People might not get all they work for in this world, but they must certainly work for all they get \\Camille\\

Det var en stille eftermiddag, hvor hvis man stod stille for nogen små stunde, ville kunne mærke en kølig mild vind der piskede mod ens ansigt, og en rolig betryggende varme ligge sig ned over en, som et stort lag gele, der dækket kroppen som et ekstre lag hud, og selvom det var en hed fornemmelse, var det en nærmest selvtillid givende fornemmelse på samme tid, og mange væsner ville kunne føle sig barnlig tryg i varmen, mens andre måske bare ville se varmen som en irritation, og måske ønske den helt væk, men de væsner kunne sikkert finde ro i sindet gennem den milde brise der kørte gennem gaderne, som en usynlig bølge der efterladte ro og fred.
Denne dag var god for nogen, mindre for andre, og man siger livet handler om at ændre dage som det, men hvis det er sandt, er der nogen der virkelig har brug for en filosofi time, for i denne verden, er der væsner som lever på andre ulykke, sorg, fordærv, og dårlig givet tillid, denne type væsner føler lidt sympati, eller måske har de en forskudret ide om de hjælper, det er forskelligt fra ulykkes smed, til ulykkes smed, men en ting er sikker.. de skaber sorg og depression, for hvor en de går, smerte skrig fra slaver og indre etikker er glemt, i håbet om at gøre sin egen daglig dag lettere, derfor er der mange der ser slave handlere for den værste type skurke, fordi de ikke bare ødelægger liv, men misbruger civile svaghed og grådighed, til at lade dem deltage i onskaben, og tros nogen kæmper mod slaveri, er det en offenligt og helt social godkendt ting at have, og sælge.
Isabella er en slave handler, og en af de største af slagsen, eller siden hendes søster gik bort, er Isabella den største slave handles organisation leder, som hun har arvet fra hendes forfædre. Isabella er gået til den åbne by plads, og har udsigt til en ganske normal slags dag, ikke den bedste af slagsen, da det ikke ligefrem er de bedste vare hun har idag, men det er skam bevidst, for hun har en stor messe om nogen få dage, hvor hun skal sælge af hendes bedste, og mest elegante vare, så idag er bare for at sælge det skræmsel ingen normalt ønsker købe, men med lidt smil, og nogen billige priser er hun overbevidst om det skal lykkes, om ikke andet kan hun håbe på der er et par slave modstandere, som køber hendes vare af ren medligheden. hun fandt det sjovt at dem der var mod hendes type købte af hende, og støttet til det hele løb rundt. Isabella så sig ikke hende selv som ond, og på mange punkter havde hun helt glemt hvad hun lavet, og hvilke skæbner hun havde dømt til sjæle og sorgfulde liv.
Isabella stod på en ophævet træ plade, der var en meter over jorden. hun havde en lyse grøn kjole på, som gik hende fra midten på hendes skuldre, og ned til hendes fødder, den havde nogen uskyldige blomster mønster, og en fin form.
Ved siden af Isabella, stod der en bred skuldret mand med en læder vest og hvide pose bukser, og nogen meget praktiske læder støvler med undersiden, og bagved ham og Isabella, stod der en lille pige, ikke mere end 9 år gammel, i noget laset og beskidt tøj, hun så syg ud, og selvom man kunne se pigen normalt havde at naturligt smil, på grund af hendes dybe smile huller, så var der intet smil at spore på hende nu. ved siden af den lille pige, var der en gammel mand, den typiske bedste far, meget spinkel, og med store poser undre øjnene, men stadig med et blik der siger han har haft sin gode tid, og man kunne heller ikke ser at hav havde lavet hårdt arbejde før, så de måtte begge være helt nye til at være objekter.

Gennem den store åbne markedsplads spadserede en kvinde.
Hun var ikke fra denne dimension, men kommet hertil som en af de rejsende fra Sakrefs selvskab. Hun havde rejst genenm portalen to gange nu, dette var hendes andet besøg her, og der var ingen slut dato sat.

Camilles blonde hår blev af brisen ført blidt rundt i alle retninger , og var lige så messy at skue som det plejede, men det kunne jo også have sin charme...eller ikke?
Hun havde valgt en hvid enkelt kjole i empire snit med korte ærmer, med nogle rosa syninger hist og her.Skoene var hvide sneaks, nothing fancy there.
Eneste luksus hun tillod sig aldrig at slippe, var hendes halskæde med det lille blomstervedhæng en gave fra Tristan, hendes sølvlænke om håndleddet med kronen i som hun havde fået af varulven Samuel og det lille læder armbånd med den røde dråbeformet sten fra Isabella, en veninden fra den anden dimension.

Hun havde begivet sig ud på egen hånd denne gang, ud for at udforske byen og indsnuse nogle interessante dufte og få nogle dejlige oplevelser .Tristan var optaget andet steds, og hun kunne jo ikke bare hænge i den lille lejlighed alene hele dagen.
Hun havde tænkt at hvis hun bare undlod at stikke snuden frem hvor den ikke hørte til, så kunne det jo ikke gå helt galt.
Men hvornår havde Camille nogensinde haft udklægget en plan der holdte vand ?
Hun ankom til en tribune af en art, der var mennesker på scenen.
deriblandt en forskræmt lille pige.
Camille stoppede op, en isnende fornemmelse bredte sig i hendes mave og hendes tanker gik i håtdknude.
* det er bare ikke.... det er bare ikke slaver der skal til auktion ? DEn lille pige der ?*
Hun vidste hun burde gå....forlade stedet.
Aldrig ville hun kunne stå stilletiende og overvære det.
*Gosh...jeg har vanskeligt ved at klimatiserer til dette sted, bare Sakref ikke hader mig ? *, for gennem hendes eller så forvirrede tanker.

Isabella lod i nogen korte sekunder, den friske vind ramme hendes ansigt, mens hun kort lukkede øjnene,
og fantaseret sig til hendes badekar der hjemme, og hvor mange afslappet timer, hun ville bruge der, når disse to små handler var slut. man kunne nærmest se hvordan hendes rolige sind, overtog fornuften, og fik hende til at se slaverne som objekter til fulde. Isabella havde ikke lyst til at blive en følelses kold mø, om hendes mor var, så Isabella havde lært sig selv på en ubevidst måde at svæve i hendes tanker til andre steder, for så at beholde den tanke imens hun handlede føleses koldt, men stadig kunne gå tilbage til hendes meget følelse fyldte personlighed.

Manden ved siden af Isabella, lagde en hånd på den gamle mands skuldre, og med et ligegyldigt udtryk i ansigtet, presset den gamle spinkle mand op foran Isabella, og helt hen til kanten af træ pladen, så han stod og kigget med de trætte søvnløse øjen, udover den samlede folkemængde, der fandt det underholdende at se ham blive behandlet som mindre end et dyr, for selv ikke hunde ville blive behandlet sådan før et salg, da han ikke havet spist længe, og sovet endnu mindre, hvilket gjore han synkede lidt ned i knæende, og var meget opgivende, da udmattelsen var så overvælende, og som slave, stod han med et liv i denne usle og ydmygende stilstand, i både krop og sjæl.

Den gamle mand lukkede øjnene, og ville bare dø hvis det var en mulighed, men han så ikke den skæbne komme til ham, da han vidste Isabella ligesom andre slave handlere, altid havde et kort på hånden, Isabella havde den gamle mands kone, og han vidste at var hans nye herre eller frue utilfreds med ham, ville hans kone få et meget dårligt nyt hjem, som en sex psykopat, eller bare en sadistisk nar, og den skæbne ønskede han ikke til hans kone, og selvom han ikke vidste om han kone alleder var død eller værre, ville han ikke spille med hende på sådan en måde.

Isabella begyndte at holde en tale til den store fremmødte folke mængde "Betragt.. dette udskud er måske en skabning af et uslet og ligegyldig liv, men det om kroppen mangler kan varens sind og pris gøre op for, da varen her måske ikke holder til de næste 3 måner, kan den give sin sidste ydelse i en heldig kundes tjeneste, og hvis det skape øje ser på varen, vil i se en kamp ånd, en geist, en livs lyst, hvilket gør denne slave et udsøgt valg, hvis man skal bruge noget kort hårdt periode arbjede, da den vil kunne give en hurtig og effektiv ydelse, da lysten til at komme igennem det sure med hårdt arbjede, raser i denne mand som en flamme der ikke vil slukkes."

Isabella regnede ikke med nogen ville købe ham, men det var heller utænkeligt at nogen så muligheder i ham, så hun forsatte.

"Hvis varen ikke bliver købt, bliver den solgt til en af land områdets mange miner, hvor varen vil visne og dø for ingens nydelse, så hvis der er nogen der ønsker en hjælp i huset, eller måske bare en bedre skæbne for denne vare, er jeg sikker på han vil betale sin pris af for jeres betænksomhed"

Isabella kigget udover folke mængden, og kunne se et par enkelte lege med deres lommer.