Du...kom ikke nærmere! (Azazel)

S: doomsville rotten district. Gyderne.
O: huse, forskellige folk og væsener.
T: aften
V: Let støvregn. Overskyet og en kølende vind.

Gyderne stank altid mere end hovedgaderne. Måske fordi folk havde lettere ved at smide ting og sager her, end derude. Her var folk ligeglade, her gjorde man det bare. Her kunne man passe sig selv.
Måske var det netop derfor Sean var her. For at passe sig selv.
Denne kølige aften havde han taget nogle mørke bukser på og en sort skjorte. Bare fødder.
Hans mørkebrune hår så ikke helt så nyredt ud længere og hans pandehår gled næsten helt ned til øjnene, da han gik fremad. De mørke øjne så ikke på folk, så ikke på sine omgivelser...Og alligevel virkede det som om han viste hvad der skete.

Jorden var kølig og vandet gjorde det en smule mudret at gå her, men Sean var ligeglad. Han gik altid med bare fødder og havde vænnet sig til lidt af hvert.
Den lette støvregn havde snart gjort hans tøj vådt. Ikke dryppende vådt, men alligevel vådt nok til det både kunne ses...Og mærkes.
Men selv om den kølige vind ikke ligefrem gjorde det bedre, frøs han ikke rigtig.

I skyggerne hørtes en lav mumlen, andre steder en lav messen. Her samles mange folk og væsener...Og var nok et farligt sted at være om aftenen. Om natten.
Men Sean skulle noget bestemt.
Et mord var bestilt, på en bestemt mand. Og ifølge hans kilder, ville manden være her et sted i aften...

"Regn.. Jeg hader regn." - Azazel
Nogen surmulende øjne, og et lettere irriteret ansigt udtryk bliv givet til den grå himmel, som tak til guderne for at gøre hans tøj vådt, hans fødder kolde, og pisse på hans gode humør.
Azazel var ikke verdens mester i kulde udholdning, og den milde aften brise var ikke hans kop the. han stirret mod himlen, mens han holdt det stykke pap han havde fundet over kroppen, for at spare ham selv for at blive mere våd.. han skulle bare vente her en ti minutter.. håbet han. så kunne regnen ville holde sin bøtte, og han kunne komme hjem under den dejlig varme dyne. men. hvad var det? en lyd?
Azazel kiggede ned af hver side af gyden han sad ved, og kunne lige arkureart se en skikkelse komme tættere på, hvilket fik ham til at springe op på sine nøgne fødder, for han ville ikke se gemme sig under noget pap for regnen. men den glatte sten belagte jord, og hans alt for hurtige oprejsning fik ham til at falde forover og ramme jorden på en yderst ikke særlig action-man måde. Azazel kiggede over mod manden, og håbede ikke han havde opdaget Azazel lige gav jorden et meget intimt kys, og stille sig op af væggen med ryggen, og lagde armene overkros efter bedste evne, som han havde set de seje folk gøre, og havde ikke lagt mærke til de solide blod dråber der faldt fra hans næse efter sammenstødet med jorden.

Hans blik gled over skikkelsen som pludselig rejste sig op og så ud til at have travlt med noget...papiret han brugte til at holde sig tør med, fjernede han og samtidig...gled han på den våde jord og faldt så lang han var.
Var han påvirket af noget eller bare klodset?
Et lille smil gled over hans ansigt, da han åbenbart skyndte sig op, kiggede sig omkring og stilte sig op af væggen, tilsyneladende for at lege intet var sket.
Han stoppede op. Han var kun nogle få meter fra ham. Hans blik gled over den defensive person der stod foran ham.
Hvad ville han opnå? Håbede han...at ingen havde set ham, trods han sikkert havde set ham komme? Han så blodet der gled ned fra hans næse, ned over munden for til sidst at dryppe ned mod jorden eller glide ned af halsen. Hvorfor fjernede han det ikke?

Endnu en gang blev han afbrudt i hans fortagende. Han fandt alt for ofte ring han syntes var interessante...og som skulle være her og nu. Heldigvis havde folk jo ikke sat dato på tingene...for man viste aldrig hvornår tiden var mest gunstig.
Han indså hurtigt at en sætning som "Er du okay?" ikke ville falde i god jord.
så han sagde noget andet, som han stod der afslappet, med de mørke øjne vendt mod den fremmede.
"Du bløder"

Gå nu videre.. øhm.. Azazel havde ikke lige forstillet sig at manden ville stoppe op, så nu løb Azazels tanker ud af drift, og vidste ikke helt hvad man skulle sige herfra... den fremmede var stille.. uh.. det måtte betyde at Azazel havde vist hvor gangster han var, og måske var manden bange for a.... så åbnede manden sin store mund, og Azazel stod lidt mundlam, og prøvede at finde et bedrevidende smil frem, men man kunne godt se han slet ikke havde opdaget han blødte "Det ved je.." Azazel stoppede midt i hans sætning, da han slog hoved frem og tilbage for at vise sin selvsikkerhed med kropssporg.. det havde han hørt noget om. men da han slog hoved tilbage, bliv det mødt af den hårde utilgivne mur, og Azazel kunne ikke skjule den smerte og overraskelse, og tog sig til baghoved, og et svagt støn af ubehag kom til hans læber, i form af et ord som mange kender, men få vil indrømme "av" Azazel stod lige i et sekund, og prøvede at få svimmelheden efter at slå hoved for fulde hammer ind i en mur, til at forsvinde.

Hans ene øjenbryn gled op i panden, i en undrende gestus, men gled dog snart tilbage igen. Hvad var der med ham? Hvad ville han så gerne bevise?
Hvorfor slappede han ikke bare lidt af?
Han sagde dog ikke noget først, men så bare ud til at studere ham. Hans gæt ville være at han kunne bruge en...person som kunne inspirere ham. Så han kunne se og lære om hvordan man bedst opførte sig. Men det stod vel ikke til ham at bestemme eller bedømme.
Han grinte ikke af det.
"Tag det med ro...Du har intet at bevise over for mig" sagde han endelig, roligt.
Han var, uden rigtig at ville det, blevet en smule interesseret i ham.
"Hvor kommer du fra?" spurgte han endelig, da han havde ømmet sig færdig.
Han var ikke bare normal nysgerrig...Nej, han havde nogle andre tanker. Folk blev som de var for en grund. Og han nød at lære den grund, så han kunne sammenligne den med andre tilfælde. Hans interesse for psyken og for hvorfor gjorde som de gjorde var vokset inden for det sidste halve års tid, trods han dog altid havde haft lidt af det.

Azazel hørte mandens spørgsmål, og .. selvom det pinnet Azazel at indrømme, så var gangster facaden vel slut nu, med næseblod, og at slå sig selv mod muren under en sætning. en svag og kedsomlig selvindrømmelse gled over hans ansigt, men han holdt stadig lidt fast i at prøve at være sej, og trak på skuldrene, og sagde "Jeg kommer fra firewood villi.." han stoppede sig selv, og kunne godt mærke den kedelige livshistoie, tydeligvis ikke var storslået nok, så en lidt .. okay.. meget tydelig røver historie, og kludder rundt i ord, tog form i hans mund. "Spørger du hvor jeg kommer fra? Haha. lidt over alt. øhmm.. ikke det sted på kortet jeg ikke har boet på, ikke den .. øhm.. legende, som jeg ikke har oplevet med mine egne øjne" Azazel var ikke den med størst selvværd i verden, og andres meninger om ham var vigtige for ham, selvom det var falske han lagde i munden på dem. hvis der var en ting Azazel ikke gjorde sig mest i, var det at tænke særlig langt, og da han havde talt sin tale færdig, følte han sig så sej, at han skulle vise sin mandlighed igen med kropsporg, og lavet samme hjernedød bevægelse som før, der fik ham til at slå hoved mod muren.. igen. og sige samme brokkende lyd "av" han tørret blodet væk, og sagde med et så layback stemme han kunne, mens han han var svimmel, og sagde "hvor kommer du fra?"

Et smil gled over hans ansigt. Selv om det tydeligvis ikke lykkedes for ham, at være som han ville, prøvede han alligevel. Hans gåpåmod var værd at værdsætte.
Men den måde han startede...tøvede og noget snublende fortsatte...Han rystede svagt på hovedet. Alt hvad han sagde kunne ikke være sandt. Men hvis han havde en grund til at skjule det, skulle han ikke ødelægge det.
"Jaså...nævn nogle steder, måske har jeg været der også" smilte han roligt, venligt. Ikke afvisende. Selv om det ikke var for hans adfærd.
Firewood village. det han startede med at sige.
"åhh...For at gøre det nemmeste, lad os da bare sige jeg selv kommer alle steder fra. Grundet mit arbejde" smilte han og gik lidt tættere på, lænede sig op af væggen over for ham og lod stadig sit blik hvile på ham.
Ikke så sikker...Manden foran ham virkede hverken sikker på sig selv eller hans omgivelser.

Azazel strammet sine arme i sit overkros greb, og .. det så ud til at virke!, manden troet på ham.. niiiice. det var nok den eneste tanke som Azazel lige tænkte, men bliv slået ud af drømmeland med 2000 kilometer i timen, da den fremmede stillede ham spørgsmål om det. det var mindre niiiice. Azazel kiggede kort rundt, og prøvede at samle indtryk og tanker til at fortælle noget man kunne tro på. prøvede han ivertfald på, men han endte med at stå der i ret lang tid, og så næsten ud som han sov stående, indtil han endelig kiggede tilbage, og sagde en lyd, som om han ikke havde hørt spørgsmålet før nu "uhm?" også begyndte han at svare "Det der sted der, hvor man kan se de sten der. du ved, det sted der. der har jeg nedkæmpet en kæmpe.. løftede den over hoved, og kastede den hen på en af de store sten der.. du ved da godt hvilke sten, de der sten der, som er i området. du ved"

Han havde næsten lyst til at grine, men han viste det betød noget for fyren. At gøre et indtryk. Et godt et. Måske skulle han fortælle ham noget andet?
"Nej, jeg har ingen ide om hvad du mener!" svarede han let og med et smil.
"Hør...Jeg tænkte på om vi skulle sætte os og snakke et sted. Der ligger vist et lille sted rundt om hjørnet. Jeg giver. Jeg havde godt nok noget andet at lave, men jeg tror det kan vente..." Manden han jagtede var nem at finde igen. Han skulle bare være opmærksom. Og hvem vidste? Måske nåede han ham alligevel senere i nat.
Han studerede ham kort, men sagde ikke mere end det. Han havde lyst op da han åbenbart ikke havde opfattet Seans lille trick, for at få ham selv til at afsløre sin løgn. Og hoppet i med begge ben. Han havde aldrig kunnet fordrage folk der løj...

Azazel var helt forbløffede.. manden ville give ham mad? og han troet på ham. det var som en tidelig juleaften for et lille barn. Azazel nikkede, og prøvede at lade som om det skete for ham hver dag, og sagde "Jaah. noget skal man jo lave" Azazel var lidt selvglad lige nu, det var ikke tit det løkkes for ham at få mad på bordet, og endnu mere sjældent hans sorte uheld, tillod ham at give et godt indtryk af sig selv til en anden, så det var tydeligvis ikke en dårlig dag idag.

(Min kreativitet døde lige.. undskyld)

Ikke mad. Drikkelse. Det var som regl det folk mente, når de spurgte om folk ville med ind på den lokale.
Sean nikkede svagt og de gik derhen.
Lige rundt om hjørnet lå et lille værtshus. Han trådte ind af døren og blev mødt af en ubehagelig lugt af sved, alkohol og...dårlig udluftning. Der sad nogle folk lidt over det hele i det lidt snuskede rum. Men hvad kunne man forvente? Befandt de sig ikke i gyderne?
De fandt sig et lille bord lidt for dem selv.
"Hvad vil du have at drikke?" spurgte han med et lille smil, før han satte sig ned. Han var åbenbart stadig overbevidst om at Sean var hoppet på hans røverhistorier..Han kunne ikke vente med at fortælle ham sandheden. Og se hvordan han ville reagere.
Og måske fortælle ham lidt om hvordan man bedst klarede sig...ude blandt folk.

Azazel var forbløffet. en dag uden ilutioner, og med kun lidt kvalme. og snart mad. det var da skønt, han havde givet et godt indtryk uden det sorte uheld skulle have noget at sige til det, og hans hovedpine var kun halv slemt. ikke dårligt af en fyr der næsten ingenting kunne syntes han. Azazel tænkte lidt over hvad han ville have at drikke.. eller nej, han tænkte faktisk over hvad en sej fyr ville have at drikke. "Noget stærkt" sagde med yderste falske selvtillid, og tillod sig selv et smil også, nu hvor han var så godt igang. Azazel så lidt og og ned af den fremmede, og spurgte så "Hvem er du så?" Azazel var da også selv en nysgerrig peson

Han så lidt på ham, rystede svagt på hovedet og gik op og bestilte. Han fik stukket en øl og en anden stærk drik i hånden og lagde nogle mønter som betaling.
Han gik ned til bordet og skubbede den stærke drik hen mod ham. Det var den stærkeste stedet har havde og fyren her kunne lige så godt lære af sine fejl. Men hvem vidste? Måske var han faktisk til noget stærk...det var ikke til at vide med de ting han sagde.
han satte sig ned overfor ham og tog en tår af sin øl. Så smilte han lidt til ham.
"Jeg er mange ting" svarede han så, på sin egen lidt sælsomme måde.
"Men du vil vel vide hvad du skal kalde mig? Du kan kalde mig Sean" Selv om han vidste han nok kunne risikere at sige hans navn videre, ville det ikke gøre nogen skade. Han var alligevel jagtet af alt hvad der kunne jagte ham.
"Og nu...Hvem er du så? Og ikke flere løgne, de er så trættende i længden..." han lænede sig afslappet tilbage, men hans blik var blevet hårdere, mere bestemt. Som om det kunne gennemskue ham på et øjeblik...

Azazel ventede på at manden skulle komme tilbage med drikkeene, og prøvede at finde den mest selvglade stilling kan kunnen for at virke lidt afslappet, men han endte bare med at ændre stiling hele tiden, som en forvirret kattekilling, der ikke vidste hvordan den ville sove, og da Sean kom tilbage, ville selv en myre ture få stress af at se på hans såkaldte afslappede stilling. da Azazel så Sean var kommet tilbage, smilet Azazel, og satte sig normalt, og prøvede at bortforklare hans bevægelser, men en fortælling om en gammel krigs skade, han fik da han ene mand tævet dem alle med en teske. men historien var det modsatte en oprigtig.
Azazel tog drikken, og ved hele sit hjerte satte sin lid til han kunne drikke det, han havde virkelig ingen ide. Azazel skulle lige til at tage en tår, da en enkelt dråbe rørte ved hans tunge, og den rene smag af dværge mjød var for meget for hans smag, og han kunne næsten mærke hvordan hans tunge slog knuder. han bliv helt lettet da manden snakkede, så havde Azazel en undskyldning for at sætte glasset ned på bordet igen, uden at drikke en hel tår. men i alt hans ivrighed for at sætte glasset ned, satte han det på bordkanten, og det tippede ned af ham, og gjorde hans bukser helt våde, og lidt af hans hø stof trøje. Azazel kiggede op, og prøvede at snakke uden om det, og ikke reagere på det "Azazel." han kunne enlig meget godt lide sit navn, han syntes det lå godt på tungen.

Han nikkede lidt og så ikke ud til at bemærke han havde spildt, selv om det var tydeligt. Han havde dog set det, men for hans skyld lod han som ingenting.
"Forewood village...Azazel..." han virkede lidt som om han var i sine egne tanker, Men smilte så til ham.
"Jaså..." han kom i tanke om han ikke havde kunnet fornemme nogen race ved ham. Om han var menneske, vampyr, dæmon...hvad som helst. Men han havde ikke fornemmet noget. Han lod være at spørge. Var tilfældet at han faktisk var menneske, ville han ikke forvirre yderligere.
"...Nuvel. Hvad laver du så her i byen?" spurgte han og håbede de var kommet over det med at lyve...

Azazel så det ikke som løgn, det var det, men det ændret ikke på hans fortolkning, hvis man ikke er god til noget, må man lade som om, og det ville han nok aldrig stoppe med, af flere grunde.
Azazel så op på Sean, og gentog Seans navn, bare fordi Sean havde gentaget hans. "Sean" Azazel kiggede lidt rundt omkring, også tilbage på Sean, og svaret på hans spørgsmål, i en blanding af både løgn og sandhed, som en blandet milkshake, af flere grunde, for det første var Azazel jo ikke særlig kreativ, så han kunne ikke lyve hele tiden, og for det andet, så var sandheden i det her tilfælde ikke så dårlig. "Landsbyen bliv for kedelig, så jeg gik" han prøvede at kigge sig om efter folk der så ud til at have penge, penge kunne stjæles, og stjålne ting kunne byttes for mad.
Azazel så tlbage på sean, og rettede så hans spørgsmål mod ham selv. "Hvad fik dig hertil?"

Han grinte svagt og tog en tår af sin øl. Han gav sig tydeligvis god tid til at svare.
Han lod selv blikket glide over sine omgivelser. Manden der sad ovre i hjørnet, dækket af en hætte. opmærksom på alt og alle.
Nogle fulde folk ved et andet bord. Et lumsk par ved et tredje. Og sådan blev det ved.
Men intet der var værd at se på to gange.
"Begrund af arbejde" svarede han så og så på Azazel. Azazel...Havde vist en tendens til at kopiere folk. Det var interessant...de spørgsmål han stilte ville sikkert blive rettet mod ham selv. så forudsigeligt...men dog interessant.
"Nuvel...For at komme frem til det jeg faktisk ville spørge om...Hvorfor lyver du for folk? hvorfor skal du gøre dig bemærket, spille...Ja, sej? Hvorfor ikke bare være dig selv? hvad er der sket som har gjort du føler du må være sådan?" spurgte han, nok overraskende direkte. De fleste folk var ligeglade. Brød de sig ikke om personen, ignorerede de denne eller gik videre.Det var kun få der gik efter...det dybere, som Sean gjorde.
Og han regnede enlig ikke med at få svar. Han ville nok bare blive fornærmet, sur eller bortforklare det. Men hvorfor prøve en masse forskelligt hvis et direkte spørgsmål kunne give svaret det var i hvert fald forsøget værd

Azazel kunne tydeligvis ikke lide spørgsmålet, og fik en lyst til at stikke halen mellem benene, men han ville lige smide et par overskrifter til Sean, som Sean så kunne ligge og rode med i sit hoved, hvis han faktisk ville forstå ham. "Mor sagde altid man kun er hvad folk syntes om en. no more no less. og iforhold til dig, mangler jeg det skinene hvide tænder, og heldet til at drikke uden at spilde ned af sig selv.. jeg lyver i mangel på bedre." og med det som sidste ord, begyndte han at løbe mod døren, og væk fra Sean, og tilbage til sit pap... og hvis man kiggede væk, mens han væltede over en anden fremmede mand, der absolut skulle rejse sig op fra sin stol, da Azazel kom løbene bagved den.. hvis man så bort fra det,så lykkes det ham at komme til døren

(skal vi sige det er slutninge? )

//vil du da gerne have en hurtig slutning? Ellers kan min karakter altid løbe efter ham Du bestemmer, der er ingen grund til at fortsætte hvis den ene af os ikke har lyst?//

(Another story for another time? man må gerne emne mere end en gang med en person )

// I know, men det betyder ikke et emne skal være kort og hurtigt vi gemmer det bare hvis du syntes//

(Det var ikke for at være led)

//Nej? Det ved jeg. //

(godt )