Næ, hvem har vi her? - Allistor

Tid: først på eftermiddagen
Vejr: koldt og frost udenfor, varmt indenfor
Omgivelser: krostuen, som er fyldt to tredjedele

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kjole: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Slaven Kræ kan ses på profilen.


Melisandre sad og spiste sin mad i et af kroens mest rolige hjørner, mens hun fuldte med i hvordan hendes slave Kræ dansede en af sine mere erotiske danse oppe på bardisken til musik fra en lut og en håndholdt tromme. Han var klædt i et par tynde lysgrå hørbukser som sad tæt til hans krop og overkroppen var bar efter at han havde smidt sin hvide hørskjorte. Om halsen havde han et smalt lysebrunt læderhalsbånd med et kobberrød malet dragehoved, som var Mels mærke.
Hun nød at se hvordan udfaldet mellem kroens blandede gæster var mikset. Nogle så nysgerrigt på den unge knægt, som dansede på bardisken. Nogle var så forarget, at de så ud til at være klar til at forlade kroen. Og nogle var fuldstændig opslugt af at stirre på den unge knægts slanke, men muskelfyldte krop.
Mel lagde mærke til at selv kroværten sendte skjulte blikke til Kræ, hvilket fik hende til at smile skælmsk. Manden havde himlet op om at det ville give slagsmål at lade knægten danse, så Mel havde betalt en gulv velv for at Kræ kunne få lov til at afprøve sine evner udenfor Arthurs bordel. Nu sad hun og overvejede på det kraftigste om hun skulle tage overbetaling når kroværten kom og bad om lidt tid sammen med Kræ.
Hun løftede sit krus med rødvin og drak et par slurke, inden hun vente tilbage til den lækre rød stegt steak, som lå og svømmede i en champignonsovs. Hun havde lovet Kræ et lignede stykke kød, hvis han kunne få tre kunder her i dag, ligegyldigt hvem eller hvad de var, eller hvilket køn de var. Og som det så ud lige nu, havde han ingen problemer med at opfylde sin kvote, tvært imod.

Outfit: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]



Døren gik op og kulden kom ind. En skikkelse stod i døren og trådte ind. Lukkede døren med hælen mens han trak jakken af. Den nyankommende var en høj og bredskuldret mand. Ildrødt hår og giftgrønne øjne. En cigaret hag i hans ene mundvige. Om livet havde en lang dolk hængende. To pistoler var hæftet fast til hans hofter. Denne mand var et velkendt syn for mange. Allistor Kirkland var en ung dæmon, men han var vant til kamp. Han var en ren dæmon og kunne være uden nåde.

Allistor bevægede sig gennem kroen. Kastede kun et kort blik på den unge mand som dansede. Gav et fnys fra sig før han satte sig i et hjørne. Lagde jakken over den ene stol og smed sig selv i den anden. Havde lige fået fri og ville nyde en god gang whiskey før han skulle hjem til House of Kirklands. En af tjenestepigerne kom ned og så spørgende på ham. "Gorlan Whiskey." sagde han med sin ru stemme og gned sine øjnene. Hun nikkede og gik igen. Han åbnede sine øjne for at tage sine omgivelser ind. Han så på den unge mand som dansede. Et øjenbryn hævede sig. Ikke hans type overhovedet. Whiskeyen kom på bordet foran ham. Tog flasken og tog en slurk., ignorede glaset fuldstændig.

Et par af mændene i kroen genkendte den dæmon som til tider havde skjult dem i hans hus. Scotland som de kaldte ham. En kriger som brugte sin styrke til at hjælpe dem eller skaffe dem af vejen. Hvad han var betalt til eller hvis de overtrådte en linje. Han var en hård mand. Og ingen vidste hvad han svaghed var, udover det som var hans races svaghed.

Mel så nysgerrigt på den nyankommende, som hun fornemmede ikke fandt Kræ tiltrækkende. Tja, det gjorde heller ikke noget. Han havde allerede de første to kvinder som gerne vil se mere af ham og omkring tre mænd, så vidt hun kunne bedømme fra sin plads.
Så da Kræ sendte hende et hurtigt blik, nikkede hun roligt til ham. Mere behøvede tegn han ikke, for han bøjede sig roligt ned og hviskede skønne ord til kvinderne der stod ved baren og nærmest savlede over ham. De så dog lidt nervøst hen på Mel, men endte dog med at gå over og ligge et par kobbermønter hver, hvorefter de fuldte med Kræ op på et værelse. Mel smilede skælmsk og tog endnu en mundfuld kød. Dette så ud til at blive en indbringende dag.
Dog kunne hun ikke helt lade vær med at se på den nyankommende igen. Der var noget over ham, som sagde hende at de havde et eller andet tilfældes. Men hvis hun skulle give et bud, ville hun gætte på at det nok mere var den dæmoniske side end noget andet. Han lignede en som man ikke kunne snige sig om hjørner med. Dette gjorde hende bare mere nysgerrig, noget der nok mest skyldte hendes draconianske side.

Han havde hovedet sænket, men de grønne øjne bevægede sig under de mørke vipper. Blikket hvilede lidt længe på den unge kvinde i en smuk rød kjole. Det var noget ved hende som var...genkendende. Han vidste ikke hvad det var endnu. En pose med guld havne foran ham og han hævede sit blik mod to unge mænd. "Vi...." "Afsted." sagde han blot og de to unge flygtede ud af kroen. Et udtryk af lettelse var over deres holdning. Krops og ansigt. Allistor tog pungen med guld og gemt den i en lomme på undersiden af hans skjorte. Han tog et sug af sin cigaret og pustede røgen ud gennem næsen. Han lænede sig tilbage i stolen og op ad muren. Øjnene så op i loftet, mens en hånd kørte gennem det røde hår.

"Jeg kan ikke fatte, at han kan beskytte de typer." "De gør beskidt arbejde, men nogen skal gøre det." Stemmer kunne lavmælt høres rundt om i krogen. "Og hans job er mere beskidt end andres. Det overrasker mig, at han ingen partner har." Allistor klukkede. Han led af et længselsfuldt hjerte. Hånden greb om flasken og førte den op til hans læber. Han huskede sangen Wilde Rose, en gammel tysk sang som han havde hørt. Et sang om hjertesorger og en tabt partner. Han følte sig fortabt og uden et rigtigt formål i livet. Han huskede hans ord til hans mentor, men vidste ikke om de blev taget seriøse. Han kunne ligeså godt drage i krig. Hvis han ikke overlevede vil han ikke skulle bekymre sig om hans hjerteproblmer mere.

Hun fuldte roligt med i det som udspillede sig over ved det andet bord, og bed mærke i at de to unge var meget nervøse omkring manden. Efter de var løbet ud, lyttede hun roligt til de stumper af samtalerne hun kunne, og smilede ved forståelsen af ordene.
Så knægten der var til at hyre til beskyttelse. Gad vide hvad han ellers kunne hyres til? Det var afgjort noget hun havde tænkt sig at finde ud af i løbet af dagen. Hun fik øjenkontakt med en af de mænd, som havde begloet hende siden hun havde sat sig. Han så ud til at være menneske, men hun var ikke helt sikker. Alligevel vinkede hun ham over til sit bord med en pegefinger og manden var hurtig til at reagere. Hun smilede til ham og spurgte roligt om han ville have et krus vin. Mens hun talte med ham og hældte op i kruset, fandt hun en lille flaske frem fra en inderlomme på kappen som hang hen over stolen hun sad på. Fra flasken dryppede hun tre dråber ned i vinen og manden så skeptisk på hende.
"Du kan være ganske rolige, søde. Det er bare en lille smagsløfter, som giver ekstra styrke." Manden snusede kort til vinen og nippede forsigtigt til kruset, hvorefter han lyste op i et smil og tømte kruset.
Mel sad roligt for fuldte med i hvordan manden i løbet af kort tid blev mere afslappet og der ligesom gled en særlig opstemthed ind over ham.
Hun lænede sig over og hviskede ham i øret, hvor til han med et lidt sløret og opstemt blik nikkede som en gal til svar, mens han løftede sin arm op til hende.
Hun tog den roligt og flyttede ærmet, så hans håndled kom til syne.
Hun placerede først et lille kys på håndledet, inden hun lod sin mund lægge sig over det og bed huld. Smagen af krydret shapeshifterblod fyldte hendes mund og hun måtte undertrykke et lille støn af nydelse over smagen. Hun elskede når smagen var krydret eller stærk, men hun gik heller ikke afvejen for en smagen af sukkersødt engleblod. Manden, som nu var væk i en rus af nydelse, stønnede højlydt af nydelse over at hun drak fra hans håndled, som om det var hed samleje de havde gang i.
Hun så over på den nyankommede, mens hun drak et par slurke fra håndledet og derefter slikkede sig let om læberne som en sulten kat.

Allistor kunne dufte blod og så sig om. Var der en der var kommet til skade? Han begyndte at høre støn og skiftede sit blik. Han så på den rødklædte kvinde og hævede et øjenbryn. Ligefrem i offentlighed? Han rystede på hovedet. Man havde hver sin mening, han foretrak selv at gøre det ude af syne. Han var en selv en stor mand, ung og havde brug for meget blod. Han hvilede sit hoved hånden, som hvilede på bordet. De grønne øjnene havde et kedeligt udtryk og blinkede dovent. Folk så også hen på kvinden med rynket bryn. Bare fordi de var i en den fattige del af Doomsville var det ikke smart at tage blod i fuld offentlighed. Allistor lænede sig tilbage og smed fødderne op på bordet. Det var heldigvis ikke alle der vidste hvad han var. De kunne putte to og to sammen, når de opdagede hvor stærk han var, men normalt forsvandt hans angribere før de sagde noget. Dem han skjulte, de skulle jo også have mad, ikke?

Han tømte sin whiskey og så hen på en flok unge mænd som havde øjne for den fremmede kvinde. Der var noget som fik ham til at rynke sine bryn. Han var ikke i tvivl om at hun kunne forsvare sig selv, men han kendte disse mænd. Unge dæmoner som prøvede at overtage den "mørke" del af Doomsville. De var ved at skabe en bande og havde det med at tage hvad de ville have. Allistor greb hans dolk, men lod den blive i skeden. De grønne glimtede i lyset og folk så til mens mændene langsomt rykkede nærmere. Allistor svang benene ned og stolebenene ramte gulvet med et dunk. Musikken stoppede og alle så hen på gruppen. "Hvad laver et smuk kvinde som dig alene?" En rumlen kom fra den rødhåret bloddæmon, men han gjorde ikke noget. Bloddæmoner, sjæledæmoner og incubuser. De var farlige i sig selv. De havde kamperfaring og havde det med at lokke kvinder ind. Incubuserne var utrolig charmerende og vidste hvad de lavede.

Hun bemærkede den ligeglade holdning den unge mand havde. Så meget for den tanke at han var en af de bloddæmoner som nærmest kom løbende ved duften af blod. Men igen, han havde rimelig hurtigt opfanget blodduften, selv om hendes læber havde dækket bidet. Så hun var rimelig overbevist om at han var en eller anden dæmonrace.

Manden nærmest klynkede over at hun stoppede og så godt som tikkede hende om at forsætte, men hun havde allerede sin opmærksomhed rettet mod de unge som kom over til hende.
Hun så roligt på de forskellige ansigter og fornemmede tydeligt at de alle var dæmoner. Hun lod manden holde en finger hen over det sted hun havde bidt. Det var en af de små blodåre, så det var nemt at få blodet til at størkne og derved lukke hullet igen.
"En smuk kvinde som mig selv er alene fordi jeg finder det sjovest. Men enlig også fordi jeg er på udkik efter nye kræfter." Hun blinkede lidt drillende til gruppen, selv om noget ved dem sagde hende at det nok var klogest at være lidt forsigtigt omkring dem.

"Så hvad med at du kommer med os." En af dem satte sig på på bordet ved siden af den rødklædte kvinde. Allistor rejste sig halvt op og havde en hånd tungt hvilende på bordet. Bloddæmoner og sjæledæmonerne drejede hovedet og så overrasket på ham. "Kirkland. Hvad laver du her?!" Stemmen var fyldt med gift og had. "Jeg kan spørge dig om det samme, laddie. I er ikke velkommen her." Han rejste sig op i sin fulde størrelse. Med hans næsten to meter høje skikkelse, tårnede han sig op over de yngre dæmoner. Et par kvinder skyndte sig hen til den fremmede og prøvede at trække hende med sig ud i køkkenet. "Lad Kirkland tage sig af dette. Han er bygget til dette." sagde en og så hen på ham. Gruppen vendte sig mod ham og prøvede at gøre sig store. Allistor krydsede armene. Han var født og skabt til krig.

"Den kvinde. Hun er vores." "Siger hvem?" Et øjenbryn blev hævet og cigaretten gled ud i mundvigen. Allistor bevægede sig hen mod dem. Hans kropsvægt var mere mod jorden. Hjalp ham med at holde balancen og gav støtte i kamp. "Du har intet krav på hende." En snerren, høj og dyb, kom nede fra den ældste dæmons strube. "Vi kan sagtens tage denne sag op nede i Ringen." sagde han og tog fat om halsen på en sjæledæmon, lederen af gruppen. "Erfaring før andet, laddie. Og jeg har masser." De grønne øjne glimtede med et glimt. Lederen kunne ikke sætte fingeren på hvad det var, men det var noget som fik ham til at synke en klump. Andre i gruppen var mere trodsige og gik frem mod Allistor.

Mel fuldte levende med i alt hvad der skete og fandt det interessant, samt spændende.
"Så hvad om i unger fandt en anden og lege med?" Hun smilede skummelt, mens hun svarede ham som havde talt, og så uinteresseret på dem alle.
Hun havde ikke haft en god slåskamp i årevis, så hun var sikkert lidt rusten. Men alligevel begyndte hendes krop at vågne op og forberede sig på det.
Derfor var det yderst irriterende at et par kvinder kom over og forsøgte at slæbe hende væk.
Hun knurrede dybt nede i struben og kneb øjnene sammen til smalle blå sprækker.
"Hvis i ikke vil miste et par finger selv, så slipper i mig omgående." Kvinderne gispede og slap Mel som om hun havde brændt dem, mens de skyndte sig uden for hendes rækkevide. Derpå satte hun sig igen og tog imod det håndled hun tidligere havde bidt i. Manden som stadig var påvirket af miksturen, smilede lyksageligt over at hun endelig viste ham lidt opmærksomhed, selv om det kun var hans håndled hun tog for at drikke lidt mere.
Hun nåede dog ikke at sætte tænderne i håndledet før hun studsede over den ordveksling som der foregik lige ved siden af hende. Hun rejste sig roligt, hvilket fik et par klynk til at forlade manden, og så roligt på de forskellige dæmoner.
"Siden hvornår er det blevet skik at kræve en kvinde uden hendes samtykke? Jeg er min egen og vil altid være det. Desuden er ingen af jer unger mand nok til mig." Hun stod der med hænderne i siden og lignede begyndelsen på en tordensky, hvis blå øjne snart kunne skyde lyn. Et hurtigt blik på Kirkland og hun fornemmede at han delvis var på hendes side af dette, hvilket fik hende til at smile skævt til ham.
"Kirkland, var det? Jeg har ingen intentioner om at føje disse mænd. Så jeg er villig til at betale en god pris for igen at kunne sidde og nyde min mad. Hvad siger du?" Hun så afventende på ham, men holdte vågent øje med de andre mænd. Hun viste at nogle ville blive foravet over at hun havde snærret ordet mænd, men hun viste ikke om disse unge dæmoner forstod en hentydning eller om de skulle have syn for sagen.

Han så kort på kvinden. "Jeg ønsker blot at kunne arbejde i fred. Disse...børn, de gør ikke livet for min forretning nem. 10 sølvstykker, er det fair?" Han så på hende og lagde armene over kors. Ud af øjenkrogen havde øjnene på mændene. "Din bastard!" En af de større mænd kastede sig frem. Allistor bevægede sig hurtigt og elegant. En hånd lukkede sig om den yngres strube. Han begyndte at gispe og rev armen som holdte ham fast. Grå øjne så panikslagen ind i de giftgrønne. Han havde glemt. Hvordan kunne han glemme. De andre kastede sig frem, selv lederen. Det var der Allistor mærkede ham sig glide væk. Han gled fra rolig, til en kriger med smag for blod. Folk rundt gik også ind.

Den rødhåret kæmpe svang sin dolk med stor nøjagtighed. Et par havde mistet fingre, et anden havde et øre mindre. Han nåede frem til lederen og så ham i øjnene. Den yngre bakkede væk og hvinede ned i hans strube. "Forsvind, før jeg river din strube ud!" hvislede Allistor og sænkede sit hoved. ned i hans højde. Sjældedæmonen sank en klump. Bare fordi de ikke kunne spise hinanden, betød ikke at de ikke kunne dræbe hinanden. Hans øjne var limet fast til de spidser tænder som var blottet. Hvis de fik fat i hans hals, var han en død mand. Han snurrede rundt og flygtede ud. Incubus og sjæledæmoner fulgte ham, men bloddæmonerne blev. Deres øjne var stadig på kvinden i den røde kjole. Allistor gik hen og stillede sig ved siden af hende. De var på hans grund, han ejede ikke kroen, men han vidste hvordan underverdenen fungerede, og disse drenge var langt ude over børnezonen.

Mel mærkede tydeligt hvordan stemningen ændrede sig og smilede skummelt for sig selv. Hun nød den opvisning der foregik foran hende og smilet blev bredere som situationen blev mere blodig. Åh hvor dette mindede hende om hendes ungdom, som hun havde tilbragt sammen med sin far. Så meget blod der havde flydt når de to havde været på togt.

Så da de fleste af de unge havde forladt kroen, og Kirkland havde stildet sig ved siden af hende, smilede hun nærmest som en med galskab. Hun gik roligt hen til en af bloddæmonerne og lod sin ene hånd forvandle sig til en drages pote med kobberrøde skæl og sorte kløer. Derpå lod hun roligt kløerne glide hen over kinden på bloddæmonen hun stod foran, inden hun roligt lagde sine kløer rundt om halsen på dæmonen.
"Næste gang må i heller spørge pænt. Så kunne det tænkes at jeg havde lyst til at lege med jer. Men tier mig..." Hun klemte til omkring dæmons hals, mens hun smilede med en bloddæmons galskab.
"...Og jeg bliver mindre sjov at være i nærheden af. Dæmon eller ej." Så snart hun var sikker på at budskabet var sivet ind, slap hun dæmonens hals og vinkede dem væk, selv om hun var ved at koge af lyst efter at flå et par struber.

Hun så over på Kirkland og smilede lidt mindre galskabs agtigt, mens hendes hånd forvandlede sig tilbage.
"Lidt en skam at de ikke havde lidt mere fornuft mellem ørene." Hun gjorde en håndbevægelse mod manden der sad ved det bord hun selv havde siddet ved.
"Kan jeg friste med lidt krydret drikkelse?"

Allistor tippede hovedet på skrå. "Whiskey er fint. Jeg jager aldrig i den bor hvor jeg bor." Han tilbød hende en arm. "Men måske kan jeg byde på noget, hjemme hos mig, my Lady?" spurgte han og løftede spørgende et øjenbryn. Langsomt begyndte flok at komme frem, men kastede stadig vagtsomme blikke mod de to væsner i midten af rummet. De havde frygtet når de to skulle mødes. Begge farlige og for det meste med et blodtørst.

"Og velkommen til den dystre side af byen. Bander hersker ofte her." sagde Allistor og rullede med sine skuldre. Han var stadig ved at heale et sår, som løb over brystet. Han kunne mærke blodet sive ud, men stoppet af den stramme bandage han havde lavet. Han gav ikke udtryk for smerte, men muskler trak sig. Fingre bevæger sig i små ryk og han buede ryggen for at tage lidt af trykket på bandagen.

Mel klukkede lidt af den unge mand. Han var noget helt for sig selv, og hun havde lyst til at finde ud af mere om ham. Derfor tog hun smilende imod hans arm.
"Tak som byder. Vi kunne også smutte forbi mit hjem. Det er ikke langt herfra." Hun lo glad ved hans forklaring om denne del af byen.
"Jeg kender skam godt denne dystre side af byen, men har ingen problemer med bander omkring mit hus. Selv mine tjenestefolk og slaver får lov til at gå uden problemer. Men det hjælper nok også at mit hus ligger et par gader fra district grænserne."

Hun var spændt på hvad han fandt på. Men samtidig var der noget som fik hendes næse til at reagere. Hun så på ham med en blanding af undren og nysgerrighed.
"Er du såret?" Hun kunne ikke mindes at det kunne være sket under denne lille diskurion her, så han måtte være blevet såret tidligere.

Han gav et grynt fra sig. "En lille rift. Ikke noget som vil forsvinde om et par dage." sagde han og gjorde tegn til at hun skulle fører an. Han havde ikke det helt store arbejde i aften. Et par kontrakter at kigge igennem, hente mad og sørge for at hans hjem ikke var brændt ned. Han hvade virkelig ikke lyst til at lede efter et nyt hjem. Ikke når det han havde var stort, rummeligt og føltes som hjem. "Jeg kender et par stykker her i byen og har en lover her." Det sidste kom lidt tøvende ud. Hvad var det egentligt han kunne kalde ham. Han vidste at han betød alt for ham, men betød Allistor også noget for ham?

Hun smilede lidt skævt til hans kommentar omkring såret. På nogle måder mindede han hende om hendes far, som hun ikke havde set i flere århundrede. Men ja, hvis han levede havde han vel travlt med sit liv. Hun nikkede til hans tegn om at hun skulle føre an, og gik roligt i retningen af sit hus.
Hun klukkede lidt ved hans kommentar om at have en lover her i byen.
"Ser man det. Så håber jeg ikke at jeg stjæler for megen af din tid."
Efterhånden som de kom tættere på huset, blev det tydeligt at folk fortræk at holde sig væk. Udefra lignede huset alle de andre, som den lå midt imellem. Der var intet der tydede på at en dame med penge boede her.
Da de kom ind, var det som om de var i et helt andet district. Tjenestepige nejede for sin frue.
"[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], vær sød at komme ind med en kande lunt draconianerblod. Kirkland, ønsker du noget særligt at drikke eller spise?"
Gangen og stuen hvor de endte var smukt indrettet som i et fornemt hus. Stuen var indrettet i varme farver af lysebrun, cream og beige. Mel smed sig i den ene af de to tre personers sofaer som stod overfor hinanden med et sofabord i midten. For hver ende af sofabordet stod en lænestol. Alle møblerne var virkelig behagelige både af udseende og kvalitet. Mel drejede hovedet og så ind gennem den åbne dobbeltdør til den anden stue som var i forskellige lyseblå nuancer. Her kom seks slaver, tre mænd og tre kvinder, ind og dannede par, for så at begyndte at [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] til musikken som begyndte at spille. Både kvinderne og mændene var klædt i lysegrå skjorte og bukser af meget tyndt hørstof, som sad meget tæt til deres kroppe. Én af kvinderne, blondinen, var ikke helt så indlevende i dansen som de andre. Noget der fik Mel til at smile skælmsk og overveje hvad hun skulle straffe hende med denne gang. Men inden hun nåede at beslutte sig kom en mandlig slave ind og bukkede for hende. Han var klædt i hvid skjorte og sorte bukser, alt sammen af hør.
"Hvis fruen tillader det, har jeg et ønske." Dét fik Mels opmærksomhed omgående. Hun så nærmere på slaven og kunne erindre at han tit havde stået og set på de seks slaver, når de blev mere intime mellem hinanden.
"Gætter jeg rigtig, Joshua, hvis jeg tror at du ønsker at blive en af dem?" Hun gjorde et nik ind mod de dansende slaver. Han rødmede en smule og nikkede forsigtigt. Mel så nysgerrigt på ham og endte med at nikke smilende til ham.
"Kræ, James. Vær sød at tage jer af Joshua." Kræ og James stoppede deres dansen med Linne og Amelia. De lod pigerne finde sammen som et par og gik ind til fruen, hvor de begge bukkede for hende inden de begge så med små skæve smil på Joshua. De tog hver en af hans hænder og trak ham med ind i den anden stue, hvor de begyndte at danse erotisk rundt om ham mens de inviterede ham til små blide kys og kærtegnede hans krop.
Mel så stor smilende ind på de nu syv unge slaver, der dansede rundt i den anden stue. Joshua var blevet lidt mere vovet og gav sig hen til Kræ og James's kærtegn og dans.

//Du kan se slaverne i profilen //