It's just quite a boring night

Tid Klokken er omkring 22:45
Sted En ukendt lille kro
Omgivelser Det er en relativ lille kro, så per sovepladser er der rum til omkring 5 mennesker. Nede i kroen, er der nogle siddepladser, der er en bar hvor man kan bestille men også sidde og drikke. Der er plads til omkring 20 mennesker. Derudover er der også en mindre scene
Vejr Vejret er nu egentlig ganske godt, det ser dog ud til der kan komme regn
Påklædning Hun er i ført denne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Den ser [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ud i helhed

Emnet er tilegnet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var en stille aften i Terrorville, de fleste af byens rige beboer lå i sin senge og sov. Få af de unge begav sig ud i nattelivet, hvor de her enten ville møde deres ende eller lade dette blive påført andre. I terrorville var beboerne alt ligefra rige til fattige, dog blev den fattige mængde ligeså stille formindsket, specielt i takt med nattens væsner gik ind og hjalp til. På stort set hver gadehjørne kunne man finde fulde mænd, eller folk som intet hjem bar. Disse ville dog sjældne være at finde om morgnen, da de enten ville være forsvundet eller slået ihjel. Dog på en af Terrorville's mindre kroer, kunne man da finde en vis beskyttelse, dette var dog i en mindre grad og alligevel i en større grad end den på gaden. Her kunne de drikke sig fulde og var man en af de heldige fem, ville man kunne nyde at tilbringe natten der ellers var man fundet tvunget ud i nattelivet.
I en hestevognen ikke langt fra kroen, kom en ung kvinde kørrende. Hendes chauffør var en sen aften, sat til at køre hende fra hendes hjem og hen til kroen. Hvorfor dette var tilfældet vidste han ikke, dog satte han aldrig spørgsmålstegn ved sin fruens ordre og gjorde egentlig blot hvad hun ønskede. Normalt ønskede hun blot at komme ud, dette var normalt tilfældet når han blev sat til det at gøre dette. Da de endelig nåede frem, steg han ned fra føresæddet og gik hen til døren, hvor han her lukkede hende ud.

Kvinden der sad i karreten var ung og smuk. Havde det ikke været for hendes blege hud, ville man aldrig havde gættet hvilken en race hun hørte til,. Der var jo selvfølgelig også hele den følelse af mystisk og mørke, man kunne føle omkring hende. Hun gik med en graciøsitet som kun tilhørte de fine damer, og tøjet hun bar virkede også relativt fint i forhold til stedet standarter. Dog var hun efterhånden en velkendt gæst, så da hun trådte ind var der ingen der kiggede imod hende. De som rent faktisk kiggede imod hende, vendte blikket væk igen, da det trods alt var et velkendt ansigt. Dog kunne det også være det hårde udtrykke, som beklædte hendes ansigt, der i sidste ende var grunden til de fjernede deres eget blik.
Hun havde en domæne om sig selv, som ejede hun stedet, dog uden at det rent faktisk fik hende til at virke højrøvet. Hun havde sine hænder foldet omme bag sin ryg, og hun stoppede ikke op før hun nåede til et bord ved væggen. Dog var det ikke så langt omme bagved, man ikke kunne se hende, det var ganske enkelt blot lagt op til hun kunne få noget fred. Da en mandelig tjener kom hen til hende, blev de grønne øjne kastet imod ham "Hvad skulle det være" spurgte han tøvende, som fik kulden i hendes øjne, ham til at betvivle hvad hans formål egentlig var. Hovedet på lagt på skrå, samtidig med hun smed benet over kors "Noget vin tak, gerne rødt og fra en god årgang" hendes stemme bar en vis alvor til sig, men samtidig også ynde. Det var som en rose, smuk men alligevel farlig. Den gav et løfte om mystik, men også farer. Knægten var ung, han var usikker på sig selv og dette lod sig vise i hans gentagende tøvelser. Det var som vidste han ikke helt hvad han skulle gøre, og på samme tid gjorde han. Da han endelig forlod hende, var det blot for at komme igen få minutter senere, denne gang dog med et fad der havde vin og et enkel glas på sig. Aften lovede ikke om noget interessant, dog kunne man aldrig vide hvad der helt præcis lå i vente

Det var egentlig et sjovt faktum, det man altid kunne føle hvis nogen kiggede på en. Der dukkede altid en nærmest jagende følelse op i en, noget der gav lysten til bat finde kilden også evt. fjerne den. I starten havde hun ikke selv reageret på dette, dog efter lidt tid vendte hun sit blik imod ham. Han var en høj mand, hun ville kategorisere ham som værende køn og dog ikke noget ud over det sædvanlige. Hun kunne hurtigt fornemme på ham hvad han var, dog var dette nok i bund og grund afgjort af det faktum, de begge var af samme art. Dette var ofte en god faktorer, specielt når personer af samme art. Dog på trods af hans måske lettere kønhed, havde hun dog ingen planer om rent faktisk at sige noget til ham. Gik han hen til hende, så ville hun selvfølgelig snakke til ham. Hun var ikke ufattelig uhøflig og selvom hun ikke direkte bekymrede sig om andre skyggevæsner, så ville hun selvfølgelig svarer ham.
Hun havde snakket med ganske få af sin egen art, den første havde været hendes skaber og de mange næste havde været ubetydelige. Hvorvidt han ville ende ud som en af dem der holde ved hendes hukommelse, lå fuldkommen op til hvad han gjorde eller hvad han sagde. Hun kendte ikke meget til skyggevæsnernes verden, og det var egentlig fordi hun aldrig havde mødt nogen som havde lært hende om dem. De som hun havde mødt, var uinteressante skyggevæsner og derved ikke nogen hun gad huske. Hun lagde hovedet på skrå, drak af sin vin alt i mens hun betragtede ham. Dog efter lidt tid kiggede hun væk, egentlig fordi hun ikke gad kigge på et objekt mere end højst nødvendiget

Situationen der spillede sig ud for øjnene, kunne måske beskrives som værende direkte komisk. Hvordan kvinden direkte lagde sig for mandens fødder, det var ydmygende og som havde kvinden ingen form for selvrespekt. I takt med tingene blev værre, lod hun sig selv få den nydelse, af en enkel smøg. Røgen der selv ned i hendes lunger, fik hende nærmest til at sukke af nydelse. Hn havde igennem mange år været en stor fan af denne smøg, det var en form for let nydelse for hende og ikke desto mindre en hun nød sig godt af. Hun var udødelig, så hun kunne jo ikke dø af disse små ting. Da situationen mellem kvinden og manden spidsede til, vendte hun sine grønne øjne imod dem og her var hun næsten lige ved at le. Så han tyede til fysisk folk, blot fordi han ikke var klog nok til at finde ord? Typisk en mand, dog havde kvinden heller ikke værdighed, specielt fordi hun ikke forstod sig på det typisk kendte nej.
Det virkede åbenbart til, han heller ikke var særlig ukendt på disse øjne, for åbenbart skulle folk kende til hans navn. Dette var dog ikke tilfældet med hende selv, da hun havde ingen ide om hvem pokker han var, og egentlig var det tiden som viste, hvorvidt hun også bekymrede om dette eller ej. Hun måtte dog indrømme, at han var en mand med mod og dette lød sig da vise i hans ydre. Havde han været en svag mand, ville disse mænd tydeligt havde kaldt hans bluff, specielt fordi der havde været tale om et bluff.

Hun nød aftens gaver, specielt i form af hendes smøg og vin. Det var en sød blanding af det dødelige, og søde fra de to former. Hun lukkede øjnene og sugede ind, og i takt med hun lagde hovedet tilbage, lod hun røgen passere mellem sine læber. Lyden af mandens stemme, fik hende dog til at rette sig op igen. Grønne øjne betragtede nysgerrigt manden, specielt som han med et satte sig ved hende "bruger du den imod alle de kvindelige skyggevæsner du møder?" hun hævede øjenbrynet, og et næsten drillende udtrykke dukkede op i hendes øjne. Hun var som sådan ligeglad med hvorvidt han gjorde det eller ej, det var egentlig blot ganske morsomt. Dog kunne han lave sig en entre og det var vel i sidste ende hvad der betød noget.
På trods af det søde i hans ord, så kunne de også have en direkte kvalmende effekt, det var med andre ord ikke glæde de opvakte i hende "Man må da godt spørge, selvom det ville give at du rent faktisk gav spørgsmålet først, før du rent faktisk gav dit endegyldige spørgsmål. Dog kan jeg fortælle dig, at jeg blot nyder min aften" hun holde sit glas med vin op, samtidig med hun viste sin smøg "lidt vin og en god smøg! Hvad med dig selv, mr. alle kender mig" hun hævede øjenbrynet og lagde hovedet på skrå, samtidig satte hun sig godt til rettte i stolen

Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham nærgående. Han virkede som en mand, der ofte fortalte sandheden, fremfor at være den der uddelte løgnen. Det var en ganske værdsat kvalitet og ikke desto mindre noget der var værdsat blandt mange folk. Hun klukkede "Man kan aldrig vide om dine ord er sande, da du ikke har andet end dem og derved en mangel på handlinger" pointerede hun med et glimt i øjnene. Hun tog et ordenligt hiv fra sin smøg, hvorpå hun igen nød den skarpe følelse af røgen. Den kunne ikke gøre en skade imod hende, ikke ligesom den skade den gav imod de dødelige, for hende var det derfor blot en form for sjov. Manden var for hende en fremmed, så derfor kunne hun ikke tage hans ord for andet end....ja hvad de var og dette var intet andet end ord. Dog bekymrede hun sig ikke om hvad han kaldte andre, for hendes skyld kunne han faktisk gøre hvad det passede ham.
Hun hævede øjenbrynet, og et en svag trækning i hendes mundvige kunne fornemmes "Hvem sagde jeg forsøgte være morsom, måske har jeg blot en særpræget måde at fortælle sandheden på" pointerede hun drillende, denne gang tydeligt betegnet ved det drillende glimt, som ligeså stille formede sig i hendes grønne øjne. som han gav hende sit navn, tog hun en tår fra sin vin "Jeg spurgte ikke om dit navn, men hvad du lavede denne aften, dette er to vidt forskellige ting" hun havde haft kastet hans spørgsmål i hovedet fra tidligere, ikke spurgte indtil hans navn. Egentlig kunne hun ikke være mere ligeglad med hans navn "Men du kan ikke desto mindre kalde mig Autumn" normalt gav hun ikke sit navn ud, men dette var et med skyggevæsen, så mon ikke det lige kunne gå denne gang?

Hun rynkede brynet da han med et bestilte mere vin, dog virkede han ikke som en mand der havde forstand på vin og ikke desto mindre kunne dette så skabe problemer "Jeg er skam fint tilfreds med min vin Assorian" forklarede hun med et lille smil. Det var ikke stort og viste sig kun i formen af en mundvige trækning, men kiggede man ikke desto mindre godt til, så ville man sagtens kunne finde smilet der. Han var en underlig mand, det var nok det eneste ord hun kunne bruge på ham. Han var underlig på det punkt, han ikke var lig noget skyggevæsen hun før havde mødt. Hvorvidt dette var positiv eller ej, vidste hun endnu ikke og det måtte tiden vise og dog igen vidste hun ikke helt, om hun rent faktisk gad blive hængende for dette.
Hun drak fra sin vin, samtidig med hun jævnligt røg af sin smøg "Men hvis du er så spændt på at drikke denne hvidvin, så tag endelig for dig" hun slog ud med sin ene arm. Hvid vin havde aldrig været hendes favorit, der var blot et eller andet ved den som var forkert. Rødvin derimod var helt igennem perfekt, det var dejligt og behageligt. Rødvinen bar en rund smag, det var en hun kunne nyde igen og igen.

Hun hævede øjenbrynet, som han dog kunne med de komplimenter. Det var næsten som havde han planer om noget, eller blot et eller andet i bagtanken. Hun havde altid haft det på denne måde, ofte mistænkt andre for at have andre bagtanker, for ikke at være den de gav sig ud for. Så på trods af den venlige ord, så var denne Assorian en fremmede og derved ikke en man kunne stole på. En kvindes undergang kunne netop ofte komme i form af dette, netop fra en mand som gav fine ord og gaver. Dog sendte hun ham et smil, som han gav en kompliment på hendes navn "Det syntes mine forældre åbenbart også" pointerede hun drillende. Det var en lidt typisk kompliment, men ikke desto mindre ganske fin.
Da han udtalte han aldrig havde været vild med vin, forsvandt det lille smil og hun lagde blot hovedet på skrå. Vin havde altid været en af hendes favoriter, en tidligere kunde havde lært hende hvordan man gjorde. Han havde vist hende hvordan man kunne nyde vinen, og samtidig finde det behagelige ved den "Du har vel blot aldrig prøvet den rette vin art" sagde hun med et skuldertræk. Vin havde altid været noget hun kunne elske, den var blid og behagelig, men kunne også være hård. Det kom i mange tilfælde ud på hvad man var til, og hvis man var til det bløde...så ville man sagtens kunne finde noget spændende, ligeså kunne man hvis man var til den lidt mere hårde drink. Som han udtalte vinen var okay, slog hun ud med sin ene arm, alt i mens hun tog et sug fra sin smøg "Se! Det var hvad jeg talte om, du havde blot aldrig smagt den rette vin. Alle personer har en vin som passer med dem, om den så er blød, neutral eller hård, så er der altid noget for enhver sjæl" pointerede hun med et glimt i øjet.

Som Assorian betragtede noget i baggrunden, vendte hun selv blikket imod døren. Det lignede nogle af de typer, som bevægede sig omkring Bordellet, specielt i de tider hvor hun selv var der. Hun sagde dog intet, hvis de ikke rørte hende, så behøvede hun ikke bevæge sig omkring dem. Dette afholde hende dog ikke fra at blive irriteret, specielt da hun betragtede hvordan de gramsede på kvinderne. Som en forkæmper for kvindernes rettigheder, var dette så om ikke andet ikke et syn hun nød. Hun hadet den måde kvinder blev undertrygt, hvordan de var forventet til at skulle ligge sig ned og blot være lydige. Det var ting som disse, der var grunden til hun havde så lidt tiltro til det mandelige køn. Da en af mændende lagde sine øjne imod hende, og her forsøgte lægge sit "claim" på hende, nåede han ikke at røre meget. Hun selv, jog sin smøg ned i hånden på ham, omtrent samtidig med Assorian fjernede den. Dette medførte manden følte smerten, men også fjernede sin hånd fra volden af Assorian.
Hun nikkede smilende til ham, blot for at vide sin taknemmelighed. Men blot fordi manden havde bevæget sig væk, betød det ikke at de var sikre og derved kunne man ikke vide det var slut. Dette lod sig specielt vise, da to af de fire mænd gik imod dem. Manden som var blevet brændt, gned imod såret, alt i mens den anden mand tog blikfang af hende "Din lille fisse, sådan at slå imod en af min-" mere nåede han ikke at sige, før hun havde rejst sig og her grebet fat om hans ædle dele. Med et forsvandt dominansen fra mandens øjne, for i sine hænder bar hun noget vigtigt for ham. Hun klemte til, så ham samtidig trossigt i øjnene "Sig undskyld din idiot" brummede hun og da han skulle til at sige noget andet, klemte hun blot hårdere til, hvilket fik ham til at pive "Okay! Undskyld, undskyld" skyndte han sig at sige "og du vil forlade kroen med dine mænd?" spurgte hun, samtidig med hun igen klemte til

Autumn var ikke typen, som fandt sig i noget og specielt ikke når det var mænd som det drejede sig om. Generelt havde hun ikke meget til overs for mænd, så hans ord fik hende blot til at klemme til. Ordet kælling, var aldrig et ord hun havde brudt sig om, dette kunne tydeligt bemærkes omkring hende. Hun gik dog ikke op i hans smerter, for det faktum han havde smerter, betød ganske enkelt blot at hun gjorde det rigtigt. Hun vidste efterhånden ret så meget, om hvor mandens svage punkt var. Man arbejdede vel ikke som en prostitueret i så lang tid, uden rent faktisk at få sig en ide, om hvor pokker mandens svage punkt lå. Det faktum hun holde hvor hun holde, betød hun nemt kunne afgøre hans skæbne. Skulle hun være venlig og give slip? Eller skulle hun være ligeså led imod ham, som han havde været imod hende og blot klemme endnu mere til? Mulighederne var der mange af, men spørgsmålet var blot hvilken en af dem hun skulle gå efter.
Samtidig med hun havde kontrollen over denne bølle, lyttede hun med på hvad pokker der foregik. Hun lyttede til hvad Assorian sagde og ikke mindst hvordan han håndterede dem. I starten havde hun været forvirret, specielt til hvorfor pokker han startede sin trussel ud med at sige sit navn, kunne de ikke være mere end ligeglade med hans navn? Dog som han senere forklarede, at han havde titlen som raceleder, gav alting med et mening. Hans plads som raceleder over skyggevæsnerne, det gav ham en vis magt og derved gav tingene med et langt mere mening. Dette betød dog ikke, at hun ville begynde at behandle ham anderledes. Hun ville ikke behandle ham, som var han over hende eller for den sags skyld bedre end hende. Hun ville behandle ham, som hun havde gjort igennem hele deres samtale.

Et øjeblik ville hun håne deres simple frygt, de havde set så lidt og alligevel var de blevet så bange. De var simple og alligevel så svage. Han havde ikke gjort meget imod dem, og alligevel havde de endt op med, at stikke halen mellem benene. Synet var komisk, det var direkte underholdende og alligevel latterligt. Havde de ingen form for selvrespekt? Kunne de vitterlig ikke sætte en kamp op? Eller var hele deres eksistens blot intet? Og derved var de i virkeligheden intet andet end nogle svage idioter. Da Assorian igen vendte sin opmærksomhed imod hende og bøllen, gav hun sig til at klemme til igen, dette fik naturligvist manden til at pive mere. Hun havde jo grebet om et sart sted og derved et punkt hvor det gav hende alt magten.
Assorians ord det gav hende en vis respekt for ham, han havde en mening om man skulle respektere kvinder og det var en mening ikke mange havde. Dog ville hun ikke lade hans kommentar nå hende, men alligevel kunne det ses i hendes smil. Det kunne ses i hendes øjne, og ikke mindst den korte tøven hun udviste. Det var om ikke andet end tøven der hurtigt forsvandt, men hun gav ikke desto mindre slip på ham. At hun gav slip på ham, betød ikke at han slap for kort efter, gav hun ham en slag i hovedet med en flaske der stod på et tilfældigt bord "Skam dig! Har din mor virkelig ikke lært dig, at agere bedre end hvad du gjorde" hun sparkede ham, men efter dette gad hun ham virkelig ikke mere. Hun begyndte ofte at kede sig med folk. En kniv i nærheden gav hende en ide, specielt da han rent faktisk fik rejst sig en smule op. Han stod dog ikke fuldt ud oprejst, så det forekom nemt for hende. Hun trådte frem og med kniven i sin hånd, skar hun halsen over på ham. Blodet sprøjtede ud, men til hendes held ramte meget lidt af det hende. Det meste ramte hendes ansigt og alt det andet ramte gulvet. Med blod i ansigtet og på hænderne vendte hun sig imod Assorian med et smil på læberne "Sikke en spændende aften" klukkede hun

Det var ikke første gang hun havde slået ihjel, og det var helt klart ikke sidste gang. Hun havde ikke just en hang for mord, men hun var heller ikke typen som var bange for at begå dem. Hvis situationen kom, så ville hun selvfølgelig gøre alt for at overleve. Mordet på denne mand, var et hun hurtigt ville glemme og højst tænkelig også lægge bag sig. Efter alt hvad der var hændt hende, så var hun ikke typen som fik samvittighed. Hvis hun slog folk ihjel, så tog hun det som det kom. Skyld var derfor ikke hendes ting, hun var ikke bange for at dræbe og nød det måske inderst inde. Hun blev kastet tilbage til virkeligheden, da han ytrede de havde kroen for sig selv, og det havde de vel i teorien også. Alle havde forladt stedet, volden var vel ikke just deres kop the og derved ikke noget de ville se på.
Hun tog imod glasset, og tog en tår af det "mange tak kæreste" hun havde ikke betalt for nogle af de ting hun havde taget denne aften, så at lade det fortsætte gjorde hende intet. Inderst inde var hun vel også ligeglad, hun nød at tage ting også gøre dem til sine egne. Det var en ting hun havde lært igennem livet, ingen gav nogen noget gratis, ikke medmindre man selv tog det. Man måtte tage hvad man ville, eller også ville man aldrig få noget som helst. Man ville ende op alene, så hvorfor ikke tage de ting man virkelig gerne ville have?

Hun satte sig på stolen, hvor hun sad sammen med Assorian. Da nogle mænd kom ind, lagde hun benet over kors og betragtede dem. Simple mennesker var det, intet andet end dødelige og nogle de nemt ville kunne slå ihjel. Hun vendte blikket imod Assorian, og nikkede "Lad os, men hvorfor dog tage sjoven fra det hele" hun vendte sig om, og tog et våben frem bag disken. Det var der de altid gemte deres våben, og dette var et form for skydevåben. Hun klukkede og sigtede den imod politimændende "Hvad med noget sjov?" spurgte hun ham, og her skød hun betjenten tættest på. Skydet ramte ham lige ud i hovedet, og som han faldt død om, var dette et tegn på angreb. Hun fjernede sig fra stolen og hik til angreb. Sammen med Assorian kæmpede de, alle døde og med dem alle døde omkring sig, stod de til sidst tilbage som sejrs herre. Hun grinede og vendte sig imod ham. Blodet var over alt på hendes krop, og det samme med ham.
Russet af at havde dræbt dem, det fik hende nærmest til at ryste. Hun havde nydt det, hun måtte indrømme han var en god kæmper og hun havde nydt kampen! Hun agerede nu ud fra sine lyster, og dette var nok også grunden til hun gjorde hvad hun gjorde. Hun var normalt ikke typen der kyssede folk, men dette havde været en speciel aften og dette lod sig vise. Så som de stod der, trådte hun frem imod ham og her greb hun fat i hans krave. Hun trak den høje mand ned imod sig, og her lod sine læber mødes imod hans, i hvad man kunne kalde et ganske hårdt kys. Blodet fra hendes krop ramte imod hans, men de var vel begge ligeså blodige, så det gjorde hende intet

Som han kyssede hende tilbage, smilede hun blot og her lagde hun mere tryg på kysset. Normalt var hun ikke just typen som blot kyssede folk, men situationen var speciel og måske fandt hun ham også attraktiv nok. Hun grinede da han løftede hende op, lagde hun blot armene omkring halsen på ham. Her trykkede hun sig imod ham, og låste sine ben omkring hans liv. På trods af hun ikke just nød denne slags ting, så måtte hun indrømme i kampens rus, så var det skam ganske hot. Rusen var at havde dræbt dem, men også at det med at hun havde følt blodet hamre imod sin hud, det havde nok også været med til at gøre hende mere ophidset. Hun trykkede sig hårdere imod, og lod sine glide ind i hans hår. Blodet fra deres begges krop, var efterhånden begyndt at komme alle steder, og det tørte også ligeså stille ind.
Som politimændende kom ind, trak hun sig kort væk fra kysset og her vendte hun et par kolde øjne imod de dødelige. Hun smilede og nikkede, hvor hun her gav slip på ham samtidig med han satte hende ned igen. Hun bed sig i læben og betragtede ham kæmpe imod politimanden. Hun tog en kniv frem, og her gik hun selv amok på de tilbageværende politibetjente. Hun sprang i favnen på den ene af dem, hvor hun her hamrede kniven ind i halsen på ham. Som han faldt ned på gulvet, gik hun på den næste og sådan fortsatte hun til der ingen var tilbage.

Med alle døde, efterlod det dem igen alene. Modsat før var der dog nu en hel del flere lig omkring dem. Hun tog en dyb indånding, og med sin hånd tørrede hun noget blød væk fra sin mund. Med et hurtigt bevægende bryst, hvilket højst tænkelig var skyldet hvad de netop lige havde gjort, gik hun imod ham og her sprang hun op i hans arme. Hun låste sine ben omkring hans liv og trykkede sine læber hårdt imod hans "Mhh jeg tør næsten sige, jeg nyder at slå ihjel med dig" hviskede hun imod hans læber, før hun nappede ham i underlæben

Hun grinede "Måske vi skulle slå flere ihjel sammen, siden vi klarer den slags så godt" forslog hun med et lille smil. Normalt var hun ikke typen som blot slog ihjel, men med Assorian virkede det sjovt, det virkede spændende og hun ville skam ikke have noget imod det skete igen. Han var interessant, ikke som andre hun havde mødt før og hun kunne svagt fornemme knytningen ske. Hun kunne fornemme hun selv knyttede sig til ham. Hun havde aldrig knyttet sig til en person før, så dette var noget nyt og hun oplevede sin egen styrke stige. Normalt var hun ikke just overdreven stærk, men hun kunne alligevel give et godt slag, nu med tilknytningen til ham, kunne hun fornemme mere styrke i sin krop.
Hun satte sig på bordet, som han satte hende ned igen og her lagde hun hovedet på skrå. Hun fulgte ham med øjnene, betragtede hvordan han sparkede til et lig og her tog nogle flasker. Med hovedet på skrå betragtede hun ham, og hun måtte sige det var nu et kønt syn. Han var en køn mand, han bar styrke om sig og selvom hun normalt aldrig var til den slags, så var det kønt på ham. Hun lod ham fjerne blodet og lyttede blot til hvad han sagde "Jeg tror det vil lede op til sex, og jeg har ikke tænkt mig at have sex med dig, så hvad med vi kalder det op for i aften? Også..." hun fandt et stykke papir og en pen, hvor hun skrev sin adresse ned "Kan du finde på her, når du skulle finde dig i nabolaget" forslog hun og her lagde hun papiret ned i hans lomme. Hun gav ham et let kys, før hun hoppede ned fra bordet