You say that you dont love her... //Jacob//

//Dam dam da XD//

Ikke være trist sagde hun.. Det var lettere sagt end gjort, men heldigvis kunne han let skubbe det triste væk og erstatte det med gode ting.. Det havde han gjort lige siden han var lille, så hvorfor skulle han stoppe med det nu..
Han smilte til hende..
Da hun rejste sig, gjorde han bare det samme og kiggede rundt.. Han havde også hørt grenen knække.. Der var noget i nærheden.. eller nogen..
Da Nille fik kniven i maven, fik han et stort chok og løb hen til hende.
"Nille?" sagde han forskrækket..
hurtigt rettede han blikket imod manden.. Et koldt og angribende blik.. Det skulle han fortryde.. Han knurrede kort, inden han løb hen mod manden og sprang på ham, lod sine kolde hænder vikle sig om hans hals.. Langsomt kom der is ud fra hans hænder..

Nille holdte fast om kniven, og ville trække den ud hvis hun kunne... Hun var svækket, så hun kunne ikke. Hun mistede blod, og hørte knap nok noget som helst... Hendes blik blev sløret, og hun fik blod på hænderne. Tårerne gled ned af hendes kinder.

Manden der havde sat kniven i Nille fik et chok da Jacob hoppede på ham, og skreg op da han mærkede isen omkring hans hals. Han gjorde dog intet.

Mandens krop ville langsomt blive kold, som havde nogen skubbet ham ned i en sø om vinteren.. Det ville sortne for hans øjne, eftersom hans hjerte langsomt ville holde op med at slå når isen omringede det.. Fingerspidserne ville sitre en sidste gang, inden resten af kroppen blev til is.. Han ville blive kold og dø på stedet, eller i lidelse..
Jacob slap manden, efter hele hans krop var blevet som is.. Hans hud var bleg, øjnene på vidt gab og munden åben..
Jacob løb hurtigt hen til Nille, lagde en arm om hende..
"Det kommer nok til at gøre lidt ondt," sagde han stille, inden han trak kniven ud af hendes mave.. Han smed hurtigt kniven væk og tog sin trøje af, for at stoppe Nilles blødninger..

Manden havde det som om det værste snevejr var igang, og han intet tøj havde på. Det sortnede for hans øjne, og hjertet blev koldt, og stoppede langsomt med at slå. Da Jacob slap ham faldt han ned, og han var kold, bleg, og død.
Nille havde øjnene presset sammen, men kiggede på Jacob da han kom hen til hende, men kunne næsten ikke se ham... Men hun vidste at han var hos hende. At de krystalblå smukke øjne kiggede på hende... Hun skreg op da han trak kniven ud, og tårerne væltede endnu engang ned af hendes kinder. Hun rystede, og skælvede.

Skriget fik det til at sitre ned ad ham.. Han vidste hvor ondt det gjorde, eftersom han stadig kunne huske smerten fra dengang han stak en istap igennem sin mave, for at hans onde jeg ikke skulle angribe Nille..
"Rolig," sagde han stille og prøvede så godt han kunne at stoppe blødningen, med sin trøje. "Jeg er her, du skal nok klare den," Hans stemme var blid og rolig, det ville ikke nøtte noget at gå i panik, det ville blot gøre det hele være..

Nille mærkede næsten intet, men hørte hans stemme. Det var sød musik i hendes ører. Hun lukkede øjnene, og åbnede dem igen. Hun kunne ikke mærke hans trøje mod hendes sår, men det hjalp da at Jacob var der, og ikke gik. Hun ville omfavne ham hvis det ikke var fordi det stadig gjorde ondt... Langsomt blev hendes øjne mere klare..
"Få det til at holde op..." Hviskede hun, og stemmen var helt fuld af sorg, og smerte.

Blødningen var så småt begyndt at stoppe.. Hans trøje blev gennemblødt af blod, men det var lige meget lige nu.. Nille havde brug for ham, så kunne trøjen endda gå i tusine stykker, han måtte redde hende..
"Jeg skal prøve," hviskede han.
Forsigtigt løftede han hende op i sine arme.. Med hjælp fra lidt is, fik han sat trøjen fast så den ikke ville falde af når han løb med hende.. "Du klarer den," Lige så forsigtigt begyndte han at løbe, ind mod byen for at finde en læge..

Nille klynkede lavt da han løftede hende, men det gjorde ikke voldsomt meget ondt... Hun klamrede sig lidt til ham, og havde ansigtet mod hans brystkasse. Hun havde lukket øjne, og var en anelse svedig. Hun var ikke dæmon, vampyr eller varulv... Hun havde lettere med at blive såret.

Han kom til en kro..
Nu håbede han bare på at de ville hjælpe ham... Først løftede han hende op på et værelse og lagde hende på sengen, derefter løb han hurtigt ned til krodamen..
"Kan du sende en læge op til mig?" spurgte han hende med en smule panik i sin stemme.
"Selvfølgelig sveske," sagde hun hurtigt og nikkede hen mod en person som sad ved baren. "Denne mand kan hjælpe dig,"
Manden rejste sig og stillede sig foran Jacob.
"Bare vis vej unge mand," sagde han høfligt.
Jacob nikkede og viste vej op til Nille igen.. Forsigtigt fjernede han trøjen og viste lægen såret.. Lægen nikkede kort og begyndte langsomt at bruge urter mod såret..

Nille klynkede igen da hun mærkede at hun blev lagt ned. Hun åbnede øjnene, og det næste hun så var en læge der kiggede på hendes sår, og hun ledte desperat efter Jacob. Hun slappede af da hun så ham, og prøvede at smile. Men det blev blot til et støn af smerte, og lukket øjne.

Jacob satte sig ned ved siden af Nille på sengekanten, uden at få sengen til at ryste for meget.. Han kiggede bekymret med, imens lægen healede hendes sår.. Såret var stort, men det skulle nok blive healet.. Det skulle det..
Efter lidt tid, bandt lægen såret ind og rejste sig fra sengen.
"Hun skal nok klare den," sagde han med et smil. "Hun skal bare hvile sig,"
Jacob nikkede høfligt til ham.
"Tak herre,"
Manden nikkede og forlod rummet.. Jacob kiggede ned på Nille, lagde forsigtigt sin hånd i hendes..

Nille havde lukket øjne, og hørte intet... Men hun var faldet til ro. Man kunne vel sige at hun var besvimet, men så alligevel ikke... Langsomt begyndte hun at åbne øjnene, og kiggede på Jacob. Hun smilede, og lukkede øjnene igen. Hun gav hans hånd et klem. Hun var glad for at han var hos hende...

Hendes vejrtrækning var rolig.. Såret var healet, hun var i sikkerhed.. Nu kunne han kun håbe på at hun ikke ville have ondt til sidst, så hun kunne løbe og være glad igen..
Forsigtigt lagde han sig ved siden af hende, lod deres hænder være lukket sammen, alt imens han lansgomt lukkede sine øjne i..

Nille var træt... Hun mærkede at trætheden var ved at overvælde hende, men hun ville ikke falde i søvn... Hun mærkede at han lagde sig ved siden af hende, og smilede... Og så faldt hun i søvn.

Efter lidt tid vågnede han...
Endnu engang havde han haft drømmen om den lille dreng og isen.. Hvad pokker prøvede hans drømme lige at fortælle ham? At han ikke måtte lege ude på isen eller hvad?
Han satte sig op og strækkede sig.. Han klaskede læberne sammen, så der kom en slags smaske lyd fra dem.. Han grinte af sig selv og kiggede rundt, Nille sov stadig, på gulvet lå hans blodige trøje, men ellers virkede rummet til at være meget hyggeligt..

Nille havde ryggen til ham, og armen omkring hendes mave. Hun følte sig mere frisk... Hun åbnede øjnene af en der grinede, og smilede. Hun vendte sig om mod ham, og kiggede op på ham.
"Godmorgen."

Han vendte sig om og kiggede på hende med et stort smil.. Hun så ud til at have det bedre, hvilket fik hans hjerte til at slå normalt igen.. Det havde faktisk været et held at det havde ramt hendes mave og ikke hjertet.. Så havde der været mindre chance for overlevelse..
"Godmorgen," sagde han lystigt. "Hvordan har du det?"

Nille lukkede øjnene, og smilede.
"Udmærket... Dig?" Hun åbnede øjnene, og så spørgende på ham.
Hun ville ikke sætte sig op da hun var en smule bange for at det ville gøre ondt.

Udmærket.. Det var godt at høre at hun havde det udmærket.. Det var et tegn på at hun nok skulle heale og få det bedre, så hun kunne komme hjem igen..
"Jeg har det fint," svarede han og smilte kærligt til hende. "Du behøver ikke at sætte dig op, lægen sagde du skulle hvile dig,"

Det var dejligt at høre at han havde det fint... Hun tog hans hånd, og gav den et lille klem, og så op på ham.
"Okay... Du går ikke fra mig... Vel?" Spurgte hun nervøst... Hun ville ikke have at han gik...

Han kiggede ned på hende med et smil..
"Selvfølgelig går jeg ikke fra dig?" Sagde han med en blid og varm stemme. "Jeg bliver hos dog indtil du får det bedre," han lod en hånd glide henover hendes kind.. "Selv hvis di falder i søvn, så er jeg her når du vågner,"

Nille blev lettet af at vide han ikke gik...
"Tak.." Hun var stadig træt, og derfor kunne hun lyde en anelse trist i stemmen selvom hun ikke var trist... Hun var glad. Hun faldt dog i søvn igen.

Han smilte over at hun faldt i søvn igen.. Hun så så rolig ud sådan som hun lå der, helt fredelig og så smuk..
Forsigtigt rejste han sig op uden at vække hende, han gik hen og samlede sin trøje op.. Ingen tvivl om denne skulle vaskes, den var mere mørkerød en den var mørkeblå..
"Så er det vaske tid Jacob," mumlede han for sig selv..
Hurtigt rendte han nedenunder efter en spand vand, hvor han derefter gav sig til at vaske den.. Blodet farvede vandet rødt, men i det mindste gik det af..

Nille klynkede lidt, og vågnede nok noget tid efter Jacob var smuttet. Hun så sig omkring efter at have åbnet øjnene, men lå bare...

Lidt senere kom han op til hende igen.. Han havde regnet med at han godt lige kunne smutte, for at vaske trøjen, da hun sikkert stadig sov..
Han lukkede døren efter sig og kiggede rundt efter et sted han kunne hænge trøjen til tørre.. Det var lettere sagt end gjort.. Der var ingen steder hvor den kunne hænge..
"Typisk," mumlede han for sig selv..
Et lumsk smil udbrette sig på hans læber, da han kom i tanke om noget.. Med en enkelt bevægelse fra sin hånd, fremtryllede han en istap som han hamrede ind i væggen.. Det var nok ikke noget kroejeren ville lægge mærke til.. Han hang trøjen op og smilte triumferende.