Come with me(Matic)

Lyset fra olielamperne flakkede hen over væggene, og fik det til at ligne at skyggerne dansede med lyset, og dannede interessante mønstre hen over væggene. Lydene blandede sig ligeledse, og snoede sig sammen til toner der var helt uden rytme og takt. Men det var de toner der altid var at finde på en kro om aftenen, og denne aften var ingen undtagelse. Samtalerne fra de forskellige væsner på kroen, var lige så forskellige som de altid var - Men et af de emner der hyppigt var at finde hos de mandlige gæster, var selvfølgelig kvinder.
Kvinder som hende der netop trådte ind af døren. Hendes kjole sad stramt og fremhævede hendes barm, hvilket blev hjulpet på vej af den dybe nedskæring. Den figursyede kjole fortsatte ned af hendes krop hvor den pænt sørgede for at vise de kønnere dele af hendes figur, og skjule de få der var mindre pæne - Som succubus havde hun fordelen for ikke at have mange af de fejl normale kvinder havde. Hendes hår bølgede ned af hendes ryg, men kunne ikke skjule den dybe udskæring der gik ned af hendes ryg, og afslørede meget af hendes hud. Et par høje stiletter fuldførte værket ved at give hende en elegant holdning, og fik alle hendes bevægelser til at se en tand mere glidende og yndefulde ud.
Delilahs blik skannede kort rummet for noget - noget overhovedet - der så spændende ud. Desværre så det i første omgang ikke ud til at der var nogen fangst. På det seneste var hendes krav til hendes sexpartnere tordnet i vejret, hvilket havde gjort det meget sværere at få øje på det mest passende offer.
Jeg har ikke gjort mig besværet af at hoppe i en kjole, uden at gå herfra med en fangst.
Hun stoppede sin søgen, da hendes blik fandt en mand siddende halvt indhyllet i skyggerne, i hjørnet af kroen. Indhyllet i skygger var altid et godt sted at starte? Og så var hans udseende også langt mere tiltrækkende end de drukkenbolte der piftede af hende. En af deres ølindsmurte fingre rørte hendes arm, hvorefter hun hurtigt slog den væk, med et smil som en voksen der fortalte et lille barn at der ikke var dessert den aften. Han forsøgte endnu engang med tilråb fra sine venner, men Delilah var allerede blevet irriteret på ham. Hun greb fat i hans finger og vippede den lidt bagover, endnu med smilet klistret til sine læber. De desperate var aldrig sjove. Han udstødte en lettere forskrækket lyd, blandet med et hvæs af smerte, hvorefter hun slap den igen. Hun havde ikke for alvor gjort skade på ham, men nok til at han ikke ville genere hende igen. Og ganske rigtigt krøb han tilbage til sine venner, uden yderligere tilnærmelser.
Hendes blik vendte igen tilbage til manden i hjørnet, hvorefter hun satte kursen derover. Kort efter gled hun ned på en stol overfor ham, og lagde benene over kors under bordet. Hun lænede sig lidt frem, og lagde en hånd på hans.
"Goddag."

Han fulgte lidt med i hvad der foregik. Han kiggede efter dem og han var slet ikke sikker på om det her var det sted han burde at være. Han smilede bare for sig selv over hvordan kvinden virkede til virkeligt ikke at kunne lide hvad det var der foregik i de andres mænd hoveder og egentligt kunne han også godt forstå hende de var da heller ikke særligt lækre at se på han smilede venligt til hende da hun kom ned til ham men da hendes hånd lagde sig på hendes stivnede han lidt...
''Øhm... godaften.''
Han sendte hende et stille smil. Han var slet ikke sikker på hvordan han skulle reagere overfor denne kvindee, denne kvinde der lignede en gudinde og som sikkert kunne score hele kroen på samme tid og få dem alle til at dræbe hinanden for at få lov til at have lidt hygge med hende.
''Hvad vil du med mig?''
Han smilede forsigtigt.

"Hvad jeg vil med dig? Jamen, hvad mener du dog med det?"
Hendes smil udstrålede uskyld, men hendes øjne udstrålede noget helt andet. Hun fjernede ikke sit blik fra hans, imens hun langsomt lænede sig en smule længere ind over bordet. Hendes hånd hvilede stadig på hans. Hendes ansigtsudtryk havde et skær af noget ubestemmeligt, der mest af alt tydede på at hun enten var lettere bedrøvet, eller som havde hun et uløseligt problem. Det havde hun dog ikke, men det var dét der lyste ud af hendes ansigt når det var hvad hun mente nødvendigt for sit offer. Nogle mænd havde brug for at skulle hjælpe for nemmest at kunne blive lokket væk, imens andre bare behøvede at se bar hud.
"Jeg har bare ikke lyst til at være alene i nat ..."
Hendes stemme var lettere sørgmodig, og havde en næsten hjerteskærende tone gemt i sig. Under det triste kunne man dig skimte noget der viste hvad hun egentligt ville, men man skulle virkelig fokusere på det for at opfange det. Hendes blik sad stadig i hans, og hun havde ikke flyttet blikket fra hun satte sig ned. Men netop som sætningen tørrede ud, gled hendes blik ned i bordet hvor det satte sig fast i et kort øjeblik. Da hun så op igen, flyttede hun samtidig fingrene fra hans hånd, og op til hans kind. Hun vippede hovedet let på skrå, og bemærkede ikke engang selv at hun endnu engang lænede sig lidt nærmere, så han begyndte at have et ret godt udsyn til hendes kavalergang.
"Vil du ikke hjælpe mig?"
Det sørgmodige havde endnu langt overtaget, men under tonerne kunne man begynde at skimte noget blødt der smøg sig omkring de sørgmodige ord, og gav sit til at det virkede ekstra tiltrækkende at hjælpe hende. Hun lod et par fingre glide over hans kind, uden at slippe ham med blikket.

''Øhm jeg er ikke vant til at folk gider at snakke med mig.''

Han smilede roligt. Det hun sagde kunne han ikke bare lade passere han ville jo gerne hjælpe en kvinde der havde brug for hjælp og dt virkede hun da godt nok til at have brug for. Han smilede ganske stille og roligt til hende. Han ville ikke sige meget mere end han allerede havde sagt. Han smilede forsigtigt til hende, ganske roligt.

''Ulykkelig kærlighed?''

Han så roligt på hende. Han var ikke sikker på om hun havde det godt. Han vidste det ikke og han troede virkeligt på hende, og da hun spurgte om han ikke ville hjælpe kunne han ikke lade være med at nikke det virkede da som om hun virkeligt havde brug for det specielt da hun virkede til at ville gøre noget for ham... Det måtte være vigtigt for hende så...

''Jo hvis du virkeligt mener jeg kan være dig til hjælp...''

Han så på hende og han virkede stadig ganske ganske uskyldigt. Så der var ikke nogen der kunne sige om han var med på noget eller om han bare ville sidde i et hjørne et sted og snakke med hende over afstand.

''Men jo jeg vil da gerne hjælpe en jomfru i nød''

Hendes øjne blev spærret lettere overrasket op, og hendes hoved rystet let, som om hun var helt forvirret. Om hun rent faktisk var det, var en helt anden sag.
"Hvorfor vil de ikke det?"
Da han spurgte hende om det var ulykkelig kærlighed, nikkede hun bare let, og lod blikket glide ned i bordet igen uden at sige noget i første omgang. Hun virkede helt rolig udenpå, selvom det lykkedes hende at få en kant på der virkede som om hun faktisk var lettere ulykkelig.
Ulykkelig kærlighed? Fint nok, så tager vi den vinkel.
Hun lod igen blikket fange hans.
"Ja .. Jeg vil så gerne glemme ham."
Da han sagde at han gerne ville hjælpe hende, lyste hun en lille smule op. Hun havde ikke haft så godt gang i skuespillet i flere dage nu, for ved de fleste mænd behøvede hun bare at vise dem at hun gerne ville have dem, og så nåede de ikke engang ind i et værelse. Men somme tider var det sjovt at spille på andres uskyld. Hvis hun var heldig kunne hun gøre ham til en af de mænd der ikke engang lod kvinden nå op til værelset når hun var færdig med ham. Men det kom helt an på hvor dybt hans uskyldighed var plantet i ham.
"Det er jeg sikker på at du kan! Hvad er dit navn?"
Hun smilede til ham. Hun lod hånden glide fra hans kind og ned på hans hånd igen, hvor hun lod fingerne krybe ind under hans, hvorefter hun holdt fast, og havde dermed sneget sig til at holde ham i hånden.
Jomfru?!
Hun vippede hovedet let til siden, og rejste sig op i én lang, glidende bevægelse. Hun ignorerede et par tilråb fra den samme fulde flok fra før, inden hun så ned på ham med det samme, lettere uskyldige smil.
"Kom med."
Hun trak ham med op af et par trapper, hvorefter hun kom til en gang. Hun havde ikke lejet et værelse her, men havde fået en nøgle til et tidligere offers værelse her. Selv hvis han var hjemme, så gik det nok. Hun trådte derfor op til en dør, og låste behændigt op, hvorefter hun skubbede døren åben og trådte indenfor. Derefter vendte hun sig om, og lukkede døren efter ham.

Han trak på skuldrende han vidste ikke hvorfor de ikke ville snakke med ham. Han var åbenbart ikke særligt interessant for dem. Han smilede stille til hende da hun nævnte at det var en hun bare gerne ville glemme. Han kiggede på hende og han vidste sgu ikke hvad han skulle svare omkring det.

''Jamen... Jeg vil da gerne forsøge at hjælpe dig med at glemme ham lidt.''

Han smilede sødt til hende, et ganske stille og roligt varmt smil. Han Rejste sig ganske stille og roligt med hende. Han vidste ikke lige hvad pokker det var der skulle gøres for at hjælpe hende men han var da frisk på at forsøge det. Han kiggede på hende som han fulgte hende ind på vørelset.

''Jeg hedder Matic...''

Han smilede og da de var kommet derind gav han hende et blit kys på kinden inden han gik hen og satte sig ned på en stol. Han syntes da hun virkede meget sød. Han vidste ikke om det var fordi hun bare ville forelske sig i den første søde fyr men hvem vidste om hun var den type.

''Du er en ret sød pige... Hvad hedder du?''

"Goddag Matic."
Hun smilede let da han gav hende et kys på kinden, for det betød at hun var ved at vinde. Men det virkede heller ikke som om han havde nogen idé om hvad der i virkeligheden skete, hvilket betød at hendes evner i skuespil var blevet bedre siden sidst. Da han gik forbi hendes bevægede hun sig først ikke, men stod med ansigtet imod den lukkede dør. Så drejede hun hovedet, og trådte derefter hen imod ham. Hendes skridt var langsommere nu, for nu havde hun ikke noget hun skulle nå. Hun satte sig på armlænet der tilhørte den stol han selv var placeret i, hvorefter hun lænede sig en smule ind over ham.
"Mit navn er Delilah."
Hun løftede en finger, og lod den strejfe hans læber, før hun flyttede den en smule væk. Hendes læber var let skilte, og et lille smil var at finde i hendes mundvige. Hun virkede som katten der jagtede musen, men hun at forhaste sig. Langsomt rykkede den tættere og tættere på, indtil musen pludseligt var i kattens kløer, uden at opdage hvordan den var havnet der. Hvis man vidste at det var dét hun lavede, ville man lægge mærke til tegnene. Men hvis man ikke kunne regne det ud, så ville det være svært at se.
Hun lænede sig lidt tættere på, og var nu ikke mange centimeter fra ham.
"Du ved ikke hvor meget du hjælper."
Hun lod sine læber berøre hans.

''Et smukt navn du har.''

Han smilede roligt til hende. Han sad bare og kiggede på hende han vidste ikke om han kunne forvente noget godt eller skidt ved det her. Hendes berøringer var da meget rare, men de skræmte ham også en smule fordi han altid var meget bange for at være intime og tætte på nogen, specielt kvinder. Han blev dog varm over at han hjalp hende...

''Jamen det er jeg glad foooo...''

Han rykkede sit hoved ind imod hendes så det blev til et kys og ikke blot en berøring. han smilede stille, mens hans hænder gled op af hendes ryg og op til hendes nakke som han holdte blidt om og trak hendes hoved ind imod hans. Han smilede ganske blidt itl hende med et stille glimt i øjet da han slap kysset...

''Er det ikke dumt at kaste sig i armene på en tilfældig fyr?''

Han smilede bare stille til hende. Han bidste det var dumt men hun kunne nok hvi hun ville få ham til at tro at han ikke bare var tilfældig og at han faktisk var noget særligt gor hende frem for en tilfældig fyr.

Da han ændrede hendes berøring til et kys, vidste hun at hun havde vundet. Hun kunne mærke hans hænder over sin ryg, samtidig med at hun lagde sine hænder om bag hans nakke. Under deres kys herskede et lille smil, der sikkert alligevel ikke kunne mærkes i selve kysset, for det lykkedes hende at skjule det til dels. Hun var tilfreds, for hun ville egentligt ikke bruge hundrede år på at få en af de mere uskyldige fyre til at kunne finde ud af det. Det var længe siden hun havde taget en af de uskyldige, fordi sidste gang kunne han ikke finde ud af hvad han skulle gøre med hendes bryst - Og hun havde været helt sikker på at han var jomfru.
I det mindste kunne ham her kysse. Det var altid et godt tegn. Så slap han kysset og sagde noget, der gjorde at hun med det samme vidste at hun ikke havde vundet helt alligevel. Hun lagde ansigtet i lettere forvirrede folder, og trak sig en smule væk, hvorefter hun rystede på hovedet så hendes krøller dansede om hendes ansigt.
"En tilfældig fyr? Hvad mener du dog?"
Hendes ansigt ændrede sig langsomt, som begyndte det at dæmre for hende hvad han mente. Hun rystede igen på hovedet, denne gang kraftigere som var det faktisk ment som et nej, og ikke bare en forvirret rysten.
"Du tror at du er en tilfældig fyr? Nej, selvfølgelig er du ikke det! Kan du ikke mærke det? Der er noget specielt imellem os. Jeg ved godt det lyder plat, og jeg forstår godt hvis du ikke tror på mig, eller tror jeg er sindssyg men .. Jeg tror virkelig at der er noget imellem os."
Hendes stemme var indtrængende, som bedte hun ham virkeligt om at forstå. Hun trak sig lidt væk, og rejste sig op. Hun vendte ryggen til, imens hun i sit stille sind bedte til at hans instinkt for at gøre kvinder glade slog til, for mange mænd ville trøste kvinden der vendte ryggen til på denne måde. Men han kunne selvfølgelig også have regnet den ud, og så ville hendes lille tale virke latterlig.

''Ja at du forsøger at glemme ham fyren i armene p en anden fyr...''

Han smilede roligt mens han lyttede til hvad hun sagde. Han kunne ikke lade være med at tro på hende han var jo så åndsvagt naiv når det kom til stykket. han kiggede roligt på hende med et stille smil og han nikkede til det hun sagde, men han blev overrasket over det hun gjorde så... at hun rejste sig og vendte sig væk fra ham. Hvad var grunden dog til det?

''Hey undskyld... jeg forstår dig...''

Han smilede og lagde armene om hende bagfra og han aede hende ganske ganske blidt på maven, mens hans hænder gled langsomt op til hendes bryster. Noget i ham sagde hvad han skulle gøre og derfor lagde han den ene på hendes bryst og masserede det blidt, og den anden aede hendes mave ganske blidt...

''Hey undskyld... jeg kan selv mærke det...''

Han kyssede hende blidt i nakken, mens han stadig brugte sine hænder, men den på hendes mave gled langsomt ned af hendes krop og ned af hendes lår og trak hendes kjole lidt op så han kunne kærtegne hendes inderlår og underliv.

Da hun endnu engang mærkede hans hænder glide over hendes krop, flakkede et smil så kort over hendes ansigt, at han ikke engang ville have en chance for at have opfattet det, hvis hun havde vendt ansigtet imod ham. Men nu vendte smilet bare imod væggen, hvor den hvide maling var krakeleret en smule, og havde brune plamager hen over sig, fra forskellige 'uheldige sammenstød' eller opkast-situationer igennem den tid værelset var blevet brugt. Hun lagde behændigt ansigtet i de helt rigtige folder, hvorefter hun snurrede omkring, og lagde armene om hans hals. Hendes smil lyste ud over hele hendes ansigt, og gav hende næsten en glød.
"Kan du? Kan du også mærke det?!"
Hun trak sig ind til ham. Hun lod blidt sine læber glide ned af hans hals, imens hun ihærdigt sørgede for ikke at begynde at grine. Naive mennesker var altid sjove at manipulere med. Så længe hun ikke endte med at slå ham ihjel, havde hun lov til at gøre hvad hun ville med ham. Naive mennesker var også dem der kunne lokkes til mest de egentligt ikke havde lyst til i sengen.
Hendes hænder bevægede sig ned af hans overkrop indtil de ramte hans buksekant, hvor de hurtigt knappede hans bukser op.


Delilah lod et par fingre røre hans brystkasse - Hvad var det han havde sagt han hed? Mack? Mali? Matic? Noget i den stil. Hun lod ved hans side, og var allerede ved at trække sig væk. Hun vidste at mange kvinder nød at ligge sammen med manden i lang tid efter sex, men hun havde altid haft en trang til at flytte sig. Hun var trods alt ikke intim for at være sammen med dem. Hun satte sig op, og skubbede håret over til den ene side. Et kort øjeblik sad hun med ryggen til, hvorefter hun drejede omkring og plantede et hurtigt kys på hans læber.
Så var hun oppe og stå.
"Så du hvor jeg lagde min BH?"
Hun scannede hurtigt rummet, hvorefter hun fandt den liggende på en stol. Derefter gik hun søgende rundt i rummet for at finde de forskellige tøjdele der tilhørte hende, selvom det ikke havde været meget hun havde haft på. Det var så besværligt at skulle trække en hel masse af og på, så derfor tog hun ikke så meget på i byen. Grunden til at hun tog tøjet så hurtigt på, var at hun ikke ville have at han skulle kommentere på de lange sår der var skåret langs hendes mave og ned af hendes hår. Der var lignende sår forskellige steder på hendes krop, som hun faktisk ikke kunne huske nu.
Og hun havde ikke overskud til at finde på en historie om hvorfor de var kommet der, til en mand hun egentligt ikke havde tænkt sig at skulle bruge forfærdeligt meget tid på. Da hun havde fået kjolen til at dække maveregionen, sætte hun sig igen på sengen. Hvis hun havde såret manden, var det hans eget problem, hvilket også var grunden til at hun ikke søgte efter sår på ham.

Matic lagde bare på sengen... han svedte og hans krop var mørbanket efter at have haft sex i de foregående to timer. Det var heldigt at hun ikke bare havde været igang hele tiden, men han lagde bare og stirrede op i luften. Han havde ikke rigtigt noget mere at sige han hørte hendes spørgsmål men lagde bare med åben mund inden han fik sig vendt om imod hende og fik sig sat på sengekanten... Hans krop og hjerne var stadig, nærmest, beruset af det der var sket og han virkede lidt som en afhængig junkie da han endelig talte...

''En gang til?''

Han grinede da han havde sagt det, og han rejste sig så endeligt op, og han samlede sit tøj og tog bukser og underbukser på, inden han hurtigt gik hen til hende. Hans hænder gled straks om hendes krop, og han kyssede hende op af halsen mens han blidt tog hende på røven. Han smilede mens hans læber nærmede sig hendes ganske stille og roligt.

''Det var meget rart søde.''

Han smilede ganske blidt op til hende. Han vidste ikke hvad pokker hun følte eller tænkte, men lige nu havde han ihvertfald ret stærke følelser for hende. Han vidste egentligt ikke lige hvorfor han havde det. Måske det at hun havde taget hans mødom gjort ham mere eller mindre til en mand... Han smilede blidt til hende ganske stille... Hans nedre dele gned han lidt mod hende.

''Kom du nu bare med over i sengen igen.''

"En gang til? Det kan du vist ikke holde til."
Hun mærkede i det samme hans hænder om hendes krop, hvilket også medførte at hun lod hænderne hvile på hans skuldre, og lod hovedet glide lidt til siden så hun blottede halsen, og gjorde det dermed lettere for ham at kysse hende op langs halsen. Hendes hænder gled ned fra hans skuldre, henover hans bryst, og om på hans ryg hvor de fæstnede sig.
Meget rart? Skal jeg tage det som en fornærmelse?
Han vidste selvfølgelig ikke at hun havde virkelig mange års øvelse, så derfor ville det ikke helt gælde som en fornærmelse, ligegyldigt hvor lidt han så sagde det var godt. Medmindre selvfølgelig at sagde at det dårligt, men så havde hun også slået ham ned. Menneske eller ej, ingen fornærmede hendes evner i sengen. Medmindre de var stærkere end hende, for så ville de bare slå igen - Hvilket hun ikke havde noget imod, for det endte tit i sex alligevel.
"Det håber jeg da at det var for dig."
Hun kørte et par fingre på den ene hånd igennem hans hår, imens hun beholdt den anden på hans ryg. Det var egentligt meget typisk at mændene ville have mere efter første omgang, men alligevel overraskede det hende lidt da han begyndte at lægge op til mere. Hun hævede et øjenbryn, men beholdt smilet på.
"Gerne."
Hun gled ud af hans greb, og satte sig ned på sengen igen, hvorefter hun vippede hovedet til side, og klappede på sengen ved siden af sig.
"Hvad vil du så gøre nu?"
Hun var faktisk nysgerrig. Hun havde ikke været sød ved ham i sengen.

''Det er jeg egentligt ligeglad med om jeg kan...''

Han smilede bare grunden til at han var ligeglad var det faktum at det hade været fantastisk og han virkelig havde nydt det hun havde fået ham til at føle. Han kiggede på hende ganske stille mens hun også blidt kærtegnede hans rkkrop hvilket han virkeligt godt kunne lide. han vidste et sted godt at han ikke ville kunne holde til det helt en gang mere... han vidste han ville besvime til sidst, men han regnede jo nærmest med at hun ville blive bagefter stadig.

''Det var så rart at jeg næsten ville dø for at få mere.''

Han smilede drilsk til hende da hun satte sig på sengen og trods at han kun var et menneske brugte han alle sine kræfter på at få hende ned at ligge og kysse hende op fra mellem hendes bryster og op til hendes læber, mens han begyndte at tage kjolen af hende ganske stille og roligt. Han smilede ganske stille til hende mens han gjorde det.

''Bare giv mig en tur mere... Du vil jo gerne...''

Han grinede lidt og kort virkede hans øjne mørke og dystre mens han begyndte at berøre ehnde mellem benene.

"Er du virkelig?"
Hendes stemme var lys og letsindsig, som troede hun egentligt ikke rigtigt på at han havde hvad der skulle til for at kunne klare endnu en omgang. Men selv hvis han ikke kunne, så ville det måske ikke være så slemt at gøre det igen. For det første havde hun ingen problemer med at klare det, idet hun havde gjort langt værre ting igennem sit liv, og for det andet ville det være interessant at se hvad hun kunne gøre ved ham. Noget sagde hende at han ikke ville stoppe hende i det.
Hun lænede sig en smule hen imod ham da han dumpede ned på sengen, og lod ham skubbe hende ned i sengen.
"Dø?"
Hendes latter var blød og henslægt, og det drillende smil der sad på hendes læber var mindst lige så tilstedeværende i hendes stemme som på hendes mund. Hun kom endnu tættere på, og lod sine tænder strejfe hulningen under hans øre kort, før hun igen trak sig væk.
"Siden du insisterer ..."


Delilah lagde en hånd imod hans kind, og gav den et lille skub; Hans hoved rullede til siden. Hun skubbede sig en smule væk og slyngede benene ud over sengekanten, hvorefter hun drejede overkroppen halvt hen imod ham igen.
Er han besvimet?
Et smil krøb frem på hendes læber, og hun lod et par fingre redde hendes hår fra en slem krise, ved at rede det med fingerspidserne. Det havde ikke lige frem været hendes tanke at hun ville have ham til at besvime, men hun havde haft en idé om at hun skulle gøre et eller andet. Hendes øjne fandt straks et bord, hvorunder der var indbygget tilhørende skuffer til gæsterne. Hun lænede sig en smule fremad så hun kunne sno sine ene finger om håndtaget, og trak den ud. Præcis som hun huskede lå en lille flaske med væske deri.
Vodka?
Den klare væske kunne nemt forveksles med vand, så hun fik fat i den med det yderste af sine fingerspidser, og fik den derefter trukket op. Hurtigt blev låget skruet af, hvorefter hun lod den balancere over Matics hoved i et sekund, før et par dråber landede på hans pande. Derefter skruede hun låget på igen, og lod den falde tilbage i skuffen. Hun skubbede skuffen i med foden.
Hvis det havde været vand hun havde fundet, havde hun hældt hele flasken i hovedet på ham, men siden det var vodka kunne hun ikke forestille sig at spilde det hele. Og hvis han ikke vågnede af det, måtte hun jo op og hente noget vand der kunne få ham på benene.

Han lagde bare på sengen. Hans krop var ødelagt fuldstændig fysisk. Han havde ikke nogen muligheder for at sige eller gøre noget. Hans hjerne var overbelastet af den nydelse han lige var gået igennem selvom hun havde været meget hård ved ham. Han lagde der bare og reagerede ikke engang da hun hældte vodka i hovedet på ham...

Han vågnede heller ikke da hun lige valgte at hælde noget vand i hovedet på ham. Han lagde bare splitternøgen på sengen og lignede en liderlig idiot. Han vågnede dog efter lidt tid, og kiggede på hende...

''Ååååhhh gud... hvordan gør du det?''

Han så ganske roligt på hende. han vidste ikke ligefrem hvad der skete han forsøgte at sætte sig op men han faldt så tilbage i sengen, han skjulte så sin krop under et tæppe.

Idioten reagerede ikke. Selvfølgelig. Et dybt suk forlod hurtigt hendes læber, sekunder inden hun kom på benene og fik både undertøj og kjole trukket på. Begge dele lå smidt lige under sengen, fordi de aldrig havde forladt den. Hun sendte ham et utroligt kort blik, hvorefter hendes skridt kunne høres forlade værelset. Der var stille i hvad der lignede en evighed, men der gik i virkeligheden kun et par minutter inden hun var tilbage. Da hun skubbede døren op med den finger - hun havde kun skubbet den halvt i da hun gik - kom hun tilbage med et glas der næsten skvulpede over af vand.
Sekunder senere var de alle sammen smadret ned i hovedet på Matic, og gled ud over hans ansigt hvorefter de fortsatte ned på sengetøjet der blev gennemblødt. Nu ville den rigtige lejer til dette værelse uden tvivl opdage hun havde været her. På den anden side vidste hun af erfaring at han ikke ville nå at blive sur, når han kom for at konfrontere hende.
Han reagerede stadig ikke. Havde hun måske været lidt for hård? Hun havde trods alt sværget at beskytte mennesker, og ikke skade dem så nu måtte hun vel også sørge for at han ikke døde af det. Han kunne godt klare lidt kvæstelser.
Og så svarede han hende endelig.
"Det er bare et trick jeg kan. Er du okay? Du forsvandt fuldstændigt dér!"
Hendes stemme lød faktisk blød og bekymret, men det var mest fordi hun ikke ville skade sit eget løfte til sig selv. Hvis han ikke overlevede det her, så ville hun havde brudt sit løfte, og det kunne hun ikke.

''Et trick? Det er noget af et trick...''

Han så roligt på hende og han fik sig hevet op og sidde. Han kiggede stille og roligt rundt i rummet. Han vidste ikke lige hvad han skulle svare hende før han lige fik endnu et blackout, han var væk igen i cirka 10 sekunder. Han vågnede så igen og kiggede på hende før han så besvarede hendes spørgsmål...

''Altså det var da meget hårdt... men også godt... har aldrig følt mig så afslappet før... Men ikke mere... nu ihvertfald...''

Hans hjerne var stadig helt skadet af det, og han havde en mild afhængighed af dette lige nu. Han regnede dog med at det ville gå over og han håbede det virkeligt. Han havde ikke lyst til at være den perverse liderlige satan han følte sig som han var lige nu.

''Men jeg tror jeg vil sove...''

Hun gloede lettere vantro på ham da han forsvandt endnu engang - Var han virkelig svag, eller havde hun været virkelig hård? Eller havde han bare været jomfru? Det håbede hun ikke at han havde, fordi så ville han have et ret skævt forhold til hvordan sex burde være efter det her. Hun havde tidligere ved et uheld valgt en jomfru som et offer, og det var endt med at han havde haft et lettere sindssygt forhold til hvad sex var i et godt stykke tid. I en tidsperiode havde han endda forfulgt hende, og den eneste grund til at hun ikke havde afværget den krise ved at slå ham ned, var at han til og med havde været et menneske. Han havde dog til sidst givet op. Dog regnede hun med at han havde været et særtilfælde, og ikke alle jomfruelige mænd kunne være sådan, kunne de? For så trængte de virkelig til at få noget.
"Afslappet?"
Havde hun givet ham en hjerneskade? Det havde på ingen måde været afslappende. Men på den anden side kaldte han det hårdt, så afslappende og til sidst sagde han noget der kun gav mening på et meget lille plan. Måske var han rent faktisk bare lettere sindssyg i forvejen, og hun havde ikke gjort noget for at forværre det særligt meget? Udenset hvad måtte hun snart væk.
"Hvis du sover, så sørg for at være ude inden klokken fire. Farvel."
Hun skubbede sig op, kastede et sidste blik på ham og begyndte at gå hen imod døren.

''Ja da. min krop var da meget afslappet bagefter...''

Han havde som sådan ikke fået nogen følelser for hende, men hvis han nogensinde blev alt for trængende ville han nok vælge at opsøge hende, men han håbede da han til den tid kunne give hende en annerledes tur, hvor hun ikke skulle gøre alt arbejde... Han grinede da hun sagde farvel, da han troede det var en jokes...

''Ja ja, farvel...''

Han faldt i søvn og da han vågnede igen senere kiggede han rundt og havde troet hun ville være at finde, men det var hun ikke så han fik taget tøj på og forsvandt så fra stedet af

//Out...//