The arragement of the deed - Assorian

Dagen havde været lang og aftenen længe undervejs for Maeve. Hun havde sat sig ind i kroen ved sen eftermiddag, bestilt mad, et værelse og en kande vand. Hun havde nærmest barrikaderet sig i det mest afsides hjørne af kroen, hvor man ikke umiddelbart lige blev set, medmindre man havde direkte ærinde derhenne. Dette passede hende perfekt. Maeve havde valgt at tjekke stedet ud, det kunder, dets medarbejdere og dets indretning ud. Dog havde hun været ængstelig al den tid hun havde været der. Hun brød sig ikke om at være væk hjemmefra så længe og slet ikke velvidende om at hjemmet kun var beskyttet af en aldrende menneske kvinde.
Nej, jo hurtigere hun kunne få dette overstået jo bedre. Maeve havde valgt netop denne aften, fordi bønderne var begyndt at være travlt optagede af markerne, dyrene og alt det andet farmeri arbejde som foråret bød på. De bønder der havde været på kroen i løbet af dagen og aftenen var taget hjem, så de få der var tilbage, var rejsende og selv de var begyndt at forlade kroen for at gå til deres værelser. Bartenderen kom forbi Maeves bord endnu engang, som han havde gjort et par gange i løbet af aftenen, for at høre om hun manglede noget. Alle de andre gange havde hun kort for hovedet takket nej, men denne gang havde hun noget hun gerne ville have.

" Vær venlig og hente Assorian. Jeg har noget jeg gerne vil drøfte med ham"

Hendes stemme var rolig og blid og hun lagde en pose hvor i der var nok mønter og ekstra til. Det var betalingen for maden, men det var tydeligt at høre at der var ekstra penge i posen.
Maeve kiggede afventende på bartenderen, mon han ville se hende som en trussel? hun havde sørget for at have mindre intimiderende tøj på. Normalt når hun rejste rundt og skulle udspørge folk, ville hun bære sorte læderbukser og læder brigandine, men i dag havde hun valgt anderledes. Hun havde en sort kjole på, med sort skjorte inden under. Kjolen gik til gulvet og løb langs hendes krop i stedet for at brede sig ud. Den var bundet stramt på ryggen og ikke foran, som nogle af dem blev, da Maeve ikke ønskede at sende et forkert signal. Dem der blev bundet foran havde dog været mere praktiske for hende det sidste års tid, men hun fandt dem upassende i offentligt rum. I hvert fald lige nu. Kjolen lå tæt om hende og udkæringen blottede kun hendes kraveben, så selv det gamle ar på brystkassen var dækket. de lange sorte ærmer var let puffede hele vejen ned, men sad tæt om hendes håndled. Det lange mørke brune hår, bølgede i ned over skuldrende både foran og bagpå.
Maeve lænede sig roligt tilbage i sædet og ventede på at bartenderen enten ville hente Assorian, eller lyve. Maeve vidste han var tilstede her og hun ville ikke give sig, men samtidig var hun også utålmodig efter at komme hjem igen. Hun havde i hvert fald absolut ingen planer om at blive sovende på kroen. Værelset hun havde betalt for, var bare et dække, så folk ikke undrede sig over, hvorfor hun stadig var der, alene og så endda så sent på aftenen

Maeve havde afslappet siddet og ventet på at bartenderen hentede Assorian. På trods af at hun ikke klædte sig som hun engang gjorde, havde opsat stort opsat hår, eller andre materielle effekter til at komplimentere hendes udseende, dryppede hele hendes positur stadig af overlegenhed og ophav. Hun sad regalt i stolen, kastede et blik ned på sin negle og inspicerede dem fraværende. Hun løftede først blikket efter, hvad hun antog var Assorian, satte sig ned ved bordet, omvendt på en stol. Hun kiggede op fra sin negle, lagde hovedet let på skrå og betragtede ham uden en eneste mine. Var der noget hun var blevet pisket igennem som barn, så var det at have et blankt ansigt der intet viste af følelser eller tanker.
Hun var ikke videre imponeret over hans lille dans med stolen eller hans ordvalg.
Hun satte sig langsomt op, nærmest i slow motion, hver en bevægelse var flydende som om hun havde øvet den 100 gange i træk og var velovervejet. Hendes grå øjne hvilede på ham.

"Jeg ved om fortiden og de roller du spillede i scenarier rundt om i verdenen. Jeg har noget jeg skal have udført, jeg har ikke mulighed for at gøre det alene og samtidig få det til at se troværdigt ud. Jeg ønsker ikke amatører til jobbet og det er vigtigt at jeg ikke får skylden om det. Der vil komme snak om mig i krogene, om hvor vidt jeg rent faktisk har stået bag det, men der må ikke eksisterer bevis her for. Penge er ikke et problem"

Maeve gik direkte til sagen, men dog uden nogle detaljer. Hun ville ikke fortælle ham noget før han indvilligede i at lade sig hyre til jobbet, hun ønskede heller ikke at oplyse sit navn før dette, da hun fortrak at blive i skyggerne af livet lidt endnu.

Maeve sad tilbagelænet, betragtende iagttog hun hans bevægelser, lyttede til ham tale. Indeni var hun rastløs, ville hjem, men vidste at hun måtte skubbe trangen væk, lære at styre den. Fremtiden bragte flere dages separation fra Cillian, det var absolut ikke noget hun hungrede efter, men tankerne om at der skulle ske ham noget, fik hende altid tilbage på samme spor.
Hun tog i mod drinken og kiggede ned i den. Stilhed, men Maeve var ikke typen der skyndte sig at tage ordet, bare fordi der var mulighed for det i et øjeblik.
Hun rejste sig, elegant som altid, og trak en sort kåbe der havde ligget bag hendes ryg over sig, samt hætten over hovedet, så ingen kunne se hvem hun var. Hun tog drinken fra bordet hvor hun havde efterladt den og tog en tår inden hun gav et kort nik i anerkendelse.

"Du har en god smag i whiskey."

Komplimenterede hun med en stemme der kunne virke uimponeret og gjorde klar til at følge ham, hvor end han nu havde tænkt sig at lede hende hen.

"Jeg fortæller mere om hele arrangementet, når vi er et sted med færre øre, jeg bryder mig ikke om når andre lytter med."

Hendes øjne hvilede på ham med en dominans og selvsikkerhed der ikke var til at tage fejl af. Det var ikke et blik man påtog sig, det var et blik der var oprigtigt, en del af Maeves karakter og persona. Et indblik ind i hvilken slags person Maeve virkelig var.
Hun lagde hovedet let på skrå.

"Bliver det i dag, Assorian?"