So I hear that you "wolf" out too - Aran

S: Kroen, Det Brændende Træ i Firewood Village
T: Eftermiddag
V: Lunt og vindstille
P: noget i [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] stil men med en hvid trøje til, og med blomstre broderet nederst på nederdelen.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


"Home again... and yet..." Kvinde sukkede dybt imens hun redte en knude ud af sit hår.

Der var stille på kroen, Det Brændende Træ, lokaliseret i Firewood Village. Et sted som den unge kvinde ikke havde set i mange år, og som hun ikke havde ventet at besøge igen - især ikke på den måde. Så meget var hændt på det seneste og det var næsten ikke til at følge med i.
Der havde været det forfærdelige uvejr som havde raseret og lagt byer for grunden. Fayre som på det tidspunkt været ude at rejse, havde ikke været i stand til at vende hjem for at se sine forældre.  Det var først da vejret havde lagt sig, på mystisk vis, at hun havde været i stand til at sætte fod inden for Firewood, for at se om hendes forældre var okay. Hun havde været noget så bekymret for dem begge to, men som det viste sig så var de begge to ved godt helbred.
Det havde været underligt, for på en måde var det hendes hjem, men på den anden side var det stedet hvorved at hun havde været bleven forvoldt en masse smerte... og selv forvoldt andre stod smerte. Det var dog alt sammen i fortiden og hun var skam kommet videre, men med det sagt så var det ikke ens betydning med at det hele var væk. Der var stadigvæk en del som skule rodes bod på, men det var hun skam i gang med. Faktisk var hun i gang med at lære sig selv og hendes nye natur at kende. Hun havde accepteret en del mere af den person som hun var blevet, og det hjalp hende en del. Dog var der stadigvæk mere at lære, hvilket var årsagen til at hun var begyndt at søge folk lige som hende selv - varulve. Det havde ikke været nemt, og hellere ej helt ufarligt men nu var det endelig lykkes.

Fayre fortsat redte sig hår til det skinnede og lå lidt fladere ned. Hun smilede til sig selv i spejlet, som var på hendes kroværelse, og hun satte derefter sit hår op i en hestehale. Der var sommerfugle i hendes maven og hendes øjne lyste op med spænding og glæde. Det var længe siden at hun havde haft det sådan her. Efter at have sikret sig at hendes hår sad helt perfekt, gik Fayre hen til sin seng og iklædte sig det tøj som lå på den. Da hun var sikker på at alt sad som det skulle bevægede hun sig ned i kroen, nu iført hvid bluse med store luftige ærmer, med en grøn kort højtaljet nederdel til. Hun spændte dermed selerne som hørt til, tog sine lange brune læderstøvler på og kiggede sig selv i spejlet en sidste gang.

Da hun gik ned af trapperne kiggede Fayre sig omkring ledende. Hun kiggede på folkene som var inden i kroen og sommerfuglene i maven syntes at sværme endnu mere. Hun tog en hånd på sin mave, for at prøve at berolige sig selv, men lige lidt hjalp det. Måske om det ville hjælpe at få noget at drikke? Fayre gik i alt fald mod baren for at bestille noget the. Kroejeren smilede og sagde at de hurtigt ville have det klart til hende. Nervøst snoede Fayre sig hår om hendes pegefinger alt imens at varmen steg hende til ansigtet. Der var ingen tvivl om at hun var spændt og nervøs... men hvem ville ikke også være det når det var at de skulle møde en helt fremmed og ny person?

Én af Fayre's venner havde sat hende op med en person, som de mente at Fayre skulle møde. Fayre havde fået fortalt at den anden var en varulv, og hun havde dermed takket ja til at møde manden. Hendes en ville dermed give beskeden videre og arrangere at Fayre og manden kunne mødes i kroen på denne dato. Dernæst havde vennen hjulpet Fayre med at handle lidt ind, siden hun selv ikke havde meget, og havde endda været med til at anskaffe det tøj som Fayre havde på i dag. Fayre synes dog at det var en smule for nydeligt, men det var længe siden at hun havde haft noget så fint på... at hun næsten ikke havde kunne vente med at tage det på.

"Here ya go miss" sagde kroejeren og rakte Fayre sin the. Hun duftede til det og fik færten af skovbær. Hun fandt derefter et sted at sidde, ved et bord i nærheden af baren og ventede nu spændt. Hun kunne næsten ikke vente med at møde den nye mand, og lære ham at kende... samt stille ham en masse spørgsmål indtil det at være varulv. Derved glædede hun sig også til at dele oplevelser og finde ud af mere om sig selv og livet under den fulde måne. Dette var nemlig grunden til at hun havde sagt ja til at starte med, for Fayre havde ingen idé om at hendes ven havde arrangeret et stævnemøde.

P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Asher sidste opgave, havde fået ham til Domsville, da han endelig var blive færdig med det, havde han hørt fra en af hans kollegaer at de, havde lavet et stævnemøde for ham og en kvindelig varulv. Han var en smule overrasket men, havde gået med på det efter hans kollega, havde fortalt en masse om denne kvinde og hun lød nu interessant og os til og se godt ud, måske var det fordi han ikke, havde mødtes med en på et stævnemøde i løbet af de sidste mange år.  Ashers øjne gled derfor rundt på hans ejendele, hans ven, havde efterladt et papir med møde ned. Dette gjorde derfor det rimelig let for ham, han så på papiret læste det gennem før han svang sig op på hans sorte hingst, hvor han så red mod firewoods kro, hvor han skulle møde denne kvinde ved navn Fayre. Hans øjne studeret hans omgivelser mens han red mod byen.

Hans tøj var os rimelige nyt til dette hans ven, havde faktisk givet ham et mere fint sæt tøj som kunne bruges, dog havde han som altid beskyttelse under det, og dette armor, havde dværge faktisk lavet så det var let men, havde en masse fantastisk over sig. Da han endelig nået døren hoppet han af hesten, sværdet lod han hænge på hans hest som han gik ind på Kroen, hans øjne skinnet nogenlunde området, hvorefter han gik op for at få en drink.

Her bestilte hans et glas mjød, inden han lugte efter kvinden, som skulle ha en særlig lugt over sig, siden hun var varulv det var der han opdaget hende som hun sad nede i et hjørne for sig, selv han bed sig svagt i underlæben inden han gik hen mod hende med selvsikre skridt.  Da han stod ved hende, sende han hende et skævt smil,”i am gussing you are Fayre right?"Spørgsmålet var ganske enkelt, " do you mind if i sit down i am Asher.” Kom det ganske kækt fra ham, hvorefter han sender hende et skævt smil om hun ville lade ham sidde eller ej, ville han sætte sig ned lige meget, hvad der nu skete.