Er jeg ikke alene? nej det kan ikke passe. //Reilly-stoppet//

Sted: The Forest of morther Nature:: The Forest.
Tid: 21.35
Vejr: Himlen er mørkeblå og fuld af de smukkeste stjerner, skyerne er for længst forsvundet fra himlen, Det er varmt med også dejligt køligt, vinden er stille og rolig.
Omgivelser. Tærer, buske og nogen få dyr som ikke har lært at blive væk om natten, en lille sø i en lysning.
Tøj: http://www.supernaturalwiki.com/images/thumb/e/e5/Adam.jpg/300px-Adam.jpg + et par sorte bukser og sorte sko.


Vinden har langt sig efter en voldsom dag, men regn og torden, Men hvis man lytter rigtig godt efter kan man svagt hører vinden i busle ind imellem de mange træer som står meget tæt på hinanden, himlen er mørk og dejlig ingen skyer og stjerner alle steder, månen lyser hele skoven op så man skulle tro at det var ved at være morgen selv om der er langt tid til at solen ville komme op igen, selve luften er varm men også dejlig kølig, det er hverken for varmt eller for koldt til at bevæge sig rundt i.

Ude i denne dejlige skov gik en ung mand ved navn Oliver, Af nogen få væsner bliver han kaldt for Oli,Oliver var i hørt et par sorte bukser og en bluse i samme farve som bukserne, og en blå en skjorte, Hans halv lange hår ligger tæt ind til hans smukke hoved, hans lyseblå øjne kiggede lige frem af den lille skov sti han havde valgt at gå ned af, denne lille skovsti hørte til den lille sø som lå i en stor lysning, ikke så langt væk fra skovens udkant.

Som altid problemer. Ikke langt fra en stor lysning. Stod en mand. Med hånden på en kulsort katana som sad på hans ryg. I sin holder. I den anden hånd havde han ingenting. Den var bare knyttet og klar. Foran manden stod 2 fuldtudrustede soldater. Man kunne ikke se om det var kvinder eller mænd. Men egentlig var det vel osse bare ligemeget. Manden som stod alene med hånden på sit sværd. Stod svagt i hug. Med spredte ben. Klar til at angribe. Han var iført et par militærbukser. Med masser af lommer langs siden. Et par tykke militærstøvler. Og en sort tanktop. Hele hans tøj var sort. Langsomt åbnede manden øjnene. så på de fuldt udrustede. Som begge havde hævet sværd og skjolde. Manden strammede grebet om sin katana. Afventende.

Der gik et par minutter. Før den ene vogter blev utålmodig og gik til angreb imod manden. Manden hævede hånden. Skubbede skjoldet væk fra vogterens ansigt. Og skubbede så sværdet op af holderen. Så den slog vogteren på næsen. Vogteren tabte sine våben. Og gik tilbage. Med tåre i øjnene. Som blændede vogteren. Den anden blev overrasket og gik til angreb med sværdet. Manden trak sværdet lidt ud af holderen. Så i stedet for at ramme mandens nakke. Ramte vogterens sværd. Mandens sværd. Hvorefter manden hævede sin tomme hånd. Og slog direkte på brystkassen. Hele bryststålpladen bukkede indad. På grund af den voldsomme styrke der lå i hans næve. Og den dæmoniske styrke som manden besad hjalp osse lidt til. Hvorefter manden rejste sig op. hamrede næven op i kæben på vogteren han havde slået i brystet. Vogteren faldt ned og ligge. Og lå helt bevidstløs. Den anden så kort mod manden. Men det var tydeligt at han ikke helt kunne se hvad der skete. På grund af tårende. Så manden hævede bare rolig hånden. "Sig til din leder. At Sean Reilly. En af de mest magtfulde dæmonracer. En incubus. . Vil ikke vil lade sig tage til fange. Af nybegyndere." Efterfulgt af et højt klonk fra hans næve som hamrede sig direkte mod hjelmen hvor vogterens tinding var. Vogteren faldt og lå stille. Hvorefter manden hvis navn var Sean Reilly. Osse kaldt Reilly. Skubbede sværdet det sidste stykke ned i holderen som han havde taget ud. Og vendte sig så om og begyndte at gå væk derfra. Mens han kiggede rundt

Oliver havde ikke hørt hvad der var sket i skoven imens han havde gået sin tur, han havde lukket alt ude, dufte lyde alt var ikke i nærheden af ham, han var i sin egen verden, hvor han så sig som den eneste incubus den stærkeste dæmonrace overtage verden sammen med sin elskede Alex, som han havde et lidt for godt øje til, de havde været kæreste i noget tid nu og han viste at deres fremtid, skulle være hos hinanden, de ville blive gamle sammen, og måske endda få et barn sammen, et svagt smil kom fram på hans læber ved tanker om at bo sammen med Alex uden nogen problemer, bare ham og hende det lykkelige par.

Tanken om Alex fik som til at miste synet, han så kun mærket foran sig, han gik stadig rundt med at svagt smil på dine læber, og hans smukke lyseblå øjne så bare ligeud uden rigtig at indse at det var noget foran dem, han kig lidt mere frem, og mærkede noget imod sin ende sko hvor efter hans næse ramte jorden med et hårdt dump, han blikkede kort med øjne og se jorden foran sig, han satte sig op for at se hvad det var han havde faldet over, han så sig tilbage og se noget som fik han op at stå for man kunne bøh, han så imod en mand, som lå helt stille på jorden, Oliver kunne ikke se om han stadig var i live, men det var jo også ligemeget, dette betyd at han ikke var alene i skoven, men at der måtte være en anden som nok elsker at slås, så Oliver valgte at være på vagt for at passe på sig selv, lige nu ønskede han at havde sine våben med men sså dum som ham var havde han efter ladt dem der hjemme sammen med Alex.

han så kort rundt igen med blikket ratten imod skoven, for at se om det var nogen, han åbnede sin mund og en dejlig stemme kom ud, "Kom frem og vis dit anigt!!" Olive stod klar til at kæmpe hvis detvar det som der skulle til for at oveleve i skoven idag.

Bevægelserne fik ham til at stoppe. Var han ikke alene? Åbenbart ikke. Roligt greb han fat i sværdskæftet. Og klar til at trække sværdet ud af holderen. Men der var vist ikke brug for det lige nu. Det virkede ikke som om personen var interesseret i ham. Alt efter hvad han kunne se på auraen. Som han svagt kunne se igennem træer og buske. Han hoppede op i et træ. Og hoppede fra træ til træ tilbage til ligene. Og stoppede ved et træ. Lige i tide til at se manden han havde set falde på snotten. Han kunne ikke lade være med at grine lidt. *Idiot. Og dog...* Blikket satte sig fast på en bestemt del af hans aura. *En incubus!!!* Da han kaldte efter et ansigt grinte Reilly igen. Og lod sig falde ned på jorden ikke langt fra ham. Tog sværdet op af skaftet. Og hævede sværdet så det var i en udstrukket arm. Og sigtede mod manden med et svagt grin. "Jeg angriber ikke en ubevæbnet. Hvad med at lade være med at fokusere på din kæreste. Og istedet tage det sværd der ligger for dine fødder. Og vis mig hvad du kan Incubus dæmon." Sagde han med et svagt grin. Og gik så ned i knæende. Og lagde den anden hånd på skaftet på sværdet. Og sænkede det så næsten ned til hans bukkede knæ. Og stod så bare klar.

Oliver så rundt og var klar til denne person eller hvad det nu var han havde kaldt på ville komme frem, han lukkede sine øjnesvagt men kunne stadig se ud igennem dem, han kunne svagt hører en eller anden komme lidt tætter på ham, han kunne svagt dufte denne særlige duft han selv gik rundt med komme tættere på, var det virkelig en incubus som var kommet til skoven, han åbnede øjne helt da ahn hørte en stemme, han så på et ansigt som var smuk ligesom hans selv, han var helt klart en incubus som han selv var, han så stadig på denne dæmon som smilede svagt og ondt, "Jeg er stoppet med at kæmpe dæmon, og jeg er heller ikke særlig stærk, har ike spist i flere dage, så bare stop du vinder alligevel over mig" Oliver talte sandt, han havde ike spist i flere dage, måske endda i flere uger, han havde ikke rørt ved ander kvinder siden han var kommet sammen med Alex, og han havde heller ikke tænkt sig at kæbe imod denne dæmon fordi han var ligesom ham selv.

//Undskyld jeg først svare nu, havde ingen muligheder for at komme på min pc//

Han grinte svagt. Og nærstuderede ham lidt mere. Før han så mere seriøst på ham. "Tag sværdet op. Vi tager os en lille sparrings kamp. En for sjov kamp. Hvis jeg føler dig værdig. Fortæller jeg dig noget du rigtig gerne vil vide. Tro mig. Det er det værd." Han sænkede sværdet ned til sin hofte. Og gik langsomt imod denne mand. Denne incubus. Ventede bare på han tog sværdet. Så snart han tog det som Reilly regnede med han ville. Ville Reilly angribe incubusen. Med et sværdhug. Med svag kraft. Direkte imod hans bryst. Skråt. Så hvis han forsvarede sig. Ville de stå sværd mod sværd. I en krydsdyst. Som var det han ville ha.

Oliver så stadig på denne mand, hvorfor skulle han kæmpe imod ham, hvad gik der af denne mand som troede at Oliver ville kæmpe? Oliver så ned i jorden og sagde med en meget rolig stemme, "Jeg har ikke brug for noget af din viden dæmon, jeg ved allerede de jeg gerne ville vide" [i]Oliver så igen op på manden og smilede svagt men tog ikke sværdet op i sine hænder, han ville ikke kæmpe imod denne mand, lige meget hvad!


//Undskyld jeg først svare nu, har problemer med Oliver for tiden//