Alt for idyllisk! - Matic

Dag: irl
Vejr: lunt og med sol
Sted: Midt inde i skoven
Tid: 14:30
Omgivelser: træer og små dyr fra skoven

En helt sort panter gik roligt og lavmælt igennem skove. Det var Alice.
Hun var næsten lige kommet ud i skoven fra byen. Det havde været et smukt vejr, solrigt, også selvom det ikke var meget varmt, men kun lunt. Hun var gået ud i skoven for at finde lidt fred fra alle de mennesker og væsner der hastede rundt og solgte ting.
Det var smukt i skoven, de helt grønne farver kastede et helt særligt lys i skoven. Satte man sig ned i skoven og kiggede op i trækronerne ville man kunne se sollyset der tittede frem imellem bladende og grenene.
Det var ikke kun Alice der var søg ud imellem træerne for at nyde idyllen. Små dyr i skoven var kommet frem fra deres gemmesteder og huler.
Alice forvandlede sig til sin 'normale' menneskelige skikkelse. Hun var lidt spinkel, dog stadig med kvindelige former. Hun var bleg i huden, med et helt kulsort lidt pjusket langt hår. Hun havde en ret kort kjole på der stad tæt til kroppen. Den klædte hende.

Hun så sig omkring i skoven ikke fordi hun regnede med der var nogle, men hun var alligevel ikke helt sikker på om der var tilstedeværelse af andre end hende og dyrene. Hun trak på skulderene og begyndte at nynne lidt. Det irriterede hende næsten at alt var så idyllisk... Hun manglede noget der kunne rode op i noget mere spontant som kunne gøre dagen mere spændende.
Hun lænede sig op af et træ, og bed sig i læben. Hun havde lidt en følelse af at der var nogle der lurede på hende, men hun var ikke sikker. Hun prøvede at ryste følelsen af sig imens hun fortsatte sin lavmælte nynnen.

Alices bøn om noget spontant var blevet hørt rimeligt voldsomt af nogen i himlen... Matic var ude at flyve men han havde fået problemer med noget vind så hans ene vinge havde ramt et træ og han blev slået af kurs og styrtede ned gennem træerne... han landede lidt fra Alice han var slubbet fra at brække en vinge, men han var blevet en kende forslået og han blødte fra hans nøgne torso...

"hjælp?"

han lod sølle... med den forslåede krop og de sorte vinger ude...

Alice blev helt forskrækket da noget ramte skovbunden, en masse grene så ud til at følge med. Hun så kun nogle meter fra sig en engel der lå og rodede rundt nede på jorden. Der var blod, og han så meget forslået ud efter faldet ned igennem trækronerne. Hun så de sorte vinger, og bed sig i læben. Hun gik nærmere og betragtede ham.
Hun gik hen og satte sig på hug ved siden af ham. "eh... eh" hun så lidt rundt, og prøvede at finde på noget hun kunne forbinde ham med. Der var ikke så meget andet end blade og jord. Hun havde sin taske gemt i et træ ikke så langt derfra. Hun rejste sig. "Kommer tilbage"sagde hun og satte i løb. Hun blev til en panter igen. Det gik hurtigere end på to ben.
Der gik ikke lang tid for hun kom tilbage igen, stadig som panter. Hun havde sin taske i munden. Hun var en helt sort panter. Hun satte den fra sig og blev igen til sin menneskelige skikkelse. Hun åbnede tasken, og fandt lidt vand og noget stof frem. Hun satte sig ved hans side og vaskede hans sår og skrammer. "Undskyld hvis det gøre ondt" sagde hun stille men venligt.

han havde ingen kræfter til at kunne svare hende og han blødte fra det meste af hans torso... hun skulle have meget at forbinde med for blot at ordne de store af sårerne...

han nikkede til da hun sagde undskyld og han kæmpede for bare at sige et enkelt ord til hende men han ville da takke hende...

''tak"

hans stemme var svag og han lagde der så bare og så på hende...

Alice sendte ham et smil imens hun blidt vaskede hans sår. Hun bed sig i læben, og var ikke helt glad for synet af de mange så. Der var flere af dem der var ret store og så ret drabelige ud.
Hun rodede lidt nede i sin taske imens hun overvejede hvad hun skulle gøre. Hun vidste at hun ikke havde nok bandager til alle hans sår. Hun bed sig i læben, og blev enig med sig selv om at hun måtte finde på noget alternativt. Hun var kommet tilskade mange gange selv, og havde fået skravet lidt forskelligt til sig hvis hun skulle komme til skade igen.

Et kort øjeblik kiggede hun lidt på hans vinger imens hun ikke kunne lade hver med at blive lidt nysgerrig over dem. Hun havde aldrig mødt en engel før. Og ham her havde sorte vinger? Igen rettede hun sin opmærksomhed mod hans torso igen. "Det ser ikke så godt ud" lød det stille fra hende. Hun trak nogen bandage frem fra sin taske.
"Jeg har ikke nok, men tror du at du vil kunne gå?"spurgte hun og så på ham imens hendes dyriske øjne lyste af bekymring. Også selvom hun ikke kendte ham.

han lod hende bare vaske hans sår selvom han kunne mærke smerten og flere gange lavede han nogle smertefulde oraklet grundet smerte... han kunne ikke undgå at lægge mærke til at hun så på hans vinger...

"falden..."

han vidste ikke om hun forstod men han håbede det... da hun snakkede om, om håb kunne gå rejste han sig besværet op og så undskyldende på hende...

"nok med lidt hjælp?"

Hun blev overrasket over han sagde noget. Hun forstod ham dog godt. Han var en falden engel, derfor var hans vinger sorte. "Jeg kan forbinde de værste sår, men ikke alle sammen" sagde hun og så på ham. Hun smilede og håbede at han ikke havde noget imod det. Resten af forbindingen måtte hun skaffe et andet sted. Hun begyndte at forbinde det værste imens hun håbede det ikke gjorde for ondt på ham.

"Mit navn er Alice" sagde hun stille og smilede imens hun forbandt ham. Det havde været en meget mærkelig måde at møde ham på. Hun så på ha da han prøvede at rejse sig. "Det er okay, jeg hjælper dig. Hun overvejede hvad hun kunne gøre for at få ham med lidt tættere på byen så hun kunne skaffe noget mere at forbinde ham med.
Hun bed sig i læben, og rejste sig og prøvede at hjælpe ham med at stå op.

"matic..."

det var alt han havde at svare da hun præsenterede sig da han ikke havde kræfterne til at svare mere end det og så måtte han jo klare sig med det... og håbede ikke det var slemt for hende...

egentligt var det godt at han var kommet til skade da han så ikke kunne koncentrere sig om at kigge på hendes krop...

han støttede sig til hende og det var ikke det store problem at komme til byen... selvom han blev lidt mere fjern grundet hans blodtab... og da de nåede frem faldt han da også sammen...

"undsky..."

Alice smilede til ham. "Hej Matic" lød det venligt fra hende. Hun var for en gang skyld overraskende klar i sindet. Hendes vandvid havde endnu ikke ramt overfladen.
Hun vidste han havde det dårligt, det lyste ud af ham. Det pinede hende at hun ikke kunne gøre andet, eller bare mere.

Da det nåede byen kunne hun ikke lade hver med at blive usigelig glad over synet. Hun kunne finde mere hjælp til ham nu. Hendes forhåbninger skød i vejret! Lige indtil han fald sammen. Hun blev helt forskrækket, og nåede derfor ikke at gribe fat i ham. Hun sad dog med det samme ved hans side, og prøvede at se om han var besvimet. Hendes bekymringer skød igen frem i hende. Hun rettede nogle af hans forbindinger imens hun kort så rundt. Der var tomt. Underligt især på en så smuk dag!

"Hjælp!" råbte hun. Frygten var at forlade Matic. Hvad nu hvis der skete ham noget? Han ville være et let bytte fordi han var så svag nu. Hun bed sig i læben over overvejede sine muligheder for at hjælpe ham.

han var vågen men bare meget afkræftet. han var glad for at hun hjalp ham, og han ville gerne gøre noget for hende som gengæld... han havde ikke regnet med hjælp men han kendte et sted der var forbindinger og anden hjælp...

"der henne..."

han pegede på et lille hus cirka 150 meter længere fremme...

Alice så lidt rundt imens bekymringerne strømmede ind over hende. Hun var ikke sikker på om der var noget hun kunne gøre nu. Hun kendte ikke nogle i byen...
Hun så igen på Matic, og bed sig i læben. hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre nu. Der var helt stille i byen. Hun brød sig ikke om det.
Hun opdagede at Matic igen var vågen. Hun så på ham, og bed sig i læben. Han sagde noget, hun kiggede hvor han pegede, og nikkede. Hun rejste sig, og så kort ned på ham. "Jeg kommer tilbage"sagde hun, og smilede kort til ham.
Hun satte i løb hen til det lille hus han havde peget hen mod. Hun stoppede op foran døren, og så kort rundt. Hun bankede så på og håbede på nogle ville åbne. Nogle ville komme og hjælpe hende med Matic. Han havde allerede mistet meget blod, mest fordi han gik ud af skoven sammen med hende. Hun så tilbage mod ham, og kunne ikke lade hver med at blive lidt bekymret. Hun vidste jo ikke hvem der boede der? Hvad nu hvis det bare var et random hus han havde peget på? Hun rystede tankerne af sig og bankede igen på døren.

Døren til huset gled knirkerne op, da hun bankede og man kunne se at huset havde været brugt til et sted hvor man plejede folk der var kommet til skade... Et sted der havde været brugt til at behandle de mange såret fra de kampe der havde foregået i og om byen...

Han kravlede selv lige så stille og roligt hen imod huset, mens han håbede at hun fandt noget der inde... Han så op mod hende fra lidt afstand...

''Hjælp mig ind...''

Han bad nærmest...

Alice så lidt ind i huset, og bed sig i læben. det så ret dunkelt ud der inde, men det virkede som om han kendte stedet. Hun hørte ham og vendte sig om mod ham, og gik hurtigt hen til ham og hjalp ham ind i huset imens hun så sig omkring. Hvad havde hun fået roedet sig ud i? Hvad nu hvis der havde været nogle efter ham og han så var styrtet ned, og de nu ledte efter ham? Hun prøvede at ignorere tankerne, og brugte i stedet sine kræfter på at få ham ind i huset så hun måske kunne hjælpe ham lidt bedre end hvad hun ellers havde kunne ude i skoven.
Hun så sig lidt omkring der inde og overvejede om han mon bodede der eller om det var nogle han kendtes?
Hun var ret sikker på at hun ikke ville blive hængende alt for længe bare for at sikre sig at der ikke ville komme nogle demoner eller vampyre. Hun skulle ikke nyde noget af at blive jaget mere end hvad godt var.
"Bor du her?"spurgte hun og så på ham imens hun overvejede sine muligheder nu.

''Bo her?''

Han smilede lidt, havde hun virkelig ikke lagt mærke til at det var et infirmeri de var i? Havde hun virkelig ikke lagt mærke til at det ikke var et sted nogen boede. Han kiggede stille på hende, stadig kvæstet...

''Nej, det er jo et infirmeri, så vil du ikke finde nogle bandager og noget?''

Han håbede virkelig hun ville hjælpe ham med hans skader. Det ville ikke være rart at blive efterladt, men han ville heller ikke tvinge hende til at blive der, det ville jo alligevel være synd for hende...

''VIl du ikke hjælpe mig?''

Alice så underligt på ham. Hun havde aldrig været i et infermeri... Hun havde levethele sit liv på gaden som gypsy. Aldrig havde hun været sådan et sted. Hun så på ham, og smilede lidt så. "Nåh..."lød det stille fra hende stadig lidt forvirret. Hun så igen lidt rundt og fik så øje på nogle badager på et bord lidt fra dem. Hun gik der hen og tog dem. Hun så lidt rundt imens hun kiggede efter noget at rense med.
Hun fandt ikke noget, hun havde ellers håbet på en flaske vodka.
Hun gik tilbage til ham, og smilede roligt til ham. "Jeg ved ikke helt, der var ikke noget at rense med" lød det stille fra hende. Hun så igen rundt og knugede lidt bandagerne.

Hun så så igen på ham, og bed sig i læben. Hun rejste sig og blev til en kat hun hoppede op på bordene og snusede hist og her. Endelig lugtede hun noget meget stærkt som sveg i næsen, det kunne kun være til at rense med.
Hun blev igen menneske og tog flasken med sig sammen med en klud. Hun satte sig ved hans side og rensede blidt resterne af de sår og skrammer han havde lavet.
Hun forbandt ham så imens hun roligt betragtede ham.

Han sad det meste af tiden bare og kiggede på hende og nikkede eller rystede på hovedet. Han havde jo ikke alt for mange kræfter så han skulle jo lige passe en smule på sig selv. Han kiggede bare på hende, og han gjorde intet for at hjælpe da han ikke kunne...

Han bed sammen grundet smerte da hun gav sig til at rense hans sår, og det blev lige en smule bedre da hun fik forbundet hans sår, og da hun kiggede på ham kiggede han tilbage til hende, og gav hende hurtigt et blidt kys på kinden...

''Tak... Er der noget jeg kan gøre for dig?''

Han smilede venligt til hende, dog en smule udmattet...

''DU kan bede mig om alt, jeg står fuldt ud til din rådighed.''

Alice bed sig i læben med åndede lettet op da hun var færdig med forbindingerne. Hun smilede til ham og blev lettere overrasket over kysset og han tak. Hun så på ham, og smilede så. "Glad for jeg kunne hjælpe dig" sagde hun og strøg noget af sit pjuskede hår til siden. Hun blev endnu mere overrasket over hans tilbud. Hun havde ikke regnet med at han ville sige det til hende. Hun bed sig i læben, og så lidt forvirret på ham.
Alligevel blev hun overvældet af sin nysgerrighed. Hun betragtede ham med et nysgerrigt blik. "Må jeg røre ved dine vinger?"spurgte hun stille, det lød nærmest som om hun skammede sig over spørgsmålet. Det var jo ikke fordi hun ikke vidste hvordan fjer føltes, hun kunne jo selv blive til fugle, men han var en engel.. Hun havde aldrig for været så tæt på en engel og aldrig haft muligheden for at se deres vinger.

''Du må røre mig alt det du vil... Jeg skylder dig ligesom noget efter du som sådan har reddet mit liv.''

Han smilede stille til hende, og tænkte ikke rigtigt over det med at han sagde hun måtte røre alt det hun ville, og hvordan det nok egentligt meget nemt kunne blive misforstået. Han smilede lidt til hende, og ville gerne gøre mere?

''Er der noget du mangler jeg kan give dig?''

Han vidste slet ikke hvad han mere skulle sige eller gøre overfor hende... Han lænede sig lidt til den ene side og bagefter den anden.

Alice så på ham og smilede så stort da han svarede hende. Hun tænkte ikke over hvordan det kunne misforstås. Hun så på hans vinger, og lod så sin ene hånd blidt glide ned langs hans fjer. Det var utroligt så store fjerne var. Hun smilede henrykt over den, og studerede dem roligt imens hun blidt strøg sin hånd langs dem.
Hun så igen hen på hans ansigt og bed sig i læben. "Hvad var det egentligt der skete siden du faldt ned?"spurte hun kort, alt hendes fokus forsvandt fra hans vinger og hun så pludseligt helt alvorlig ud og bekymret.
Hun overhørte næsten hvad han sagde med at give hende hvad hun manglede. Hun manglede ikke noget sådan af hvad hun kunne komme i tanke om, det var heller ikke vigtigt for hende.

''Hvad der skete?''

Han kunne faktisk ikke helt huske hvad der var sket. HAn kiggede bare stille på hende. Han smilede så en smule charmerende til hende. Han kunne godt lide hende, ikke romantisk da han ikke var sådan, men sex ville ikke være utænkeligt.

''Jeg er bare glad for at du var der... hvem havde dog regnet med at jeg skulle lande hos en engel i en shapeshifters krop.''

Han smilede blidt til hende, og han lænede sig igen sådan at han kunne kysse hende på kinden igen.

Alice bed sig i læben og så på ham med forventningsfulde øjne. Det virkede ikke som om han kunne huske det helt. Hun bed sig i læben og droppede det. Det var sikkert også bedst. Hun smilede imens en lidt rosa farve kom frem i hendes kinder. Hun var ikke vant til den slags komplimenter. "Engel er så meget sagt"sagde hun og smilede til ham.
Hun bed sig i læben da han igen kyssede hende. Hun så lidt ned da hun blev lidt forlegen over det. Hun så igen på ham, og smilede til ham.
Alice så lidt rundt igen i infermeriet. Det var et underligt sted synes hun.

''Ikke en engel? Du opfører dig ellers som en, ihvertfald langt mere som en engel end jeg nogensinde har gjort...''

Han smilede stille til hende, men ret så charmerende og han kiggede forsigtigt på hendes krop, inden han ikke kunne lade være med at sige noget om hendes krop. Han smilede og kyssede hende igen på kinden dette blev dog efterfulgt af et kys å hendes hals.

''Og den personlighed og den smukke krop... Hvor mange fyre løber efter dig?''

Alice så på ham og grinede lidt over det han sagde om hendes opførsel. Hun bed sig i læben, og rystede på hovedet. "Jeg er langt fra en engel.. Jeg er gypsy"sagde hun og smilede til ham. "Det er langt fra det samme"sagde hun stille, og så lidt rundt.
Igen blev hun forbavset over hans kyssen det var uvant for hende. Hun var godt nok meget kropslig, men hun havde aldrig oplevet en fremmet 'ædru' person kysse på ende på den måde, det plejede kun at være fordrukne mænd med en grisk tanke gang. Hun rødmede dog en smule over hvad han sagde til hende. "Fyre..."Hun tarv, og tænkte lidt, det var ikke noget der havde faldet hendes ind. Hun havde aldrig opholdt sig så længe i hendes menneskeform, hun plejede helst at være i dyreform, det var tryggest. "Det ved jeg ikke, jeg plejer mest at være panter"sagde hun og så på ham med et smil, som om det var ganske normalt.

''Jeg er ligeglad med hvad du faktisk er... Du har behandlet mig bedre end nogen anden...''

Han smilede stille til hende, og kiggede forsigtigt på hende, var hun okay med at han kyssede hende sådan? Hvad hvis han kyssede hende mere? Ville hun tillade at deres læber rørte ved hinanden?

''Så der er en vildkat gemt i dig?''

Han smilede grinende, og lænede sig så frem til hende og lod kort hans læber strejfe hende... Hvordan mon hun reagerede...

Alice smilede og rødmede igen over hvad han sagde til hende. Hun så lidt ned, og bed sig i læben. Hun grinede dog over det næste han sagde. "En vildkat... mon ikke, en hel panter gemmer der sig"sagde hun og grinede lidt. Hun var selv lettere imponeret over hvor tæt han var kommet på hende uden at synes hun var en freak.
Hun stivnede helt da hans læber strejfede hende. hun rødmede stærk, og s å ned. hun var slet ikk vant til den slags, det kom helt bag på hende.

"Eh.."løddet stillefra hende med en forvirret og uskyldig stemme. Det hele var så fremmet, hun vidste endnu ikke hvordan hun skulle reagere på tingene. Og dog alligevel fandt hun det ret spændende.