åh nej en vampyr igen det kan ikke ende godt/Panthera//

S gyderne
O løber fra et eller andet væsen
V regn og torden
Tid 22,00
Årstid sommer
Arason løbe alt hvad han kunne hans bue var faldet af og også hans sværd han løbe vider mod en gyde i det han stødt ind i muren han prøvede at komme op men han kunne ikke hans aften havde gåede så godt ellers han vendt sig om så han stod med rygen op af muren i det han så en skilse nærme sig det lignte en pige han spændt hans greb på hans daggert og vente på at hvem det ende var komme ud fra skygen "hvem er du og hvad vil du" sagde han hans stemme skælvede da han sagde det

Pan havde fulgt mand der mindede om de beskiverelser huyn havde fået desværre havde han opdaget hende og var nu på vej imod gyderne. Hun kunne lugte hsn blod og hvordan det strømmede igemmen hans åre et bredt smil voksede sig frem på hans læber. Hun gik stille roligt hendes øjne lyste rødt på grund jagten drog havde hun fået vide at hun ikke måtte dræbe ham. Det var en skam at ikke måtte død. Hun grinede kort. Hun var iført kjole der rubin rød og en hat som passede den kunne gemme de unaturlige øjne. Hun forsatte ind gyden, menneske mængden tyndede ud nu hvor hun var i gyden. Hun forsatte valgte sin gyde han var der inden gyden var mørk og tom der kun hende og ham.

"hvem er du og hvad vil du" sagde han med en skælvende stemme i det de kunne var dem der var inde i gyden han stramte sit greb om hans dagert han kiget ind i mørket "hvem du in er så komme ud og vise dit ansigt" sagde han med en skælvende stemme i det han gjorde sig klar på et angreb

Man kunne høre hun mørk latter til forhold at det kvinde, hun sagde ikke noget og forblev mørket, hun studerede ham fik øje på hans ar. Hun vidste nu at det var ham hun søgte. Hun dræbe ham, men ville sikkert heller følge hende uden kamp. Hun blev stående inde mørket, mørket var hendes bedste ven, den fulgte hende hele. Panthera var en moderisk og saditisk og engentlig ond kælling. Hun grinede igen denne latter endnu højre og kold.

han stramet grebet om hans daggert imens han skulle til at kaste den men han ville måske dø hvis han ikke havde den på sig "hva grinere du ha komme nu frem så jeg kan se dig" sagde han imens hans stemme skælvede´han kiget ind i mørket men kunne ikke se den imens han lagde hans hånd på daggerten "kom nu frem dit væsen" sagde han i det han gik fra side til side i det han vendt et angreb

Pan grinede prikkede ham på skulderen inden hun forsvandt ind mørket igen, hun grinede igen . Det sjovt, men give sig til kende og trak sig ud af skyggen drog var hendes så langt nede i hovedet at han ikke kunne se hendes ansigt. Hvorfor ødelægge morskaben..

han vendt sig om og nået ikke at slog ude med kniven inden persone var væk han holde sine paredere oppe da en kvinde vist sig man kunne ikke se hendes øjne eller håret han gik lige så stille forbi hende i det han håbede at kunne komme væk uden at hun lagde mærke til ham

Idet han gik forbi ham greb hun efter hans arm, hun var lige glad med at bar våben, hun kunne sagtens gøre det med ham " ikke så hurtigt" sagde hun smilede svagt. Hendes greb var stramt, men ikke for stramt " tror du ikke jeg dræbt dig nu vis jeg ville?" spurgte hun hendes stemme var stenhård og kold, hendes kolde finger veg ikke fra arm han skulle love at han ville følge efter. Hun fnøs kort inde løftede på ind ting hun gemt bh´en " kender du dem her?" spurgte hun man kunne se tegning af to mænd, den var smule højre end den anden, hun havde lavet en aftale med at de ville give hende en masse penge hvis hun fangede ham de søgte. Man kunne sige at hun solgt, elskede når der profit for, det stadig en skam at hun ikke dræbe ham. For det vart jo hendes job hun arbejdede som lejemorder opg hun som skabt til dette job.

"nejnjeg ved ikke hvem du talere om jeg er ihvertiffald ikke ham du søger" løj han i det han prøvet at komme ud af hendes grab hvilket der var meget svæært alivele han sukket hvem fanden var hun hvor voret hun at påstå at han kendte dem det var ikke lige frem let at komme ud af hendes

Hun stammede grebet mere idet han prøvede at komme forbi " Jeg tror du lyver" sagde for at se hvilken effekt det ville have på ham. Hun smilede svagt idet hn igen rev iden røg hatten af og hendes røde øjne og det lange brune begyndte trille ned af hendes skulder, Hun smilede ondt hendes øjne blev mere og mere røde idet han kæmpede imod

"jeg ved ikke hvad du snakker om" løj han igen imens han smilte og undgik hendes øjne "så hvis du kunne lade mig komme forbi ville det være dejliget" sagde han med en stemme der skælvede imens han stadig undgik hendes blik
//sorry for det korte indlæg//

hun kiggede på han reagerede lige som han skulle, dette var ham søgte, hun grinede kort " den må du længere ud på landet med" sagde hun hånede hun trak ham tættere på løftede svagt op i hans hage, så han tvunget se på hende. " du lyver hvorfor vil du ellers ikke se mig i mine øjne?" Spurgte hun og gav slip på hans hage.

"fordi jeg ikke ville se dig i øjne" svarde han med et smili det han prøvet at gå forbi hende imens han tænket at hun ikke havde et bevise i det han undgik hendes blik mens han gik forbi hende

Han var snu, men hun var nu sikker i sin det var ham og nu skulle bevise det, hun overvejede om hun skulle bide ham til han besvimede så bære ham på ryggen hele vejen til det aftalte sted. Hun svang ind væggen " det må du selv om jeg er da ligeglad" sagde idet mændene fra billedet kom frem i gyden ende.

han svang sin dolk over mod hende og begynddte at løbe hun var jo en vampyre og mænd var jo lige kommet frem han løbe alt hvad han kunne i det han skjulte sig i en anden gyde i det han begyndte at trække hans vejr roliget

Mændene kom hen til hende, de kiggede på hende og ville vide hvor han var, hun betragtede dem svagt inden hun trak vejret tungt hans blod duftede velkendt og gemme hjalp ikke. HUn smiled lavede fagter om de skulle følge med. Pan var ligesom blodhund hun kunne finde mennesker, men det var for at redde dem.

han begyndte og smide hans kappe af og kravle op på et tag
hvor han så kunne løbe frerun hvis det var han hoppet over på et andet tag
og smidt et stykke stof være gang så de ikke ville kunne finde ham med det samme han løbe igen og spræng over et andet sted

Hun stoppede op betragtede tagene og hoppede med unatrulig skønhded op til brandtrappen heller det var hvad kaldt den faktisk var det ingen trappe, men vindues karmene sparng i. Da ko op fangede hun kappen han havde smidt.

han stilte sig op med fronten mod hende i det han havde tænket sig at hoppe ned så han kunne komme i sikkerhed

" hvad laver du" hvinede hun ogløb i vampyr løb hen imod for stoppe ham, al den jagen gjorde hende sulten og nu var hun ligeglad hun skulle mæske sig hans blod. Hun tog ham nakken løftedde ham op, hendes glødede røde i mørket " hvis snart du holder op bliver jeg nød til at gøre noget du vil fortryde" hvæssede hun vredt og blottede hende skrape tænder.

han smilte i det han kastede en røg bombe og hoppet ned på en stykke tyk stof i det han gled ned og løbe væk

Pan var vred, han skulle ikke stikke af når hun allerede havde haft fat i ham hun skar tænder og vendte sig imod hendes kunder " dette her kræver stærkere milder" sagde hun vrissede, med stærke milder mente hun bid i halsen til han besvimte.

han smilte for sig selv i det han ikke
kiget bagud men forsætte med at løbe

Der måtte ske noget draktisk og hun bange for gøre det hun vendte blikkjet imod mændene oig fortalte dem at hun måtte bide end til besvimte på den måde var han nemmere at fange.

han forsætte med at løbe væk han drejt til højre så til venstre
og sådan forsætte han til han ende i en til gyde i det han prøvet at klarte
over den