Jeg tror du er det forkerte sted min ven? (Eric)

Tid: 20:00
Sted: En vej mellem Firewood og Doomsville
Omgivelser: Tæt skov langs vejen, som er optaget af en del folk fra Anarchical.
Vejr: Kraftig blæst.

I skoven langs vejen stod Sajro iført sin rustning og en kutte under rustningen. Han stod med sine mænd og ventede blot på at en gruppe af sakrefs mænd ville komme forbi, med efter hvad de havde hørt skulle være slaver, men det var ikke noget de var sikre på.

Han begyndte at kunne høre lyden af en hest, eller måske flere og han gjorde klar til at de ville dukke op, så han skiftede hurtigt form, og gjorde tegn til buesksytterne om at de skulle afføre deres pile, så de sad i jorden. Dette var blot for at tiltrække opmærksomheden fra dem der ville komme forbi.

Hvad han bare ikke vidste var at der ikke ville komme nogen karavane, men istedet sad sakrefsmænd selv og ventede på den anden side af vejen, og bare afventede det rigtige tidspunkt at angribe på.

En ny opgave som Eric endda fik en god sum for! Hestens yngste hest skulle rides til og det selvom der på ingen måde var optimale vindforhold til det. Selvom det ikke var orkan - endnu - følte han alligevel at han måtte klamre sig til hestens manke, muligvis også fordi den mente de var to om at bestemme. Efter at have trippet rundt på gårdspladsen i hvad der havde føltes som timer, havde han endelig fået hesten sparket af sted og så gik det også af sted. Hen over stok og sten, væk fra gården og ud af en tilfældig vej. Som en hver anden Valens hest, havde Erics ganger et solidt fodtøj der lavede dybe mærker i jorden og til tider ramte sten hvorfra den kendte hovlyd brød frem.
Med et solidt og bestemt ryk i tøjlen, fik Eric hesten styret op af en ny vej hvor han til den ene side havde en tæt skov og på den anden side endnu mere tæt skov. Hvad der vær tættest var ikke til at beregne og hvorfor der overhoved var en vej var umuligt at gætte sig frem til. Sikkert lavet på magisk vis, for hvem ellers ville ved sit fulde fem lave en vej i en tæt skov?

Da hesten kom riddene var folkene i den ene side, dem fra Anarchical, sikre på det var karavanen og derfor gjorde de der klar til angreb. På samme tid troede Sakrefs mænd at det var et signal til Oprørerne og derfor gjorde de også klar.

''STOP DEN KARAVANE!''

Det blev råbt inde fra den ene side af skoven, og skoven blev nærmest levende da folk straks strømmede ud af den mod vejen og den stakkels mand på hesten som til start var målet, men de nåede ikke til manden før deres opmærksom hed blev krævet af noget andet.

''DE OPRØRER SKAL NED!''

Det blev råbt fra den anden side og en lille gruppe pile kom flyvende gennem luften og et par mænd faldt også døde om, mens Sakrefs mænd væltede ud på vejen, og så begyndte folk ellers at slås, og manden på hesten var set som fjende for begge sider.

Sajro selv, som der var en alt for stor varulv stod tæt på hesten og kæmpede mod et par soldater.

Hvis det ikke var hans livs største chok, så var det meget tæt på. Det gav et gip i både hest og rytter da de hørte to mænd på vær side af sig råbe stort set det samme, før en flok pile skød genvej over hoved på Eric, der rent instinktivt lænede sig ind over hesten, der begyndte at hoppe og stejle. Bedre blev det ikke da mænd kom løbende både fra højre og venstre, sammen med vilde kamphyl og kort efter med lyden af stål mod stål.
Mens Eric forsøgte at dæmpe sit eget hjerte, der hoppede af sted et sted over hans hoved, forsøgte han også at få hesten til at falde til ro, hvilke var en umulig opgave. Spørgsmålet var hvor der var sikrest. På landjorden eller på hesteryk, hvor han havde et bedre udsyn men med en ustyrlig hest. Et kort øjeblik blev Erics blik fanget af en varulv der kæmpede løs ude i den ene side af kamppladsen, før han bogstavligtalt blev rævet væk fra billedet. Noget eller nogle havde grebet fat i hans ben og trukket ham ned, så hesten kunne springe i døden.
Da Eric ramte jorden, rullede han straks til den ene side, bevidst om at der sikkert ville komme en klinge og huggede hoved af ham. Som forventet kom der også en klinge, men ikke igennem hans hoved, hals eller bryst, men i jorden. Som en mus i en fælde forsøgte han at finde ud af de kæmpende mænd der slog om sig med våben, uden hensyntagen for ven eller fjende.

Kampen foregik bare voldsomt omkring ham, og hvergang manden kom tæt på nogle nye folk huggede de ud efter ham, og kunne ikke lade være med at skubbe til ham for at få ham ind i kampen igen.

Der hvor Sajro stod var det tydeligt at se at kampen var i hans favør... Men okay resten af folkene var generelt set også bare mennesker og havde ikke nogle virkelig fordele som han havde i form af hans størrelse og mange ekstra kræfter.

Han kunne dog se noget underligt... en mand der ikke kæmpede og blev hugget efter af alle folk, og derved vidste han at det nok var en fremmede og tilfældig mand...

''HUSK MÆND KUN FOLK I UNIFORM ER FJENDER!''

Han råbte det og kæmpede sig over mod manden, men han regnede med at ikke alle lyttede, og soldaterne var nok stadig efter manden...

Vis det ikke havde været fordi Eric som en mus pilede for sit liv, ville han nok have vendt øjne og trasket videre, men der var ikke tid til at vende øjne og traske kunne han heller ikke. En eller anden havde måtte se ham, for der var en der råbte noget med uniformer og det var ikke hvad han selv bar, men lige meget hjalp det. Kampen fortsatte om ørerne på ham mens han nærmede sig udkanten. Nøj hvor han glædede sig til at komme ud, hvis han vel og mærket gjorde det i live! Det var først på det tidspunkt at det rigtig gik op for Eric hvad der forgik og hans ellers mere afslappet hjerte, der havde fundet plads i hans bryst, sprang atter af sted, ligesom han selv gjorde. Hvorfor kunne fjender ikke tage at snakke sammen før de kastede sig over hinanden eller muligvis lige tog sig sammen og angav det sted de skulle kæmpe, så var der muligvis chance for at udefra kommende fik et signal.

//Gongrats med den nye rolle. xD//

Sajro kæmpede sig selv over til manden da han lignede en der kunne bruge lidt hjælp. Han nåede over til ham, og fordi han af alle ikke måtte flygte sprang et par mænd op på ryggen af ham, hvilket resulterede i at den ene døde med det samme af hans horn, og den anden hådt såret, hvor han bare knuste hovedet med hans fod.

''Hey... Vil du væk?''

Han råbte til manden, eller talte ihvertfald højt og kæmpede sig ind foran og begyndte at hjælpe ham med at nå udkanten, ved at han fjernede de fjender der kom, eller fik sine mænd til at trække kampen væk fra dem, civiles sikkerhed var vigtigst.

//Ham som varulv: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //