du behøver selvfølgelig ikke skrive i dit næste indlæg svar på Gauts spørgsmål.. følte bare Gaut måtte reagere i den dur når han endelig møder sin ven igen xD

//Grundet noget plotmæssig udredning med admins, sætter jeg emnet her på pause. Forhåbentlig tager dette for længe