The strength of wings, swords and bond of blood - Katrina

Tårene løb så kraftigt at de slørede blikket, hvilket gjorde at hun ikke nåede langt før hun var løbet ind i en blindgyde af mursten. Og selvfølgelig var Raco lige i hælene på hende. Det var så typisk med bedstefædre og forældre, at de løb efter en.
Hun vendte sig mod ham og råbte af alt sin kraft.
"Du vil ikke lukkes ude. Fint. Men så skal du fandeme også selv lukke os ind. Noget for noget. Ikke flere hemmeligheder. Ikke mere listen rundt, for at beskytte os." Hun forsøgte at skubbe ham foran sig ud af gyden, men om hun var stærk nok viste hun ikke. Synet var stadig slørret af tåre.

"Jeg er så træt af det hele! Du startede med at stikke af og lade os andre tro at du var død! Efterfølgende kommer du tilbage og knækker farfar igen! Du fik ham til at være Rafaela utro, fordi du ikke kunne elske andre! Jeg prøvede at holde sammen på det hele, hvilket resulterede i at jeg blev fanget af en gruppe dæmoner og voldtaget! Kun fordi Beldragon og Dust var så ihærdige, blev jeg fundet og bragt hjem! Jeg faldt fordi jeg besluttede mig for at skaffe mig af med det barn, som var resultatet af voltægten! Nu prøver jeg så igen på at få det hele til at hænge sammen, efter at farfar har givet mig sin plads som leder af klanen! Samtidig slogs jeg med optrin til borgerkrig i Doomsville og byens idiotiske hersker af en incubus! Han kom ned og praktisktalt beskyldte mig for at være med i oprøret!" Hun råbte alt sammen ud så hurtigt hun kunne. Ikke at hun tænkte over hvad hun sagde. Det var mere at det væltede ud af hende. Hvis der var folk i nærheden ville de kunne høre hvert et ord, og vinden ville med garanti bære hendes ord med hen forbi butikken.
Mere eller mindre magtesløs sank hun sammen på gaden og gik helt i opløsning.

Raco stod og så på hende med et udtryksløst ansigt. "Han var og er min sjælemage, Katrina Legian. Han er den anden halvdel til min sjæl. Ja, jeg elsker Texian, men Jake vil altid have en plads i mit hjerte. Til gengæld har Jake ingen krav til min datter og hun kender kun Texian som sin far." Han krydsede armene. "Og Jake har mig stadig skrevet op som en leder af klanen, som du ville have vidst hvis du spurgte om hjælp. Havde du spurgt om hjælp, ville jeg have været der, men du glemmer at jeg var der da Connor og Seuzan døde, jeg undslap fangenskab, men bøden var at jeg kun kan have et barn, medmindre jeg finder en kvinde. Du er ikke den eneste som har det svært, Katrina."

(Turm siger: pass)

Kat sad og stor tuede, mens Racos ord fyldte hende.
Alligevel ville hun ikke give efter.
"Mor var der, da far blev stukket ned af de... de... Han døde i hendes arme..." Hun råbte hulkende ud gennem vinden. På en eller anden måde fik hun rejst sig og vaklet over til sin farfar, hvor hun, hvis han tillod det, ville falde ham om halsen og knuge ham ind til sig.
"Det værste ved at være faldet, er at man har nemt ved at falde ned i mørket. Jeg burde have spurgt dig om hjælp, men havde glemt det." Stemmen var en lav hvisken, som kun han kunne høre. Hendes krop rystede nu af kulde.
"Undskyld. Jeg er ikke mig selv i dag og har ikke været det de sidste par uger..." Hvis hun var i hans favn, ville hun putte sig ind til ham som hun ofte havde gjort som barn.

Raco gav et suk og sank ned på hyg foran hende. "Og jeg ved at det gjorde ondt på din mor, men det var min far som førte sværdet." Han hvilede en hånd under hendes hage så de kunne se hinanden i øjnene hvis det var det hun valgte. Hans frie hånd hvilede på hendes kind, hvor han med tommelfingeren tørrede tårerne væk. "Men du er nødt til at pille din arrogance væk ellers vil det være din undergang, og jeg tror ikke din far ønsker at se dig så tidligt.

(Turm siger aftensmad)

Kat sank med ned, da han satte sig på hug. Hun hørte hans ord og viste at han havde ret. Hun så op, da hun mærkede hans hånd under sin hage og snøftede et par gange. Hvor hun dog hadede at han havde ret. Det var jo det samme at hun havde hørt fra andre: at arrogancen ville blive hendes undergang.
Hun nikkede langsomt og tog nogle dybe åndedrag, for at falde mere til ro.
"Har du et krus stærk rom?" Hun nøs et par gang, et tegn på at hun havde været ude i kulden for længe. Maven knurrede let og hun rødmede.

"Jeg har et barn rendende omkring benene på mig, nej jeg har ikke rom." sagde han og rejste sig op og holdte en hånd ud mod hende. Han vendte sig om og da en skygge faldt over dem. Turm stod lidt fra dem, hans store skikkelse varsom og forsigtig. "Lad os gå tilbage til handelshuset. Der skulle være mad over ilden og en varm drik." Turm foldede sine vinger ud og holdte dem i ly for vinden som var blevet koldere. "Nyd at han er så stor. Den neste som slår ham i vingestørrelse er Gabriel Winchester. Han er også varmere end mig, han har Core of Fire, som den eneste i hele hans slægt." Raco klukkede og så på sin søn med et smil. Det var svært nogen dage at se på Turm uden at huske Seuzan, men de vare to vidt forskellige personer. Raco håbede at Turm måske kunne hjælpe hans familie med at komme tilbage i balance, men det kunne tiden kun vise. Langsomt vendte han tilbage mod handelshuset. Turm gik bagerest, hans vinger stadig lettere spredt ud for at dække for vinden.

Turm var fulgt efter og holdt sig på afstand, men efter at snakken så ud til at være løst, trådte han nærmere. Hans vinger foldede sig for at dække for vinden som var taget til. Han så på niece med lettere rynket bryn. Han havde godt hørt at hun nu var en falden engel, men det kunne ikke forklare hvorfor hun var sådan. "De har mørbradgryde over med ris til." sagde han som svar til sin fars tale om mad. "Og de er ved at lave gløgg og andet varmt." Han så ud i det falmende dagslys. "Bliver du natten over, niece, eller tager du hjem?" spurgte han mens de bevægede sig mod handelshuset. "Vi har plads nok og handelshuset er udvidet, og så har vi også et stort gæstehus tæt på."

Hun grinede let ved hans ord omkring rom og barn. Nu opførte han sig ligesom han havde gjort, da hun var lille og prøvede på at snuppe krus med stærke væsker. Hun tog hans hånd og rejste sig, mens hun smilede til både sin farfar og onkel.
"Fars var heller ikke lille. Og jeg kan se at de ikke har samme farve." Hun var lidt usikker på om hun skulle vise sine sorte, eller om hun skulle forholde dem skjulte. Den sidste tanke vandt og hun nøjedes med at følge med dem tilbage.
Da hendes onkel begyndte at spørge om hun blev, rystede hun smilede på hovedet.
"Jeg spiser gerne med, men smutter hjem igen. Har en mage og veninde, der venter mig. Men jeg lover at komme på besøg igen. Næste gang jeg skal til møde med rådet, kommer jeg og henter dig." Det sidste sagde hun henvendt til Raco.

"Du kan også bare sige hvornår eller bede dem om at skrive til mig. Du ved jeg foretrækker at sejle ind at gå igennem klipper." sagde Raco og åbnede døren da de kom tilbage. "Desuden, så tror jeg at jeg vil give dem et chok ved at bringe Turm og Mirabella med mig. Det chok de vil få over at se de to næste generationer som de ikke kendte noget til." Han slog en latter op mens han gik ovenpå hvor hans private gemakker var. "Jeg burde nok også snart lade din mor møde dem, men jeg ved endnu ikke helt om det er smart med Turm." Han så på sin ældste søn med let rynket bryn. "Jeg er ikke meget for at hun går i chok eller begynder at skrige af mig."

Turm fulgte med tilbage, mens han lyttede opmærksomt på hvad Katrina fortalte. Han lod sine vinger forsvinde mens de trådte ind. "Hvis du mener det er bedst far. Jeg kan altid besøge Gabriel om nødvendigt, eller prøve at se om jeg kan opsnuse de tre Ríns." sagde Turm roligt og satte sig ned i en af de komfortable stole. "Gabriel overvejer snart at komme ud og strække vingerne, så mons tro han ikke vil lægge vejen forbi Dragon's Peak. Han har ikke glemt at Jake og Rafaela hjalp ham mod en af hans brødre. Plus det kølige vejr hjælper ikke meget med hans Core of Fire, det skulle ikke undre mig hvis han valgte at tage ned til Sunfury for at dvæle i varmen som der er i ørkenen." Han klukkede og slog benene op på bordet. Den store så meget afslappet ud, men du kunne se hans muskler spille under huden.

Hun nikkede til sin farfars ord om at hun bare kunne få rådet til at skrive til Raco. Det ville være skønt hvis han kunne sætte dem lidt på plads.
”Det ville være dejligt at have din støtte. De mente at vi skulle holde endnu et møde om et par dage, eftersom jeg er ’ny’ indenfor lederrollen.” Hun gjorde gåseøjne med fingrene da hun sagde ny.
”Men jeg bad dem om at udskyde det til du havde en chance for at være med. Godt nok var de ikke meget for tanken om at have dig med, men efter lidt råben gik de med til at udskyde mødet til om fire uger.” Hun smilede ved tanken om hvor chokeret folk ville blive og ville elske at være der når det skete. Men ved tanken om hvordan hendes mor måske ville reagere, så Kat bekymret mellem sin onkel og farfar.
”Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg det er bedst jeg opsøger mor og fortæller hende lidt om onkel først. Og hvis jeg vil være helt sikker på at mor tager det rimeligt pænt, sørger jeg for at hendes skytsengel også er der…” Mens hun talte var hun allerede i gang med at overveje hvordan hun bedst kunne fortælle moren om hendes nyfunden onkel, så hun ville måske lyde en smule fraværende.

Da de kom tilbage til butikken, satte Kat sig ned ved siden af sin onkel og smilede til ham mens hun lyttede til hans ord. Hun lagde hovedet let på skrå og så spørgende på ham.
”Jeg har godt hørt lidt om at stedfarfar og Rafa have hjulpet en engel. Og jeg tror faktisk at stedfarfar overvejer en form for alliance med ham. Men hvem er de tre Ríns??”

Raco så mellem dem. "Efterkommere af den Archangel. Jeg tror det ældste skulle være være den ottende generation fra Gabriel." Raco nikke4de da Turm så over på ham. "Fars familie var tæt linket til Winchéster-Fiaz slægten. Raco er nu den eneste som er nogenlunde "sane" så Gabriel har ham som en vogter og mellemmand mellem hans mange slægtsled. Han kan kommer nemt mellem de steder hvor de er eller har mænd til at gøre det." Turm så på Raco et munter blik, men der var også dyb respekt. "Men tænk over det, Katrina. Du er næsten kongelig. Du har flere Ærkengle blodlinjer i dig sammen med dæmon og andet." Raco lagde hovedet tilbage og lo. "I har den mest rodet blodlinje. Og det siger noget hvis I så min." Han begyndte at øse mad op fra gryden som stadig var varm. "Hvis I nogensinde skulle få brug for hjælp så skal i blot søge eller spørge efter ham. Gabriel ved hvem der er i hans slægt, bedre end nogen anden." Han satte tallerkenen ned foran Katrina før han øste to portioner op til ham selv og Turm. "Han er en raceleder og en kriger, men han er en familieforfader først."

Turm vidste at hans gyldne vinger kom fra Gabriels blod, men alligevel kunne han ikke lade være med at måbe. "Og hvad med den person jeg skal beskytte, vil de blive talt som et medlem i familien?" spurgte han sin far der tippede hovedet på skrå. "Det er svært at sige, søn. Du har et stort hjerte, men hvis du skal beskytte et menneske er din tid knap, hvis det er en dæmon eller en anden engel kunne det være en anden sag. Eller en Dracoianer kunne også være en mulighed." Han så ned i tallerkenen med en rynket pande, mens han skubbede sin mad rundt. Han vidste godt at det kunne være kompliceret, men Gabriel, hans forfader, var en Skytsengel. "Hvad med Gabriel?" "Han er en Archangel. Han er Skytsengel efter det, men han kan vidste ikke falde hvis han dræber." Raco tav og så på Katrina. "Hvad med Yule, nogen planer der, kære barnebarn?"

Hun så frem og tilbage mellem sin farfar og onkel mens de snakkede sammen. Hun var faktisk ret imponeret over den store familie de to fremmalede med deres ord. Så hun var i slægt med både dæmoner, engle, ærkeengler, draconianer og guderne måtte vide hvad.
Hun nikkede en tak, da han rakte hende tallerkenen med maden, og begyndte at spise mens hun fortsat lyttede til deres samtale. Dette var være at huske, hvis hun skulle få problemer senere hen.
Da samtalen drejede sig ind på yulen, måtte hun lige synke en mundfuld inden hun kunne svare.
”Ikke andre planer end at Dust, Izzy og jeg holder det sammen som altid. Men jeg kunne da høre dem om de kunne have lyst til at holde højtiden sammen med jer.”

"Det er helt op til jer. Texian tager ud for at fejre den sammen med hans slægt. Jeg bliver nok i byen her sammen med Mirabella. Jeg er ikke sikker på om det er sikkert for hende at rejse." Sagde Raco og gned hagen. "Men I skal være mere end velkommen her. Vi har nok plads til at I kan overnatte uden problemer." Han gav Katrina et roligt smil. "I kan også komme forbi til middagen dagen efter, hvis det er nemmere."

Turm brummede og spidsede læber tankefuldt. Han vidste ikke hvad hans planer var endnu. Hans besætning vil helt sikkert gerne hjem til øen, men han havde mest lyst til at blive sammen med hans far og lillesøster. "Hvis I kommer vil jeg se om jeg ikke kan blive og lad besætningen sejle hjem til øen uden mig. Jeg vil hellere delen højtiden med min familie end at side på øen uden nogen."

Hun smilede og nikkede til sin farfar.
”Jeg lover at give dig svar hurtigst muligt.” Samtidig blev hun mere og mere nysgerrig efter at se sin lille faster. Det undrede hende en smule at han var bange for at rejse, men selvfølgelig var han mest bange for at miste sit lille barn. Ud fra sine små samtaler med sin stedfarfar, havde hun forstået at dette var hans sidste chance for selv at bære et barn. En lille del af hende var misundelig over at han havde det han ønskede, når hun ikke kunne få det. Hun sukkede stille. Det nyttede ikke at dvæle i dette. Hun kom ingen veje med det.

Hendes onkels ord fik hende til at se undersøgende på ham. Så han boede ikke her… Hvor boede han så? Hun viste at den ø han snakkede om ikke var Dead Mans Rock, hvor klanen boede. Kunne det være at det var den ø, hvor hendes far også havde haft sin gang på?? Hvad var det nu den hed? Åh ja, Devils Lagoon.
”Hvilken ø er det du snakker om?”

"Mira har været syg på det sidste. Det fugtige vejr har holdt hende inde så meget som muligt." Svarede han og så på Katrina. "Du og Turm er skrevet op som hendes værger hvis der skulle ske mig noget." Sagde han og tog et glas vin. "Og du skal komme, Turm. Din niece har brug for at kende dig." Det var skarpt og befalende, en kaptajn og leders ordrer.

(Mirabella er søster til Seuzan og Turm, så hun vil være faster til Katrina. Faster = Fars søster)

"Devil's Lagoon. Gabriel har den ligenu, men vi kommer og går som det passer os da vi ikke har nogen fast havn endnu." Svarede han Katrina efter at have slugt biden han havde i munden. "Så snart jeg har mødt resten af din familie ville vi sandsynligvis flytte til byen her. Der er et par huse til salg rundt om hjørnet hvor vi kan drive vores flåde fra." Han så over på sin far da han gav ordren om at han skulle komme til Yule og han sukkede. "Hvem kan sige nej til familiens overhoved?"

Kats ansigt blev bekymret, da hun hørte at pigen havde været syg og muligvis stadig var det. Hun nikkede stille til hans ord om at hun skulle være værge for barnet.
”Må guderne våge over jer og sørge for at det ikke bliver aktuelt. Men tak for tilliden.” Hun lyttede roligt og nysgerrigt til Turms tale, ligesom et lidt skævt smil kom frem på hendes læber, da hun hørte hvordan Raco kommanderede med sin søn, der gav efter.
”Farfar, du kan ikke være bekendt at kommandere på den måde. Jeg er sikker på at vi nok skal nå at lære hinanden at kende alligevel.” Hun så blidt fra sin onkel til sin farfar.
”Kunne det tænkes at jeg måtte møde min lille faster?” Derefter vendte hun sig igen mod sin onkel.
”Samme ø, hvor min far tilbragte meget af sin tid. Både som medlem af den klan der holdt til der, men også som beskytter for klanens leder, hvis jeg ikke husker forkert. Men… Er det på grund af mor, du endnu ikke bor her?”

// En forglemmelse fra min side – det er rettet //

"Jeg henter hende lige." Han smilte mens han trådte ud af rummet for at hente hans datter. Mirabella var en pige med ildrødt hår som var krøllet. Han var klædt i en hvide kjole med broderet blomster på. "Lille Mira." Kaldte han og hans datter så op. "Mama!" Hun løb hen så hurtigt hendes små ben kunne bærer hende. Han samlede hende op og kastede hende op i luften. "Jeg har en meget speciel person som vil møde dig." Sagde han og prikkede hende let på næsen, hvilket fik hende til at fnise.

"Ja. Din far var en af legenderne på øen når det kom til sejlads. Og han kendte dem som startede klanen." Sagde han og lænede sig tilbage stolen. "Efter din far døde blev du en af de mest eftertragtet, far sagde nej, du skulle have dit eget valg." Sagde han og kiggede ned i sit vinglas.

Hun så kort efter sin farfar, da han gik for at hente sin datter. Derefter havde Turm hele hendes opmærksomhed. Hun smilede over hans ord om at hendes far var en legende. Det glædede hende at andre også savnede ham. Hans næste ord om at hun blev en af de mest eftertragtet, fik hende til at se undrende på ham. Eftertragtet til hvad?? Og at det skulle være hendes eget valg?? Talte han om klanen eller om noget andet??
”Eftertragtet til hvad??” Hun drak lidt af sin vin og gav et klik med tungen. Vinen var god.
"Hvor kan man købe denne vin? Jeg kunne godt tænke mig et par flasker."

"Vinen er hjemmelavet, og siden vi har lav handel er der ikke mange flasker." Han kom ind med hans datter på armen, men satte hende ned. "Kat, mød din faster, yngste of min slægt." Pigen så op på kvinden og vinkede genert. "Hej?" Hendes frie hånd holdte fast i Racos bælte. "Næsten to år og meget selvstændig, men når hun møder nogen som hun ikke kender klinger hun sig til en."

"Din far var en af overhovederne på øen, du er det eneste barn af ham." Han tav da han så hans lillesøster og flyttede sig til at se hende bedre. "Hej lille vind." Sagde han og klukkede da hun ikke gav slip på sin mama. "Du kan næsten se hvem hendes forældre er."