Ny dag nye folk //Arason//

T: 15
S: Et træ i parken
O: Træer, få folk og fuglenes pippen
V: Blæsende men varmt
P: Hun har en sort top og et par grå jogging bukser, samt et par sorte gummisko, meget afslapped look


Kate sad lænet op af et træ midt i Firewood park, hun nød det gode vejr.
Hun kiggede op mod himlen og lukkede stille øjne, hun ville ikke sove bare slappe af.
Hun sank ligesom sammen for vær vejrtrækning hun tog, og uden hun nåede at forhindre det lå hun nede på jorden, men hun var ligeglad, hun var alligevel ved at blive lidt træt, men klokken var 15.
Hun lagde sig til rette nede på jorden, så godt hun kunne og var ved at falde i søvn, det er altid godt med en lur før aftensmad.
Hun plejede normalt ikke at sove inden aftensmaden, men hun var lige pludselig, blevet træt, måske var det naturen der beroligede hende.
Men måske var det en lidt dårlig ide, man vidste aldrig hvem der kom, så hun satte sig op af træet igen.

Arason komme gående ned i firewood park man
kunne svagt høre hans åndedræt i det han gik
igmene parken hans påklædnig var som normale
hans kappe med hans læderrustning i det han hætte var
slåede op så man ikke kunne se hans ansigt på
venstre side hang der en sværd og højre hang der
en daggert og på hans ryg hang der en bue

Kate havde stadig lukkede øjne, men hun kunne nogle komme, men hun tænkte ikke så meget over det, da der var så mange der kom og gik forbi hende.
Men vis der var noget, havde hun stadig sit bælte, med sine små knive, som hun forresten lige havde slippet, hun holdte hånden på bæltet, vis nu uheldet skulle være ude, hvilket hun ikke troede men vis nu.

han gik i sine egne tanker i det
han stoppet op foran en pige som
han kunne se han stilte sig op af træet
i det han trak hætten længre ned i det han skjulte hans sværd

Hun stramte grebet om en af sine knive da hun følte der var en der stod ved siden af hende, hun åbnede øjne og kiggede op, og en mand stod lænet op af træet hun sad ved, hun trak kniven og pegede på ham med den, med et truende blik, hendes stemme var kold da hun stilte ham et spørgsmål "Hvem er du?" hun pegede stadig kniven op mod ham.

det havde arason for ud set
så i det hun havde peget den mod ham
havde han allerede truket sin daggert op
og peget på hende "jeg kunne spørge dig om det samme"
sagde han med en kold stemme

Hun rystede på hovedet *man sad lige og slappede af* Hun rejste sig op "Mit navn er Kate Chan, datter af en stor kriger, nu hvor jeg har svaret på dit spørgsmål, så svar på mit" hun kiggede på ham "Hvem er du" hun kiggede på ham med et koldt, og irriteret blik, som om han havde forstyrret hende i nået, men det havde han også, hun sænkede hendes lille kniv, men havde den stadig i hånden.

"hm mit naven er ikke den store betydning"
svarde han med et irterne udtryk i det han trak sin daggert ned igen
imens han stilte sig op af træet igen og trak sin hætte længre ned
imens han kiget ned på jorden

Hun kiggede på ham med et undrende blik
"Det har det sikkert ikke, men jeg vil vide hvem der kommer og peger med en daggert i mod mig" sagde hun vredt og gik hen over for ham og lagde vægten på hendes højre ben.

"du ville ikke vinde en kampe mod mig nok har du en kniv
men jeg har et sværd" svarde han i det han vendt sig om mod træet
og stilte sig igen op af træet mens han kiget mod hende fra hætten
af imens han smilte for sig selv

Hun grinte hånligt "Jeg har ikke kun en kniv, og det ville være let, da et sværd er tungere, end knive og er dermed hårdt at svinge og ikke så hurtigt, og knive er lige til at kaste og ramme dig i hoved"
Hun og lod vægten skifte over på venstre ben.

han trak sit sværd op
og smilte til hende "nogen sværd er lige så hurtige som en kniv"
sagde han med et hånliget smil og stilte sig i forsvars poisone
imens han grinte for sig selv

Hun rystede på hovedet, og smilte hånligt.
Selvfølgelig, havde han et godt sværd, han så ikke lige frem ud som om han ikke havde styr på våben.
"Kan du så også kæmpe"
Hun grinte koldt, det var nærmest til af få kulde gysninger af.

"ja" svarde han med en kold og håndelige stemme
i det han begyndte at gå rundt om hende med et smil
på hans læbere i det han gjorde sig klar til at hun ville slå
ud effter ham

Hun blev irriteret da han begyndte at gå rundt om hende, hun drejede rundt, om sig selv så hun kunne kigge på ham, hun blev lidt rundtosset,
"kan du ikke lige stå stille bare lidt, jeg er lidt træt, da du jo forstyrrede mig"
Sagde hun vredt, og var ved at slå ham, men han så ud til han var forberedt på hvad hun ville gøre.
Hun sænkede hånden.

"eller hvad" grinte han i det han stopet og
gik frem og tilbage imens han smilte til hende
i det han gjorde sig klar på et angreb

"Ellers ikke noget, der er ingen konsekvenser"
Hun tog sig til hovedet, hun havde haft en sygdom før, som gjord hun ikke tåle kvalme men vis hun fik kvalme, skulle hun ligge i sengen for nogen dage
"Jeg håber ikke for dig, jeg får kvalme"
*Hvor er Malao når man skal bruge ham* hun rystede på hovedet *Nej, jeg behøver ham ikke, jeg kan godt klare mig selv*

"er det en trusel fordi den er ikke særlige god"
sagde han koldt " du kan for mit effter naven at vide
hvis du vil" sagde han i det han lagde sit sværd ned i skeden

"Det var ingen trussel" sagde hun hånligt
Hun rystede på hovedet "Nej, jeg vil have hele mit navn lige som du fik mit"
Hun kiggede koldt på ham.

"okay Arason ulve vind søn af arahorn konge af et fortabet kongerige"
svarde han koldt og kiget sig omkring i det han stoppet med at gå
frem og tilbage i det han putede hans daggert ned i hans skede også

Hun nikkede "Ja, selvfølgelig er du søn af en konge" hun rystede på hovedet.
"Nå, Arason" hun grinte for sig selv "Jeg ved ikke hvorfor jeg siger dette her, for det var det slet ikke, men hyggeligt at møde dig"

"ja men i lige måde" svarde han
med et grin i det han kiget sig omkring
som om han lydte effter fodtrin

Hun smilte, og kom med et lille "Heh"
Hun kiggede i de retninger han kiggede i det så ud som om han lyttede efter noget den måde han kiggede rundt om på. "Er det nogen der følger efter dig" hun kiggede på ham med et spørgende blik.

"det tror jeg ikke men jeg
har en ide om at det er fordi der er så stille"
svarde han med et lille smil i det han sætte ssig ned og tog hætten af

Hun nikkede det kunne han godt have ret i, men det var nu ret dejligt at der var stille
Hun satte sig ned ved siden af ham, og smilte lidt for sig selv.