Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1164

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Højelver søger emner
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyYesterday at 20:48 by Glorfindel

» Jeg er ikke død - emnesøgning
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyYesterday at 19:55 by Glorfindel

» Halløj halløj kom herhen
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyYesterday at 18:14 by Bennett

» Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyFre 20 nov - 21:08 by Dorian

» En lille update (adminnyhed)
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyFre 20 nov - 15:10 by Delilah

» WHAT?!? (XXX) //Jake//
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyLør 14 nov - 9:23 by Jake

» As green as ever, I see - Kain
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyTors 12 nov - 21:41 by Dorian

» Fravær og udskydelse af fælles emne!
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyMan 2 nov - 17:49 by Althorn

» Another formal dinner, another boring evening - Genevira
Another formal dinner, another boring evening - Genevira EmptyFre 23 okt - 22:22 by Genevira

Top posting users this month
Jake
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Bennett
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Glorfindel
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Rafaela
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Dorian
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Genevira
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Marcus
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Delilah
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Sean
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 
Larlii
Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba13Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba14Another formal dinner, another boring evening - Genevira Voteba15 

Statistics
Der er i alt 148 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Bennett

Vores brugere har i alt skrevet 161828 indlæg in 8457 subjects

Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Marcus on Man 14 sep - 15:25


Tid: 21:30
Måned: September
År: 1164
Sted: Et større palæ i Terrorville distriktet
Vejr: Overskyet, himlen er helt mørk. Temperaturen er faldt og det tidlige efterår har meldt sin ankomst.
Omgivelser: Beskrives
Emnepartner: [You must be registered and logged in to see this link.]


Sensommeren var snart ovre, det kunne allerede mærkes at det tidlige efterår havde meldt sin ankomst. Temperaturen var faldet drastisk fra den hede sommer. Doomsville var slet ikke nær så varm som Sunfury, men alligevel havde det været en varm sommer dette år. Måske det var på grund af det voldsomme uvejr der havde hersket før sommeren? - Det var ikke til at vide. Det eneste årstiderne betød for Marcus var hvor tidligt på aftenen han kunne bevæge sig udenfor, uden at blive ramt af solens dødbringende stråler. Det var især relevant for en aften som denne, hvor Marcus var inviteret til en fin middag i Terrorville distriktet. Det hang Marcus langt ud af halsen at skulle deltage i middagsselskaber, men med titlen raceleder var det ikke nemt at komme uden om dem. Det var tvæt imod forventet at han deltog aktivt i disse selskaber. Denne aften var den en af de yngere slægter der havde inviteret ham. De var heldigvis en smule mere friske end nogle af de gamle familier, men ikke desto mindre værnede de også om fine traditioner, så som høflighed og at man er pænt påklædt til middag. Begge dele noget som Marcus ikke fandt vigtigt. Han foretrak at folk talte direkte og uden alt for meget høfligheds pladder. Hvad angik tøj, så havde gadedrengen aldrig helt forladt Marcus. Han foretrak stadig praktisk tøj man kunne bevæge sig i, og som ikke strammede eller kradsede.

Middagen skulle starte kl 21 og som altid var der en forventning om at folk mødte en halvtime før til velkomstdrinks og snik-snak. Marcus havde dog ingen intentioner om at deltage i den slags, så på trods af Nicks opfordring til at komme til tiden, havde Marcus begivet sig på en mindre omvej. Han havde først besøgt en kro i nærheden af det palæ der skulle huse middagen. På kroen havde Marcus nydt et glas rom og en ung kvindes blod i en gyde bagefter. Fordi dette var i Terrorville havde han ladet hende leve, da drab ikke var lige så normalt i disse finere lag.
Da han endelig var dukket op ved palæet havde klokken været omkring 21.30, forretten ville allerede have været sat på bordet. Selvom det i sig selv var til grin, da vampyrer ofte ikke spise almindelig mad. Tjeneren der havde taget imod ham ved hoveddøren havde dårligt lukket Marcus ind, da han ikke lignede en der hørte til selskabet. Han var iklædt en gammel mørk stofskjorte, som tydeligvis havde set bedre dage, samt et par bukser der havde indtørret mudder langt op af benene og ikke mindst hans læder støvler der var mindst lige så beskidte som hans bukseben. Hans krøllede hår sad som altid lidt vildt om hans ansigt.

Han stod i stor kontrast til palæets udsmykning og farverige værelser og gange. Den var dog først da han trådte ind i den store formelle spisestue i palæet at kontrasten var enorm! Inde i spisestuen sad selskabet allerede til bords. Der var et langt træbord, som var dækket med en stofdu, der havde et blomster mønster syet ind i det. Langs midten af bordet lå en stofløber matchende til de mange vaser med udsøgte buketter og blomster der stod oven på. Der kunne sidde omkring et dusin rundt om bordet, men en for hver ende af det lange bord.
Rundt om på væggene i spisestuen hang flotte store malerier af sikkert vigtige eller velhavende folk. Tapetet var lyst med et mønster som fik rummet til at se meget travlt ud. I den modsatte ende fra døren man kom ind i rummet af, var to store vinduer med lange mørke og tunge gardiner, - kendetegnet for et hvert hjem der husede vampyrer. Gardinerne var dog ikke trukket, da mørket var faldet på udenfor. De lukkede dog kun en sparsom mængde lys ind fra lygtepælene udenfor, så spisestuen var i stedet oplyst fra en stor lysekrone med levende lys. Rundt om i hjørnerne af rummet stod der også store kandelabre med levende lys, som også kastede en gulligt lys ud i rummet.

Der var kun en tom plads tilbage ved bordet, den var i den ende af bordet der lå tættest på døren. Selskabet var blevet helt stille da han var kommet ind i spisestuen til dem. Værtinden rejste sig hurtigt fra sin plads ved bordet og nejede kort før hun inviterede ham til at sidde ved bordet. Som hun havde rejst sig var flere af gæsterne begyndt at rejse sig op, men Marcus havde hurtigt signaleret med den ene hånd til at de skulle blive siddende. "Tak" lød det tørt fra ham til værtinden der stadig stod og ventede på at han skulle tage plads ved bordet. Med faste skridt gik han hen til den tomme plads og satte sig til rette. En tjener kom små løbende med en tallerken der havde forretten fint anrettet. Tallerkenen blev sat foran Marcus og et glas vin blev hældt op til ham. Marcus så kort på vinen før han talte. "Noget stærkere" lød det hentydende fra ham til tjeneren, som hurtigt nikkede og forlod stuen for at finde noget stærkere alkohol til Marcus. I mellemtiden var selskabet igen så småt begyndt at summe. Marcus gættede at værtinden og hendes bedre halvdel allerede havde budt folk velkommen, så folk var gået i gang med at sladre og snakke med hinanden på kryds og tværs af bordet. Marcus lænede sig dog bare tilbage i stolen og ventede tålmodigt på tjeneren ville vende tilbage.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Marcus
Marcus
Moderator
Moderator

Antal indlæg : 588
Reputation : 8
Bosted : Han har flere bospæle, men ses oftest i Doomsville
Evner/magibøger : -

Tilbage til toppen Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Re: Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Genevira on Man 14 sep - 20:15

Da hun først havde fået invitationen havde hun været ovenud himmelhenrykt. Eller altså. Hun skulle lige have en af de andre tjenestefolk til at læse det for hende først. Det var så snirklet skrevet, at hun ikke anede, hvordan hun skulle lykkedes med at stave sig igennem det selv. Hun havde været til fester før ja, men som gæst? Nah aldrig. Det blev så overtaget af stressen, for hvad i alverden skulle hun tage på? På den anden side betød det, at hun kunne få lov til at finde en festkjole. Så var den begejstring igen blevet erstattet af mistro. For hvad ville de hende i det hele taget? Hun kom frem til, at selv bare som en tjenerinde for en betydningsfuld person, måtte hun have en vis betydning. Noget, der glædede hende ganske meget. Det var vel trods alt det hun ville. Men samtidig var hun jo igen bare en tjenerinde. Ønskede denne familie en kort vej til herskerens øre? Måske i så fald, syntes Genevira, at de havde overdrevet hendes indflydelse på Sean ret markant. Med den konklusion skubbede hun alle eventuelle bange anelser ud af sit hoved. Men samtidig var hun efterhånden klar over, at verden opererede efter et princip om noget for noget. Pludselig venlighed ville det nok være smart at betragte med i hvert fald en vis skepsis. Imens hun lakerede sine negle i en rødlig gylden farve, lovede hun sig selv at være på vagt over for samtlige gæster. Et svært løfte at holde, når hun samtidig havde sommerfugle i maven over at skulle af sted. Og at møde andre vampyrer. Teknisk set kunne hun nok egentlig have snakket med Dannika, men Sean havde sagt, at Genevira ikke måtte forstyrre hende. Det havde Genevira meget bogstavelig talt taget til sig som 'Tal ikke til hende, hvis ikke hun taler til dig først'. Yes. Sådan blev det så og hun havde kun betragtet sin medvampyr på behørig afstand. Måske også lidt fordi, der simpelthen var noget akavet i tanken om at opsøge hende. Genevira kunne lige så godt have været en baby ved siden af alle de vampyrer hun nogensinde havde hørt om. Desuden var Dannika en læge og læger var uhyggelige per definition, så Genevira holdt sig pænt væk. Så, imens hun gjorde sig klar var hun blevet mere og mere enig med sig selv om, at det her faktisk var en ganske udmærket idé. Hun lærte nye folk at kende og forhåbentlig havde de folk ikke en taske fuld af knive...eller gift...eller...hvad læger nu gik rundt med.

Hun ankom til sit bestemmelsessted til hest. Ikke lige så fancy som folk i deres kareter eller bærestole, men stadig mere passende end hvad hun ville have kunne præstere for et halvt år siden.

Aftenens værtinde omfavnede hende næsten og hilste på hende som om, de havde kendt hinanden altid. Hvis ikke hun øjeblikkeligt var blevet opslugt af stedets glamour og ideen om at være både ventet og vellidt, ville Genevira nok have sporet en vis falskhed bag denne måde at blive hilst på, men for nu følte hun sig bare varmet og velkommen. Lod sig hvirvle ind i denne nye verden, som hun hele sin barndom havde fået at vide ikke tilkom hende. Ha. De skulle bare se hende nu. Som hun stod der i sin glansfuldt orangegyldne kjole og bløde røde uldsjæl, følte hun sig praktisk talt royal i sammenligning med den pige hun havde været. Også selvom brochen der holdt hendes sjæl på plads var til låns.

Det viste sig dog også hurtigt, at folk var næsten lige så nysgerrige, når det kom til hende, som Genevira var overfor dem. Det var vel forventeligt. Hun var bare dukket op i Doomsville en dag, en eller anden tøs ingen havde hørt om og så i følge med byens hersker af alle folk, det kunne have været.

"Åh mine forældre er handlende. De handler med krydderier. Eksotiske tekstiler, den slags ting, men de rejser meget," fortalte hun sin sidemakker ved bordet. Hun var blevet placeret pænt i midten. Havde fået at vide af sin sidemakker, en ung blond fyr med så syregrønne øjne, at det forekom foruroligende, at bordenerne var de virkelig vigtiges pladser. Så kunne man så overveje, hvor vigtig man var ud fra, hvor tæt på man sad. Rige folk var underlige, men Genevira lod meget pænt som om, at hun var ganske indforstået med den slags traditioner.
Da en anden spurgte hende, på hvilket grundlag hun egentlig havde fået stillingen som personlig tjenerinde for Sean Mcgivens, lo hun bare klirrende og sølvklokkeagtigt. "Jeg troede, at De havde set mit meget nuttede ansigt?" Om det helt kun var en joke eller, der var sandhed i det svar fremstod ikke helt klart. Svar der ikke var reelle svar var altid gode. I hvert fald havde Genevira en fornemmelse af, at det gjorde det svære at sige noget gennemgribende forkert.

Da der var gået en rum tid og stadig ingen havde rørt deres mad, på et niveau, hvor Genevira overvejede, om den vitterligt  var til pynt, måtte hun igen vende sig mod sin sidemakker.
Klemte tænksomt øjnene sammen bange for at fremstå totalt dum lige om lidt.
"Hvem...venter vi egentlig på?" spurgte hun hviskende.
Han så på hende, som om hun var en meget nuttet, men også meget uvidende lillebitte ting. En baby. Eller en hundehvalp. Sådan noget.
"Vores leder ankommer, når det passer ham," fik hun at vide til svar.

Da han rent faktisk troppede op troede Genevira vitterligt, at han havde sendt en af sine tjenestefolk i forvejen eller sådan noget. Han afsatte mudder på gulvet.
Men det var åbenbart ham. Hvis ikke hun havde kunne regne det ud ud fra, hvordan alle opførte sig omkring ham, havde hun aldrig grejet den.
Skomagerdatteren inde i hende fnøs mentalt over, hvor lidt han tilsyneladende tog sig af sine sko.
Alligevel kunne hun ikke undgå at betragte ham med en vis nysgerrighed gennem middagen, som de hverken havde brug for eller kunne tage nogen næring fra at spise.
Hvordan var sådan en type endt som raceleder? Hun besluttede sig for, at når hun gik herfra ville hun vide alt.


Sidst rettet af Genevira Ons 16 sep - 20:23, rettet 1 gang
Genevira
Genevira

Antal indlæg : 141
Reputation : 2
Bosted : På borgen i Doomsville
Evner/magibøger : Charm Speak*

Tilbage til toppen Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Re: Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Marcus on Ons 16 sep - 16:18

Den velkendte summen steg og faldt i takt med selskabets samtaler. Selvom der kun var omkring et dusin i selskabet, uden at tælle husets tjenere med, så kunne folk alligevel godt fylde rummet med deres stemmer. Det var vel altid noget at folk kunne finde ud af snakke med hinanden, det betød at Marcus forhåbentligt slap for konstant at skulle besvare alle på en gang. Det var aldrig til at vide hvor selvstændige folk var til disse middagsselskaber. Indtil videre havde det kun været værtinden og hendes mand der havde talt direkte til ham. "Vi håber de finder middagen behagende" lød det fra værtinden, med en så venlig stemme at den nærmest spandt som en kat. Det var til grin i Marcus' øjne at 'spise' denne middag, den gjorde ingen forskel for vampyrer. Marcus nikkede blot som svar, før han så lidt rundt på folks tallerkener. Der sad alligevel enkelte i selskabet og skar i maden med kniv og gaffel, dog uden at spise noget faktisk. Måske det var et levn fra deres fortid som mennesker eller andre væsner? Det eneste Marcus stadig holdt fast i var alkohol. Der gik heller ikke længe før tjeneren han før havde sendt efter alkohol kom ind i spisestuen igen. På et mindre fad stod et lavt glas med en gylden væske og nogle klumper is. Glasset blev sat ved Marcus' side, hvor efter tjeneren hurtigt bukkede og trak sig væk fra bordet igen.

Marcus tog glasset og studerede det kort før han duftede til væsken. Whiskey... Det var whiskey. Han tog derefter en mindre tår før han satte glasset fra sig igen. Det var en udmærket whiskey, men det var vel til at forvente når det var en rigere familie der var værterne. Som han sad og nød smagen fra whiskeyen lod han igen sit blik vandre ud i selskabet. De fleste ansigter var nogle han havde mødt før, men hist og her sad der enkelte som var nye for ham. Det var ikke så underligt, der var næsten altid enkelte nye personer med til disse middage. Men hvem det var havde han ingen anelse om på nuværende tidspunkt. Det havde heller ikke den største betydning for ham, da det mest var vigtige folk han holdt styr på, for eksempel gamle slægter der husede mange magtfulde vampyrer, vampyrer med høje stillinger i samfundet, vampyrer med evner der havde potentiale i hans øjne og selvfølgelig også hans 'børn' så som Dannika.
Dette selskab indeholdte dog heldigvis ingen af hans 'børn', det var nok meget godt da de ofte ikke opførte sig særlig pænt i hans selskab.

Efter noget tid rejste værtinden sig igen fra sin stol og selskabet blev igen stille. "Jeg håber alle har nydt forretten, for vi vil nu servere aftenens hovedret" i det hun var begyndt at tale trådte samtlige tjenere til og fjernede alle gæsters tallerkener med forretten. Næsten alle tallerkenerne var stadig fyldte og urørte. Værtinden fortsatte så med at præsentere hovedretten. "I lys af Hr. Davison er her, har vi importeret udsøgte råvarer til denne middag, vi håber derfor at alle vil være tilfredsstillet når i har smagt hovedretten!". Med et blev døren åbnet indtil spisestuen og ind af døren kom tjenere der holdte personer der var lænket på deres ankler. Der var både mænd og kvinder, men det passede med at der var en person til hver af middagsselskabets gæster. Tjenerene stilte personerne op på række og afventede så at blive kaldt frem. Værtindens blik landede på Marcus, som ellers havde fulgts hele optrinnet med en større interesse end hvad han ellers havde vist denne aften. "Shapeshifters, alle sammen i alderen 18-21 og alle sammen med et godt heldbred. Hr. Davison vil de vælge først?" hun lød henrykt over aftenens overraskende hovedret. Marcus var nu også en tand overrasket, det var langt fra alle middage der serverede frisk blod, hvilket også havde været årsagen til hans lille snack inden han var taget til middagen.
Marcus rejste sig fra sin stol og gik med rolige skridt hen til rækken af shapeshifters, ingen af dem var Alanis - heldigvis. Marcus' blik gled langs hver af shapeshifterne, før han besluttede sig. "Dig" lød det kort fra ham imens han udpegede en ung kvinde med skulderlangt brunt hår. En tjener skubbede hende frem mod Marcus, men det var ikke ligefrem fordi hun gik villigt med ham. Ikke desto mindre tog Marcus shapeshifterens hånd blidt, som kunne hun gå i stykker. Han ledte hende med sig tilbage til sin plads, hvor han satte sig  og fortsat holdte hendes hånd blidt i sin.

Værtinden så der efter tilfreds ud på resten af selskabet før hun med åbne arme bad alle om at rejse sig og vælge en shapeshifter selv. På overraskende rolig vis rejste folk sig fra sine stole et par stykker af gangen, de gik derefter hen og udvalgte en shapshifter som de bragte med sig til bordet. Der var ingen tvivl om at alle shapeshifterne var utrygge, men ikke desto mindre var der endnu ingen gråd eller voldsomme udbrud.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Marcus
Marcus
Moderator
Moderator

Antal indlæg : 588
Reputation : 8
Bosted : Han har flere bospæle, men ses oftest i Doomsville
Evner/magibøger : -

Tilbage til toppen Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Re: Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Genevira on Ons 16 sep - 22:02

I begyndelsen af middagen var Genevira alvorlig talt bekymret for, om værtsparret forventede, at hun skulle putte den serverede mad i munden af ren og skær høflighed. Det hele føltes lidt fjollet, for da hun var lille, havde hun altid ønsket sig, at hun kunne komme til at spise mad, der var så fint, som det der netop stod foran hende lige nu. Som det var kunne hun dog kun se forvirret på det. Af en eller anden grund, kunne hun kun forestille sig, at hvis hun først puttede det i munden, ville det have samme ubehagelige effekt som at sluge en mundfuld grus eller sand. Fanget mellem ønsket om ikke at være uhøflig overfor højerestående folk, der sikkert ville kunne flå hende i småstykker og servere hende som næste ret, hvis hun fornærmede dem og ønsket om ikke at udsætte sig selv for unødvendigt ubehag, observerede hun nøje, hvordan de andre ved bordet bar sig ad. Ingen af de andre spiste noget og hun talte det som en mindre sejr, at hun ikke havde gjort sig selv til at grin ved at putte noget i munden, imens alle andre kiggede på hende.
"Bare vendt til hovedretten. Vores værter har altid et eller andet vildt planlagt," fortalte hendes sidermakker ivrigt. Han lod til at nyde, at der var nogen, han havde bedre styr på tingene end. Noget sagde Genevira, udfra hvordan folk nær hende talte til hinanden og hende, at hun var blevet placeret ved, hvad der for denne middag svarede til, ungdomsbordet. Og dog var disse andre, muligvis nyere vampyrer, sikkert stadig langt ældre end hende. Om ikke andet var de dele af magtfulde familier. Genevira kendte ikke engang sin skaber. Et faktum, som hun ikke anede, hvordan ville blive modtaget til et selskab som dette. Så ind til videre holdt hun det pænt for sig selv. Det ville muligvis ikke være positiv opmærksomhed og derfor var det ikke nødvendigt at fremhæve denne...mangel ved sig selv. Kain havde sagt, at man aldrig skulle skabe fokus på, hvad man manglede. Okay...dybe indåndinger. I hvert fald mentalt.

Marcus virkede i grunden ikke særlig imponeret over et selskab, der trods alt mere eller mindre lod til at være holdt i hans ære. Genevira undrede sig og tog en slurk vin. Betragtede ham indgående, og dog forhåbentlig ikke alt for åbenlyst, henover kanten af sit glas. Måske var det bare sådan det var at være leder, man måtte måske bare ikke udvise for meget begejstring over noget som helst, så man ikke fremstod uprofessionel eller partial overfor bestemte personer? Politik var forvirrende og det lod til at være over det hele. Hvis hun ikke vidste bedre, ville hun konstatere, at han ønskede at være et hvilket som helst andet sted end her. Ikke at Genevira anede noget som helst om ham, men hun mente, at der var visse ting, man kunne læse ud af andre mennesker. Hun tænkte ikke over, at vampyrernes leder næppe var så nem at læse. Eller at han i det mindste kun lod andre se, hvad han ville have dem til.
Hun tolkede dog alligevel hans påklædning som en åben provokation, som folk bare måtte leve med, fordi han var så højt oppe, at ingen ville kunne gøre noget ved det alligevel. Hvad skulle de gøre? Skælde ham ud? Pft. Held og lykke med det. Det kunne ikke være mere forskelligt fra Genevira selv, der gik så meget op i, hvad andre tænkte om hende og hvordan hun fremstod generelt, at det næsten havde karakter af en besættelse.
Der var et eller andet fundamentalt fascinerende over at kunne være så ligeglad.

Det gik op for hende, at hun havde betragtet ham alt for længe og hun slog hurtigt blikket ned. Hvis hun havde kunne rødme, havde hun sikkert gjort det. Akavet. Tag dig sammen, skældte hun sig selv ud.

Og så blev hovedretten serveret. Burde hun væmmes? Løbe sin vej i rædsel? Eller måske nærmere have dårlig samvittighed over, at hun ikke følte nogen af disse ting? Hun prøvede at fortælle sig selv, at hendes opvækst havde lært hende, at man aldrig sagde nej til et fyldestgørende måltid mad og hendes ligegyldighed overfor disse væseners forestående lidelse blot skyldtes dette. Egentlig var sandheden nok nærmere at hendes følelser omkring vold, der ikke gjaldt hendes absolut nærmeste efterhånden var slukket.

Til gengæld scannede hun mængden grundigt for en velkendt rødhåret skikkelse. Da Alanis ikke var at finde i rækken, blev hun synligt mere afslappet og hun rejste sig næsten svævende for at hente sin mad. Ret imponeret over, hvor stilfærdig en affære det hele lod til at være. Et eller andet sted tvivlede hun på, om det helt var gået op for hovedretten hvad der egentlig foregik. Kvinden, som Genevira havde med sig tilbage virkede i hvert fald noget glasøjet. Chok, gættede hun.
Stilheden fortsatte indtil nogle af de yngre blev enige om at sætte deres middage fri i huset. Det var nok egentlig noget, de havde planlagt hele aftenen og at det sandsynligvis var noget de havde gjort før. Værtsparet virkede i hvert fald bemærkelsesværdigt tolerante, da alle dem Genevira hidtidigt havde siddet sammen med forsvandt jublende ud af lokalet i jagten på en flok vaklende, grædefærdige shapeshifters.
Det sidste der hørtes, før de sikkert var udenfor hørevidde var: "Åh jeg hader, når de bliver til fugle. Hjælp mig med at få hende ned derfra.".

Igen sad Genevira og undrede sig over, hvordan hun egentlig skulle bære sig ad med det her. Og nu sad hun endog relativt exposed midt for bordet, fordi der ikke sad nogen omkring hende længere. Øh tak for det?
Det blev hellere ikke bedre, da kvinden, der snart ville lade livet som hendes aftensmad, endelig lod til at være kommet en smule til sig selv og begyndte at græde.
"Hør," sukkede Genevira opgivende og fik med nogen besvær øjenkontakt med hende. Faktisk var Genevira nødt til at holde fast i hendes hage.
"Hvis jeg ikke tager meget fejl, så er jeres eneste alternativ til det her på nuværende tidspunkt er et liv som slaver. Og er det så ikke helt ærligt bedre at dø hurtigt end at have et helt livs potentiel lidelse foran sig?" spurgte Genevira og håbede, at hendes evne faktisk ville virke denne gang og ikke bare give hende en gedin hovedpine.
"Jeg mener, hvis du virkelig gerne vil lide, så kan vores værter sikkert sende dig tilbage, men helt ærligt, synes jeg, at du skal se det her som en mulighed for sparet smerte. Jeg gør noget for dig og du gør noget for mig. Det gør ikke ondt særlig længe. Hvorimod livet som andres ejendom...ja det tør jeg slet ikke begynde at overveje, gør du?
Geneviras store brune dådyrøjne virkede trods manipulationen og den underliggende trussel uskyldige og velmenende. Genevira selv mente enddog hvad hun sagde. Var overbevist om sin egen godhed i denne situation, selvom den næppe eksisterede. Dog var det muligvis hendes egen overbevisthed om sine ords sandhed kombineret med kvindens i forvejen nok ret smadrede vilje til at leve, der fik noget til at knække indeni staklen.
Hun græd ikke længere.
Når det kom til stykket gjorde hun faktisk slet ikke noget.
Hvis ikke det var fordi, at kvinden trak vejret, ville Genevira oprigtigt have troet, at hun sad med et lig i favnen. Og hun havde hovedpine igen.
Oh well...blod ville sikkert hjælpe.
Uden nogle egentlige skrupler plantede Genevira tænderne i hendes hals.
Genevira
Genevira

Antal indlæg : 141
Reputation : 2
Bosted : På borgen i Doomsville
Evner/magibøger : Charm Speak*

Tilbage til toppen Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Re: Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Marcus on Fre 18 sep - 14:55

Det var ikke unormalt at unge vampyrer ville have en 'rigtig' jagt ud af deres måltid, der var noget ophidsende ved det, som fik blodet til at smage bedre. For Marcus var jagten kun sjov, hvis han faktisk var ude og jage for alvor. Så lige som så mange andre middage blev han siddende ved sin plads, alt imens kaosset omkring bordet groede. Det var kun nogle få andre der kom tilbage og satte sig med deres shapeshifter ved sig. Der i blandt var værtsparret og et par enkelte andre gamle vampyre, og så selvfølgelig et nyt ansigt.
Hun havde lige som alle andre i selskabet sat sig efter ham, da han havde valgt først. Så han havde haft god mulighed for kort at følge hende med blikket da hun satte sig. Marcus holdte stadig sin shapeshifter i hånden så hun ikke kunne løbe nogle steder. Måske det var fordi han endnu ikke havde givet hende særlig meget opmærksomhed, at hun stod helt stille ved hans side, eller måske var hun fastfrosset af sin frygt? Det var ikke til at vide. Marcus klagede dog ikke, da det gav ham rig mulighed for at se hvad der skete rundt om middagsbordet. Værtinden og hendes mand sad afventende, alt imens Marcus' opmærksomhed endnu engang var landet på den nye vampyr kvinde. Hun talte med sin hovedret... Spændende.

Til middage som disse så han ingen grund til at tale med sin mad, da det kun gjorde processen mere svær. Så det var interessant at set en der faktisk brugte tid på at tale sin mad ned. Det så også ud til at virke. Han så til som shapeshifterens gråd stoppede og vampyren endelig bed. Marcus' blik gled først der tilbage på hans egen shapeshifter, han lænede sig derefter tilbage i stolen. Hans greb strammede sig om hendes hånd, før han førte hendes håndled til sin mund. Det var først nu hun begyndte at live op. Hun begyndte at skrige og prøve at trække sin hånd til sig. Frygten i hendes ansigt var nu total. Hendes kamp virkede dog ikke. Marcus åbnede munden og lod så sine tænder synke i hendes håndled. Han mærkede hvordan hendes hud strammede op i takt med han bed sammen. Så kom blodet - det var varmt og sødt, men også metallisk. Det havde en velkendte dyriske smag, som de fleste shapeshiftere virkede til at have. Det var ikke alle der fandt den lige god, men Marcus nød gerne denne mere eksotiske smag. Han kunne nu få den lige så ofte han ønskede, efter Alanis var flyttet ind. Det var en luksus han ikke ville miste.

Som han slugte blodet prøvede shapeshifteren fortsat at trække sin arm til sig, tårerne løb ned af hendes kinder imens hun prøvede at kæmpe imod ham. Marcus' tålmodighed var ved at løbe tør. Med en hurtig bevægelse trak tog han fat i hendes frie arm, så hun ikke længere kunne bevæge sig ligeså meget. Det så ud til at hjælpe, da hun nu stod væsentligt mere stille end før. Der ville dog ikke gå langtid før hendes resterende energi ville forsvinde fuldstændigt. Marcus var sulten, også selvom han havde fået en snack tidligere, så var hans sult stor.
Ganske rigtigt gik der ikke langtid før kvindens øjne blev blanke og hendes arme slappe. Derefter gav hendes knæ efter og hun kollapsede på gulvet ved siden af Marcus' stol. I takt med hendes fald slap han hendes arme fuldstændigt. Hun var død, og Marcus var tilfreds. Han blik hvilede kort på liget, før han så ud i rummet igen. Værtinden og hendes mand var stadig i gang med at drikke fra hver deres offer. Det lød som om de fleste andre havde fanget deres måltid, da der kun kunne høres enkelte fodtrin ellers.
Hans blik vandrede så fra værtsparret til den fremmede vampyr.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Marcus
Marcus
Moderator
Moderator

Antal indlæg : 588
Reputation : 8
Bosted : Han har flere bospæle, men ses oftest i Doomsville
Evner/magibøger : -

Tilbage til toppen Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Re: Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Genevira on Fre 18 sep - 20:08

Alle andre lod til at foretrække, at deres middag forløb i total stilhed. Eller. Det var ikke rigtig den korrekte betegnelse. For stilheden var netop ikke total. Deres måltid græd, skreg og kæmpede tydeligvis for at slippe fri. Ikke at Genevira regnede med, at de ville komme langt. I stedet ville de med al sandsynlighed ende som en ekstra ret for dem, der jagede rundt i husets gange. Det bekymrede reelt set ikke Genevira som sådan, men hun fandt skrigeriet forstyrrende. Havde der været et sådant postyr ved middagsbordet hos hende forældre, havde de alle fået en på hovedet med grydeskeen. Eller værre. Oh well. Hver sin smag. Desuden ville der være meget mere end larmen hendes forældre ikke ville bryde sig om ved hele det her arrangement. Genevira skubbede dem ud af sine tanker. Siden hun nu engang var en anden, end hun var for tre år siden, nægtede hun at bekymre sig om dem og deres mening om hende. Det fortalte hun i hvert fald stædigt sig selv. Det var da også mere hendes søskende der reelt set bekymrede hende. Hvad var der egentlig foregået med dem de sidste år? Før hun kunne begynde at overveje at gøre noget dumt, som at tjekke op på dem, lod hun sig i stedet fortabe i blodet. Sødt, sundt, nærende. Hun kunne allerede nu tydeligt mærke forskel på dette og sine måltider i gyderne i Rotten Root Discrit. Egentlig havde hun før nu altid tænkt, at blod vel var blod og det ene var vel lige så godt som det andet. Åh, hvor havde hun taget fejl. Og hvor havde hun været ukultiveret uvidende. Det var det værste af alt. Altid uvidende. Bagud. Hendes egne mangler generede hende et øjeblik så meget, at hun knap kunne være i sig selv og hun gravede neglene på den ene hånd så dybt ned i skulderen på sin middag, at kvinden, trods det næsten vegetative stadie, hun befandt sig i, twitchede i ubehagelig overraskelse. Genevira trak hastigt hånden til sig. Pinlig over, at hun havde været sådan i sine følelsers vold et øjeblik.
Hun var så optaget af sin mad, at hun end ikke nåede at overveje, om de egentlige overhovedet måtte slå dem ihjel, før det gik op for hende, at hendes shapeshifter ikke længere trak vejret. Genevira løftede hovedet, duppede forsigtigt sine mundvige med en snehvid serviet, der lå foran hende på bordet. Lignede et øjeblik nærmere en, der fjernede krummer efter at have spist noget til et teselskab end en, der vitterligt lige havde slået nogle ihjel ved at dræne dem for blod.
Et øjeblik betragtede hun blot sin shapeshifters afsjælede legeme med tænksomt sammenknebne øjne. Ikke helt sikker på, hvad hun skulle gøre af hende. Til sidst satte hun liget fra sig i den tomme stol ved siden af sig, for det virkede på en eller anden måde mere upassende bare at smide noget, der engang var levende på gulvet.
"Tak," sagde hun så og lukkede kvindens øjne. Knap så meget et ritual som det måske så ud til at være. I bund og grund var det bare fordi, hun følte at tomme døde øjne stirrede fordømmende på hende, selvom det langt fra var særlig logisk.
Det gik op for hende, at nogen betragtede hende et eller andet sted fra og hun drejede hovedet. Fik øjenkontakt med vampyrernes leder af alle personer. Hvad gjorde man?
Efter nogen tids overvejelse vovede hun at smile. Lagde hovedet en anelse på skrå som for at spørge, om han ville noget.
Genevira håbede ikke, at hun på en eller anden måde havde fornærmet ham.

Genevira
Genevira

Antal indlæg : 141
Reputation : 2
Bosted : På borgen i Doomsville
Evner/magibøger : Charm Speak*

Tilbage til toppen Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Re: Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Marcus on Fre 23 okt - 15:40

Sikke en speciel opførsel. Marcus havde set folk snakke med deres mad før, det var ikke så unormalt, men lige frem at sætte et lig ved bordet og takke det! Det var første gang han var vidne til den slags vanvid. Var hun overtroisk? Var der en mening med at takke noget der ikke længere var levende? Denne gæst havde på mærkværdigvis fanget hans opmærksomhed i en sådan grad at han ikke havde opdaget den tjener der var kommet hen til ham og talte til ham. I stedet så han bare på det forsigtige smil kvinden sendte ham. Da tjeneren gentog sit spørgsmål om måltidet havde været godt og om Marcus ønskede liget flyttet så han endelig væk fra kvinden og i stedet for på tjeneren der tydeligvis var en tand nervøs. "Det var fint" svarede han kort imens han viftede lidt med den ene hånd mod liget der lå ved siden af hans stol. Det virkede til at tjeneren forstod hvad den lidt automatiske viften havde betydet. Tjeneren begyndte i hvert fald at samle op på kvinden og trække hende ud af rummet.

Marcus' blik gled atter hen på kvinden og hendes afdøde sidemakker. "Din bordskik er omtrent lige så dårlig som min var for mange år siden." lød det roligt fra ham imens hans kølige øjne betragtede den unge vampyr. Det lød nok som en fornæmelse, men det var mere bare en konstatering. Marcus var selv en gadedreng og de fleste finere selskaber han bliv inviteret til have været målløse over hans manerer, eller nok nærmere mangel på manerer.
Hun så fin ud, men hendes opførsel afslørede hende, hun var ikke fra det finere lag. Selv ikke det modige 'legede' med deres mad på den måde som hun havde gjort ved at sætte det til bords. Det ville ikke gå uset hen, selvom værtinden stadig var i gang med sit eget måltid, så ville Marcus vædde med at hun nok skulle få det fortalt af en tjener eller en gæst af selskabet.
Det så dog ud til at en tjener kom for at hente liget så hurtigt som muligt. Tjeneren kæmpede kun kort med at få ordentligt hanket op i den nu tunge og livløse krop, før tjeneren med hurtige skridt fik transporteret liget væk fra bordet og ud af spisestuen. Marcus' blik fulgte tjeneren kort, men fandt igen sin vej tilbage til denne unge kvinde.

I mellemtiden var værtinden og hendes mand så småt færdige med deres måltid, der ville ikke gå længe før værtinden ville begynde og bombadere Marcus med høflig sniksnak, som han ingen interesse havde i.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Marcus
Marcus
Moderator
Moderator

Antal indlæg : 588
Reputation : 8
Bosted : Han har flere bospæle, men ses oftest i Doomsville
Evner/magibøger : -

Tilbage til toppen Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Re: Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Genevira on Fre 23 okt - 22:22

Genevira følte en vis prikken i sin nakke. Den var ganske velkendt. Man kunne ikke vokse op i Rotten Root District uden fra tid til anden at have fornemmelsen af at blive betragtet et eller andet sted fra. Holdt øje med af mere eller mindre lyssky mennesker. Hun skrev sig mentalt bag øret, at hun nok havde foretaget sig noget, der ikke just blev set som normen her i huset. Når hun tænkte over det, gav det i for sig også mening. Hun så sig om og konstaterede, at hun rigtigt nok var den eneste, der ikke blot havde ladet liget af sit måltid ligge på gulvet. De havde vel en pointe, men for Geneviras øjne virkede det bare forkert på en eller anden måde. Shapeshifteren havde trods alt engang, for meget kort tid siden faktisk, været et levende tænkende væsen med sine egne følelser og mål. Hendes liv havde givet Genevira næring og hun mente derfor, at hun på et eller andet plan skyldte en vis respekt til kvindens jordiske rester. Ikke noget voldsomt, men om ikke andet, at kvindens afsjælede legeme blev behandlet med større varsomhed end kyllingeben. Ikke, at hun på noget tidspunkt overvejede, at ytre disse overvejelser højt for de andre tilstedeværende. Hvorfor skulle hun blande sig i, hvad de gjorde med deres mad? Det så hun i princippet ingen grund til, men samtidig kunne hun dog godt fornemme, at hun her havde trådt ved siden af. Der var altså visse forventninger til, hvordan man i sociale lag håndterede den slags, kunne hun konstatere og kunne have skældt sig selv ud for ikke at have undersøgt, hvad der ville blive forventet af hende på forhånd. Men så igen. Hvad skulle hun i grunden have gjort? Det var ikke fordi hun var omgivet af folk i sin daglig dag, der lige nemt og fikst kunne forklare hende, hvordan vampyrer fungerede.
Hun ville lyve, hvis hun påstod at Marcus’ ord ikke sved en smule, for de udgjorde en reminder om, at hun netop manglede en viden, der her blev betragtet som en selvfølgelig. Ind i mellem føltes hendes kamp for at undslippe fortiden håbløs. Eller i hvert fald urimeligt svær. Det var som at bevæge sig gennem et tågelandskab. Hver gang hun var nået et stykke videre og tågen lettede en smule afslørede det også bare, at vejen stadig var uendelig lang og, at hun ville være nødt til at fortsætte endnu videre gennem et stykke land, hun anede så godt som intet om.
En anden ville måske have fortvivlet, men Genevira var ikke kommet så langt kun for at sætte sig ned og tude et eller andet sted. Om ikke andet så var hun stædig.
I stedet for at hænge sig i det faktum, at hans ord ganske muligt var en fornærmelse, hægtede hun sig fast i håbet.
”De lærte, sir, så kan jeg vel også,” konstaterede hun mildt og betragtede ham nysgerrigt. Kulden i hans blik var i for sig en anelse foruroligende, men Genevira kunne helt ærligt ikke rigtig placere, om det var fordi han allerede på nuværende tidspunkt agtede et eller andet mishag mod hende eller, om det blot var den karakteristiske tomhed, der eksisterede i alle vampyrers blikke, som hun bare ikke var vant til at være på den modtagende side af.
Siden han havde startet en samtale, slog hun fast, at hun næppe nærede hende nogen umiddelbar fjendtlighed. Om ikke andet så håbede hun.
Genevira registrerede kun kort, at en tjener bar shapeshifterens lig ud. Hvis ikke han havde set så underligt på hende, ville hun nok slet ikke have lagt mærke til hans tilstedeværelse. længere
Hurtigt vendte hun dog opmærksomheden tilbage på sin samtalepartner. Eller well. Måske kunne det ikke sådan rigtig betegnes som en samtale.
Men hun havde, på godt eller ondt, fanget hans opmærksomhed og han besad viden, som hun i aller højeste grad manglede. Så et eller andet sted forekom det hende dumt, at lade interaktionen dø ud her.
Hun rejste sig fra sin plads i en glidende bevægelse og gik et stykke. Stoppede ved en stol tættere på Marcus.
”Må jeg sætte mig, sir?” Hun foldede en langfingret hånd om toppen af stolens ryglæn.
”Det føltes underligt at føre en samtale med Dem, når vi er placeret så langt fra hinanden.” En placering der klart gav mening, men i og med, at mange ikke var tilstede ved bordet længere, kunne man lige så godt udnytte de tomme pladser.
Såfremt hun fik et positivt svar, ville hun sætte sig ned og folde hænderne i skødet.
Der var så mange ting, hun gerne ville vide, men samtidig vidste hun ikke rigtig, hvilke spørgsmål hun burde stille eller hvordan. Hun kæmpede lid med, at finde de rigtige ord et øjeblik. Håbede næsten, at han ville redde hende fra sin pine ved at sige…tja et eller andet.

Genevira
Genevira

Antal indlæg : 141
Reputation : 2
Bosted : På borgen i Doomsville
Evner/magibøger : Charm Speak*

Tilbage til toppen Go down

Another formal dinner, another boring evening - Genevira Empty Re: Another formal dinner, another boring evening - Genevira

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum