Never a slave! Never! -nille-

Nille smilede bare, og lagde sig på siden så hun havde ryggen til ham.
Hun grinede bare... Det var lidt pinligt faktisk.

"Er du okay?" spurgte han og satte hovedet på skrå.. "Ser jeg så forfærdelig ud?" Han kiggede ned ad sig selv og kiggede hen på hende igen..
Et grin undslap ham og han lagde sig ved siden af hende..
"Eller er det bare pinligt for dig?"

Nille grinede kort igen, og vendte sig om mod ham.
"Nej.. Du ser ALT for godt ud!" Sagde hun kærligt, og smilede til ham.
"Jeg har kun set en fyr med bar overkrop udover dig... Det er ikke noget jeg er vant til."

Han smilte venligt til hende og syndes bare at det var sødt hun var så genert for at kigge på hans krop..
"Hvem har du ellers set?" Spurgte han nysgerrigt og lod sit hoved hvile i sin hånd, imens han kiggede på hende.. Lagde endnu engang mærke til de smukke sorte øjne, der var spm sorte perler en hver tyv ville stjæle.. "Ikke for at snage selvfølgelig, men jeg er blot nysgerrig og tak for komplimenten,"
Der var aldrig en der havde sagt at han så alt for godt ud til ham, så selvfølgelig tog han det som et kompliment..

Nille rødmede utrolig meget, men ikke på grund af hans spørgsmål... Bare fordi han lå der med bar overkrop!
"En engel... Hans navn var Michael. Jeg har aldrig kysset en på munden før dig, og jeg har heller ikke været forelsket før udover nu, men jeg var tiltrukket af Michael. Men så heller ikke længere, og nu er han flygtet fordi at der var nogle efter ham." Svarede hun.

En engel...
Jacob havde intet imod disse væsner, selvom de på en måde var deres modsætning.. Englen var god og ren, dæmonen var lumsk og ond.. Sommetider altså..
"Javel ja," sagde han og kunne ikke lade være med at smile over at se hvor meget hun rødmede..
Han var ikke helt sikker på hvorfor hun rødmede, om det var pga. Ham og hans bare overkrop eller om det var pga. Hans spørgsmål..

"Han blev en falden engel... Før han gik." Hviskede hun.
Hun lagde hovedet tæt på hans brystkasse, og lukkede øjnene.

Han gav sig forsigtigt til at nusse hendes hår, efter hun lagde sit hoved ind mod hans bryst.. Hvis hun lyttede godt efter, ville hun kunne hører hvordan hans hjerte slog.. Huden var kold som på en død, men hjertet pumpede af sted som en levende.
"En falden," gentog han og kiggede ned på hende..
Han følte sig tryg, sådan som han bare lå der i græsset sammen med hende.. Tryg og afslappet..

Hun sukkede lykkeligt, og smilede. Hans hjerte slog som om det gjaldt livet... Det var en dejlig lyd.
"Jeg tror snart jeg falder i søvn.." Hviskede hun.

Et smil så varmt voksede på hans læber, inden han lænede sig ned mod hendes øre og hviskede.
"Så sov, jeg lover at blive her,"
Han kyssede hende kort på hovedet og lagde armene om hende.. Hvis hun var træt skulle hun have lov til at sove.. Han forstod godt at hun var træt.. Efter at havde diskuterede med Victoria og ligefrem reddet ham, fortjente hun lidt søvn.

Nille smilede træt...
"Tak..." Hviskede hun, og faldt langsomt i søvn.
Hendes vejrtrækning blev roligere, og langsommere... Fordi hun faldt i søvn.

Hendes vejrtrækning blev rolig, hvilket tydet på at hun var faldet i søvn.. Han smilte kærligt og blev liggende ved hende et stykke tid, da han vidste at det må være træls at falde i søvn op ad noget og det så pludselig flyttede sig..
Da der snart var gået en time, fjernede han sig forsigtigt, for at sætte sig op.. Bare ånde ud og nyde friheden..
Han strakte sig.. Lyset fra månen ramte den blege hud, så det lignede at han var lavet af ren is eller krystaller..
Jacob skævede ned ad sig selv, han hadet at han var så bleg.. Nogen gange spurgte han tit sig selv om hvis han fik chancen for at blive sit gamle jeg igen, om han så ville gøre det.. Dog blev svaret i sidste ende altid nej.. Han elskede at have isen i sin magt..

Nille begyndte at klynke, men vågnede hurtigt efter. Hun åbnede øjnene, og kiggede sig omkring... Da hun så Jacob smilede hun. Søde Jacob... Hun satte sig op, og lagde armene om ham.
"Så er jeg vågen." Hviskede hun.

Et klynk fra Nille, fik ham til at kigge hen på hende, for at se om hun var okay.. Det var hun, det var sikkert bare et mareridt eller en drøm..
Han strøg hende forsigtigt på kinden og kiggede rundt omkring sig igen.. Det gav et sæt i ham, da et par arme blev sneget om hans hofter.. Han faldt dog hurtigt til ro igen, efter lyden af Nilles stemme kilede i hans øre..
"Hej," sagde han og grinte kærligt.

Hun lagde hovedet på hans skulder, og smilede.
"Var du bange for jeg var Victoria?" Spurgte hun.
Hun havde mærket at han gav et sæt fra sig da hun lagde armene om ham.

"En lille smule ja," svarede han og smiskede. "Man ved jo aldrig hvad den kvinde kan finde på," Han kiggede op på himlen, der nu var fyldt med de smukkeste stjerner.. Det var imponerende at tænke på, at alle disse stjerner var planeter..
"Men, jeg er mere rolig nu," sagde han charmerende, imens han stadig kiggede op på himlen..

Nille slap ham, og satte sig ved siden af ham. Hun lagde hovedet på hans skulder.
"Nej.. Det ved man ikke..." Hviskede hun, og så på på stjernerne... De mindede ham om Jacobs øjne. Hvorfor vidste hun ikke..

"De er smukke," sagde han, da han bemærkede at hun også kiggede på stjernerne. "Men, det der imponerer mig mest er faktisk at man ved der er noget derude, eller det tror man der er.."
Han kiggede hurtigt ned igen, da han selv kunne høre at det lød en smule fjollet.. Liv ude i rummet.. Men, noget måtte der da være? Hvis ikke, var det godt nok spild af plads..
"jeg.. Jeg er skør, det ved jeg," grinte han og satte sig i skrædderstilling. "Men, nogen skal vel være det," Forsigtigt lagde han sit hoved på Nilles..

Nille grinede blidt, og kort..
"Jeg er da også skør, Jacob!" Sagde hun, og smilede op til ham.
"Men... Ja. De er smukke, og måske... Måske findes der noget derude..." Svarede hun, og smilede. "Men kun måske!" Hun grinede.

Han kiggede på hende, med et stor smil efter hun gav ham ret med at der var noget derude.
Ha! Så var han ikke den eneste der tænkte sådan!
"Kun måske?" sagde han og fik en lusket smil på. "Sig der er!" Han løftede lumsk på et øjenbryn, og gav sig til at kilde hende, for at få hende til at sige at der var noget derude..
Endnu engang gjorde han det kun for at drille, desuden havde hun sovet i hans selvskab, så det var vel bare en lille form for hævn.

Nille gav et lille skrig fra sig da han begyndte at kilde hende, og grinede af det.
"Stop! Jeg... Haha, beder... HAHA... Dig!" Grinede hun, og faldt ned på ryggen. "Okay...! Haha... Der... Haha... Er noget der ude!" Fik hun frem mens hun grinede.

Da hun faldt ned på ryggen, landte han endnu engang ovenpå hende.. De kildrende finger blev ved med at kilde hende, selvom hun tikkede ham om at stoppe, men han ville ikke stoppe før hun havde sagt de magiske ord..
Da hun endelig sagde dem, stoppede han med at kilde og placerede sine arme ved siden af hendes hoved, for at kigge ned i hendes øjne.
"Godt," grinte han og smiskede. "Så er du den skøreste af os to,"

Nille blev lettet da han stoppede med at kilde hende, og smilede drillende.
"Næh! Du er skør!" Sagde hun, og lagde armene om hans nakke. Hun kyssede ham kort på munden, og trak sig lidt væk. "Jeg elsker dig." Hviskede hun blidt.

"Ja, men du er skørest," grinte han og fortsatte med at kigge ned på hende..
Hans hjerte hamrede af sted, da hun sagde tre ord han aldrig havde troet han skulle høre.. Hun elskede ham..
Hans smil forsvandt pludselig og erstattede det med et overrasket, men samtidig forvirrede blik..
Hun elskede ham..
Han lukkede kort øjnene, inden han åbnede dem igen og kiggede hende i øjnene, fokuserede på de sorte perler..
"jeg.. Jeg elsker også dig," sagde han og smilte endnu engang..

Nille smilede blot.
"Er du sikker?" Spurgte hun ham... Altså efter det med at han elskede hende.
Hun ville drille ham lidt.