Well, look who's here (XxX) - Allistor

Det var lidt mærkeligt men samtidig godt at være tilbage her. Gale havde mødt så megen modstand, men også så meget fremgang i Doomsville, i de mange år han havde boet her før han var rejst videre ud og havde set sig omkring - og nu der ikke længere var ting der holdte ham i Sunfury, var han vendt tilbage. Det var dog meget rart at se at Rotten Root ikke rigtig havde ændret sig i de årtier han havde været væk. Det gav en helt hjemlig følelse bare at træde ind i slummene igen, mærke den velkendte, lidt depressive stemning der var over det hele. Der var heller ikke gået længe før han havde set en slåskamp igen, og det havde blot fået ham til at smile. Han var aldrig nået til hvor han var hvis det ikke havde været for alle de kampe han havde kæmpet i alle sine år her, trods alt-han var aldrig vokset op til at blive så stærk som han var nu, både fysisk og mentalt, hvis det ikke havde været for alle de kampe og al den modgang. Tjo, det havde da været trælst mens han stadig lærte det, men han var ekstremt hurtigt til at lære nr det angik kamp eller sex, heldigvis.

Det var også endnu en grund til at han aldrig gik ubevæbnet i slummene - så selvom han lige nu kun havde normalt tøj på og ikke en af sine læder rustninger, så havde han stadig sin warhammer ved sin side og sit skjold spændt fast til ryggen. Det var bare dumt at gå uden, selvom han også sagtens kunen vinde kampe uden. Men det var jo alligevel hans foretrukne våben de rhavde give tham hans nickname - og det kunen ses at nogle få også genkende ham med det samme, som han hørte dem hviske 'Bonecrusher...' til hinanden før de gik i en bue udenom ham. Rart at se han stadig havde den type respekt. Men nu han havde brugt dagen på at finde sig et sted at bo - han havde tjent nok med penge i de forskellige vagt korps og lignende til det ikke var noget problem - og smidst sine vigtigste ting der, var han på vej hen mod kroen. Det skulle jo lidt fejres at han var tilbage i sin hjemby igen. Nu måtte han så bare se om der var flere grunde end blot de nostalgiske af slagsen til at blive hængende.

Han trådte ind på kroen, let smilende for sig selv som han gik op til baren og fik købt sig et ordenligt krus mjød. Det så ud til at alle borde var optaget... Men et kort blik rundt og han fik øje på nogle der så ud til at vide hvem han var, så han gik derhen, og bøjede sig let ind over bordet. "You'll move and let me sit down, alone, if you know what's good for you." Den ene af dem flyttede sig med det samme - men personens ven, omend han så lidt bange ud, stirrede trodsigt op på Gale. "Make me," knurrede han så, og Gale sukkede som han fik sat mjøden sikkert ned på bordet. "Gladly." da han kunne lugte at manden blot var menneske, tog han ikke engang fat i sin hammer. Nej, han tog bare fat i hans trøje foran og løfted eham så let som ingenting, for at kyle ham hen i den anden ende af rummet, hvor han landte rimelig tungt - og uheldigt, at dømme efter det knæk der tydede på et eller andet var brækket. "I told you, you shouldn't go up against him... He's not called Bonecrusher without reason..." mumlede fyrens ven da han var løbet hen til ham, som Gale blot stille og roligt satte sig ned og ignorerede hvordan folk kigged epå ham, før de vendste tilbage til deres egne samtaler og optakt til slåskampe. Efter den lille magt demonstration var der nok ikke nogen der lige ville være dumme nok til at prøve på noget med ham.

Dæmonen havde været på denne rejse i flere uger. Allistor var på vej gennem gaderne i Doomsville. Hans Glaive hængende på ryggen. Sværdene på højre hofte og pistolerne på venstre. Hans kniv var skjult i en af støvlerne. Han rystede på hovedet for at få håret væk fra øjnene og gav et fnys. Han var udmattet og ved at være i et dårligt humør. Han åbnede døren til kroen og gik hen. Jakken trukket godt op og kraven skjulte det meste af hans ansigt. "Whiskey, and be fast about it." brummede han til en af pigerne. Han fik blikke. Nogen var overrasket mens ande var vagtsomme. Han tog flasken, men efterlod kruset, gik ned mellem bordene og stillede sig ved ildstedet. Råb og en kamp begyndte i det ene hjørne. Han trak kraven ned og studerede kampen. Fulderikker. Med en hovedrysten vendte han atter sit blik mod ilden. Han var væk i sine egne tanker, indtil en hånd faldt på hans skulder.

"What are a piece of No good, doing here," lød en fordrukken stemme. Han drejede rundt og så på manden med rolige grønne øjne. "That sir, is none of your goddamn business." Det var åbenbart ikke det svar han ønskede sig. Det næste øjeblik bandede mand som pirat og slog ud efter ham. Han ramte, men Allistor vaklede ikke. Han sendte manden et skævt smil før han skød ham. Enkelte var stoppetog stirrede på liget af den døde. Allistor ville benytte sig af det senere, men ligenu...Han tog en slurk af flasken ogløddrikken glide ned gennem hans hals.

Gale havde siddet lidt tid og bare drukket af sin mjød, nydt den relative ro der nu var i hjørnet han sad ved, grundet opvisningen lige før. Det lod til at de længere levende af racerne der sad i nærheden af ham - nogle vampyrer og dæmoner, det kunne han da sagtens lugte at de var - havde kunnet genkende hans nickname og derfor lod ham være, mens de kortere levende - mennesker og deslige - tog hans kast med fyren før som den advarsel det havde været. Det var da altid noget at de stadig kunne tænke sig om selvom de var plørefulde.

Han kiggede dog op da han hørte et pistol skud - det var meget sjældent at de fulderikker der gemte sig her havde råd til pistoler, altså medmindre meget havde ændret sig. Og det havde det vidst heller ikke, for han kunne da genkende skikkelsen han så der med pistolen, og det fik hans mund til at trække sig i et skævt smil. Det var godt nok længe siden han havde set ham. Han havde vel strejfet ligeså meget rundt som han selv gjorde, trods hans meget yngre alder. Det var vel også kun til at forvente at han ville støde på ham i en kro eller bar, manden var trods alt glad for sin alkohol. Forståeligt nok, det smagte jo glimrende. Kunne godt være kroen her var en lille tilsmudset en af slagsen, men alkohol var stadig alkohol, og deres var rimelig god i forhold til hvad man ellers kunne forvente af sådan et lille sted.

Nå, men fordi han ikke havde den store lyst til at forlade bordet han trods alt lige havde kæmpet sig til en plads ved, så valgte Gale at råbe efte rham istedet, akkurat højt nok til det kunne høres over skænderierne fra fulderikkerne omkring dem. "Allistor!" så snart dæmonen så over mod ham ville han gestikulere til at han skulle komme over og sætte sig ned - det var trods alt længe siden de havde set hinanden sidst, så han ville da gerne lige tale lidt med bloddæmonen, bare den helt almindelige nysgerrighed når man ikke havde set nogen i adskillige år. Det var trods alt lidt over et årti siden at han havde ageret mentor for manden, med al den kamp erfaring han selv havde.

Den unge dæmon vendte sig om og fik øje på en velkendt skikkelse. "Mentor." sagde han med et smil og gik hen mod bordet. På vejen satte han sin pistol tilbage i hylsteret og holdte flasken lige så det ikke spildte udover det hele. At være her var nyt og Allistor Scotland rejste meget, kom og gik som det passede ham. Han havde ikke fundet et sted at slå sig ned. Intet fast arbejde. Da han kom hen til bordet, tog han stolen overfor. De grønne øjne hvilede på den anden dæmon. "Long time, no see, old man." sagde han og lænede sig tilbage i stolen med et skævt smil. Han var ikke bange for at drille ham, men dybt nede havde en dyb respekt for ham.

Han tippede flasken. Væsken brændte ned gennem hans hals, men han slikkede læberne for at få det hele med. "What are you doing here?" Han vidste godt at Gale rejste meget, men dog var der alligevel ikke en stor chance for at møde hinanden. Han vidste også, at Gale ikke forfulgte ham. Allistor skævede rundt. De fulde kæmpede stadig, men efter to tilskadekomne, en død i dette tilfælde, virkede de ikke ivrige efter at komme hen til dem. Et fnys kom fra den rødhåret dæmon.

Et smil hev let op i Gale’s ene mundvige, som Allistor da også med det samme genekndte ham, da han fik set den rigtige vej. Hans øjne fulgte den anden dæmon som han kom hen og fik sat sig ned, mens Gale tog endnu en tår af sin mjød, og stille satte kruset tilbage på bordet. “Careful, young punk… I can still kick your ass if I want to.” sagde han så med et let grin i stemmen. Han havde trods alt langt fra lært Allistor alt hvad han kunne - det ville bare have været dumt. Han havde blot lært ham det han havde haft brug for, hverken mere eller mindre.

Han lænede sig tilbage som spørgsmålet kom, med hvad han lavede her, hvortil han trak let på skuldrene. “Well, since I got fired from my previous job, and my baby girl don’t need me anymore, I thought I might as well return to Doomsville and see if I can find anything worthwhile to do here.” sagde han så, og drak lidt mere af sin mjød før han så over på den anden dæmon igen. “What about you? Last I saw you, you’d gotten more than enough of this city, after all…”

Men ja... Efter Fenrer havde fyret ham fra hans job som bodyguard havde det været svært at finde arbejde nogen som helst stedernær Sunfury da de alle havde hørt en del negative ting om ham fra de forskellige vagt korps... Så derfor var det vel kun naturligt at vende tilbage til sine rødder, til et ste dhvor man vidste der næsten altid ville være brug for en som ham der kunne gøre det meste hvis man havde nok penge at give ham for hans besvær.

Allistor knurrede. ”I hate this city, but I need food and a job soon. Desperate time needs desperate methods.” sagde den yngre dæmon og skulede mod en flok som bragende ind på kroen. ”Killed a few on the way to get here, but no big struggle. Damn I itch after battle.” Allistor rullede med skuldrene. Han hægtede sin Glaive af og lænede den op bordkanten. Sværdene lod han hænge ved hofterne. ”Got any good battle recent?” Han lænede sig tilbage. Han kunne godt lide at lytte til sin mentors kampe. Flokken der kom ind for lidt siden skævede mod dem hele tiden. Allistor holdte øje med dem ud af øjenkrogen. Lejesoldater ville han gætte på, men han var ikke sikker. ”Wonder if they are trouble.” mumlede han og drak det sidste af sin vodka og løftede en hånd mod en barpige som kom med en ny flaske til ham.

Det var ved at være sent, men Allistor havde ikke travlt og han overvejede at leje et værelse her på kroen. Havde ikke rigtig noget hjem. ”I don’t care about their names. I don’t like them.” Kom en høj stemme. Jup, de var problemer. Allistor skævede kort mod dem. Orker, varulve, shapeshifters, dæmoner og mennesker. En solid blanding af fjolser som var ved at være godt drukne. De havde i hvert fald set bunden på flere flasker end Alli havde i flere dage. ”Up for a rough housing, mentor.” spurgte han sin mentor og så på flokken som kom hen mod dem. Der var mindst tre eller fire af hver race som var i gruppen. Allistor kunne mærke ruset for den kommende kamp og grinede vildt. Blottet tænder og glimtende øjne. Alle var bevæbnet og stilheden havde sænket sig. Mange yngre var gennet i sikkerhed og kvinderne søgte ly i køkkenet. De kendte Bonecrusher, men ikke den yngre. Dog virkede Bonecrusher til at kende og tolerer ham.

Allistor kom på benene og knækkede knoer. Han så på den en efter en. Arbejde hierarkiet på plads og slog en klukken op. Mange af modstanderne virkede vrede og besruset. Ikke vidste hvad de lavede og det passede den unge rødhåret dæmon fint.

Gale smilede let for sig selv som den anden dæmon knurrende brokkede sig. Dén del havde da absolut ikke ændret sig i de knap ti år her. Han havde altid et eller andet at brokke sig over, havde han ikke? Jovist, det havde Gale nu nok også, men det var sjældent han rent faktisk brokkede sig. Han var vist lidt bedre til at nøjes med det han havde end bloddæmonen her var. “Don’t you always itch after a battle?” sagde han dog stadig små drillende-selvom alle der kendte Gale ordentligt ville vide at han nu heller aldrig nogensinde ville sige nej til en kamp. Ikke med det fix af hans elskede adrenalin der altid fulgte med.

“Hmm… Good battles… As in where I actually got a challenge? Not recently, no. Sadly. I completely demolished a werewolf picking a fight with me, though. I don’t think anyone will be able to figure out who he was anymore.” han trak let på skuldrene og drak noget mere. Da han havde været færdig havde der trods alt kun været en masse blod, knoglesplinter, og lidt hud og en smule kød hist og pist… Der var en god tendens til at det var slutresultatet når han var gået i en bersærkergang. Hvilket også var grunden til han aldrig havde gjort det op og ned af Allistor - nu han ligeså godt kunne ende med at slå ud efter den anden dæmon som efter fjenden, når han var i den tilstand.

“You don’t have to wonder for long,” mumlede Gale lidt efter Allistor havde undret sig højlydt. For ja, selv før der var den høje stemme, havde Gale godt lagt mærke til hvordanen af dem havde peget over mod dem inden han havde talt til ham der nu snakkede højlydt. Ja, det var vist endnu en gang nogen der troede de skulle være så dumme at gå efter Gale… og nu også Allistor. How stupid can you be? tænkte Gale stille for sig selv - men med Allistor’s spørgsmål spredte et skævt smil sig over Gale’s læber som han nikkede, og samlede sin warhammer og sit skjold op igen, klar til kampen.

Som Gale trådte frem påtog hans skjold sig et lidt andet udseende som det blev langt mere hårdført. Samtidig mumlede han sagte et par remser for sig selv,og hans smil blev bredere som han mærkede energien flyde igennem ham - den der betød at formularerne atter en gang virkede, og hans styrke og hurtighed derfor blev fordoblet. “You’re asking for this, punks…” sagde han så roligt, men smilet havde nu brat skiftet karakter og var blevet meget mere sadistisk. Og så gik kampen igang - med den øgede hurtighed fik Gale det første slag ind på en der prøvede at slå ud efter ham, og hammeren connectede med mandens udstrakte arm i et højt, modbydeligt knæk somhammeren komplet knuste knoglen i overarmen, så den arm nu blot hang løst ned af mandens side.

Allistor kastede sig over den største af idioter med et brøl, komme dybt nede fra hans brystkasse. Hans næver gav slag, men han fik også selv nogen til gengæld. Et bord braste sammen under deres vægt og et solidt spark fik Allistor glidende henover gulvet. Den unge dæmon rullede om på hænderne og spyttede blod ud. Et flækket løb og en blødende tinding. ”Son of a gun!” knurrede han og kom på benene. Ulven i ham viste tænder og han blottede sine. Han kastede sig over den anden igen. En kniv bed sig ind i hans kød. Han gav et hyl fra sig, men brækkede nakken på sin modstander. ”Merda.” mumlede han og trak kniven ud. Blodet løb stødt ud af såret. ”This is not good.” Han greb sin glaive og svingede den foran sig.

”Old man. You need to patch me up. If I survive.” Såret gik ind mellem hans ribben. Hans frie hånd lukkede sig over den og hans glaive hævet i forsvar. ”Scram, or you will become my lunch.” sagde han og flyttede sig hen til Gale. Han håbede at den ældre dæmon ville støtte hvis det kom til kamp. Der var ti mand tilbage som så skiftevis mellem de to dæmoner foran dem. Allistor blinkede for at f blodet væk fra hans øjne. Det generede ham og til sidst tørrede han det væk.

"Of course you will," knurrede Gale som han tog et par skridt tilløb før han hamrede ind i to af dem der var tilbage med sit skjold. Så robust som skjoldet var blevet af hans magi, og med den ekstra boostede styrke han havde lige nu, røg de begge ind i væggen, og af hvad det lød til, var det så uheldigt med den ene at der igen var brækkede ribben. Det gav dog en åbning til en af de andre, der snittede gale i siden - til et brøl fra ham, der var mere af vrede end det var af smerte, som han hurtigt snurrede rundt og fik placeret sin hammer lige i tindingen på staklen, der faldt om et sekund senere, død med et knust kranie.

"Allistor... When I tell you to take cover, you take cover, alright?" mumlede han lavt efter lidt tid, så lavt at han vidste kun Allistor ville høre det, så tæt som de stod lige nu. "I don't want to accidentally bash in your ribcage." hans gamle elev her havde aldrig set ham gå bersærk, og det af en god grund. Siden han i den tilstand ingen chance havde for at genkende ven fra fjende, men bare gik amok på alle der så truende ud... Hvilket Allistor, med hans våben, helt sikkert ville. Men hvis det var at han ikke i normal kamp kunne besejre dem, så vidste han at bersærkergangen tit løste tingene. Den havde i alt fald tit løst kampe for ham før i tiden, med rimelig så brutale og blodige resultater.

Allistor gav et grynt fra sig og flyttede sig hen mod trappen til ovenpå. To mænd fulgte efter ham, mens resten vlev overfor Gale. Han bakkede op og svang sin Glaive ud mod dem. "A wounded Demon, is easy prey." "You are going to the market." Slavehandlere. Allistor kastede et blik mod hans mentor. "Better now, old man. Or one of us is going to the slavemarket." Kaldte han og hvæsede mod de to foran ham. De kom for tæt på. En af dem rejste en pistol, mens den anden låste deres våben fast. Allistor så ned gennem pistolløbet og frøs.

"Drop your weapon, or your Youngling is a dead Demon." brølede en af de andre. Allistor var på knæ, pistol for tindingen og blod flød ud gennem hans fingre. Der var ikke frygt i hans øjne som han havde låst fast på sin mentor. "It sucks to be me, old man." kaldte han og smilede træt. Ham var 197, men havde allerede tabt en masse blod. Ihvertfald ifølge blodet på gulvet. Pistolløbet pressede sig ind mod tindingen og irrertede såret som var der. En snerren kom fra hans læber.

Gale havde lige nøjagtig fået smadret sin hammer ind i siden på endnu en af dem, da han hørte fyren der brølede, og samtidig også Allistors ord. Han ville gerne gå bersærk lige nu... Men han ville ikke nå derhen før fyren havde trykket på aftrækkeren. Så istedet kneb han øjnene sammen, og fokuserede på pistolen manden bar... Det lod til at de andre afventede hvad han gjorde, før de gjorde noget andet. hvilket passede ham fint... For han holdt sit fokus på pistolen, umiddelbart den eneste nogen i gruppen havde - forståeligt nok, dyre som de våben var - og mumlede sagte for sig selv "Aquavis tho enamy aquavaner..." og et sekund senere, forsvandt pistolen mellem mandens hænder som vand der blot plaskede ned på gulvet, og han havde derfor ikke længere dét tag på dem. Han kunne ikke længere slutte tingene ved bare at trykke på en aftrækker.

Det var nu han kort kiggede på Allistor. "Take cover," han formede kun ordene med sin mund, sagde dem ikke højt. Kort efter ville den yngre dæmon da også godt kunne se hvorfor, da det var helt tydeligt at gale trådte ind i en bersærkergang - hans øjne blev vilde, der kom en meget let fråde om munden, og han gik hovedkuls amok på dem der var lige foran ham, med endnu større styrke og hurtighed end før... Han var blot som et vildt dyr lige nu, der gik amok på alt og alle der virkede truende overfor ham lige i det øjeblik. Lagde ikke engang mærke til de sår de nåede at få ind på ham, adrenalinen og blodrusen tundrede alt for hårdt igennem hans krop til at lade ham opdage at det ikke var alt blodet på gulvet der kom fra andre end ham selv efterhånden - med alle de knæk der lød var dog andres knogler, og hylene af smerte var også fra dem som han knuste ribben, rygsøjler, arme og ben... Og en af dem røg hovedet også af i et enkelt, velplaceret slag.

Allistor dukkede sig om bag et bord og knugede sin glaive. Han vidste at disse mænd var ude hvor de ikke kunne bunde. Han knugede en hånd mod sit sår og klukkede. Dette kunne blive underholdende. I hvert fald på hans bekostning. ”Oi. Where there heck, did he go.” ”Something’s wrong.” De vidste at der var noget galt. Allistor vovede at kigge frem fra bag bordet og så sig om. Mændene var nu i gang med at omringe hans mentor. Vejrtrækning faldt over i en mere rolig rytme. Dette var en krig som alle kæmpede.

(Beklager den blev kort)

Gale hørte ikke engang hvad de sagde. Der var ingen tanker tilbage, kun handling. Og den handling var kamp... Mere og mere, indtil alle truende elementer var væk. Desværre betød det så for dem der havde lagt mærke til Allistor var væk, at de var uopmærksomme og var de næste der skred i svinget, med to gode slag fra warhammeren. En af de andre ramte gale i siden så han begyndte at bløde en del, men blev så det næste offer for hans hammer. Sådan fortsatte og fortsatte det... Med mere og mere blandet blod på guldbrædderne. Da der til sidst kun var én mand tilbage, var gulvet blevet så glat at han snublede, og tog Gale med sig i faldet, så han tabte hammeren.

Det standsede dog ikke en bersærkergang... Nej, han fik overtaget, kravlede op på manden, og begyndte simpelthen bare at slå ham i ansigtet. Igen og igen. Modbydelige knasende lyde fra kngoler der blev brudt kunne høres, inklusive nok en finger eller to af Gale's, som hans hud blev nærmest slebet væk af de mange slag han uddelte. Til sidst fik han med en sidste kraftanstrengelse brudt kraniet på manden, og så da med vilde øjne rundt, om der var flere modstandere... Det var der ikke, kun folk der langsomt listede ud af lokalet. Lige så langsomt, faldt han ud af sin bersærkergang igen, vejrtrækningen blev mere rolig, det vilde udtryk i øjnene forsvandt... Og han bandede og svovlede en del, som smerten fra de mange slag og snitsår nu gik klart igennem, mens han faldt om af udmattelse ved siden af manden han lige havde banket til døde. Han skulle nok ikke have brugt energi på at gøre den pistol ukampsdygtig... Så havd ehan stadig haft nok energi til at standse sin blødning. Men som det var ville det være gået ud over Allistor hvis han ikke havde, så det var vel en fair pris.

Allistor kiggede frem fra sit skjul. Han så på sin mentor og rynkede brynene. Han kom på benene og gik hurtigt, og smertefuldt. ”Gale!” Han faldt på knæ ved sin af sin mentor og tjekkede ham for skader. ”Damn you, old man. You need to watch out for youself!” knurrede Allistor og tog fat under hans arme. Krofatteren så på dem med rynket bryn. Allistor blottede sine tænder og slæbte Gale med sig hen på et af værelserne på stueetaget. Han lagde ham på sengen og trak en stol hen. Satte sig ned og så på sin mentor med rynket bryn.

”You can’t leave. You are all I have left there gives a flying crap about me.” Mumlede Allistor og kørte en hand gennem håret. Han knugede hænder I hårte og lukkede øjnene. En let dunken i siden fik ham til at huske på hans sår. Han løftede op i skjorten og studerede såret. Lod en finger glide langs kanten og skar tænder. Dette ville tage tid at heale godt og så når han var en kriger. Var hele hans liv skabt på ironi?

Gale lå bare der, og trak vejret dybt og tungt, som han mærkede sårene fortsat bløde, som Allistor faldt på knæ ved siden af ham. Han gav ham bare et svagt, skævt grin, til det han sagde. "... A bit difficult... When I had to make sure he didn't shoot your head..." sagde han stille, en smule anstrengt, og prøvede at hjælpe med da Allistor begyndte at få ham hen til et lokale, men han stoppede hurtigt da det blot gjorde ham mere omtåget, fordi det fik ham til at bløde lidt mere, at bevæge sig sådan.

Han sukkede dybt, nærmest af lettelse, da han lå på den forholdsvist bløde seng, og lukkede sine øjne for en kort stund, før han så på Allistor igen da han talte til ham. "... Don't be foolish. I've survived worse," mumlede han stille. Han skulle bare ligge stille, bruge så ldit energi som muligt, så hans krop istedet kunne bruge energien på at hele. Det var da endnu en af de gode ting ved at være dæmon... At man helede hurtigere end andre, og hans sår blødte ikke SÅ voldsomt at hans helingsevne ikke ville kunne indhente det.

Allistor knurrede stadig og så rundt. Gik hen til døren og lukkede den i. Gik en til fadet med vand og hev hans skjorte af. Såret var ikke dødelig dybt, men det var træls. Med et vådt klæde gik han tilbage til Gale. Satte sig på kanten og rensede det værste blod væk. ”Would be easier if I didn’t keep falling for you.” mumlede han og fokuserede på at rense blodet væk. Han kom på benene, gik hen til vandfadet med ryggen til Gale.

Allistor havde aldrig været ret god med følelser, men der var noget ved Gale som fik ham hele tiden til at…ønske han var ved siden af ham? Allistor rystede på hovedet og fnøs. Han vidste ikke engang om Gale var til mænd. Han rensede sit sår og bed tænderne sammen. ”But what have you else been up to, old man? Besides fighting.” Han håbede at der ikke ville blive stillet spørgsmål ved hans indrømmelse.

Han blev stille og så mod døren. Støvler hamrede mod gulvet. Allistor vendte sig halvt om og så på døren. Hans brede skuldre var spændte og øjnene var blevet hårde. ”Åben den dør!” Blev der brølet. Vagter, tænkte Allistor med et suk. Han gik hen til Gale og rakte hånden frem. ”Skal vi ikke finde et sted hvor vi kan snakke i fred?”

Gale lå fortsat så stille han overhovedet kunne, prøvede bare at ignorere smerterne, vente på at helingen slog til, eller sårene i alt fald alle stoppede med at bløde. Smerterne og ømheden i musklerne var nok til at han ikke ænsede hvad Allistor sagde i starten... han kunne godt høre ham, men var en smule for omtåget til helt at fange præcis hvad han sagde til ham. Men da den yngre dæmon talte igen, ahvde han dog fået lidt mere fokus tilbage, og åbnede øjnene for at se over på ham som han så ham få renset sit sår.

"... A lot of things. Some of the things are better suited to be talked about over a good cup of mead, I'd say. But long story short, I have a daughter somewhere in the world right now. Last time she sent me a letter, she was on her way to Dragon's Peak. I think her mother's still with the dark elves that live in the caves beneath the mountains to the west. That's the clan she belongs to, anyway." han trak let på skuldrene, men skar en smule ansigt da det trak i et af snitsårene i en side.

Han kiggede på hånden der blev rakt frem, efter derblev råbt, og sukkede. "Dude... I can barely move right now. Much less stand back up." sagde han ligeud, med et lavt suk. Hvis blot han havde nok energi til den formular der fik sårene til at stoppe med at bløde, men ak ja... Det havd ehan så absolut ikke.

Allistor gik hen til døren og hvilede sin vægt op ad den. ”How long, old man?” spurgte han og mærkede døren blev hamret på. Hans hånd lukkede sig om hans sår for at beskytte det. Han gav en voldsom snerren fra sig. Hans blik hvilede på Gale og bad til at healingen gik hurtigt. Han gik hen og tog fat under Gales arme. ”Can you stand if I help. We really need to move. I am not that keen on being killed.” Han kastede et blik mod døren, og han kunne sværge at han hørte træ give efter. Han pressede blidt en hånd mod Gales værste sår og bøjede sig længere ned mod ham. Han var fristet til at bære sin mentor ud, men uden hans tilladelse ville det nok gøre ondt senere.

Betjentene hamrede på døren, men tøvede kort da de hørte en snerren. Hvem var derinde og hvad var de? De havde set krostuen og det var ikke bare en mordscene. Det var massemord. Et slagterhus. ”Get out here and surrender.” En af de større og tungere betjente kastede sig mod døren, som knagede under hans vægt.

Gale sukkede let, lukkede øjnene, og prøvede at mærke efter - indtil ham hørte hvordan der igen blev hamret på døren. "Too long for the guards to have enough patience," mumlede han så, en snert af smerten tydelig i hans stemme. Det sagde lidt når han ellers var vandt til at ignorere en hel del smerte fra tid til anden, men det her havde været lige i overkanten af antal modstandere han kunne klare på én gang.

Han med sig i læben mod et smertens støn som han mærkede hånden mod det største sår - selvom Allistor var blid med presset ind mod det, gjorde det stadig forbandet ondt. Han nikkede let, tog et par dybe men hurtige indåndinger, og svarede så endelig. "Yes. Just don't let go. I won't be able to stand on my own." han hadede virkelig at skulle være afhængig af andre, selv for korte stunder, men når det endelig var, så var Allistor trods alt en af dem han stolede mest på. Han vidste dog ikke helt selv hvordan de, så sårede som de bar, skulle slippe forbi vagterne uden at blive anholdt. Selvfølgelig, hvis han rent faktisk blev anholdt, så var det bare at vente på at han var helet og så kunne han som regel sagtens bryde ud igen... Det var sjældent de byggede fængslerne solidt nok til at en dæmon som ham, der kunne øge sin egen styrke, kunne holdes spærret inde i lang tid af gangen.

Allistor hjalp sin mentor på benene og sørgede for at tage alt hans vægt. Holdte sit tempo til sin mentors gang. Vinduerne var store på begge vinkler. Med en arm om Gale talje fik han åbnet vinduer med den anden. Hans blik gled tilbage på døren og holdte Gale tættere ind mod sig. Okay, han var noget lidt possesiv når kom til Gale, også selvom han var en som levede af sex. Allistor havde stadig sit hjerte for at falde for hans mentor. Langsomt fik han dem ud i nattens mørke støvregnen generede ikke ham, men blæste var pinefuldt mod såret. Han så ned på Gale.

Uden at vide hvorfor hvilede Alli sine læber mod Gales nakke. Gud, han håbede at Gale ikke ville huske. ”I love you.” mumlede han og fjernede hurtigt sine læber. Han ledte dem gennem regnen og byen. Han håbede at der var et forladt hus i nærheden. Lyden af fodtrin kunne kun lige høres. Allistor stoppede op og drejede hovedet halvt. Så ned på jorden. Det var utydeligt, men der var så tegn af blod. Læberne blev trukket tilbage over tænderne. Han skiftede sit greb på Gale. ”Any safe place around here, old man?” mumlede han til Gale og så sig om.

Folk som var på gaden stoppede op og så på duoen. Mange genkendte Bonecrusher, men den højere mand med rødt hår, ikke så meget. Han virkede dog til at være veltrænet og farlig med de våben som han bare rundt på. ”Wonder who that is.” mumlede en ældre mand til hans venner. De grønne øjne virkede ubehagelig at se for længe i.

Selvom han helst selv ville gå, lod gale sig nu slæbe med, vidste godt tingene kun ville gå værre hvis han selv gjorde for meget - så han overtog istedet med sin ene hånd mod det største sår, så Allistor ikke skull ebruge en hånd på det, men heller til at få et bedre tag i ham så han ikke skulle bruge unødvendigt meget energi på at slæbe rundt med ham. Så lige nu var det nok meget godt at Gale var meget slank af kropstype, vejede ikke særlig meget - noget der før i tiden altid havde forvirret folk når han så gik igang i kampe og de så hvor stærk han egentligt var, i forhold til hvad de havde troet med hans tynde kropsbygning.

Selvom hans fokus var mest på at ignorere smerten, så mærkede han da alligevel Allistor's læber mod sin nakke, og hørte tydeligt hans ord... Og hvad? Virkelig? Havde han hørt rigtigt? Der var ikke tid til at finde ud af det nu - de skulle hen et sikkert sted, først. Men han skulle helt sikkert spørge ind til det. Det var ikke første gang nogen var faldet for ham, men det skete alligevel heller ikke så tit... Altså medmindre han brugte de evner han nu engang havde som incubus, og dem vidste han da at han aldrig nogensinde havde brugt på sin elev, her.

"... I have a second, lesser known apartment... Down that road... To the right, third door on the left... Second floor," forklarede han lavt, og kastede let med hovedet i den retning han talte om.

Allistor begyndte at bevæge sig i den retning. Hovedet stadig højt hævet, men øjnene blev aldrig et sted i mere en to sekunder. Enkelte folk så ud ad vinduer eller frem fra deres læskure. Huse stod tæt op ad hinanden. Det tog dog ikke lang tid for Allistor at finde den dør han skulle ind ad. Skiftede forsigtigt sit greb på sin mentor og fik døren åbnet. Unge drenge sad på trapperne og stirrede på dem. Allistor gav en knurren fra sig. ”What, punks?” Kom det fra ham og øjnene glødede. De bakkede væk. ”Punks.” mumlede han og begyndte at gå op ad trapperne.

Trapperne knirkede under deres vægt. Allistor så på sin mentor kort og gav et grynt fra sig. Indeni vred han sig. Hvorfor skulle han også indrømme hans ord. ”Dmn me. Why do I have to fall for an incubus? Even one there can..” Han stoppede sig selv og sukkede stille. Den ene hånd gik til væggen for a hjælpe med hans vægt. Hans eget sår var stadig åbent. En tynd stribe af blod løb stadig. Ihvertfald kunne han mærke det på sin hud. ”Well, it’s never broing with you, old man” sagde han med klukken og begyndte igen at bevæge sig.

Den yngre dæmon havde tit kigget på sin mentor i smug. Der var noget ved hans slanke kropsbygning, men også den måde han kunne få mænd og kvinder til at falde i knæ. Allistor havde tit grint af sig selv. Skulle han falde for sin mentor. ”And I am still a virgin.” mumlede han lavmælt. Han nåede op til lejlighed og skubbede den åben. Med et tag i Gale fik han dem ind. ”The bed?” mumlede han lavmælt. Han kendte ikke stedet.

Gale's blik var for en gangs skyld ikke højt hævet, men derimod rettet mod jorden, mest grundet smerten, fordi så hang hans hår ham nok i ansigtet til ingen - udover måske Allistor - ville opdage hvordan han indimellem skar ansigt som det dybeste sår sveg noget så forfærdeligt ved visse bevægelser. Han sagde heller ikke noget da bloddæmonen knurrede af drengene, men lod ham blot hjælpe ham derop. Han hørte godt hvad han sagde, men havde lige pt ikke overskud til at svare på det - det måtte komme senere, når hans heling var gået godt igang og han kunne ignorere smerten igen.

"I guess so," mumlede han dog, med et skævt smil, til det med at det aldrig var kedeligt med ham. Tja, han havde da også altid gang i et eller andet, så det var vel ikke helt løgn, uanset hvem du spurgte. Om man så egentligt syntes det var interessante ting eller frygtelige ting, eller noget der bare var trivielt, ja, det kom vel lidt an på personen. Men han hadede virkelig at kede sig, alt var bedre end kedsomhed... Så det var vel derfor han altid havde gang i lidt forskelligt hist og her. Havde også overvejet at se på måske at få sig en slave engang... Men det skulle da også være en lidt speciel en så, i alt fald hvis de skulle holde særlig længe.

Han løftede let et øjenbryn da han hørte det med at Allistor åbenbart stadig var en jomfru? Damn... Okay, det havde han ikke lige forventet af en dæmon på hans alder, ikke så mange af dem der nu lod til at give den los med den slags, også selvom man ikke var af den slags der levede af det. Men... Hmm... Måske var det så noget der skulle udforskes engang. Nok ikke lige nu, ikke mens han ikke kunne give en god præstation. Han pegede hen mod døren til højre da de var kommet ind i lejligheden, for at indikere soveværelset, hvor der var en stor dobbeltseng - åbenlyst fordi han så tit tog andre med hjem.

Allistor gav et grynt fra sig og åbne døren. Han hævede et øjenbryn ved sengen, men huskede Gales race. En Incubus levede af sex og sjæle. Han hjalp sin mentor op i sengen og gik hen til vinduet. Regnen stod nu ned i tykke stråler. Han orkede næsten ikke at gå ud i regnen igen for at finde en kro. "God damnit!" knurrede han og kørte en hånd gennem håret. Kunne han være bekendt at bede om lov, til at overnatte her? Allistor så sig halvt over skulderen. Ud af øjenkrogen kunne han se Gale.

Han vidste ikke hvor meget han mentor havde hørt, men var han villig til at finde ud af det? Allistor gik ud af soveværelset og ud på det lille badeværelse der nu var. Smed trøjen. Såret var ved at heale sig selv. Størknet blod var ved arvævet. Den unge Dæmon klikkede med tungen og stirrede på sit nye ar med et irrerteret blik. Vandet fra hanen var ikke det bedste at vaske sår i. "Hey old man. Do you have anything to clean this wound with?" Allistor vandrede tilbage ind på værelset mens han så på ardannelsen. I det svage lys der var, kunne Allistor stadig se Gale tydeligt. Muskler og det hele. Den unges mund blev tør, men han rystede tanken ud af hovedet. Han vidste jo ikke om Gale fandt noget ved ham, spændende, var vidst det ord som passede bedst.

Et lettelsens suk slap fra Gale's læber som han blev lagt på sengen, og endelig kunne slappe lidt mere af, nu han ikke konstant var i bevægelse, og sårene kunne få lidt hvile til at hele, når han ikke brugte energien på at hjælpe med at holde sig selv oprejst. Der blev sendt et taknemmeligt smil Allistor's vej, inden han lukkede øjnene og prøvede at slappe ordentligt af.

"I think I have a bit of iodine in the closet next to the door," svarede han den yngre dæmon. Ikke særlig højt, mest fordi han så bevægede brystkassen så lidt som muligt. Men ja, han havde vist stadig lidt jod tilbage. Det sved af pommern til, men selvfølgelig var det også vildt godt til at rense sårene og altid noget af det bedste til at forhindre infektioner.

Forsigtigt fik han selv pillet sin top af sig. Eller, måske ikke pillet den af - mere skåret den af sig, med en dolk han altid havde liggende i skuffen ved sengebordet, for en sikkerheds skyld. Så stoffet ikke ville sidde fast i sårene, og sårene også kunne få godt med luft, som de endelig rigtigt begyndte at hele, nu han ikke blødte længere.