Vilde forudsigelser! TUN News!

"Det lille telt var tungt at træde ind i. Luften var tung af røgelse og teltet var så lille, at man konstant bumpede ind i et eller andet. Forunderlige ting lå spredt over det hele, eller hang fra teltets støttepæle. Små skrumpehoveder, tørrede urter, små kasser med et indhold der ikke var til at gætte. Og midt i rummet stod et lille, rundt bord med to stole. På den ene stol sad der allerede en. En gammel dame sad krumrygget ind over bordet. En mørk kappe dækkede hendes ældende krop og hendes lange hår var bundet op i nakken. Fra ørerne hang nogle tunge øreringe og om halsen en halskæde, der virkede til at inkludere alle kendte stene.
Hendes slanke hænder gjorde en gestus mod stolen foran hende og jeg satte mig.
På bordet stod en glaskugle. Og jeg havde kun lige sat mig og byttet hendes forudsigelser med en mønt, før hendes hænder greb fat i kuglen med en pludselig intensitet. Stemningen i teltet fyldtes med en urolig spænding, jeg kunne mærke der skete noget.

Spåkoner er ofte fup og fidus. Plattenslagere, der har lært at aflæse deres kunder, hedenske magikyndige. Men dette føltes anderledes. Som om luften i teltet sitrede. Jeg lænede mig frem for at lytte efter hendes spæde stemme.
Selv jeg kunne se det. Kuglen blev mærkere, som om tordenskyer bevægede sig inde i den.

"Jeg ser...Åh jeg ser..."
Jeg læner mig længere frem, men kvinden lukker øjnene og ryster svagt på hovedet.
"...Nej, nej...Det er ikke dig. Jo, det er dig...Jo, du står der...Du står mellem dem alle. Alle sammen. Og I kigger mod himlen. Himlen er sort, sort, sort. Men det er ikke nat. Åh, hvilken sorg der spreder sig nu...Åh nej...Åh nej! Nej!"
Kvinden slipper kuglen og trækker vejret i gisp. Hun skubber sig tilbage i sin stol og ryster hele tiden på hovedet. Noget virker til at have skræmt hende. Jeg må spørge hende flere gange, før hun endelig ser på min. I hendes øjne hviler tunge dråber.

"De dør. Så mange af dem er døde...Der er intet sted at flygte hen. Det kommer alle vegne. Det kommer! Vejret vil vende sig imod os og ramme os alle!"
Intensiteten i hendes ord skræmte mig. Forsigtigt spurgte jeg...Og hvad med mig? Men kvinden nægtede at svare mig og jeg fik en fornemmelse af der hvilede noget ondt. Noget ondt i fremtiden. Og det ville måske ikke gå mig så godt.
Noget vil ske. Jeg vidste det var sandt. Og jeg må advare alle, mens jeg kan. "