The strength of wings, swords and bond of blood - Katrina

”Åhh.” Hun så overrasket på ham. Det havde hun aldrig gættet på, da dette var første gang hun hørte om det. Han ville tydeligt kunne se at hans ord var helt ny viden for hende.

Hun drejede hovedet og smilede til sin farfar, da han kommenterede hendes ord omkring vinen. Men hendes blik blev fanget af den lille pige, der var i hans arme. Det var tydeligt at se hvem forældrene var.
Stille og roligt for ikke at skræmme pigen, lod Kat sig glide af stolen og sætte sig på gulvet, for at komme ned i højde med pigen.
”Hej. Hvor er du skøn. Jeg er din niece Katrina, men bare kald mig Kat.” Stemmen var varm og kærlig, ligesom resten af hendes krops udstråling. Ligeledes ville det være tydeligt overfor Raco at hun blev letter skruk over at se et barn. Hun ville lade pigen selv bestemme farten og hvad hun havde lyst til.

Raco klukkede da Mirabella gemte hovedet kort i hans hofte. "Hun er familie, Mirabella. Og du kender hende fra historie jeg og min besætninger fortæller." Sagde Raco og Mirabella begyndte langsomt at gå hen imod Kat. Raco gik hen og stillede sig ved siden af Turm. "Pas på at hun ikke vikler dig om sin lillefinger. Hun er allerede ved at charmer sig ind hos købmændene her i byen." Sagde den ældre Dracoianer mens han krydsede armene.

Turm klukkede og lænede sig frem, albuerne hvilede på hans knæ. "Jeg får æren af at være den overbeskyttende storebror." Han så op på sin far. "Og vi ved at Gabriel ofte følger mig når det kommer til at beskytte børn." Han dukkede sin fars hånd da den gik efter hans nakke og han kom hurtigt på benene. Med hans 210 cm stod han et godt stykke over hans far.

Kats smil blev større da Mirabella langsomt gik hen til hende. Så snart hun var henne ved hende, ville hun prøve at tilbyde pigen at sætte sig på hendes skød. Og for at underholde hende lod fjernede hun proppen fra en lille skindsæk som hang ved hendes side. Derefter brugte hun sin evne til at hente vandet frem fra sækken og lave nogle små bobler som hun legede med i luften.
”Forsent kære farfar. Jeg vil forkæle hende over alle bjerge.” Hvis Mirabella rørte vandet, ville hun opleve at de var lune og Kat ville benytte chancen til at bruge lidt healings energi på pigen for at fjerne eventuelle almindelige sygdomme. Kat ville ligeledes begynde at nynne den vuggevise hendes mor havde sunget for hende.

Mens Kat nynnede og legede med sin lille faster, hørte hun godt ordvekslingen mellem de to mænd. Men hendes opmærksomhed var fokuseret på den lille pige. Og hvis hun blev spurgt om hun ville synge sangen, så gjorde hun det. Godt nok var sangteksten på elvisk, hvilket gjorde at ikke mange kunne forstå den. Men det var mere tonerne i sangen, som havde en virkning på mange.

"Vi er endnu ikke sikker på hvad hendes fremtid er. Når det kommer til krig ønsker vi ikke at hun bliver vant til. Selvfølgelig trænes hun til at forsvare sig selv og andre, men ikke mere." De blå/grå øjne så på den lille pige som stirrede fascineret på Katrina. "Jeg tør ikke bringe hende til fastlandet, og med den uro som hersker efter kongen af Sunfury trådte ned....." Han lavede en udslående hånd becægelse.