Når folk mødes(( D12))

Tid)) 23:00 ca
Sted)) det vilde svin
Omgivelser)) meget få kunder
Vejr)) mørkt og iskoldt

Mørket var atter faldet på og havde lagt sig over himlen som en dyne, dog var der igen varmen for luften var kold og skar sig ind under huden hvor den satte sig, og gjorde kroppen kold som is. Månen kastede sit blege lys over den ellers mørke himel og gav natten en dunkel stemning som holdt de gode væsner samt mennesker indedørs, det var nu vampyrene og dæmonerne begyndte at komme frem. Og så begyndte dusørjægerne deres evige jagt på at fange og dræbe væsner.

Den lille kro Det glade vildsvin kastede et svagt lys ud gennem de beskidte rudder og afslørde at der endnu var åbent men de holdt jo også åbent døgnet rundt.
Inde i kroen brandte pajsen lystigt og gjorde det store rum lunt, luften her inde var tyk af røg som stammede fra et helt bord med storer mønd som sad og spillede poker, imens de drak mjød og røg pibe eller cigar.
Kromuttern rendte frem og tilbage heletiden for at fylde nyt mjød op til de betalende stamkunder.

Over i det mørkeste hjørne i lokalet, sad en kvindlig skikkelse iført en mørkerød kappe, dog var hætten taget ned så et kønt smalt ansigt var synligt, kvindens hår var langt og mørkebrundt, det bølgede let men dog var det også uglet men på en forførende måde.
Hendes øjne bar en mørk farve som man ikke rigtigt ku finde ud af hvad var, lige nu bar de mørke øjne et forførende blik som var rette mod bordet med de mange mænd.

Ved siden af hende på bænken lå en stor rød samt brun slange krøllet sammen og sov tungt, dens mørke øjne stirrede direkte ud i luften imens den villede sig ved siden af den mystiske kvinde.
Cora som kvinden hed, aede let den smukke slange med sine frie hånd, imens hun med den anden tog endnu en slurk af den mjød hun havde i det store krus.

Kulden var behagelig... Han elskede den måse det krøb indunder huden på ham.. Hele dagen havde der været varmt, hvilket havde forhindret ham en lille smule i at bevæge sig udenfor, eftersom han ikke kunne tåle alt for meget varme..
*missionen er fuldført D12* sagde hans herre i hans øre.. Det kom fra en lille høresnegl som var placeret i hans højre øre.. Fra den modtog han ordre fra ham.. Ordre på im han skulle dræbe eller ej..
D12 var en vampyr jægere.. Han var skabt til at dræbe disse blodsugende væsner.. Det var herrens had til dem som skabte ham.. Hadet.. Og hævnen..
D12 var en slave, som ikke burde have følelser.. Men, det var en smule forsent.. D12 var så småt begyndt at udvikle følelser.. Og den største følelse var følelsen efter friheden.. Friheden for at blive sin egen.. Uden en herres orde tikkende i øret..
"Ja herre," sagde han og kiggede sig omkring. "Jeg kigger mig omkring efter flere vampyre," hurtigt slukkede han øre sneglen og gik hen mod den lille kro, hvor de gule lys summede ud af vinduerne..
Han åbnede døren og gik ind, ignorede de nysgerrige blikke fra alle i kroen.. Det var klart at man lod mærke til ham..
Ikke nok med at han var i ført en uniform, men han var også høj og muskuløs.. Han sendte tydligt signaler om at man ikke skylle genere ham..
Han satte sig ved baren og fjernede kameraet, der hang og dinglende foran hans højre øje.. Lige nu, ville han bare slappe af..

Cora sad og førte en samtale med sin tvilling dog gennem tankerne, så ingen andre ku hører dem desuden var slangen skjult af bordet foran bænken, og det var nu meget godt for folk havde det med at blive bange for Sen, selvom han ikke var farlig kun vis man gjorde hans søster ondt.
Cora tog endnu en tår af sin mjød før hun igen satte kruset fra sig, da døren gik op og hendes blik faldt med det samme på fyren der kom ind.
Manden der kom ind så anderledes ud og så var han da utrolig lækker, hun lage hovdet let på skrå for bedre at ku betragte ham.

Cora betragtede ham åbenlyst og hun sendte da også forførende blikke, samt smil for at prøve at fange hans opmærksomhed, for hun var nu helt opslugt ham her var så spændende.
Hun håbe virklig på han lage mærke til hende selv om det næsten ikke kan undgås,
for mændne ved det andet bord sad lige nu og kigge over på hende med savlende blikke.

Han kunne mærke at der var et bestemt blik som betragtede ham mere end de andre.. Et blik der hverken var fornærmende, koldt eller nysgerrigt.. Nej, dette blik var anderledes.. Det var nærmest som om at det var et beundrende blik..
Han drejede hovedet, for at finde kilden til dette blik.. Han fik med det samme øje på kvinden over i hjørnet..
Det var hende blikket kom fra.. Ikke at han havde noget imod det, eftersom han ikke var helt sikker på hvad blikket endelig betød..
Han smilte tilbage på en charmerende måde og nikkede til hende..
Han måtte indrømme at hun var interessant og smuk at se på..

Cora vendte blot på at han sku se hende, og det virkede da også for nu så han på hende med et chamernde smil, hun havde fanget hans opmærksomhed og var nu i hendes magt.
Hun rejste sig elegant op, hvorefter hun tog kappen af og lage den fra sig ved siden af slangen, før hun så gik med lette samt smukke skridt hen til ham, og tog pladsen ved hans side. Cora betragte ham nærgående da hun nu var kommet tætter på, hun sendte endnu et forførende smil"og hvem er de så?? smukke?"spurgt hun letter frækt og lage hovdet på skrå.
Imens de mørke øjne søgte hans blik"har du lige været på arbejde??"tilføj hun så utrolig forførende.

Efter kappen var væk ku man nu se hendes slanke krop, som var iført en sort stram bluse og et par endnu mere stramme sorte bukser. Udover det bar hun et bælte hvori der var fastgjordt 5 knive i forskelige størrelser, dog viste hun intet tegn på at ville bruge dem.

Forførende bevægelser havde hun skam.. Han måtte indrømme at der var noget inde i ham der vågnede af et se en kvinde som hende.. Om det var hans menneske dna som pressede på vidste han ikke.. Men, det skulle ikke undre ham hvis det var.. Der var så meget han ikke kendte til om at være et menneske..
Da hun satte sig, startede han en øjenkontakt med hende og bemærkede at selv hendes øjne var interessante.. De var smukke og forførende..
At hun kaldte ham smukke, satte bare et charmerende smil på læben.. Hvis hans herre havde set det smil, var hans mund nok blevet syet sammen.. Ingen følelser måtte han vise, men hvad pokker Herren var her jo ikke..
"Navnet er D12," sagde han og beholder øjenkontakten med hende. "Og ja, jeg kommer på en måde lige fra arbejde,"
Han kiggede kort ned af hende, men rettede blikket hurtigt op igen..
Hvad pokker gik der af ham?
"Hvad er dit navn?"

Cora betragte ham nøje han var vist helt fortryllet af hendes øjne, hun nød det og kendte ikke til hans mangler på mensklighed ku hun ikke helt se endnu.
Hun sendte ham endnu et frækt smil og lage hovdet let på skrå imens hun kort betragte hans krop før hendes øjne mødte hans igen.

Cora åbnede munden let"vil du ikke med ned til mit bord?"spurgt hun frækt før hun hoppe ned fra skamlen og lanede elegant samt smidigt på gulvet igen. Hun vendte sig dog hurtigt om da hun hørte hans navn"D12? det var da et usevanligt navn"sage hun letter undrene" jeg hedder Cora"svarede hun så letter forførende, før hun vendte rundt og vandre ned til sin plads.
Hendes rumpe kørte fra side til side på en sexed måde der også fange hele de mandlige bords blikke, hun sage¤ Sen gem dig under kappen, for en sikkerheds skyld¤ i hovdet på hendes tvilling, hvorefter slangen hurtigt forvandt under kappen.

Hun tog plads ved siden af kappen og tog roligt sit krus som hun langsomt tog en tår af, imens hun så mod ham for at se om han kom, selvom hun dog ikke var i tvivl om at han ville komme.

Et tilbud..
Han fik et tilbud fra denne forførende kvinde.. Hvis nogen spurgte ham om ordet forførende, ville han ikke engang kunne svarer på det.. Men nu.. Var det ord som om at det faldt igennem hans hovede, når han så hende..
Han lod mærke til de andre mænds blikke, de savlede over hende, hvilket fik ham til at rynke en smule på næsen..
Hvis det var sådan et menneske var, ville han heller forblive den uvidende robot..
Han rejste sig fra stolen og fulgte hende, imens han endnu engang kunne mærke blikkene mod ham.. Denne hang kiggede han hvor blikkene kom fra.. De kom både fra mændene, som garanteret ville være i hans sted, eftersom det var ham hun kontaktede og kvinderne kunne heller ikke tage øjnene fra ham.. Hvorfor vidste han ikke..
Han ignorede blikkene som sædvanlig og satte sig ved siden af hende..

Cora rykke lidt mere til siden så der blev lidt bedre plads til ham, hun betragte ham indgående og lage igen hovdet på skrå, han virkede så anderleds og det så ikke ud til at de andres blikke betød noget for ham, det var en ting hun godt ku lide ved denne stadig fremmed mand.

Hun smilede let til ham"dit navn er usevanligt? hvordan har du fået det?"spurgt hun nu lidt nysgerrigt, hun lod let en hånd vile på hans ben som om det var det mest naturlige i verden. Hun tog igen en tår af sin mjød med hjælp fra sin frie hånd, imens hun afvendte hans svar, hvem var han? hvorfor var han så anderledes? og ville hun ha en chance hos ham??

Cora betragte ham nøje"hvad arbejder du med? du ser så veltrænet ud?"sage hun som et kompliment for at prøve at score ham, selvom hun jo ikke vidste alt det om ham. Dog ville hun snart finde ud af noget om ham, det var hun fast besluttet på.

D12 var et usædvanligt navn..
Faktisk var det ikke engang et navn, men et skabelsesnavn.. Hans herre havde givet ham et menneske navn til nød situationer, men han brugte det nu sjælendt.. Kirt, det var hans menneske navn..
"Det er mit skabelsesnavn," sagde han og kiggede frem for sig, bemærkede godt hånden på hans ben, men sagde ikke noget til det, eftersom at det ikke gjorde ham noget.. "Jeg er skabt, det er derfor jeg har dette tøj på, jeg er skabt til at dræbe vampyre.." Han smilte skævt til hende og blev helt smigret af hendes fine komplimenter, hvis det da var en kompliment..
"Det lyder skørt, men det er sandt,"

Cora så nu meget nysgerrigt på ham "skabersnavn?"sage hun spørgne og smilede stadig forførende"stakkels væsner"sage hun roligt og lage hovdet på skrå"men det er vel ikke dit eget ønske at dræbe?"sage hun spørgende.
Hun trode fuldt og fast på det han sagde for han lød så oprigtig og ikke en som løj,
Cora så nu igen forførende ud"du er vel halv menneske?"sagde hun spørgende og løftede let det ene øjnbryn.
Han havde allerede fortalt så meget og hun blev helt fov over ikke at ha sagt noget, så derfor skubbe hun kappen lidt til siden så San slangen kom til syne.
San så nysgerrigt på ham med hovdet hvilende på den semmenkrøllet krop, hun smilede let til ham"det er min tvillingebror San"sage hun blidt og så stadig forførende dog lød hun også lidt urolig, for det var ikke mange folk der fik af vide hvad hun er"jeg er Santuine hvis dy kender racen?"sagde hun let, hvorefter hun afventede hans svar.

Han nikkede...
Det var ikke hans eget ønske at dræbe... Det var det virkelig ikke.. Det var hans herres ordre.. Hans herres hævn tørst..
"Nej," sagde han stille og kiggede hen på hende, startede endnu engang en øjenkontakt.. "Jeg ønsker ikke at dræbe dem, det er min herres ordre.." Endnu engang blev han fanget i hendes flotte øjne.. "Ja, halvt menneske, halvt robot, derfor kender jeg ikke så mange menneske ting,"
Det overraskede ham lidt, da hun fjernede kappen og afslørede det mystiske, men dog fascinerende dyr under den..
"Ja, jeg har hørt om dem," sagde han med et smil og placerede forsigtigt en hånd på slangens krop, for at mærke hvordan den føltes..
Den var ikke slimmede som man skulle tro, den var derimod glat og blød..
"Jeg syndes det er meget interessant at i har en dyre tvilling," sagde han og fjernede sin hånd, og sendte hende derefter et smil.

Cora nikkede let til hans svar du må da gå imod ham, du skal da ikke dræbe hvis du ikke selv ønsker det"sage hun nu lidt mere alvorligt, for hun ku godt fornemme på ham at han ikke ønskede det og man sku ikke tvinge folk til at dræbe hvis de ikke ønskede det. Hun udstødte et let fnys"hvis du ikke kan slippe af med din herre, skal jeg da med glæde gøre et forsøg!"sage hun fuldt ud ærligt, og lage hovdet let på skrå"så du har ikke fået lov til at bruge din menneske side?"spurgt hun undrende og så nøje på ham"jeg vil da gerne lære dig de mensklige ting? hvis du har lyst?"sagde hun helt roligt.

San hendes tvilling stirrede lidt på ham men lod ham så røre ved sig, det var der ikke mange der fikn lov til for hun overbeskytte ham, men denne fyr stolede hun åbenbart nok på til at lade ham røre hendes dyreste eje.

Cora nikkede let"det syns jeg også men jeg har aldrig helt, ku finde ud af hvordan det kan lade sig gøre. Men jeg er født og opvokset langt her fra så jeg finder nok aldrig ud af det"sage hun en smule trist hvorefter hun drak en tår fra kruset, og vendte så igen blikket mod ham og smilede let.

Det var lettere sagt end gjort desværre...
Det var ikke bare så nemt at gå imod hans herre.. Han havde nemlig en straf til ham, som han hadet over alt på jorden..
Når D12 havde gjort noget han ikke brød sig om, satte han ham ind i et rum hvor der var varmt.. Varmt som i en ørken.. Og D12 kunne ikke tåle varme.. Lidt kunne han godt, men meget fik hans systemer til at kort slutte.. Med andre ord, døden.. Hans herre pinte ham ved at varme rummet op, lige ind til han var tæt på at kort slutte, men lod ham komme ud lige inden det skete..
D12 hadet det..
Han smilte til hende, efter hun tilbød at gå imod hans herre..
"Tak, men tror ikke du skal gå imod ham," sagde han og smilte varmt til hende. "Vil du lærer mig det? Det ville være skønt," pludselig smilte han bredere.. Han ville så gerne være et menneske..
Født og opvokset langt væk derfra.. Måske kunne han hjælpe hende?
"Måske jeg kan hjælpe dig," sagde han og smilte let. "Du hjælper mig med at være menneske og jeg hjælper med at finde dit land,"

Hun smilede muntert til ham og klappe ham let på skuldren, hvorefter hun så ham dybt ind i øjende"jeg vil gå imod ham, stol på mig jeg er stærker end jeg´ser ud til"sage hun med et drilsk smil på læben.
Det var skam syndt for ham og hun ville for en gang skyld hjælpe en fremmed det var ellers ikke noget hun gjorde, men denne gang var det anderledes ligesom han også er.

Hun smilede stort til ham"jeg vil lære dig ligeså meget jeg ved om at være menneske"sagde hun muntert og lage igen hovdet på skrå imens hendes mørke øjne betragte hans øjne nøje, nu ville han åbenbart også hjælpe hende"hmm jeg ville nu heller ha, at du måske ku finde de personer der for et par år siden, bortførte mig og førte mig her til efter de havde ændret på min personlighed"sage hun let og så lidt ned, det var sjældent at hun fortalte andre om at hun var blevet bortført.

Det overraskede ham meget at hun ville hjælpe ham... Hjælpe ham med at forsvare sig mod sin herre.. D12 drømte om at slippe væk fra sin herre.. Være sin hel egen herre, uden ordre og uden drab.. Et liv hvor han ikke behøvede at slå vampyre ihjel..
"Okay," sagde han og smilte skævt. "jeg tror på at du er stærk, men det er heller ikke fordi min herre er.. Stor og farlig, han er nærmere lille og gal," Et enkelt grin undslap ham.. Det var ikke tit han grinte.. Poker face, var noget han skulle lave hele tiden..
"Jeg vil gøre et forsøg med at finde dem," sagde han og nikkede til hende..

Cora smilede munter til ham"jeg skal nok ordne ham"svarede hun let, hun grinede muntert med da han grinede"det er ret at grine ikke sandt?"spurgt hun roligt med hovedet let på skrå.

Hun betragte ham let imens hun nikkede svagt til hans ord"tak søde"svarede hun let hvorefter hun tog lid og drikke, før hun ugen så på ham"hvad har du lyst til t lave?"spurgt hun så nysgerrigt.

Ordne ham..
Det ville være perfekt! D12 ville så gerne være fri..
Han kiggede på hende, med rolige øjne da hun spurgte om det var rart at grine.. Det måtte han indrømme at det var.. Det kildede på en måde i maven.. Det var en rar følelse..
"Jo, det er det," svarede han..
Det var nu meget rart at snakke med en som hende, hun virkede til at være en god person.. Hjælpsom og hvad var det nu for et ord.. Forførende..
"Søde?" sagde han og satte hovedet på skrå. "Du kan starte med at fortælle mig hvad det helt præcis betyder," Han smilte nysgerrigt..
D12 var også blevet nysgerrig i de tre måneder han havde levet.. Nysgerrig på den verden han så gerne ville være i..