Sleeping Sun ~Meriko~

Meriko kiggede stille på ham og tænkte lidt over det men hun kunne godt se hans udfordrene blik og smilede lidt lumsk til ham for han skulle ikke tror at hun var sådan en pige der kun skulle have en drink og så var hun stiv fyr hun kunne faktisk tåle rigtig meget ligesom fyrer. Hun kiggede stille efter værten men kiggede hurtigt over på Ventor igen og smilede charmeret til ham "bare giv mig noget stærkt det kan jeg godt tåle" sagde hun lige så sødt og rettede let på sit hår. Hun rettede lidt på sine i shorts da de næsten sad helt oppe på maven for de gled altid op fordi de var for små til hende ligesom hendes top som der viste hendes bryster rart meget frem men nu var de jo heller ikke helt små.

han smilede let over hendes besvarelse, og tænkte sig kort over hvad han dog skulle lave, mens han startede roligt med og lave drinken Bloody Marry, bare for at starte mildt, i følge ham selv, hvor efter han tog de 2 glas og gik over til hende og satte det ene glas for an hende og satte sit eget hvor han lod sig sætte over på den anden side ''så hvad er så din historie med det her mord og nogle som skal blive jagtet'' sagde han roligt og kiggede let på hende, men prøvede bevist og undgå at ligge mærke til hendes halv fremviste bryst, selv om tanken om at ligge blikket det var uhyrligt fristenede, da hun ikke så særlig tosset ud selv, og ville blive taget som en ret så spændene pige og især tiltrækkende.

Meriko tog stille imod glasset og kiggede lige så stille ned i det og sukkede stille mens hun tænkte lige så stille over hvad hun skulle svare ham "jo ser du da jeg var 4 år gamle blev hele min familie slået ihjel og jeg fandt dem blandt blød og lemmer og..." Sagde hun stille og stoppede lige så stille og knyttede sine hænder og der faldt en lille tåre ned foran hende og hun tog en stor tår af drikken og forsatte lige så stille "Kun min mor var ikke helt død og jeg lovede dem at hævne dem". Hun trak vejret tungt og der faldt en tåre til. Hun havde svært ved at styre sin vrede helt men tvang sig selv til at tage sig sammen. Hun kiggede stille på ham og smilede let til ham "jaa undskyld men det er lidt svært at snakke om det" Sagde hun stille og snøftede stille.

han smilede roligt og lagde sin hånd stille på hendes ''alle har nogle de har misted, jeg mistede mine forældre ved at se dem blive brændt på et bål, levende uden nogle muligheder for at forsvare sig, og se deres frygt i øjnene og min fars blik som kiggede ned på mig blandt folkemængden kunne jeg se den enorme frygt som indebar'' han lod sin hånd trække væk, og tog et tår af glasset og der efter satte det igen, ''forstår din vrede og din lyst for hævn, men at tag der afsted alene ville være som at søge døden selv, og jeg siger det kun fordi jeg også selv prøvede og undgik døden knap fordi en jeg kendte hjalp mig ud der fra'' han sukkede kort og tog endnu en tår ''men det er så min triste historie, og nu har vi hørt vores begges triste historie, men hvad har du så lært ved at være for dig selv, alene eller er du da sammen med nogle?'' sagde han roligt med et let smil på læben som han tvang sig selv til at ligge på læben, for at virke lidt opmundrende . . .

Meriko hørte efter hvad han sagde men blev sur da han sagde at det var dumt hun var alene for hun jo ikke svag overhoved. Hun blev så sur over det så hun rejste sig hurtigt op og slog hænderne ned i bordet og man kunne se at hendes brystede hoppede af det. Hun kiggede vredt på ham og hun havde helt mørke øjne nu "Hør her jeg er ikke en svag okay?!" Sagde hun vredt mens hun lænede sig her over bordet og kiggede stadig på ham. Hun sukkede højt og sat sig stille ned igen og lagde begge hænder foran hovedet og grad stille for hun ville ikke være sur på ham for det var jo ikke hans skyld hun ingen havde mere og blev da trist over at hører at hans forældre også var døde. Hun flyttede stille sine hænder igen "Undskyld men har bare en masse vrede i mig" Sagde hun stille og kiggede stille på ham og hun havde helt lyse øjne igen så man skulle være virkelig dum hvis man ikke kunne gætte at hun ikke var et menneske efter det her.

han kiggede roligt på hende mens hun slog hænderne ned i bordet ''jeg har ikke sagt at du skulle være svag, men mange kan gøre stor styrke, og hvem ved, måske har de noget i baghånden i tilfælde sådan en slags som dig skulle komme'' han sukkede kort og kiggede roligt på hende ''min familie blev brandt fordi vi var magiker, kundskab inde for magiens verden og dette er grunden til at de blev slagted, men hvad var din families grund til at blive myrdet, da du ikke selv ser ud til at være helt menneske'' han smilede roligt og lod sig tag sin hat af, ''men jeg beklager at jeg har bragt så meget vrede på bordet, og jeg forstår skam godt at du ønsker hævn, men at lade din vrede overtag dit sind er ikke løsningen'' han smilede roligt og syntes han selv lyd som sin egen far den gang han blev så vred selv. . .

Meriko sukkede let over han vidste hun ikke var helt menneske men hun vidste ikke om hun skulle sige det eller ej. Hun trak vejret tungt "Min familie blev slået ihjel fordi vi er dæmoner" sagde hun stille og kiggede væk fra ham og ventede endelig at han ville slå hende ihjel men inden det ville hun stille forklare nogle ting "Jeg er ikke ude på at skade dig så du skal ikke være bange for mig" sagde hun stille og slappede bare af i hele kroppen og trak vejret lige så stille igen.

han smilede lidt over det, ''og jeg er høj elvernes konge'' han kiggede ret så mistroisk på hende, hele hans barndom havde han levet med at ingen demoner eller engle fantes og nu, nu stod der en kvinde for an ham og påstod hun var demon, som var det en fælles ting som var normalt i denne verden, hans sind kunne ikke finde dette logisk ''så sig mig, hvad er det precis du er, for vi begge ved at demoner og engle ikke findes, hvad er det du virkelig er!?'' sagde han undrende for han kunne ikke se det logiske i det, eller overhovedet kunne se mening i dette, som var det en drøm han var havnet i, eller også var han bare for naiv til at tro ingen demoner eller engle fantes. . . eller at racen overhovedet eksisterede. . .

Meriko sukkede lige så stille og rejste sig stille op og kiggede ned på ham og rakte sin ene hånd frem og løftede ham stille fra stolen af med sin vind evne "Jeg er en sjældæmon og det betyder at jeg lever af mennesker sjæle" sagde hun lige så stille og brugte sin anden hånd til at lave en ild kugler som der fløj lige så stille rundt om ham. Hun sukkede stille og kiggede sødt på ham "tro mig jeg er en dæmon men vil dig intet ondt" sagde hun stille og sat ham ned på stolen igen og tog ilden til sig og pustede den ud som ingenting. Hun sat sig stille og ventede på hvad han ville sige til alt det her for den var jo god nok.

ventor spærrede øjene op da han så da han så han blev løftede sig fra stolen, og kiggede forundret, hverken frygt eller det mindste smugle skræmt men istedet facineret og ekstremt interesseret og nysgerrigheden ramte ham som var det en nova som havde brændt hele hans krop, han kiggede med stor overaskelse og undrende på hende som om han ikke kunne fatte det, han åbnede munden for at sige noget men kunne ikke finde ord dog var et ord som kun faldt ud ''skønhed'' hans tanker ville sige hvilken skønhed og kraft du både besider hvordan kan dette være muligt, jeg har aldrig set noget lignede. . . men ordet Skønhed var det eneste som faldt ud af hans mund. . . han lukkede den igen og kunne ikke fatte det mens smilet på hans ansigt blev større og større han sig prøve at tag sig sammen, men ved dette som var det første møde med en demon og oven i købet aller første gang når man tænker på at kongen selv er en demon uden han selv kunne vide det. . .

Meriko smilede kært til ham og drak lige stille lidt af sin drink og kiggede bare charmeret på ham "Håber ikke at du er bange for mig nu" Sagde hun lige så stille og kiggede lidt på sit glas. Hun sukkede sukke og lænede sig tilbage lige så stille mens hun kiggede stille rundt og tænkte lidt over det hun lige havde fortalt ham og vidste ikke helt om det var dumt eller modigt. Hun sukkede lettet og sat sig helt op og drak lidt mere mens hun kiggede kært på ham.

han smilede let, og kiggede undrene på hende ''slet ikke, nærmere nysgerrig, og ret så overasket, det er første gang jeg har oplevet en af din slags, men sig mig kort, findes der så også engle, eller er demoner den eneste race som lever'' han kiggede lidt undrene men øjne fortalte at han brændte efter mere viden, som om at nysgerrigheden aldrig ville stoppe, hun facinerede ham, nu hvor hun havde fortalt at hun var demon, samt også tankerne om hvad hun mon ville gøre mod ham, selv om hun nu havde fortalt at hun var demon..

Meriko kunne ikke lade hver med at grine da han spurgte hende om det "Jo og vi er flere racer endnu" Sagde hun stille og smilede kært til ham og tømte sit glas hurtigt og sukkede stille "Ser du der er dæmoner, engler, elver, varulve og en nogle flere som jeg ikke lige kender noget til" sagde hun stille og stærkte sig lige så stille og hev sin lille top ned under sine bryster da den var ved at ryge op over hendes bryster.

ventor kiggede undrende på hende, han havde endnu ikke støt på elver, engle eller varulve, men det måtte vel være held, eller også er han vel starre blind, han lod øjne væk da hun begyndte og rette sin bh, ren og skær respekt, han syntes ikke det var pinligt men hvem ved, måske ville hun da tag dette krænkende lod hans tanker stille om, som var det et barn der talte i hans hovede, han lod blikket igen tilbage på hende efter hun havde rettet sin bh, og kunne ikke lade være med og spørge ''så hvorfor bruger demoner så tid på mennesket?'' sagde han lige ud uden helt at tænke så meget over det . . .

Meriko kiggede lidt choket på ham og vidste ikke helt om hun skulle sige sandheden til ham eller ejj. Hun sukkede stille og åbnede stille sin mund og begyndte stille "ser du vi bruger faktisk ikke så meget tid på jer som jeg gør men jeg kan bare ikke slå dig ihjel overhoved for der er noget over dig som jeg kan lide" sagde hun stille og lænede sig lidt over bordet og kiggede lige så kært ind i hans øjne og syntes virkelig at han var sød og god til at snakke med om alt muligt men hun vidste jo godt at hun havde gjort noget dumt nu og måtte være helt sikker på at han ikke sagde noget videre. Hun rejste sig stille op og lænede sig hen over bordet og tog hans hænder i sine og kiggede dybt ind i hans øjne "Du må love mig at du ikke sige noget til som helst mennesker om at vi vænser findes for ellers kommer der en kæmpe krig mellem os og jer så plisss lov mig det jeg vil gøre alt for du ikke sige noget videre" Sagde hun stille med den sødeste lille stemme mens hun blev holde ham i hænder og hun tænkte slet ikke over at hendes bryster var helt klemt sammen og var på vej ud af hendes top.

følsen af hendes nærhed varmed ham underligt nok, at hun faktisk bekymret sig om ham på trods af at han kun var et menneske, en så varm følse endte med at hans øjne kort ændret farve fra hans ellers normale grå blå øjne til krystal klare blåe øjne for et kort øjeblik, og en flamme på bordet dannet sig, og han fortsatte med at kigge hende i øjnene ''jeg lover det, men jeg kan ikke love min nysgerrighed for at vide mere om dig, du er så.. spændende'' sagde han roligt og lod sin ene hånd fri og nussede hendes kind ''er du klar over at en demon at være er du ret så smuk'' sagde han med en let charmerende stemme og lod sit stadig på hende han kunne godt li hendes selskab, det var som om at hun fik ham til at føle sig tryg, på trods af at i hans øjen krog kunne se hendes bryst næsten falde ud af den Bh hun bar, han ville gerne kigge men af ren høflighed lod hans øjne forblive på hendes, for at sikre sig han ikke ville blive stemplet som de fleste mennesker som hun sikkert havde dræbt.

Meriko smilede stort da han lovede det og hun kyssede ham hurtigt på kinden og smilede kært til ham "Mange tak for vil ikke have der sker dig noget" Sagde hun lige så sødt. Hun rødmede let da ham sagde at hun var smuk og hun sat sig stille ned på stolen og kiggede stille ned "Mange tak" sagde hun lige så stille og blev mere varm i kindene. Hun rystede let på hovedet og kiggede lige så kært på ham "Jeg er ikke van til at få sådn nogle pæne ting at vide" Sagde hun lige så stille og smilede bare sødt til ham. Hun tog stille en smøg i munden og tændte den med en lige flamme hun lavede med sin evne for nu vidste han jo at hun kunne det så gad hun ikke at skjule det mere.

han kiggede roligt på hende og kinden på hans ansigt begyndte roligt at blive mere og mere rød, som om at dette var første gang nogle havde kysset ham, han lod blikket på hende og der efter på flammen på bordet og undret sig hvorfor hun ikke tændte smøgen via den flamme, han lod der efter blikket videre og så at flammen ændret sig til en figur af meriko selv og startede med og danse jo mere han tænkte på meriko, samt også det kys hun havde givet ham på kinden, og han blev mere og mere rød i hovedet mens blikket på den lille flamme fortsatte, ''hvordan gør du det der?'' sagde han og fortsatte med og kigge på flammen som var det noget af hendes påfund. . .

Meriko kiggede stille på ham og kiggede lidt på sin flemme og smilede sødt "Jeg tænker bare på at jeg skal lave det og så sker der bare ligesom med min vind evne" sagde hun stille og smilede sødt til ham. Hun tog et sug til af sin smøg og pustede røgen efter lidt. Hun lavede en ny flamme og formede den til en lille rose som der lå i hendes hånd det var godt ikke kold som en rigtig en da det jo bare var en flamme. Hun stille på og pustede stille til sin rose og den fløj stille rund om hans hoved og forsvandt lige foran ham som om det var ingenting. Hun grinede stille og kiggede charmeret på ham.

han smilede over hendes lille tryllekunst som var det ren magi man lavede foran en 5 årig med et mønt trick, selv om man godt ved at mønten ligger bag øret men anisgtet og overaskelsen ligger der stadig, den eneste forskell var blot at han blev mere og mere interesseret i hende som hel hed, både som den kvinde hun er og den demoniske del af hende som han fandt ekstremt tiltrækkende, som var det et barn der ikke kunne holde sig fra kagedåsen selv om mor havde sagt godt se ikke røre hans tanker blev mere og mere blandet mellem facination og tiltrækkkelsen af hendes kvindeligehed samt også den indre vilde pige som sikkert gemte sig inde i hende, og helt klart svær og styre, han lod blikket ned på pigen som stadig dansede, og hans tanker om meriko ender med endnu en figur dukker op da pigen ser ud til og puste og et afbillede af Ventor i en flammende figur byder hende op til dans, hans blik lader sig overaskende på dette og der efter på meriko ''skulle man prøve?'' sagde han roligt og smilede lidt charmerende til hende.

Meriko kiggede stille på ham med et lidt undret blik "Skulle prøve hvad?" sprugte hun lige så stille om og smilede lige så kært til ham. Hun tog et sug til af sin smøg og pustede røgen ud i små ringe som der hang sammen hele vejen. Hun kiggede charmeret på ham og rettede sig lidt op på stolen og kiggede stadig på ham for der var noget over ham som der gjorde at hun ikke kunne lade hver med at kigge på ham og så så han jo også meget godt ud.

han rejste sig roligt op fra stolen og gik roligt over til hende og lod en hånd let række ud til hende for at se om hun havde lyst til at danse tæt eller om det var ham som havde fået den forkerte gnist i sit blik, mens tankerne om at være tæt på hende virkede så afslappende, og meget meget facinerende, men tankerne stoppede og virkeligheden slog tilbage i hovedet på ham mens blikket stadig lå let på hendes kønne ansigt.

Meriko smilede kært til ham og tog lige så stille imod hans hånd og rejste sig let op men hun kom til at falde over sine egen fødder og faldt ind i ham så de faldt ned på gulvet og deres ansigter var meget tæt sammen nu og hendes bryster var mast helt op af hans brystkasse. Hun rødmede rigtig meget da hun så hvor tæt de var nu og hun løftede sit ansigt lidt op og kiggede lige så genert på ham "Det må du virkelig undskylde men er rart klodset" sagde hun lige så stille og rødmede stadig en del over det hele.

han smilede lidt og lod hånden nusse hendes kind ''det gør ikke noget, for nu kan jeg se hvor smuk du er tæt på, istedet for på afstand'' sagde han rolig og fortsatte med og nusse hendes kind mens et let charmerende smil var på hans læber, og følsen af at hun lå over ham tænkte han ikke så meget over, men fokuserede nu på det ellers så skønne ansigt som var så tæt på ham.