You say that you dont love her... //Jacob//

Nille grinede, og tog dynen over hovedet.
"Jeg er altid morsom!" Hun grinede igen. "Godt, for ellers ville jeg grine helt vildt..." Mumlede hun, og smilede under dynen.

Han rullede kærligt øjne af Nille, hvor han derefter udstødte et enkelt suk fra de smalle læber, så de formede sig som et O, men de rettede sig hurtigt til at være normale igen.. De sølvhvide hår sad nogenlunde normalt, selvom det stadig var stort og pjusket, så man næsten kunne gemme sin hånd inde i dig.. Køre hånden igennem dem, imens man forsøgt at undgå at hånden skulle vinkle sig ind i det..
Han kiggede endnu engang ud af vinduet.. Lod Nille ligge under sin dyne i fred.. Hvis hun ville ham noget, skulle hun bare sige til..

En pludselig trang til at der skulle ske noget kom, og hun satte sig op. Dog ikke sådan at det gjorde ondt. Hun lagde armene om ham, og lagde hovedet på hans skulder. Uheldigvis faldt hun i søvn sådan.

Vinduets lys var så beroligende.. Det var lige før at det gjorde ham søvnig.. Han kunne mærke at øjenlågene pludselig blev en smule tunge.. Han blev en smule døssig, men skubbede det straks væk og åbnede de krystalblå øjne på vidt gab endnu engang.. Øjnen udviste friskhed og eventyr.. Søvn, den måtte han tage senere..
Det gav et lille sæt i ham, da Nille pludselig lagde armene om ham, men han faldt hurtigt til ro igen.. Hendes vejrtrækning var tung.. Det gik op for hamat hun var faldet i søvn igen.. Stakkels tøs.. Hun måtte være meget træt..
Han smilte skævt og drejede næsten sin overkrop rundt, så han blidt kunne ligge hende ned igen..

Nille mærkede at hun blev lagt ned, men gjorde intet da hun sov. Selvom hun sov så lagde hun sig tæt på ham. Hun ville ikke miste ham... Og da slet ikke nu. Nu var de jo lige blevet gode venner igen...

Han lagde sig selv ned, så han lagde ved siden af hende... Hans egen vejrtrækning var rolig.. Måske han også kunne snubbe en lur.. Han havde jo ikke så meget af lave. Et løfte om at blive hed hende var jo givet, så han kunne ikke gå nogen steder..
Forsigtigt lukkede han øjnene i, placerede en arm om hende, så hendes hoved var op af hans brystkasse..
Langsomt faldt han også i søvn..
Endnu engang drømte han om drengen der faldt igennem isen..

En arm lagde sig om hende, en kold arm... Men dog betryggende. Hun mærkede hans varme brystkasse mod sit hoved, og smilede i søvne. Hun drømte ikke som sådan.. Nok nærmere oplevede det hele igen. Alt ved hendes liv kørte som en tåge rundt om hende. Hun vendte, og drejede sig i drømmen...

Drengen kiggede hen på ham.. Hans øjne var store og brune.. Som et hvert andet barn kunne man ikke stå for ham.. De runde kinder var røde pga. kulden og ind imellem snøftede han ind.. Hans hår var pjuskede og brunt.. Det kunne mene Jacob om ham selv dengang han kun var en lille dreng, som tumlede rundt og legede med hvad han nu kunne finde..
"Jacob!" råbte drengen glad..
Jacob kunne se sig selv smile.. Smile over at denne dreng kendte ham og.. Han kunne mærke at han var glad for at han ekisterede.. Den lille dreng.. Hvem var han?..
Drengen løb hen til ham.. Men denne gang, faldt han ikke igennem isen.. Han nåede hen til Jacob, omfavnede ham så det nuttede barne ansigt var gemt væk i hans hættetrøje..
Jacob strøg ham over hovedet, da han pludselig vågnede..

Han kiggede rundt.. Et kort øjeblik kunne han ikke finde rundt i hvor han var, men langsomt gik det op for ham at han var i et kroværelse sammen med Nille.. Han satte sig op, hvor han derefter strækkede sig.. Ud af øjenkrogen kunne han se Nille ligge og vende og dreje sig, som havde hun maridt..
Forsigtigt ruskede han i hende.
"Nille?" hviskede han stille.

Lige siden hun havde set sig selv i øjnene... Havde hun nogle gange haft mareridt om de ting hun havde set, eller hendes egne øjne. Om hun fattede at folk kunne klare at være venner med hende... Om hun fattede at Jacob blev hos hende efter at hun havde set ham i øjnene... Hun fattede det ikke.
Hun åbnede øjnene da en ruskede i hende, og hviskede hendes navn.
"Ja..?"

Det gav et lille sæt i ham at hun reagerede.. Måske havde hun slet ikke sovet.. Men det forklarede ikke hvorfor hun så havde ligget og vendt og drejede sig..
"Undskyld hvis jeg vækkede dig," hviskede han stille. "Jeg troede bare at du havde maridt.."
Det var vel grunden til at han havde vækket hende.. Pga. det havde virket som om at hun havde et maridt..
"Bare sov videre, jeg skal nok lade være med at vække dig,"

Hun havde haft mareridt, det ville hun gerne indrømme. Hun tog hans hånd, og lukkede øjnene.
"Jeg havde mareridt..." Mumlede hun, og åbnede øjnene. Hun var endelig glad for at han havde vækket hende.
"Jeg vil ikke sove mere..." Hviskede hun.

Han lod hende tage hans hånd.. Hvis det var det der skulle til for at få hende på bedre tanker, så skulle hun endelig have lov til det.. Det var stadig underligt for ham at hun ville holde hans hånd overhovede.. Den var jo ligeså kold som det rene is..
"Så lad være," hviskede han stille og kørte sin frie hånd igennem det lange mørke hår.. "Jeg tror også at du har fået søvn nok," Han blinkede kærligt til hende og lænede sig frem, for at placere et kys på hendes pande..

Selvom hans hånd var kold var den stadig behagelig. Hun elskede at faktisk kulde på en måde, altså ikke sådan at hun havde lyst til at begrave sig i det... Men nok nærmere at hun intet havde imod det.
"Med glæde." Hviskede hun. Hun smilede da hun mærkede at han kørte sin anden hånd igenmen hendes hår. Hun svarede ikke, men da hun så at han ville kysse hendes pande reagerede hun hurtigt så at det var hendes læber han ramte i stedet.

En lille chok bølge kørte igennem ham, da det ikke var hendes pande han ramte, men hendes løde og lokkende læber.. Dog forsvandt chokbølgen hurtigt og han lukkede øjnene, imens han kyssede hende tilbage..
Den hånd der før havde været i hendes hår, placerede han i stedet på hendes varme kind..

Hun lagde armene om hans nakke, og fik en smule kuldegysninger ved at han lagde sin kolde hånd på hendes varme kind. Det gjorde hende ingenting, men hun havde ikke forventet det.

Han fortsatte bare med at kysse hende, velvidende at hans hånd var kold.. Det var ikke til at undgå at den var kold.. Han var is.. Ligeså kold som is udenpå, men varm og nysgerrig indvendigt..
Han lukkede stadig øjnene, fokuserede kun på at kysse hendes bløde læber..

Hun var ikke sig selv, det var noget hun kunne mærke... Pludselig fandt hun hendes hænder under hans hættetrøje, men det var kun for at finde det ar efter den istap han havde stukket i sig selv. Hun var nysgerrig omkring den.

Han måtte indrømme at han blev en smule overrasket over at pludselig kunne mærke hendes varme hænder indenunder hans hættetrøje.. Han lod det dog hurtigt lægge og lod hende gøre som det passede hende..
Såret var der stadig.. Det var healet en smule, men man ville stadig kunne mærke og se såret fra dengang han stak en istap igennem.. Det ville aldrig forsvinde.. Altid ville man kunne se og mærke at der var et sår..

Pludselig mærkede hun såret mod hendes håndflade, og mærkede det var en smule healet. Hun tog hænderne væk, og lagde dem i stedet rundt om hans nakke. Hun lod ikke deres læber afskille.

Han smilte kort imod hendes læber, men lod dem ikke adskille.. Hvorfor skulle han? Det var jo behageligt..
Han lagde forsigtigt sine arme om hendes hofter, uden at røre ved såret på hendes mave.. Forsigtigt trak han hende en smule tættere på.. Han ville sørge for ikke at skade hende mere end hun allerede var..

Det gav et lille spjæt i hende da han pludselig lagde armene om hendes hofter, men faldt hurtigt til ro da han ikke rørte såret. Da han trak hende tættere på hende smilede hun mod hans læber uden at adskille dem.

Indeni var han ved at smelte.. Ikke at det var en dårlig ting, det var Nille som fik ham til at smelte.. Altså, ikke bogstaveligt talt men han havde det som om at han kunne smelte hvert øjeblik det skulle være.. Lægge sig udover dynen som en vandpyt af frosen is.. Godt nok kunne det ikke lade sig gøre, han var kold ja, men ikke lavede af is..
Han kørte en hånd igennem det sorte hår og fortsatte med at kysse hende.. Han smilede på en måde også indvendigt.. De læber.. Så bløde og lokkende..

Hun undrede sig sådan over at han bare i det hele taget ville røre hende, hendes blik var jo... Ifølge hende selv, noget der kunne dræbe. Ja, det kunne faktisk dræbe. Hun kunne flå en persons sjæl itu af skam. Hun kørte hænderne hen til hans kinder, og kærtegnede dem blidt.

Jacob havde ikke troet at en som Nille ville falde for ham.. Han var en ballademager, som elskede at drille folk, specielt når han mente at de fortjente det.. De var ikke modsætninger nej, men de var ikke ens.. På vise punkter var de, men han kunne sagtens også finde forskelle.. Men, det var nu ikke så underligt.. Der var ingen som var ens, lige meget hvor meget de prøvede på det..
Han kom til at sukke af nydelse imod hendes læber, hvilket fik ham til at rykke sig væk med røde kinder..

Nille som havde troet hun aldrig ville blive forelsket, og da slet ikke at en anden ville forelske sig i hende... Havde taget fejl. Hun var forelsket, og det blev gengældt... Sikke et held.
Hun smilede da han sukkede mod hendes læber, og kom til at grine da han trak sig væk med røde kinder. Hun smilede skævt, og lagde hovedet lidt på skrå imens hun betragtede ham.