Doing dragon stuff, you know...(Darren/Dust)

Selvom efteråret lige så stille var på vej ind, og man de fleste steder, godt kunne mærke at vejret var ved at blive køligere, havde det faktisk været en rimelig lun efterårsdag i Dragons Peak, og af denne årsag, havde Dust valgt at tage dertil, for at købe nogle af de vare han manglede, og som oftest var nemmere at finde her, nu hvor dette var et sted, hvor draconianere var nemme at finde.
Som sædvanligt var han iført sine sorte bukser, long coaten med det smiley lignende rygmærke, over hans bare overkrop, hans ringe og handsker, og som altid gik han ned af vejen i bare fødder. I dagens anledning, havde han taget sin skulder taske med, så han kunne bruge den til nogle af de mindre ting han skulle bruge fra markedet, og man kunne allerede se på hvordan den hang over hans skulder, at han havde skaffet en god sjat af de ting han ledte efter. Som han gik ned af gaden, gnaskede han i tide og utide på en snak han havde købt, fra en af krydderi boderne, som han mest af alt havde købt, fordi han nød at spise ting der var krydret således, at de fleste ville få halsbrand af, bare at slikke på det han spiste.

Som han gik ned af gaden, kunne Dust godt se at aftenen, lige så stille var ved at tage over. Gaderne var ikke så fyldt med menneske lignende væsner længere, nogle af boderne var allerede blevet lukket for i dag, mens andre boder lige så stille var begyndt at lukke ned, der var dog et par enkelte boder, der solgte spiselige vare, der gerne ville gøre deres bedste, for at tjene lidt ekstra, hvis der var en mulighed for det, så de valgte at forblive åbne til efter aftensmads tid, for at se om de kunne få solgt lidt mere, til nogle potentielt sultne kunder. Det var boder som disse, der gjorde at Dust blev hængende lidt længere, han manglede stadig lidt indkøb fra stederne der havde rå madvare til salg, men han nød altid at spise nogle af de spicy madvare, han kunne købe her, når endelig han var i byen.
Dog var det nok ikke lige i dag, at Dust havde været heldig med at komme til markedet, for i takt med at han luntede ned mod mad distriktet, var der nogle lyde der fangede hans øre, som for ham lød mere velkendte end han brød sig om. Det tog ham ikke lang tid at finde årsagen til disse lyde, for da han kiggede ned af en nært liggende gyde, spottede han en mindre bande af mænd, der havde blokeret vejen for 2 kvinder, som mændene virkede til at være ret interesseret i, at have det sjovt med. Selvom mændene kun var begyndt at blokere pigernes vej væk, og prøvede at befamle dem, mens de sagde perverse ting til pigerne, havde de allerede gjort nok til, at gøre Dust mere end bare vred.

Luften omkring Dust var allerede begyndt at gnistre af små lyn, mens han spændte sin taske, på hans vej ind i gyden, da han ikke havde tænkt sig at lade dette udspille sig, mere end højest nødvendigt. Det tog ikke banden lang tid, før en af dem spottede ham komme gående mod dem, og gøre de andre opmærksom på hans tilstedeværelse, de begyndte hurtigt at sige, at der ikke var noget at se her, og at han godt kunne smutte videre, så de kunne fortsætte deres "samtale" med kvinderne, der så ret skrækslagne ud, sådan som de kiggede på Dust. Men lige meget hvad banden havde at sige, var der ikke noget de kunne gøre, for at stoppe det forestående angreb, de skulle til at opleve.
Så snart Dust lagge hånd på den første han kom tæt på, blev fyren ristet af hvad der lige så godt kunne være et lille lynnedslag, der kom fra Dust. Dette skabte hurtigt blandede reaktioner blandt de andre, et par stykker begyndte at trække sig skræmt tilbage, mens de andre gik til angreb på Dust, for at få hævn over det han lige havde gjort ved deres kammerat. Dust gjorde kort process med dem der turde angribe ham, hvilket fik de sidste 2 til at sætte i flugt, og Dust var hurtig til at styrte efter dem, da han var fast sat i hans vrede, og ikke ville lade dem slippe så let. Dette skabte et ordentligt postyr på en af hovedgaderne, især da Dust fik fat i den langsomme af dem, og fløj op på et af tagene, så han kunne sætte strøm igennem ham, til han besvimede af det. Han rettede sig hurtigt op, og så efter den anden, da han ville have fat i dem alle sammen.

Darren havde haft en af sine rimelig typiske dage. Hele dagen som vagt ude langs byens kant, hvorfra han også havde holdt styr på resten af sin deling, de rogså havde været ustationeret som vagter hist og pist i byen. Deres vagter var ophørt for et par timer siden, hvor en anden deling af hæren havde taget over for dem. I mellemtiden havde han været hjemme hos sig selv, hvor han havde skiftet ud af uniformen, og skiftet til en af hans yndlings doubletter, efte rhan også havde taget sig et bad. Derefter var han taget ud i byen igen, for at finde sig noget at spise. Det tog ikke længe før han havde fundet en af sine yndlings boder, der altid havde en eller anden form for interessant, og rimelig krydret suppe, idag inkluderet.

I den kølige aftenluft havde den varme, krydrede suppe gjort godt, som han stille og roligt gik rundt mens han spiste, og indimellem hilste på defolk der genkendte ham. Værende hærfører for sin egen deling af hæren gjorde trods alt at han var ekstremt velkendt for de fleste der boede i Dragon's Peak, måske især draconianerne, da han som regel gik ud over det sædvanlige for at sørge for at de havde det godt, og hans deling bestod også kun af draconianere - endnu en grund til at han var godt velkendt.

Snart hørte han dog problemer forude, og derfor, så fik han lige slugt det sidste suppe, og stillede skålen fra sig, før han lod dragevingerne udfolde sig. Der var kun lige præcis plads til at de kunne udfoldes i de lidt smallere gader, men med dem ude fik han hurtigt lettet, så han hurtigere kunne komme hen til hvor problemet nu engang var. Og det syn der mødte ham, var en mand der lige havde fået fat i én, og en anden der tydeligtvis prøvede at flygte fra stedet. Darren landede hurtigt nede foran den mand der prøvede at løbe fra stedet - manden havde åbenbar tikke været forberedt på at en anden draconianer ville balnde sig i det hele, så han blev umådeligt overrasket da Darren, med mange års ekspertise, hurtigt fik fat i begge hans håndled, og derefter fik tvunget ham ned på jorden, med hænderne bag ryggen, og Darren's knæ i ryggen, før han så over på de to andre mænd - den ene nu faldet omkuld, så hans øjne fandt hurtigt den eneste der nu stod op, som han roligt spurgte; "... Må man høre hvad der har været gang i, her?" alt imens han fik vingerne væk igen.

// Outfit

De stærke, rubin røde pupiller skindede stærkt igennem de ellers tågede øjne, der for de fleste kunne virke som blinde øjne, da han så på en draconianer, der pludselig landede foran den sidste skurk, han gerne ville have nedlagt, og passificerede personen, inden Dust var kommet videre, fra den han stod henover. Siden han nu havde begge de stadigt levende væsner, der før havde tænkt sig at overfalde pigerne, inden for hans rækkevidde, havde han lyst til at dræbe dem begge, da han stadig var påvirket af den vrede, der til at starte med havde fået ham til at angribe gruppen, men samtidig havde tilstedeværelsen af nogen, der i hans hoved ikke havde noget med det her at gøre, fået ham til at genfinde lidt af hans sædvanlige fatning, og derfor stod han stille lidt, mens han et eller andet sted, analyserede situationen.
"En eksekvering på stedet, grundet adfærd der hvis ikke jeg ikke havde stoppet det, sikkert ville have ledt til en voldtægt, af de 2 unge kvinder!" sagde han med en vrede i stemmen, der ikke var rettet mod Darren, men derimod var rettet mod de resterende 2 væsner, der begge lå på jorden, samtidig med at han pegede hen mod de kvinder, der lige var kommet ud af gyden, for at se hvad der var blevet af Dust, og de 2 han havde løbet efter. Man kunne godt se tegn på kvinderne, at de var blevet antastet for nyligt, da de stadig virkede rystet over hvad der var sket, mens de prøvede at rette på deres tøj, og skærme sig fra andre, da de var blevet bange for, om der var andre, der ville prøve at antaste dem.

En lettere summende lyd opstod fra luften lige over Dust'es hånd, da han begyndte at skabe en kugle af elektricitet, som han derefter komprimerede til en slags tynd nål, på længde med hans hånd. Med vrede øjne, rettede han denne nål mod panden på manden, der lå i lås under Darren, og det var vist ikke til at tage fejl af, at Dust ikke ville tøve med at fyrre denne nål af, hvis ikke han fik en eneste grund til at lade vær med det, også selvom det ville ske, foran både denne fremmede, pigerne og dem der var begyndt at følge med i, hvad pokker der foregik.
"Sig endelig til hvis jeg tager fejl, men måden du greb situationen an på, og holder ham nede på, giver mig en ide om, at du er en af de lokale vagter, eller en del af det lokale militær! Hvordan vil du gribe situationen an, som det står lige nu?" spurgte han med den samme vrede i stemmen, da hans sind var begyndt at analysere situationen, som han lige nu så det, og noget i hans analyse sagde ham, at hvis denne fremmede var en vagt eller fra militæret af, kunne det betyde at Dust nok hellere måtte komme væk, så snart han fik en mulighed for det.

Darren lyttede nøje efter, og løftede et øjenbryn af de ord der blev sagt, før han så ned på fyren han uden problemer havde fået uskadeliggjort - men igen, så havde han jo også mange års erfaring i både at dræbe og uskadeliggøre folk, så det her havde jo ikke været nogen som helst udfordring forham. Men han forstod godt hvorfor den anden mand var så vred som han var, hvis det var sandt det han sagde her - og da han fik øje på kvinderne, og hvor rystede de så ud, så gav det ham ligesom al det svar han havde brug for.

Hans blå øjne fixeredes dernæst på den tynde 'nål' af elektricitet som manden nu havde gang i, og han sukkede i første omgang, inden han tog sin ene håndvæk fra manden under sig - den anden holdt stadig fast i begge hans håndled - for at stryge nok hår væk fra hans øjne, til at det ikke hang ned og forstyrrede hans udsyn længere, da den måske lidt hårde landing havde fået rystet en del af det frit fra hans normale, tilbageredte frisure.

"Jeg er en af hærførerne i denne by, ganske rigtigt. Når der ikke er militære øvelser, agerer vi byvagter - jeg har ikke vagt lige nu, men jeg kunne ikke undgå at høre hvad der skete herhenne. Og hvordan jeg vil gribe situationen an? Jeg vil tage manden her med tilbage til stationen, eller militær kontoret, hvis de ikke vil gøre noget ved det." vagt stationenkunne ærligt talt godt være ligeglad med sådanna sager til tider - så hvis de var, ja, så ville fyren ryge med tilbage til militærets kontor, istedet. De havde lige så megen magt til at fængsle folk som den normale vagt station havde. "Hans gerning vil ikke gå ustraffet hen, dét kan jeg love." men unødigvold, unødigt drab, skulle der heller ikke ske. Efter Darren's hoved, skulle han smides ind bag lås og slå, og nøglen helst smides væk igen.

"Det er vel mere praktisk på lang sigt, at lade et par stykker leve med deres straf, end at dræbe alle for deres gerninger! Omend det kan skabe problemer for mig i fremtiden, men det kan jeg vel forholde mig til, til den tid!" sagde han i en vred tone, efter at have hørt på Darrens svar, og vurderet situationen basseret på, hvad han var bekendt med, omkring tankegangen bag menneskelignende væsner. Dust ville dog ikke lade sin lyn nål gå til spilde, dens ladning kunne trossalt stadig bruges, omend det ikke var til dens originale formål, så han frigav den i retning af ham, Darren havde fået fat i, så dens energi bevægede sig som et normalt lyn, og gav banditten et ordentligt jag af smerte, da lynet gik gennem hans krop.
Siden den han selv havde fået fat i, allerede var blevet slået bevidstløst, var der ingen grund til at Dust gjorde mere, for at undgå at han slap fri, derfor rettede Dust sig op, og lagge an til at bevæge sig væk herfra, da der ikke var mere for ham at lave her.

"Der ligger 3 lig, i den gyde pigerne kom ud fra, i kan kende dem på de brændte mærker, fra mine angreb! Jeg må vel hellere forsvinde, siden jeg vel ikke ser endvidere bedre ud, end de 2 der ligger her, medmindre du også ønsker at stoppe mig?" spurgte han i et mere roligt toneleje, da han var faldet mere til ro, nu hvor han havde genvundet det meste af hans fatning igen, efter det vredes udbrud det havde givet ham, at se nogen, der virkede til at være på vej til at voldtage nogen. Man kunne dog se på hans øjne, at han var på vagt, overfor ideen om at han måske stod for tur, hvis en militær trænet vagt, mente at han havde gjort lige så meget forkert, som dem han havde angrebet.

"Det er i alt fald sådan vores retssystem fungerer. hvilket jeg er sikke rpå du er udmærket klar over. Folk lærer aldrig af deres fejl, ej heller er de ordentligt eksempler til andre, hvis vi ikke straffer dem ordentligt, frem for blot at eksekvere dem." sagde Darren roligt, og undlod at kommentere på stødet han gav fyren, med lynet der blev sendt afsted. Han tjekkede bare hurtigt, at fyren ikke tog helt varig skade af det, hvorefter han, for at der kunne foregå en lidt mere rolig samtale, lod sin højre hånd forvandledes til drage hånden, således at der groede kulsorte skæl over hele hans hånd og neglene blev til lange, sorte klør, før han knyttede hånden, og gav fyren en velplaceret knytnæve i tindingen, der lige præcis var nok til at slåham ud, men heller ikke nok til at der ville forekomme nogen som helst varig skade. Mange års træning gjorde at han havde en udmærket kontrol over sin styrke, trods alt.

"Der er skam ingen grund til at du behøver at forsvinde. Jeg har alle beviserne jeg skal bruge her,og du var i din fulde ret til at bruge magt, til at afværge situationen. Og det er ganske naturligt at der indimellem udøves for meget magt i sådanne situationer - det skal du ikke lide under. Dine intentioner var rene, og det er, hvad der er vigtigt efter mit hoved." sagde Darren så, som han rejste sig op,og lod sin hånd komme tilbage til normal menneske form.

"Jeg må desværre nævne, at jeg ikke er særligt bekendt med de fleste love og regler, der gør sig gældene hverken her i byen, eller særligt mange andre steder, da jeg ofte holder mig for mig selv, men den slags har aldrig holdt mig fra, at gå i kødet på nogen, når jeg ser dem gøre noget, der ikke virker rigtigt fra mit perspektiv!" sagde han roligt, før han brugte en fod til at skubbe banditten foran ham om på ryggen, så han kunne gå ned på knæ, og se på hans bevidstløse krop, mens han snakkede med Darren. Man kunne godt se på Dust, at han ikke lige frem var tilfreds med ideen om, bare at lade disse 2 leve videre, uden en personlig straf fra ham, men samtidig virkede det som om, at han respekterede tilstedeværelsen af en repræsentant fra den lokale autoritet, om han var bekendt med reglerne eller ej.
"Jeg har efterhånden levet et godt stykke tid, så jeg har haft en del tid til, at danne mine egne meninger, og lære hvilken morale jeg identificere mig bedst med!" sagde han i et tænkende stemmeleje, mens han førte spidsen af sine lange ringe, henover ansigtet på den fyr han stod henover, som om han overvejede at kradse mandens fjæs, eller måske endda krædse noget ind i hans hud "Jeg hælder ofte til en morale, der kan anses for at være på det de fleste kalder den gode side, men i tide og utide får jeg også fortalt, at selvom mine intentioner er gode, er mine metoder ofte nådesløse, og indbefatter ofte et spor af blod og død, som man kan se på dem jeg fik fat i, tilbage i gyden! Men det har vel aldrig stoppet mig i, at respektere den lokale autoritet, når endelig jeg møder nogen!"

Han valgte at lade banditten være, forhåbentlig havde han lært nok af hvad der var sket indtil videre, og hvis ikke kunne han måske lære sin lektion, igennem det der ville ske med ham, nu hvor en af byens vagter havde overtaget, de resterende banditter, før Dust havde taget livet af dem. Dust lagge dog mærke til, at denne draconianer havde sorte drageskæld, hvor han selv havde rubin røde, når endelig han forvandlede dele af sig selv. Som draconianer kunne han ikke lade være med at bemærke den slags, ikke fordi det havde særdeles stor betydning af nogen årsag, men han kunne bare ikke lade være med at bemærke den slags detaljer.
"Hvis det er din holdning, har du så noget imod at jeg hjælper dig med dem her? Bare så jeg kan være sikker på, at de kommer den rigtige vej, før jeg fortsætter med min egen gøren og laden!" spurgte han roligt, og så op på Darren, mens han igen rettede sig op til sin fulde højde.

"Det er også fint nok... De fleste byers love minder alligevel om hinanden og er der blot for at promovere sund fornuft." sagde Darren og trak let på skuldrene. "Normalt ville et mord på åben gade dog ikke være at foretrække... Men i lige denne situation vil jeg sige der er formildnende omstændigheder, hvorfor jeg ikke vil straffe dig for det, selvom byrådet nok ville mene at jeg burde... Blot for at det ikke opildner til at folk selv uddeler retfærdighed." sukkede han, og kløede sig let i nakken.

"Men nuvel, lad os komme afsted med dem, så." sagde han roligt, og bukkede sig ned for at løfte den ene bevidstløse fyr op til at være henslængt over sin ene skulder. "Hvis du tager den anden, så kan vi hurtigt få dem derhen." sagde han så, hvorefter han så hen på tøserne der stadig så rædselsslagne ud. "Og når I to har haft tid til at slappe lidt af - så kan I komme hen til kontoret og spørge efter Darren, okay? Bare så vi kan have jeres udsagn til at sørge for at de får den straf de fortjener. hvis I ønsker at det skal skrives ned uden jeres navne, helt anonymt, kan det også klares. Bare spørgs efter mig, okay?" sagd ehan med et blidt smil til dem, efterfulgt af et nik som en form for afsked, hvorefter han kiggede på Dust og ventede på at han havde fat i den anden fyr, før han førte an hen mod vagt kontoret der lå lige op og ned af byens fængsel.

Hmm, så den generelle befolkning, kan stadig ikke finde ud af, at gøre rigtige ting på egen hånd?" sagde han mere for sig selv, end som en del af samtalen med Darren, da han syntes at huske, at regler havde været en del af det generelle samfund, i en god del af hans levetid, hvis ikke længere tid end han havde levet. Hans opmærksomhed blev igen tildelt til Darren, da Dust lyttede til hans vurdering af situationen, og for en kort stund, lagge han hovedet lidt på skrå. Normalt holdt han sig væk fra vagter og lignende, han gad ikke at skulle håndtere hvad end den slags, kunne bringe med sig, men ham her virkede til at tænke anderledes.
"Et byråd? Folk der følger reglerne lige som andre, men også bestemmer over andre, omend det er begrænset til en hvis grad! Jeg havde næsten glemt, at fællesskaber havde den slags mærkelige tendenser!" sagde han med et skævt smil, mens han greb fat i den sidste af de bevidstløse, og løftede ham lige akkurat nok til, at Dust kunne gå normalt oprejst, mens fyrens ben og arme, blev slæbt henover jorden, i takt med at Dust begyndte at følges med Darren. Han nikkede roligt til pigerne, da de gik forbi dem, men udover det, virkede han til at være tilbage i det humør, hvor han plejede at passe sig selv, nu hvor pigerne var i sikkerhed.

"Er der langt, til der hvor du vil aflevere disse to? Selvom jeg blandede mig i det, de havde gang i med deres venner, kom jeg egentlig for at skaffe mig noget at spise, og mit angreb på dem, gjorde kun min appetit stærkere!" sagde han roligt, mens han kom op på siden af Darren, så de kunne føre en relativt normal samtale mens de gik "Kender du nogle interessante steder her i byen, der sælger særlige vare, og som stadig har åbent? Jeg køber ofte ind her i byen, men til tider kan det være besværligt, at finde nogle af de gode steder, især hvis de ikke er så populære, deres vare til trods!"

"Mere eller mindre. Enten gør de for lidt, eller for meget, eller på en måde der er komplet uretfærdig. Langt de fleste gør sådan, i alt fald. Men din metode... Bortset fra at gå efter direkte at dræbe dem med det samme, så var den passende." sagde Darren med et lille smil på læberne, som de fik slæbt mændene afsted mod stationen, hvor der også var en enkelt celle eller to til at smid eham i indtil en dommer kunne tage en afgørelse angående mandens fremtid efter denne udåd.

"Det er kun en blok eller to væk. Tager måske fem minutter at gå derhen." sagde han så, som sva rpå hvor langt væk de skulle slæbes. Han så sig imens lidt omkring mens de gik, som han så altid gjorde - igen, en refleks fra mange år påslagmarken, og ligeledes mange år i rollen som en af kaptanerne for byvagterne, når han nu altså ikke lige var ude for at lede sin del af hæren.

"Men ja, jeg kender et par forskellige steder. Jeg kan vise dig dem så snart vi har smidt dem af?" foreslog han, og uanset hvad, tog det ikke længe før de nåede frem til bygningen der var endestationen for disse to mænd, hvor Darren trådte ind, og uden videre tog nøglerneder hang påvæggen, for at låse cellen op, og smide manden han selv havde båret på, derind. Så snart Dust havde smidt hans egen last af, også,så lukkede og låste Darren cellen igen, før han nikkede i en hilsen til vagterne, der gjorde honnør overfor ham - endnu et bevis på hans rang i forhold til dem, før han trådte udenfor sammen med Dust igen.

"Omend det at dræbe folk, for at udføre ulovlige ting, eller i det mindste prøve på det, som det er tilfældet med disse, kan virke lidt ekstremt, ville det så ikke være bedre for vores fremtidige efterkommere, at væsner med tendenser til at udføre, hvad der regnes for at være ulovligt blev udryddet, så de ikke kunne videregive disse tendenser, til vores fremtidige generationer?" spurgte Dust tænkende, mens han gik side om side med Darren, mens man kunne høre lyden af arme og ben på den han bar, slæbe henover jorden ved siden af Dust "Det er præcis den slags der forekommer i dyre riget, hvor kun de bedste gener bliver videregivet, så racen som helhed, bliver bedre og bedre, men der er nærmest intet spor af den slags opførsel, hos nogen af os menneskelignende væsner!"
Imens de gik, var det svært at se på Dust, at han var typen der holdt øje med sine omgivelser, tildels fordi hans øjne var tåget, på samme måde som hvis han havde været blind hele hans liv, hvilket kunne få de fleste til at tænke, at han nok ikke brugte sine øjne, til at orientere sig med, selvom han faktisk kunne se, på hans egen specielle måde, men samtidig bevægede han ikke sit hoved særlig meget. Han brugte for det meste sine sanser, til at orientere sig om omgivelser, hvor mange væsner der var i området, hvor de var i forhold til ham, hvordan hans umiddelbare nærområde så ud, og hvad han ellers kunne observere, når han var i bevægelse.

Da Darren svarede på hans spørgsmål, så Dust dog på ham, med et skævt smil på læben. 2 blokke virkede ikke så langt, især ikke i denne by, han havde trossalt været her en del gange, især her i løbet af det sidste års tid, så byen føltes ikke helt lige så stor for ham, efter han var blevet nogenlunde bekendt med den igen. Så snart Darren nævnte, at han gerne ville vise Dust nogle gode steder, hvor han kunne købe madvare, efter de havde smidt banditterne af, virkede det nærmest som at Dust bevægede sig, i et mere rask tempo, da han var typen der værdsatte god mad, og altid syntes at det var en god grund til at skynde sig, med at blive færdig med hvad end han lavede, der ikke indbefattede at skaffe mad.
"For mig er det sjældent, at jeg snakker med fremmede, medmindre det er handlende af forskellige vare og lignende, så jeg havde næsten glemt, at der faktisk findes venskabelige væsner ude i verdenen!" sagde han med et skævt smil på læben, i takt med at de kom frem til deres destination. Dust fulgte Darren med øjnene, i takt med at han greb nøglerne, og åbnede porten til en celle, så han kunne smide den ene bandit derind. Dust smed sin egen derind, så Darren kunne lukke porten, før han nikkede til vagten, der gjorde honør for ham, og da de kom udenfor igen, så han sig lidt omkring, nærmest som om han sonderede terrænet, for at blive bekendt med dette sted. Det var ikke fordi han var interesseret i at bryde nogen ud, men måske det kunne være praktisk at kende til dette sted i fremtiden, skulle der blive brug for det.

"Nå, endelig færdig med dem! Ikke for noget, men det var mere besværligt, end jeg personligt er vant til, men jeg plejer så heller ikke, at have noget med oprydnings arbejdet at gøre!" nævnte han med et let grin, mens han kløede sig lidt i nakken, og vente sig mod Darren. Det var ikke fordi han var den helt store morder type, men lidt havde han da udført i tidernes løb, og han plejede som regel bare at skride bag efter, for at undgå problemer, skulle det blive en mulighed "Hvor kan vi så finde en god handel? Du leder bare vejen, så følger jeg gladeligt med!"